# 24 nyhedsbrev april 2014 arbejdsmiljø Foto: Frelsens Hær. INDHOLD Det er aldrig så galt... 1 Tjek for PCb 2 Det er aldrig så galt, at det ikke er godt for noget Frelsens Hær Genbrug Vest fik fem omsiggribende påbud af Arbejdstilsynet for fire år siden. De blev anledningen til et omfattende teknologisk løft, som med COWIs hjælp ikke alene har minimeret risikoen for fysisk nedslidning, men også effektiviseret produktionsprocessen og forbedret bundlinjen. Amagerværket reducerer risikoen for ulykker 4 Spar 50 % på arbejdsmiljørådgivning 6 Kan vi forsikre os til et godt arbejdsmiljø? 6 inspiration og viden 7 Arrangementer i COWI 8 nye ansigter i cowi 8 Arbejdstilsynet har været på besøg og givet påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgivning. Hvad gør vi nu? Sådan lød den lettere desperate melding fra Brian Bjerg, centerleder i Frelsens Hær Genbrug Vest i Esbjerg, da han henvendte sig til COWIs arbejdsmiljørådgiver, Lisbeth Torp Ernst i december 2009. Brian Bjerg genkalder sig tiden: Jeg var netop startet som centerleder cirka en måned inden, Arbejdstilsynet dukkede op uanmeldt en kold novemberdag dengang for fire år siden. Vi blev ærlig talt taget med bukserne nede og fik fem påbud. De fleste var umiddelbart meget omsiggribende, da mulige løsninger ville betyde vidtgående ændringer i både arbejdets organisering og arbejdspladsens indretning. God kemi fra starten Jeg kontaktede to arbejdsmiljørådgivere. COWI var den ene. Lisbeth tog sig tid til >> Fortsættes
# 24 nyhedsbrev april 2014 arbejdsmiljø >> Det er aldrig så galt, at det ikke er godt for noget Fortsat fra forsiden at komme på besøg og satte sig hurtigt ind i vores problematik. Jeg kunne mærke en god kemi og følte mig godt hjulpet og det var starten på vores samarbejde. Den største udfordring både organisatorisk og økonomisk var de ergonomiske påbud omkring måden, vi tømte tøjcontainere på og den videre aflæsning af tøjposer til vores lager i Esbjerg. Al håndtering af genbrugstøj fra containerne over lager til sortering foregik manuelt med belastende arbejdsstillinger og tunge løft, så det var helt på sin plads, at vi skulle tænke nyt. Lisbeth Torp Ernst husker: Brian havde en vision om at omlægge hele processen fra container til sorteringshal, og løsningen af disse påbud blev anledningen til et gennemgribende teknologisk løft, som ikke alene løste arbejdsmiljøproblemet, men også effektiviserede produktionsprocessen. Medarbejderinddragelse Brian Bjerg supplerer: Vi lagde sammen en plan, hvor vi nytænkte hele processen lige fra design af container, valg af kranbil samt indretning af lagerhal. Derudover supplerede Lisbeth med input til medarbejderinddragelse, som resulterede i interne instrukser omkring håndtering af tøjsække og genbrugsmøbler for at imødegå tunge løft og belastende arbejdsstillinger. Vi afholdt fælleskurser i ergonomi og sundhed på arbejdspladsen, og AMO blev inddraget både lokalt og generelt i Frelsens Hær Genbrug. Nu fire år senere er de foroverbøjede rygge og lange arme afløst af maskinel bundtømning af containere ved hjælp af kranlastbiler, der fragter tøjet i lukkede metalbure videre til lager ved hjælp af trucks. Tøjet håndteres således først manuelt, når det sorteres enkeltvis på samlebåndene. De nye arbejdsgange er fuldt implementeret i hele Jylland og er på vej på Fyn. Resultater på bundlinjen Det har været en meget stor investering for os, men allerede efter første år kunne vi se resultater på bundlinjen, hvor vores arbejdsgang er blevet effektiviseret, og risikoen for fysisk nedslidning er minimeret. Det er en succes for mig, når jeg hører vores chauffører fortælle, at de har fået deres fysiske overskud tilbage og ikke længere behøver at ligge på gulvet og strække/hvile ryggen hver dag efter endt arbejdsdag for at kunne fungere i hverdagen i øvrigt. Vi fortsætter samarbejdet med COWI og Lisbeth, der er fuld af gode ideer til fortsat fokus på ergonomi, sundhedsfremmende indsatser og arbejdsmiljø generelt. Det er slet ikke så ringe endda at have en hotline til arbejdsmiljørådgivning også selv om det startede med en løftet pegfinger fra Arbejdstilsynet!, konkluderer Brian Bjerg. Lisbeth Torp Ernst lter@cowi.dk Tjek for PC nyt onl COWI og Grontmij har for Energistyrelsen udført den hidtil mest omfattende kortlægning af PCB i den danske bygningsmasse. Kortlægningen er ét af en række initiativer i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger og omfatter både kontorejendomme og offentlige institutioner, etageejendomme og én- og tofamiliehuse opført i perioden fra 1950-1977, hvor PCB-anvendelsen var på sit højeste. PCB-guiden Den indsamlede viden er nu gjort let tilgængelig for alle, der gerne vil kende risikoen for, at der findes PCB i deres bolig. På web sitet pcb-guiden.dk kan man foretage en risikovurdering af sin bolig ved at indtaste ganske få informationer såsom hustype og byggeår.
3 Med få museklik kan du afklare, om der er risiko for, at miljøgiften PCB skjuler sig i din bolig. B med ineværktøj Er boligen i risikogruppen, får man en række uddybende informationer f.eks. om i hvilke bygningsdele risikoen er størst, og hvor stor risikoen er for, at giftstoffet afdamper til indeklimaet og dermed udgør en sundhedsfare. God nyhed for husejere En af konklusionerne i kortlægningen er, at selvom der findes PCB i 75 procent af de undersøgte bygninger, er det kun i 0,01-0,14 % af bygningerne, at niveauet af PCB i indeluften overstiger Sundhedsstyrelsen aktionsværdier. Det betyder, at selvom du via guiden finder frem til, at der sandsynligvis er PCB i din bolig, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med forurenet indeluft i dit hjem. Selvom sandsynligheden således er lille, vurderes det ud fra kortlægningen, at der er et PCB-niveau, som overstiger Sundhedsstyrelsens aktionsværdier i cirka 20.000 én- og tofamiliehuse. Vil man være sikker på, at der ikke findes PCB i indeluften i koncentrationer, der kan udgøre en sundhedsskade, skal man have gennemført en måling af PCB-indholdet i luften. Dette gøres ved, at der over nogle timer opsamles luft fra rummet, hvorefter der gennemføres en laboratorieanalyse. Antallet af prøver, det er nødvendigt at udføre, afhænger af bygningstypen, siger Henrik Bonnesen, markedschef i COWI. PCB er også anvendt efter 1977 En anden overraskende konklusion fra kortlægningen er, at selvom PCB blev forbudt i byggematerialer i 1977, findes stoffet også i bygninger opført et stykke op i 1980erne. I perioden 1978-1986 blev der som hovedregel ikke anvendt PCB i byggematerialer, men stoffet blev fortsat anvendt i kondensatorer i lysstofarmaturer, og PCB kan ved lækage fra kondensatorerne frigives i indeluften og fra luften overføres til andre materialer i bygningerne. Henrik Bonnesen hbo@cowi.dk pcb-guiden.dk
# 24 nyhedsbrev april 2014 arbejdsmiljø Amagerværket reducerer risikoen for ulykker Gennem arbejdsmiljøledelse ved projektering og gennemførelse af projekter og vedligeholdelsesopgaver har Amagerværket systematisk reduceret sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Energi- og råstofbranchen nedbringer antallet af arbejdsulykker markant 140 Ulykkesfrekvens i energiog råstofbranchen Energi- og råstofbranchen har reduceret ulykkesfrekvensen fra 133 (gennemsnit for 2007-2010) til 78 i 2012 ifølge Arbejdstilsynets statistikker. I Vattenfall-koncernen faldt ulykkesfrekvensen fra 3,3 i 2011 til 2,3 i 2012. Til sammenligning var ulykkesfrekvensen i 2012 cirka 36 i den danske bygge- og anlægsbranche ifølge DA s statistik, som er baseret på indberetning fra 100 frivillige bygge- og anlægsvirksomheder. Anmeldte ulykker pr. 10.000 beskæftigede 120 100 80 60 40 20 0 Gennemsnit for 2007-2010 2011 2012
5 COWI har de seneste to år haft et tæt samarbejde med Vattenfall om arbejdsmiljøledelse i forbindelse projektering og gennemførelse af projekter og vedligeholdelsesopgaver på Amagerværket. COWI har således været stærkt involveret i implementeringen og den praktiske udførelse af de procedurer og arbejdsgange, som ligger til grund for, at risikoen for ulykker er reduceret på værket. Amagerværket er fra årsskiftet 2013/2014 blevet en del af HOFOR, som har samme fokus på at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på Amagerværket. Systematiske kortlægninger I projekterings- og planlægningsfasen er der gennemført systematisk kortlægning bl.a. ved gennemførelse af HAZID-møder af de sikkerheds- og sundheds mæssige risici, som vil kunne opstå i forbindelse med etablering, drift og vedligeholdelse af de aktuelle anlæg. Kortlægningen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er sket i tæt samarbejde med de projekterende, driftspersonale samt virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO). De identificerede risici er efterfølgende indarbejdet i et risikoregister, og eksisterende barrierer beskrevet. Herefter er risici kvantificeret (sandsynlighed x konsekvens), og mulige risikoreducerende tiltag indarbejdet i risikoregisteret samt projekt, udbud og kontrakter, herunder Plan for Sikkerheds og Sundhed, tidsplan og Journal (særlige forhold af betydning for drift og vedligeholdelse). Håndtering af risici i projekteringsfasen Risikoregisteret er efterfølgende anvendt som grundlag for implementering af de besluttede risikoreducerende tiltag samt håndtering af særligt farlige arbejder og andre særlige forhold, f.eks. eksplosionsrisici og forurening. Mange risici håndteres i projekteringsfasen gennem hensigtsmæssigt tilrettelæggelse af bygge- og montageprocessen, kravspecifikation og udformning af anlæg etc. Andre risici håndteres i selve bygge- og montagefasen, og enkelte restrisici håndteres i driftsfasen bl.a. ved driftsprocedurer, instruktion og uddannelse. Henrik Dahl hdh@cowi.dk Energi- og råstofbranchens vej til succes En af forklaringerne på den faldende ulykkesfrekvens i energi- og råstofbranchen er branchens systematiske arbejde med og markante fokus på ulykkesforbyggende tiltag, herunder risikoanalyser og uddannelse samt en Safety First -kultur blandt andet udtrykt ved slogans som The safe way or no way. Risikoen for ulykker er særlig høj i byggeog montagefasen. Dette skyldes en række forhold, herunder at arbejderne typisk udføres i og på de eksisterende anlæg (med risici vedrørende tryk, temperatur, spænding, eksplosion og brand), samt det forhold, at arbejdet udføres af eksterne leverandører med varierende kendskab til de særlige anlægsspecifikke sikkerhedsmæssige aspekter og forholdsregler. Instruktion og kommunikation Der ligger således en stor opgave i byggeog montagefasen i forhold til instruktion og kommunikation samt løbende koordinering, opfølgning og dialog med såvel eksterne leverandører som det faste driftspersonale. En forudsætning for et godt samarbejde om sikkerhed og sundhed er, at alle parter kender deres rolle samt de grundlæggende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav til udførelsen. Særlige krav, dvs. krav som går ud over, hvad der specifikt fremgår af gældende lovgivning, skal fremgå af udbud og kontrakter og efterfølgende formidles til hver enkelt medarbejder. Særlige krav kan være krav om brug af specifikke personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler, særlige uddannelseskrav, gennemførelse af anlægsspecifikke sikkerhedsinstruktionskurser, deltagelse i opstartsmøder, daglige og ugentlige koordineringsmøder, toolboxmøder etc. Andre særlige krav, som tages i anvendelse, er krav om arbejdstilladelser for hvert enkelt arbejde, logout tagout, varmtarbejdetilladelser, individuelle daglige og jobspecifikke risikovurderinger samt krav til indhold af APV er, godkendelse af kemikalier etc. Handling bag ord og procedurer Implementering og opfølgning på ovenstående kræver en massiv indsats fra bygherrens organisation og dennes repræsentanter. Det er vigtigt, at leverandører såvel som egne medarbejdere gennem hele forløbet oplever, at bygherren sætter handling bag ord og procedure. Bygherren og dennes repræsentanter skal fra dag ét være synlige og i dialog med alle involverede parter samt følge op på, at regler, retningslinjer og procedurer efterleves, samt at besluttede risikoreducerende tiltag føres ud i livet. Energi- og råstofbranchen har vist, at det ved en systematisk, langsigtet og målrettet indsats er muligt at nedbringe ulykkesfrekvensen. Andre brancher vil med fordel kunne trække på erfaringer og viden fra energi- og råstofbranchen. Forbedringspotentialet er til stede og værktøjerne afprøvet i praksis. Henrik Dahl hdh@cowi.dk
# 24 nyhedsbrev april 2014 arbejdsmiljø Spar 50 % på arbejdsmiljørådgivning Virksomheder i brancher, hvor medarbejderne er truet af nedslidning, kan søge Arbejdstilsynet om at få halvdelen af deres udgifter til arbejdsmiljørådgivning refunderet. COWI bistår med at søge og yder rådgivningen. Arbejdstilsynet har en pulje, hvorfra virksomheder inden for nedslidnings truede brancher kan søge om 50 % refusion af deres udgifter til arbejdsmiljørådgivning. Både offentlige og private virksomheder kan søge. Der kan søges op til 500.000 kr. Betingelsen for at få støtte er udover at virksomheden skal tilhøre en nedslidningstruet branche at arbejdsmiljørådgivningen skal sigte på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, nedbringe antallet af arbejdsulykker eller nedbringe antallet af fysisk overbelastede medarbejdere. Gode erfaringer Vi har gode erfaringer med at bistå virksomheder med at søge penge samt gennemføre arbejdsmiljørådgivningen, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Pia Dreyer, COWI. Kontakt os for en uformel snak om mulighederne for at anvende puljen, opfordrer hun. Men vent ikke for længe. Puljen er kun på 10 mio. kr. om året, og de får hurtigt få ben at gå på. Pia Dreyer pidr@cowi.dk Kan vi forsikre os til et godt arbejdsmiljø? Med udgangspunkt i en rapport fra COWI inviterede LO i januar forsikringsog pensionsselskaber samt andre interessenter til en dialogkonference om selskabernes roller i den primære forebyggelse i arbejdsmiljøet. Forud for konferencen havde LO s næstformand, Lizette Risgaard, rejst overskriftens spørgsmål i en kronik. Hun konkluderede, at vi ikke kan forsikre os til et godt arbejdsmiljø. Derimod er der brug for, at flere og nye kræfter bidrager til det gode arbejdsmiljø, fordi dårligt arbejdsmiljø hvert år forhindrer mange danskere i at blive så lang tid på arbejdsmarkedet, som de gerne vil, og som der er behov for. Forsikrings- og pensionsselskaberne bør være en del af løsningen. Det vil være i den enkelte danskers, virksomhedernes, selskabernes og samfundets interesse. Konkrete forslag En rapport fra COWI udgør en del af grundlaget for denne udmelding. LO havde bedt COWI undersøge, hvordan forsikrings- og pensionsselskaber kan bidrage til at styrke arbejdspladsernes arbejde i forhold til arbejdsmiljø og forebyggelse. Undersøgelsen giver en række konkrete forslag til, hvordan man kan styrke selskabernes rolle. Samtidig viser den, at selskaberne langt hen ad vejen er parate til at spille en større rolle i forebyggelsen. Dialogkonferencen blev et stort tilløbsstykke, og Lizette Risgaard konkluderede, at den havde vist, at der er basis for yderligere dialog mellem forsikrings- og pensionsbranchen på den ene side og arbejdsmarkedets parter på den anden side om selskabernes roller i forebyggelsen og fastholdelsen. www.at.dk FAKTABOKs 23 procent af danskerne er ifølge Trygfonden bekymrede for ikke at have helbred til at kunne blive ved med at arbejde frem til pensioneringen. Per Tybjerg Aldrich pea@cowi.dk www.lo.dk
7 Kurser i foråret 2014 med ledige pladser Risiko for inspiration og viden Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse: Odense, 13.-14. maj og 11. juni 2014, kursusnr. 1411 Lyngby, 29.-30. april og 27. maj, kursusnr. 1413 Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse: Odense, 3.-4. juni 2014, kursusnr. 1414 Lyngby, 11.-12. juni 2014, kursusnr. 1415 Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer: Vejle, 13.-15. maj og 11. 12. juni 2014, kursusnr. 1417 Lyngby, 8.-10. april og 6. 7. maj 2014, kursusnr. 1419 Psykisk arbejdsmiljø: Aarhus, 29. april 2014, kursusnr. 1454 Sikkerhedskultur vejen til bedre arbejdsmiljø: Odense, 23. april 2014, kursusnr. 1470 For yderligere oplysninger kontakt: Marianne Kirchner, tlf. 56 40 49 04, maki@cowi.dk COWIs kurser omfatter en række spændende arbejdsmiljøemner, som enhver med interesse for eget eller andres arbejdsmiljø kan have glæde af. "Vi lægger vægt på, at deltagerne får input om den nyeste viden på området, praktiske metoder og værtøjer til det videre arbejde i egen virksomhed samt en masse god sparring og dialog med hinanden i samspil med engagerede og inspirerende undervisere," fortæller Lisbeth Torp Ernst, der er ansvarlig for COWIs udbud af kurser om arbejdsmiljø. Mulighed for tilpasning Hun forklarer videre: "Kurserne kan indgå i arbejdsmiljøorganisationens tilbud om årlig efteruddannelse, så gå ikke glip af muligheden for inspiration til det gode arbejdsmiljø." "Ønsker I at have et kursus 'for jer selv', kan alle kurser udbydes og tilpasses til netop jeres dagligdag og virkelighed. Kontakt os endelig for nærmere information om virksomhedstilpassede kurser," opfordrer Lisbeth Torp Ernst. Lisbeth Torp Ernst lter@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe COWI godkendt som udbyder af arbejds miljøuddannelsen for flyvende Ligesom der er krav om, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladser på landjorden skal have den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, er der også krav om, at besætningsmedlemmer inden for luftfart, som er medlem af en arbejdsmiljøgruppe, skal uddannes i arbejdsmiljø. COWI er netop blevet godkendt som udbyder af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for flyvende besætningsmedlemmer af Trafikstyrelsen. COWI er i forvejen godkendt udbyder af den almindelige obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og af den lovpligtige uddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. Arbejdsmiljøuddannelsen for luftfart indgår allerede i COWIs katalog over arbejdsmiljøuddannelser. Karen Møller kaml@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe
COWI søger erfarne akustikere I COWI ønsker vi fortsat at udvikle vores aktiviteter inden for akustik og støj. Vi søger derfor en erfaren bygnings- og rumakustiker til vores kontorer i Odense, Århus eller Aalborg og erfaren akustiker med udlandserfaring til vores kontor i Lyngby. Vil du være med i en spændende faglig og forretningsmæssig udvikling, vil vi gerne høre fra dig. Ansøgningsfristen er 10. april. www.cowi.dk www.jobfinder.dk (Job-ID: 329508862) Arrangementer i COWI Adfærdsbaseret sikkerhed det betaler sig! COWI inviterer til gå-hjem-møde om adfærdsbaseret sikkerhed og arbejdsmiljøøkonomi. Der er mulighed for at høre repræsentanter for forskellige virksomheder fortælle om, hvordan de på forskellige måder har arbejdet med adfærden og ulykkesforebyggelse, og hvorfor det betaler sig. Desuden vil COWIs konsulenter fortælle om, hvordan adfærden kan påvirkes af medarbejderne selv. Tid og sted Mandag den 2. juni 2014 kl. 14.30-17.45 hos COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tilmelding og yderligere oplysninger Arrangementet er gratis, men tilmelding senest 20. maj er nødvendig. Send en mail til: Annika Thorslund antd@cowi.dk 1309 april 2014. Fotos: Frelsens Hær, Amagerværket, COWI/Niels Aage Skovbo. adresse COWI Vejle Havneparken 1 7100 Vejle adresse COWI Odense Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C Maj Britt Dahl Nielsen begyndte 1. marts på COWIs Lyngby-kontor, hvor hun bl.a. skal gennemføre analyser på sundhedsområdet, herunder kvantitative evalueringer. Maj Britt er kandidat i folkesundhedsvidenskab (2006) og Ph.D. i sundhedsvidenskab (2011). Hun kommer fra en stilling som analytiker i Oxford Research. Inden da var hun forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Maja Søndergaard Darmer kom 3. marts til COWIs Lyngby-kontor. Her skal hun beskæftige sig med arbejdsmiljø på bygge- og anlægsprojekter, herunder bl.a. udføre arbejdsmiljøkoordinering. Maja er uddannet bygningskonstruktør fra 2003 og kommer fra en stilling i Glæsel HSEQ Management. Tidligere har hun arbejdet for Øens Murerfirma, Frederiksberg Byggeentreprise, Jorton samt for E. Pihl & Søn i USA. Adeel Munir Uddin begyndte 17. marts på COWIs Lyngby-kontor, hvorfra han bl.a. skal arbejde med arbejdsmiljø i bygge-/anlægsprojekter, specielt i vejprojekter. Hans første opgave drejer sig om arbejdsmiljø i projekteringen af den ny Storstrømsbro. Adeel er diplomingeniør (byggeri) fra 2000 og kommer fra en stillig i Vejdirektoratet, hvor fagprojektledelse og arbejdsmiljø var hans primære arbejdsområde. Tidligere har han været ansat i Center for Anlæg og Udbud i Københavns Kommune. adresse COWI Aalborg Visionsvej 53 9000 Aalborg adresse COWI Aarhus Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C adresse COWI Esbjerg Stormgade 2 6700 Esbjerg adresse COWI Lyngby Parallelvej 2 2800 Kgs. Lyngby telefon 5640 0000 E-mail cowi@cowi.dk www cowi.dk/arbejdsmiljoe redaktion Per Tybjerg Aldrich E-mail pea@cowi.dk layout Lone Jensen oplag 2.000 Ny adresse? Vil du tilmelde, framelde eller rette adresse, kan du klikke ind på: www.cowi.dk/tryktenyhedsbreve