Natten til fredag den 6. april 2007 kl. 03.00 stod vi sammen med 12 andre hold på startlinien og afventede signalet til at begive os ud på Danmarks længste og mest krævende adventurerace til dato Raid 450. Torsdag eftermiddag og aften havde alle holdene gennemgået nogle udstyrs- og færdighedstests indenfor kajak og klatring, de sidste informationer blev givet på infomøderne, og efter de sidste små forberedelser sent om aftenen havde vi tid til at hvile og lukke øjnene i et par timer inden start. Umiddelbart inden starten blev der holdt et minuts stilhed for at mindes den svenske racer Jonas Rappe, som nogle uger tidligere var omkommet under et træningspas i kajak. Trods ulykken stillede hans holdkammerater fra TietoEnator Adventure til start ved Raid 450, og de bebudede kort for start, at de var kommet for at vise respekt for Jonas og fortsætte udøvelsen af sporten i hans ånd. Starten gik på Idrætsskolerne i Oure, og vi kunne begive os ud på det indledende stjerneløb med 5 km løb, klatring i det 25 meter høje klatretårn, 14 km bike&run samt 3.000 meter svømning som stafet i svømmehallen.
Ved lysets frembrud fredag morgen kunne de første hold begive sig videre på ruten til fods mod Svendborg og Tåsinge, hvor CP4 og rulleskøjterne ventede. Undervejs var der indlagt et lille orienteringsløb i skoven øst for Svendborg, hvilket var et godt afbræk i de ellers mange kilometer til fods på asfalt. Rulleskøjterne og efterfølgende en lille trekking etape bragte os til østkysten af Langeland, hvor den første rigtig store udfordring ventede at krydse 14 km over Langelandsbæltet i havkajak! Da vi ankom til kajakkerne var to hold foran os i fuld gang med at skifte til kajakudstyr, men vi lavede et lynhurtigt skifte og spiste derved mange minutter af deres forspring til os. Vi havde på forhånd en fornemmelse af, at vi ville være et af de stærke hold i kajakkerne, og vi skulle da heller ikke bruge lang tid på vandet, før begge de foranliggende hold var indhentet og lagt bag os. Vi havde medvind i kajakkerne og undervejs på tværs af bæltet blev det derfor til mange sjove surf på de forholdsvis store bløde bølger, som blev større og større eftersom vi nærmede os Lolland. Vi havde lidt problemer med overtrækkene på den ene kajak, hvorfor den tog mere og mere vand ind. Et par gange måtte vi derfor stoppe op og lægge de to kajakker sammen for at pumpe vandet ud, men ellers gik turen helt uden problemer. Side 2 af 10
Den måske største udfordring på denne etape opstod da vi nåede stranden på Lolland, hvor bølgerne brækkede, og vi skulle ind igennem brændingen. Vi klarede opgaven i fin stil, men fik at vide, at andre havde været så uheldige at kæntre helt inde på lavt vand ved stranden. En kajak var desuden kæntret ude midt på bæltet, og personerne måtte hales op i følgebåden og sejles i land. Efter 20 kilometers mentalt udfordrende endeløs trekking på diget langs Lollands sydkyst skiftede vi til mountainbike på Kramnitse Havn og fortsatte på cyklerne ud ad diget. På Kramnitse Havn mødte vi vores gode venner fra Roadrunners Adventure Team, som vi tilsyneladende havde halet meget ind på. Og da de kørte af sted på cyklerne 5-10 minutter før os drillede vi hinanden lidt, og vi lovede at vi snart ville komme og overhale dem. Side 3 af 10
Mørket var så småt ved at falde på fredag aften. Pandelamperne og det varme tøj blev derfor fundet frem, så vi var klar til den forestående nat. Roadbook en angav ikke på forhånd hvilke transportmidler vi skulle anvende på de enkelte stræk, og vi vidste derfor aldrig helt, hvad der ventede forude. Vi havde dog en formodning om, at vi nu skulle cykle de næste 45-50 km via Lollands sydligste punkt til Maribo Søerne. Der var det oplagt, at vi skulle i kajak eller kano for som afslutning på første del af Raid 450 at trekke de sidste få kilometer til skiftezonen i Knuthenborg Safaripark. Og vores forudsigelser holdt stik På diget få kilometer sydøst for Rødbyhavn overhalede vi Roadrunners, som samtidig lagde sig i vejkanten, hvilket overraskede os en smule. Det viste sig senere at Roadrunners kort tid efter desværre måtte udgå, men samtidig kunne vi glæde os over, at vi havde kørt os op fra en placering midt i feltet til nu at ligge nr. 2 efter de førende svenskere fra TietoEnator Adventure. Meget tidligt lørdag morgen ankom vi til den første skiftezone og vores supporterteam i Knuthenborg Safaripark, hvor vi i løbet af de næste 5-6 nattetimer gennemførte klatreopgaver og o- løb i parken. Ud til klatreopgaverne medbragte vi et liggeunderlag og en sovepose, således at vi på skift to og to kunne sove 20-25 minutter, mens de andre klatrede. Næste morgen var vi igen klar til afgang fra safariparken, og menuen stod nu på en lang mountainbike etape hen over Lolland og Falster, hvorefter vi ankom til Grønsund (bæltet mellem Falster og Møn), hvor kajakkerne ventede. Side 4 af 10
Den korte tur i kajakkerne over Grønsund kostede ikke de store krafter, men dog var der en stærk strøm fra siden, som man skulle tage højde for, når man lagde kursen mod kysten på den anden side. Derefter gik turen først 10 km til fods og så 30 km på rulleskøjter hen over Møn før vi ankom til den anden skiftezone på Møns Camping. De sidste meter på rulleskøjterne var en udfordrende bakke op til skiftezonen inde på campingpladsen, og når balancen efter 37 timers race måske ikke længere er hvad den har været, så kan jeg levende forestille mig, at vi har set lidt kluntede ud. Side 5 af 10
Omkring skiftezonen på Møns Klint var der et stjerneløb bestående af MTB-orientering med tvunget vejvalg, et o-løb og en tur i kajakkerne rundt om klinten fra syd mod nord. De to førstnævnte opgaver var der ikke de store ben i, og hver gang vi var tilbage i skiftezonen benyttede vi lejligheden til at spise en masse og få fyldt noget energi i kroppen igen. Vi havde håbet, at vi kunne gennemføre kajaketapen mens det stadig var lyst lørdag aften, men desværre tog MTB og o-løb lidt længere tid end vi havde håbet, så det passede med, at mørket var faldet på, da vi begav os ud i kajakkerne syd for Møns Klint. Fra kajakkerne var det meget svært at orientere sig i mørket langs klinten, og vi havde meget svært ved at bedømme afstanden ind til kysten. Desuden skulle vi hele tiden holde udkig efter store sten i vandet, hvoraf nogle stak op og andre lå lige under vandoverfladen. På nær et enkelt sammenstød med en sten forløb turen dog fint lige indtil de sidste 500 meter rundt om en pynt og ind til stranden. Vinden og bølgerne havde taget til, og da vi rundede pynten skulle vi ro de sidste 500 meter på tværs af bølgerne langs den barske kyst, som var dannet af et stort skred fra klinten. Det var en konstant kamp for at holde os i en passende afstand fra den uindbydende kyst, og da vi endelig nåede hen til stranden måtte vi lave en stor bue for at ro med bølgerne ind på stranden til en fin landing. Efter at have sundet os i nogle få minutter måtte vi videre til næste udfordring, som bestod i at de to 2 er kajakker med diverse bagage skulle bæres 1,5 km op over Møns Klint til skiftezonen. Vi valgte en taktik, hvor vi alle fire bar en kajak af gangen op ad den første stejle del af turen, hvorefter vi to og to kunne bære/slæbe kajakkerne det sidste fladere stykke til zonen det gik jo næsten som en leg! Side 6 af 10
Efter en times søvn, en lang MTB etape søndag morgen til Næstved og 20 kilometers trekking gennem Næstved og op til Gunderslevholm ved Susåen stod den nu på 12 km i kano medstrøms ned ad åen til an nedlagt jernbanebro. TV2 News helikopteren larmede i luften over os, og vi havde derfor svært ved at kommunikere, da den forestående opgave skulle indledes. Alle holdmedlemmer skulle ascende fra kanoen op på broen. Det gjorde man to af gangen, mens de andre holdt kanoen i ro under rebene. Vi havde rigtig godt styr på klatreteknikkerne, og på denne opgave alene hentede vi 23 minutter ind på svenskerne som stadig lå i front nogle timer foran os. Side 7 af 10
Oppe på broen tog vi os lige tid til at vente et minuts tid, så vi kunne deltage i et live indslag på TV2 News, hvilket må siges at være ret god timing På den anden side af broen skulle vi så descende ned i kanoen igen, idet vi som ekstra sikkerhed var sat sammen ved hjælp af en 60 cm slynge et lille sjovt indslag, som tvang os til at følges ned ad rebet. Side 8 af 10
På dette tidspunkt kunne vi efterhånden regne ud, at vi kunne få svært ved at nå hele vejen til mål før tidsgrænsen, men efter lidt hovedregning frem og tilbage besluttede vi os selvfølgelig for at give den gas og gå efter målet. Som sagt, så gjort den efterfølgende 5 km trekking etape tilbagelagde vi 15 minutter hurtigere end førerholdet, og videre på en 45-50 km MTB etape lagde pigerne sig i front, så jeg virkelig måtte træde i pedalerne for at følge med. Vi nåede dermed frem til Rødvig, hvor der ventede os endnu en ascending-rebbane-descending opgave. Vi havde et rigtig godt flow og samarbejde ved denne opgave, og det kom derfor ikke som den store overraskelse at vi igen hentede 25 minutter ind på svenskerne i front. Da vi ankom til dette CP blev vi varslet om, at vi muligvis skulle på en lidt afkortet rute frem til mål i Køge, hvilket vi selvfølgelig på ingen måde var interesseret i. Jeg tror dog, at vores høje tempo på rebopgaven overbeviste løbsledelsen, som derefter lod os fortsætte på den rigtige rute. Fra Rødvig skulle vi til fods følge en markeret rute i terrænet nordover langs Stevs Klint. Vi lagde ud i et (omstændighederne taget i betragtning) rasende tempo og fandt hurtigt ind i en rytme, hvor vi løb 5 minutter og gik 1 minut. Vi tilbagelagde hurtigt 60% af strækningen langs kysten, men med mørkets frembrud var det også som om at vores krafter svandt ind, og søvnmanglen begyndte så småt at sætte sine spor. Den sidste tredjedel af trekkingen føltes utrolig lang, men langt om længe ankom vi til den lille havn nord for Stevns Klint, hvor kajakkerne og de sidste 20 km roning til mål i Køge ventede. Vi havde ikke roet mange tag væk fra stranden før jeg begyndte at sove i kajakken, hvilket var ret uhensigtsmæssigt i forhold til risikoen for at kæntre, hvis jeg skulle læne mig ud til siden i søvne. Vi diskuterede flere gange, om vi skulle gå på land eller fortsætte roningen langs kysten, men ingen af os var rigtigt i stand til at tage en beslutning. Vi flakkede derfor videre op langs kysten under konstante diskussioner om, hvad vi skulle gøre, men da jeg lidt senere fik taget huen af, var det som om at den friske luft til hoved og ansigt kvikkede mig lidt op. Nu opstod der imidlertid problemer med træthed og tendenser til at falde i søvn i den anden kajak, og til sidst endte det med, at vi gik i land på stranden 4 km syd for Køge. Vi begyndte at trække kajakkerne hen ad stranden, men kunne hurtigt se, at det var en håbløs langsom fremdrift. Den lille tur på stranden havde dog kvikket alle op igen, så da vi atter gik på vandet i kajakkerne var det en smal sag at ro de sidste 4 km ind til Køge. Side 9 af 10
Nogle hundrede meter oppe ad Køge Å lagde vi til kajs for at tilbagelægge de sidste få hundrede meter og krydse målstregen til fods på Køge Torv. Og når man lige har tilbagelagt 575 km fordelt på diverse discipliner i løbet af 71 timer i Danmarks længste adventurerace og er blevet det andet af de kun to hold som gennemførte hele ruten, så ser man således ud på et målfoto: Fra venstre: Peter Villadsen, Vibeke Høgh, Maria Treschow og undertegnede. Vi ses forhåbentlig til Raid 450 igen i 2008 Allan Jensen, Team Fusion.dk Side 10 af 10