EN STRATEGI FOR BEDER-MALLING-AJSTRUP DEN GRØNNE TRÅD



Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Strukturbillede VIBY Sjælland

Den vedhæftede er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

INDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 18. NOVEMBER 2014

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Indgang og Prioriteringer

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr

Offentlig høring. Fra den til den Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Ring-stier i Hillerød

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2017 til den xx.xx Helhedsplan for Guldbæk

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Idéer og input fra dialogmøder

Cykelring Høje Taastrup kommune

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

ANBEFALING AF PLACERING

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Faaborg - tættere på hav og natur

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN

Oplevelse og udfoldelse i det fri Outdoorstrategi

Bystrategi for Augustenborg

RESILIENCE - BEDRE BYER

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

ER DU VILD MED GIVSKUD?

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Fakta og myter om stier

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel

Kong Valdemars Jagtslot

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

Ansøgning - Stier i Videbæk

Dagsorden 4. marts 1. Velkomst og historik 2. Status den kommunal afklaringsopgave 3. Markedsdag i Dalum den 5. juni

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Landsbyen & fremtidens landskaber

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

INDSATS TEKNIK & MILJØ

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bårse Søerne et rekreativt område

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

Procedure for stiarbejde i Vesthimmerlands Kommune.

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Bilag 3 Notat om beslutninger i strukturplan

f f: fcykelpolitikken

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV 25. NOVEMBER 2014

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter



Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel.

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Transkript:

EN STRATEGI FOR BEDER-MALLING-AJSTRUP DEN GRØNNE TRÅD B M A Beder - Malling - Ajstrup har brug for en strategi... der tager udgangspunkt i områdets mange kvaliteter...... for at udvikle et grønnere Beder-Malling-Ajstrup

INDHOLD Den grønne tråd side 1 Baggrund og målsætninger side 2 De grønne perspektiver side 3 De grønne fokusområder side 7 Grøn fremtid i Beder-Malling-Ajstrup side 12 Dokumentation side 16 Visionsseminaret er støttet af: - Miljøministeriets pulje til lokale miljøinitiativer - Friluftsrådet - Dansk Center for Jordbrugsuddannelser - Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd - Grøn Guide Århus Syd

side 01 DEN GRØNNE TRÅD Den grønne tråd er en strategi, der skaber retning og fokus for arbejdet med Beder- Malling-Ajstrups grønne profil. Den grønne tråd tilbyder fire grønne perspektiver, der fremhæver forskellige aspekter af Beder-Malling-Ajstrups grønne profil. Den grønne tråd peger på fire fokusområder, der fortjener særlig opmærksomhed. Strategiens indhold er leveret af de borgere i Beder-Malling-Ajstrup området, som var til stede på visionsseminaret Grønne visioner for Beder-Malling-Ajstrup d. 28/8/04. Seminaret blev udført som en workshop og havde deltagelse af ca. 30 borgere fra området, repræsentanter for Naturforvaltningen i Århus Kommune, samt af en styregruppe, sammensat af Fællesrådet og Grøn Guide for Århus Syd. De grønne fokusområder Kortlægningen af de eksisterende værdier, svagheder og potentialer, peger på fire fokusområder, som er særligt interessante at videreudvikle. Omkredsen Beder-Malling-Ajstrup områdets omkreds og adgangen til de naturværdier, der ligger her, bl.a. Norsminde fjord og Vilhelmsborg. Det grønne centrum Området mellem Beder og Malling. De grønne strøg Stier og ruter i Beder-Malling-Ajstrup området Indsigts- og udsigtspunkter Steder for udsigt over landskabet, og steder for indsigt: ro og fred og mulighed for at være alene. De grønne perspektiver De grønne perspektiver blev i workshoppen brugt til at kortlægge områdets grønne værdier, samt til at pege på nuværende svagheder og potentialer. Resultaterne af dette arbejde kan inspirere til konkrete projekter og løsninger, og perspektiverne kan bruges i planlægningen af nye tiltag. Grøn omtanke Miljø, bæredygtighed, affaldssortering, energi, vand o.a. Grønne bevægelser Mulighed for at bevæge- og udfolde sig i naturen. Grønne oplevelser Steder, der rummer særlige naturoplevelser. Det grønne overskud Århus Kommune ønsker at genoprette Hovedgrøften mellem Beder og Malling. Arbejdet efterlader 5000 m3 overskudsjord, som kommunen vil anvende i lokalområdet. Workshoppen udviklede idéer til, hvordan denne overskudsjord kan være med til at styrke Beder-Malling-Ajstrups grønne profil. Et udvalg af disse projektidéer blev eksemplificeret i området mellem Beder og Malling ved hjælp af 1:1 modeller, konstrueret med simple redskaber som afdækningsplast og landmålerpinde. Metoden med at opføre 1:1 skitser af projektideer i landskabet kan anvendes i andre sammenhænge, hvor man i samarbejde skal definere og vurdere nye projektideer. Grønne kulturmiljøer Spor af mennesket i landskabet, kulturminder, landbrug, lokalhistorie.

side 02 BAGGRUND & MÅLSÆTNINGER Workshoppen Grønne visioner for Beder-Malling-Ajstrup havde følgende målsætninger: at skabe fokus for de mange miljø- og naturaktiviteter, der finder sted i Beder-Malling-Ajstrup at formulere grønne indsatsområder, der understøtter de eksisterende initiativer at konkretisere og forankre visionerne ved at arbejde med specifikke steder og muligheder at engagere lokalbefolkningen i videreudviklingen af Beder-Malling-Ajstrups grønne profil at udvikle idéer til hvordan 5000 m3 jord, der bliver til overs ved genopretningen af Hovedgrøften mellem Beder og Malling kan anvendes i området. Da der tidligere er blevet afholdt flere workshops med det formål, at udvikle projektidéer til området, var denne workshops mål ikke primært, at generere nye projektidéer, men at udvikle de rammer, som kan skabe sammenhæng og retning i de mange grønne initiativer i Beder-Malling-Ajstrup området. Forløb Workshoppen forløb over en dag, der var inddelt i tre faser. 1. Kortlægning af områdets værdier Kortlægning af eksisterende styrker, svagheder og potentialer i området. Disse blev kortlagt ved at workshoppens deltagere skrev styrker, svagheder og potentialer ned på små talebobler. Røde talebobler til svaghederne, grønne til styrkerne og sorte til potentialerne. Udsagnene blev placeret på et stort luftfoto over Beder-Malling-Ajstrup området og det videre arbejde i workshoppen kunne tage udgangspunkt i dette hurtigt etablerede overblik over områdets kvaliteter. 2. Fokusområder Kortlægningen af områdets værdier peger på fire fokusområder, der i særlig grad er værd at arbejde videre med. I workshoppens anden fase arbejdede fire grupper videre med hvert af disse fokusområder. Deltagerne udviklede projektidéer samt overordnede strategier for hvert af områderne. Idéerne blev fastholdt i form af modeller, som deltagerne udarbejdede og placerede på det store luftfoto. 3. Visualisering i landskabet / 1:1 skitsering Mens workshoppens første to faser fandt sted i arbejdsgrupper omkring det store luftfoto var målsætningen med fase tre, at tage idéerne med ud i landskabet, hvor de i sidste ende hører hjemme. Eftermiddagsdelen af workshoppen bestod af en ekskursion til det grønne område mellem Beder og Malling, hvor deltagerne opførte simple modeller af udvalgte projektidéer i stor skala. Øvelsen var at skabe et hurtigt indtryk af visionernes landskabelige virkning ved at lave enkle modeller ved hjælp af afdækningsplast, landmålerstokke og afmærkningsbånd. Ved således at skabe et hurtigt indtryk af projektideernes virkelige omfang blev der skabt et grundlag for at diskutere og udvikle dem på en meget direkte og konkret facon.

side 03 GRØNNE BEVÆGELSER Grønne bevægelser sætter fokus på muligheder for at bevæge sig i naturen og landskabet. Mulighed for at bevæge sig af stier og veje, men også for at dyrke sport og andre fritidsaktiviteter. Der skal være grønne steder at bevæge sig hen til, men selve bevægelsen skal også være en grøn oplevelse. Adgang til kvaliteterne Beder-Malling-Ajstrup området har mange grønne områder og mange steder i landskabet med store kvaliteter. Forbindelserne mellem disse steder i form af cykelstier og trampestier fremhæves både som den væsentligste styrke ved området og som et punkt, hvor der kan ske yderligere forbedringer. Workshoppen fremdrog en række ønsker til forbedringer. Et mere udbygget system af cykelstier, som er uafhængigt af vejene * Flere forbindelser over markerne og over bækken mellem Beder og Malling * Forbindelsesstier omkring Malling, specielt en fortsættelse af stien ud af Malling * Små rastepladser ved stierne, hvor man kan finde ro og hvile i det grønne * Bedre vejforbindelse mellem Beder-Malling og stranden og grøn cykelsti fra Ajstrup Skole til stranden. Nye forbindelser Workshoppen kom med en række bud på nye grønne forbindelser i Beder-Malling-Ajstrup området. Temastier: skovsti, fjordsti, mosesti, aktivitetssti, urskovsti, kompassti * Sti til det højeste punkt i området * Serpentiner-sti til toppen ved Åle-Katrines hul * Identitetsskabende beplantninger fx vejtræer langs stier og veje * Et stinet i det grønne område mellem Beder og Malling * Grøn byport til området * En kælkebakke i forbindelse med Egelundsstien. Hvordan komme videre Det anbefales at man fremover arbejder med en helhedsvision i planlægningen af nye stiforbindelser i området, sådan at der skabes forbindelser i landskabet, som byder på forskellige oplevelser og indbyder til bevægelse i forskellige tempi. Grønne forbindelser til fods, på cykel, på knallert og i bil. Forbindelser der kan have forskellig grad af tilgængelighed og vildskab. Beder-Malling-Ajstrup er allerede et område, hvor man kan bevæge sig sikkert og oplevelsesrigt igennem landskabet. Denne profil kan udvikles yderligere med fokus på, at stiforbindelserne også skal tilbyde en rigdom af oplevelser og ikke mindst mulighed for at gøre ophold og nyde naturen. Man kan evt. etablere skiltning eller anden afmærkning af nye stier inden man etablerer dem endeligt. På den måde kan man afprøve om stierne vil være hensigtsmæssige ved at lade afmærkningen være en form for skitsering af stiprojektet i fuld skala.

side 04 GRØN OMTANKE Grøn omtanke sætter fokus på omsorg for naturen: miljø, ressourcer, affald, vand, energi og økologi. Workshoppens kortlægning af styrker, svagheder og potentialer fremhævede to områder af særlig betydning. Affaldssortering Affaldssortering har været en indarbejdet del af borgernes hverdag. Børnene lærte det som små og gik til opgaven med iver. Workshoppens deltagere fremhævede affaldssortering, som et område, der igen kunne komme i fokus. Trafik Trafik blev diskuteret både som et problem og fremhævet som et område, hvor der allerede i dag er væsentlige styrker når det gælder mulighederne for cyklister. Trafikken opleves som et problem, særligt i midten af byerne. Dette kan afhjælpes med et øget fokus på cykelruter. Samtidig fremhæves muligheden for at cykle i området som en af kvaliteterne ved området. I forbindelse med planlægningen af nye bebyggelser efterlyses et større fokus på trafikplanlægning, der tager hensyn til og udgangspunkt i borgernes hverdag, dvs. muligheden for at færdes sikkert i lokalområdet som blød trafikant. Affaldssortering og trafikplanlægning med udgangspunkt i borgernes hverdag er de to områder, der kan fremhæves som indsatsområder.

side 05 GRØNNE OPLEVELSER Grønne oplevelser handler om at styrke mulighederne for at opleve landskabet ved at skabe bedre adgang til de steder, hvor landskabet for alvor folder sig ud. Beder-Malling-Ajstrup området rummer et væld af naturkvaliteter, men muligheden for at opleve disse er ikke udnyttet optimalt. I dag er der ganske vist bænke her og der, som tilbyder kig ud over landskabet, men Beder-Malling-Ajstrup kunne gøre mere ud af at fremhæve og dyrke de stille steder, hvor man kan skue ud over landskabet og fordybe sig. Workshoppen pegede på en række steder, der tilbyder nogle helt specielle grønne oplevelser, som det er værd at styrke adgangen til. Gravhøje og højderygge med udsigt ud over det åbne land. Beplantningen kan bruges som vejviser, der peger ud i landskabet. Bymosen, hvor løvfrøerne holder deres koncert, som i dag er vanskeligt tilgængelig, fordi det ikke er muligt at krydse enge og bække. Fløjstrup skov og strand Samtidig pegede workshoppen på muligheden for at etablere grønne byporte nord for Beder og syd for Malling, der byder besøgende velkommen til området og indbyder til at gøre ophold.

side 06 GRØNNE KULTURMILJØER Grønne kulturmiljøer sætter fokus på mennesket i naturen. Landbrug, skovbrug, dyrebrug, men også fortidsminder og historiske kulturmiljøer, som er værd at bevare. Workshoppens kortlægning af styrker, svagheder og potentialer fremhævede fire områder af særlig betydning. Lokal beplantning Spørgsmålet om lokal beplantning blev fremhævet i flere sammenhænge. Jordbund og klima omkring Norsminde Fjord giver nogle særlige muligheder, bl.a. for frugtavl, som tidligere satte et langt mere markant aftryk i landskabet end det er tilfældet i dag. Her ligger et potentiale, som igen kunne tages op. Der er allerede gjort et stykke arbejde, som bl.a. er beskrevet i Fællesbladet 1991 nr. 4. Lokal beplantning er også et tema i forhold til vejtræer og anden beplantning langs vejene, hvor workshoppen fremhævede muligheden for at lokalområdet kunne skille sig ud ved at have en anden form for beplantning end de omkringliggende områder. Turen gennem Beder-Malling-Ajstrup området kunne på den måde blive en helt særlig oplevelse. Lokale stednavne Lokale stednavne er en værdifuld ressource for identitet for områdets beboere. Åle-Katrines hul og andre lokale stednavne fortjener at blive bevaret, sammen med den lokalhistoriske viden de rummer. Nyere kulturmiljøer Kulturmiljøer og kulturelle værdier behøver ikke at høre den fjerne fortid til. Workshoppen fremhævede et behov for også at beskytte de nyere kulturmiljøer i Beder og Malling, som fx stationerne og parcelhuskvartererne. En lokalhistorie, der mangler at blive fortalt? Fiskerkulturen Fiskerkulturen ved Norsminde Fjord er forsvundet, hvilket på workshoppen blev oplevet som et tab for lokalområdet. Spørgsmålet blev rejst, hvordan man kan genoplive dette miljø. Det kunne også være på nye måder, hvor fiskerne måske ikke er erhvervsfiskere i traditionel forstand, men arbejder med at give skolebørn og andre en oplevelse ved hjælp af deres fag. Disse fire områder kan blive indsatsområder, der hver især bidrager til at bevare og styrke kulturmiljøerne i og omkring Beder-Malling-Ajstrup.

side 07 GRØN OMKREDS Omkredsen sætter fokus på adgangen til de naturværdier, der omkranser Beder-Malling-Ajstrup området. Arbejdet med omkredsen fokuserede på Norsminde Fjord At få adgang til Norsminde Fjord er i dag et problem, fordi veje og stier ikke er ført helt ned til vandet. Jorden mod fjorden er ejet af de lokale lodsejere, men der er ikke markerede særlige stier, som den almindelige befolkning kan bevæge sig ad. Workshoppen skabte to løsninger på det problem, der kan tænkes hver for sig, men også kan supplere hinanden. Samarbejdsgenerator: Kortlægning af ejerforhold Det første projekt er en kortlægning af ejerforholdene og skelgrænserne ved fjorden. En sådan kortlægning vil både kunne danne grundlag for etablering af egentlige stier, og fungere som en samarbejdsgenerator, hvor grundejerne i området involveres i at udpege de ruter gennem området, som folk kan færdes af uden at det generer grundejerne. Denne viden skal selvfølgelig kommunikeres til befolkningen, sådan at færdsel igennem jorderne kan ske uden at skabe gnidninger mellem grundejere og forbipasserende. Stien ved fjorden Et mere omfattende projekt er, at etablere en sti langs fjorden, som kunne blive en smuk færdselsrute for fodgængere og cyklister. Denne sti kunne knyttes an til eksisterende eller nye stier, som skabes på baggrund af kortlægningen af ejerforhold. Omfartsvejen, Malling Syd Nye bebyggelser mod omfartsvejen syd for Malling blev udpeget som et område, der vil komme til at kræve opmærksomhed. Byen og vejen kommer tættere på hinanden, hvilket betyder to ting, dels et større behov for afskærmning, dels et behov for en velkomst til området. Disse problemer bør få en grøn løsning. Vilhelmsborg Udsigten over det smukke landskab ved Vilhelmsborg blev fremhævet som en af områdets væsentligste værdier. Problemet er imidlertid adgangen til at nyde denne udsigt. Her kunne man arbejde på at udvikle nye løsninger.

side 08 GRØNNE STRØG De grønne strøg handler om at skabe bedre kontakt mellem Beder-Malling og de landskabelige kvaliteter, der findes i området, havet, fjorden, herregårdslandskabet ved Vilhelmsborg. Udgangspunktet for arbejdet på workshoppen var et ønske om at skabe adgang til landskabet: nye muligheder for at bevæge sig ud i landet, nye muligheder for ophold og rekreation. Kontakt til grundejere En forudsætning for at kunne udbygge det eksisterende stisystem med nye grønne strøg er, at der etableres kontakt til grundejerne i området på et tidligt tidspunkt i etableringsfasen. En tidlig afklaring af grundejernes interesser kan være med til at afkorte processen, fordi et tilsigtet stiforløb kan planlægges, sådan at færrest mulige grundejere påvirkes. Kontakten til grundejerne kan afklare, hvordan adgangen til landskabet kan forbedres, sådan at områdets beboere kan bevæge sig ud i området og ned til vandet og fjorden. Stier med karakter Workshoppen udviklede en række konkrete forslag til nye stiforløb i området. Fælles for disse forslag er et ønske om at skabe stier med karakter. Stier, der indbyder til forskellige former for bevægelse, stier der tilbyder forskellige former for oplevelser. Trampestier til gravhøje i området * Vandrestier og cykelstier med bænke og borde til ophold * Ridestier til de mange rideskoler i området * Pælesti langs fjorden, der ofte kan være oversvømmet. Bysti mellem Beder og Malling. Den allerede eksisterende sti kan udvikles til at være mere end en forbindelseslinie mellem Beder og Malling, men også en oplevelse i sig selv. Økonomi og etablering Etableringen af sådanne stiforløb kræver forskellig grad af økonomi. En kombineret ride og vandresti kan let etablereres, fx med flis, det samme gælder trampestier. En pælesti langs fjorden kræver også en kortlægning af fuglebeskyttelsesområderne og kunne evt. etableres i forbindelse med et fugleudsigtstårn. Sammenfattende anbefales det, at det videre arbejde med områdets grønne strøg tager udgangspunkt i en kortlægning af eksisterende stiforløb samt af grundejernes interesser. Samtidig kan en vurdering af stiernes økonomi, anlæggelsesbudget og tidsperspektiv være med til at styre den videre udvikling. Målsætningen må under alle omstændigheder være, at skabe stier med karakter, stier der ikke bare forbinder a med b, men også tilbyder områdets beboere et væld af forskellige oplevelser. Jorden Workshoppens deltagere ønskede ikke at bruge overskudsjorden i det åbne landskab, men forstillede sig derimod, at den kan bruges i forbindelse med Egelundstien. Den kan bruges til mindre kælkebakker, der knytter an til stien.

side 09 GRØNT CENTRUM Beder-Malling-Ajstrup Parken Det grønne område mellem Beder og Malling er centrum i Beder-Malling-Ajstrup. Det unikke ved området er, at man har forhindret de to byer i at vokse sammen og fastholdt området mellem byerne som en stærk kontrast til de bebyggede områder. En måde at fastholde denne kvalitet ved området er, at etablere noget her, der hverken minder om byerne eller naturen andre steder i Beder-Malling-Ajstrup området. Området kan blive et unikt mødested i naturen. I dag er området inddelt af læhegn i firkantede felter. Læhegnene mellem markerne kan udvides i bredden og indeholde nye stier og funktioner. Læhegnene kan blive som en uendelig skov, man kan bevæge sig i som labyrintiske bånd med lommer af forskellige aktivitet. Disse felter kan behandles enkeltvis og over en årrække udfyldes med nye kvaliteter og aktiviteter. Området kan udvikles over tid med respekt for de eksisterende kvaliteter i landskabet. I kraft af sin placering i områdets centrum kan en kommende landskabspark fungere som en form for kompas for området, der leder vej til de forskellige destinationer og attraktioner i Beder-Malling-Ajstrup området. Beder-Malling Parken og Kompasbjerget Ø Området kan opdeles i fire dele i overenstemmelse med de fire verdenshjørner. De fire dele kan indeholde forskellige aktiviteter og have forskellige landskabelige temaer. Mod sydvest kan kulturlivet udvikles. De eksisterende kulturtilbud kan suppleres evt. med nyt kulturhus som indpasses i naturen. Mod sydøst bevarer man den rene natur i så vild en form som muligt. Mod nordvest tænker man sport og fritid, der udnytter de rammer, som landskabet giver. Mod nordøst blander man natur og kultur. Man kan holde dyr og etablere bålpladser og opholdssteder i landskabet. Grønt ressourcecenter Området mellem Beder Landevej / Bredgade og Oddervej kunne blive en anden form for grønt centrum i området, en ny type grønt ressourcecenter, der kunne bygges op omkring genbrugs- og miljøstationen. I samarbejde med DJC kunne man tilbyde undervisning og inspiration til genbrug og andre former for grønne tiltag. N bypark naturpark bypark kulturpark idrætspark ressourcepark V S

side 10 GRØN UDSIGT & INDSIGT Udsigtspunkter er de steder i Beder-Malling-Ajstrup området, hvorfra der er udsigt ud over havet eller landskabet. Indsigtspunkterne er de steder, hvor der er fred, ro og plads til fordybelse og tanker. Udsigtspunkter Områdets udsigtspunkter er velkendte i lokalområdet, men adgangen til stederne og muligheden for at opholde sig her, er noget der kan arbejdes mere med. Det handler om parkeringspladser, bænke, cykelstier, men også om forbedret udsyn langs vejene, sådan at ethvert punkt på en rute igennem området bliver en slags udsigtspunkt. I den forbindelse påpegede workshoppen bl.a. en tendens til højere byggerier langs vejene, som spærrer for udsynet over landskabet. Indsigtspunkter Indsigtspunkter er et nyt begreb, der blev udviklet på workshoppen. Indsigtspunkterne rummer en væsentlig kvalitet ved området, nemlig muligheden for at finde fred og stilhed. Indsigtspunkterne er steder, hvor man kan nyde stilheden, freden og det at være alene. Indsigtspunkterne findes i dag i den forstand at områdets beboere kender til dem, men de kunne også kortlægges og markeres, sådan at denne meditative brug af naturen styrkes. Man kan arbejde på at skabe bedre adgang til disse steder og man kan oprette stier, som har fred og stilhed som deres særlige tema. Arbejdet med områdets udsigtspunkter handler primært om at sikre og forbedre adgangen til de naturudsyn, som området er så rigt på. Arbejdet med indsigtspunkterne er en ny måde at tænke på, der både kan skabe kvaliteter for områdets beboere og de brugere, der kommer fra fx Århus netop med et behov for at finde ro og fred i naturen.

side 11 GRØN JORD Naturforvaltningen i Århus Kommune planlægger at genoprette åen kaldet Hovedgrøften, der løber mellem Beder og Malling. Dette arbejde efterlader 5000 m3 overskudsjord, som kommunen ønsker at anvende i lokalområdet. En del af arbejdet i workshoppen var at udvikle idéer til, hvad denne overskudsjord kan anvendes til og hvordan den kan være med til at styrke Beder-Malling-Ajstrups grønne profil. Workshoppen udviklede en række forslag til, hvordan jorden kan anvendes forskellige steder i Beder- Malling-Ajstrup området, bl.a. i forbindelse med etableringen af en grøn byport og som et lille udsigtsbjerg i det grønne mellemrum mellem Beder og Malling. Et udvalg af disse projektidéer blev eksemplificeret i området mellem Beder og Malling. Ved hjælp af simple redskaber som afdækningsplast og landmålerpinde opførtes en række midlertidige modeller i landskabet i næsten naturlig skala. De samme redskaber blev anvendt til at anskueliggøre, hvor meget 5000 m3 jord fylder i landskabet. Overskudsjorden blev inddraget i workshoppen, fordi projektet giver beboerne i Beder-Malling-Ajstrup en ideel mulighed for at samarbejde omkring et projekt, som relativt hurtigt kan realiseres. Samtidig kan metoden med at opføre 1:1 skitser af projektideer i landskabet anvendes i andre sammenhænge, hvor man i samarbejde skal definere og vurdere nye projektideer. Det kunne fx være i forbindelse med etableringen af nye stier i området. Blandt workshoppens deltagere var der generelt en positiv stemning i forhold til at bidrage med idéer og forslag til, hvordan overskudsjorden fra genopretningen af Hovedgrøften kan anvendes i området, ligesom der var stor interesse i etableringen af naturmiljøer sø og mose i forbindelse med genopretningen. Stjernen Sporet af en stjerneudskiftning ved Synnedrup er stadig synligt i landskabet. Overskudsjorden kunne bruges til at markere dette kulturhistoriske mærke ved at tegne den gamle stjerne op med grønne volde eller små bakker. Bjerget Et lille kompasbjerg i området mellem Beder og Malling, udsigt udover og samlingspunkt for nye aktiviteter. Kælkebakkerne Kælkebakker i tilkytning til skolestien eller i området mellem Beder og Malling. Udsigt og indsigt Markering af udsigts og indsigtspunkter i landskabet. Når Århus Kommune kommer nærmere en konkretisering af projektet vil Fællesrådet og den eksisterende arbejdsgruppe for området mellem Beder og Malling være involveret. I den forbindelse ville det være oplagt, at finde et nyt navn til Hovedgrøften, hvilket eventuelt kunne ske ved at afholde en konkurrence blandt områdets beboere.

side 12 GRØN FREMTID I BMA Den grønne tråd Workshoppen Grønne visioner for Beder-Malling-Ajstrup har kortlagt de styrker, svagheder og potentialer som beboerne ser i området. Deltagerne har skabt en række projektidéer og forslag til overordnede retninger for udviklingen i området. Endelig har workshoppen været en første test af en metode til åbent design, hvor beboerne inddrages i udarbejdelsen af nye projekter. Arbejdet med at skabe idéer til brug af overskudsjorden fra genoprettelsen af Hovedgrøften kan føre til de første projekter, der direkte udspringer af workshoppen. Udfordringen er nu at sikre, at det fortsatte arbejde med Beder-Malling-Ajstrups profil kommer til at ske på en måde, hvor der etableres en grøn tråd, som binder de forskellige tiltag sammen og sikrer den samlede retning. Processen kan tage afsæt i de gode intentioner som workshopdagen var udtryk for, idet der både fokuseres på projekter, der umiddelbart kan sættes igang og på langsigtede strategiske overvejelser. Det konkrete arbejde med at udvikle og iværksætte nye projekter kan ske ved at projekterne behandles udfra deres forskellige tidshorisont. 1. Projekter, der kan iværksættes umiddelbart, og som kan sikre synlige resultater af workshoppen. 2. Projekter, der kræver tilførsel af midler og har en middellang løbetid på fx 2-3 år 3. Projekter, der har visionær karakter og som handler om hele områdets fremtidige karakter og betydning. Fremtidsscenarier. Fløjstrup Skov By port B Vilhelmsborg Ajstrup strand BMA park A M Norsminde Fjord By port

side 13 GRØN STRATEGI Workshoppens værktøjer Workshoppen har introduceret en række værktøjer, der kan anvendes til at fokusere arbejdet med Beder- Malling-Ajstrups grønne profil. Fra perspektiver til strategier Arbejdet i workshoppen tog udgangspunkt i fire grønne perspektiver. Grønne bevægelser * Grøn omtanke * Grønne oplevelser * Grønne kulturmiljøer De fire perspektiver blev anvendt til at kortlægge eksisterende styrker og svagheder samt potentialer, men fremover kan disse perspektiver udbygges med indhold og udvikles som forskellige dimensioner af det grønne liv i Beder-Malling-Ajstrup. Både fysisk planlægning, miljømæssige tiltag og sociale begivenheder kan forstås og udvikles udfra disse perspektiver. For at komme videre med konkretiseringen af perspektiverne til strategier, der peger på konkrete arbejdsog projektopgaver, kan der udvikles selvstændige skrifter for perspektiverne, som i sidste ende kan indføres i lokalplanerne, som retningsvisere for arbejdet med de grønne kvaliteter i Beder-Malling-Ajstrup. Fra fokusområder til lokale designmanualer Kortlægningen af styrker, svagheder og potentialer i området peger på fire fokusområder af særlig værdi og betydning. Det grønne centrum * Den grønne omkreds * De grønne strøg * Grønne udsigts- og indsigtspunkter Hvor de grønne perspektiver er overordnede og kan rettes mod ethvert sted i området peger fokusområderne på nogle bestemte steder, der hver fortjener deres grønne lokalplan, hvilket vil sige en designmanual, der beskriver, hvordan nye tiltag skal understøtte en generel retning i områdets udvikling. Hvis der skal udvikles eller etableres nye projekter indenfor et af fokusområderne skal det konkrete projekt følge designmanualen for området. Ligeledes kan nye idéer målrettes specifikt mod de grønne fokusområder. Der kan etableres interessegrupper for hvert af de fire fokusområder, som i samarbejde med Grøn Guide, Styregruppen og Århus Kommune arbejder på at udvikle områderne. De grønne perspektiver = Strategier De grønne fokusområder = Designmanual Overskuds jord = Åben designmetode Fra overskudsjord til borgerindragelse Workshoppens arbejde med overskudsjorden var en test af en metode til borgerinddragelse, som også kan anvendes i andre sammenhænge. 1:1 skitsering i landskabet er en måde at gøre projektidéer og deres konsekvenser synlige og håndterbare. Ved at etablere projekterne i midlertidig form gøres de til genstand for debat og samtidig kan skitseringen i landskabet blive en begivenhed eller ligefrem en fest. Tag ud i landskabet og se de tre nye forslag til, hvordan fx den nye sø skal se ud, og man kan stemme om de forskellige forslag. Metoden kan også bruges til at lave projekter, der kun skal eksistere i kortere tid. En midlertidig realisering kan være en måde at teste projektets bæredygtighed på. Noget sådant kunne blive aktuelt i forbindelse med nogle af de aktiviteter og funktioner, der eventuelt skal etableres i området mellem Beder og Malling.

side 14 GRØN PROCES Arbejdsformer Arbejdet med at udvikle Den grønne tråd indeholder tre arbejdsformer: Projektarbejde, koordinering og inddragelse. Projektarbejde: Projekter, der er defineret af lokalbefolkning, Århus Kommune, Fællesrådet eller andre, og som udføres af en nøje defineret projektgruppe. Koordinering: Koordinering af de eksisterende ressourcer og aktivering af samarbejdet mellem institutioner i området. Inddragelse: Inddragelse af borgere og andre ressourcepersoner, baseret på frivillighed og bygget op omkring arbejdsgrupper og workshops. I forhold til udviklingen af konkrete tiltag bør en kombination af disse arbejdsformer tilstræbes. Hvordan skal den grønne tråd sys? Koordinering Inddragelse Projektarbejde [ ] Grønne Perspektiver & Grønne Fokusområder kort tidshorisont mellemlang tidshorisont lang tidshorisont

side 15 GRØN ORGANISERING Fra grøn guide til grøn kurator. Den grønne Guide kan opfattes som en form for kurator, der sammensætter områdets ressourcer på den bedst mulige måde med størst mulig synergi. Det videre arbejde med Beder-Malling-Ajstrups grønne tråd må naturligvis bygge på det eksisterende netværk af aktørerer, ligesom man kan arbejde med forskellige nye organisatoriske tiltag. Aktørerne i realiseringen af den grønne tråd er De etablerede: Grøn Guide, Fællesrådet, Århus Kommune, som samler mange forskellige kompetencer og har bred opbakning. De grønne ambassadører: ildsjæle og andre personer med specifikke faglige og sociale kompetencer. Grønne Institutioner Grøn Guide / Grøn Kurator Grønne Arbejdsgrupper Arbejdsgrupper: der findes allerede flere arbejdsgrupper, som arbejder med bestemte steder i Beder- Malling-Ajstrup området. De fire fokusområder er ideelle til at formulere nye arbejdsgrupper udfra. Konsulenter: konsulenter udefra, der kan bidrage med udvikling af projekter. Opbakning til den grønne tråd Den grønne tråd kan udvikles til et forløb, der binder store og små tiltag sammen. Samtidig er den grønne tråd et forslag om en samlet ramme, der også kan bruges til at skabe opmærksomhed og opbakning til de tiltag, der finder sted. Det kan ske ved at afholde et årligt tilbagevendende arrangementer, men også ved at tilstræbe at alle projekter har åbne faser, hvor beboerne kan inddrages i forskellige typer af arbejde. Kom og grav eller kom og plant, inddragelse af borgernes kompetencer kan også være en måde at reducere de økonomiske omkostninger ved et projekt. I den forbindelse kan man også tænke i sponsorater fra Jordbrugs og Landboforeninger eller fra DCJ, som kan bidrage med udstyr, planter, arbejdskraft, viden o.a. Hvem syr den grønne tråd? Grønne Ambassadører Grønne Konsulenter

side16 GRØN WORKSHOP

side 17 GRØN KORTLÆGNING

side 18 GRØN KORTLÆGNING

side 19 GRØNNE UDSAGN Grønne talebobler: positive udsagn - Norsminde, utroligt god agerjord - gode cykelveje i lokalområdet - her er en grøn kile - stationer, mejerier, landbrugsskole - her er også en grøn kile - vandhuller Beder Malling, evt. gravet tørv - sti til det højeste punkt - Store Nor og Lille Nor - Ajstrup landsby - FiskeKatrines hul, bevaring af gamle stednavne - stien Beder-Malling - meget flot, med en smuk natur, man kan løbe og gå, have madpakker med. Børn og gode Aha oplevelser. - mange gode cykelveje, men mangler cykelstier. - nærhed til det åbne land - udsigten fra Karlslundvej - mergelgrave - bronzealderhøj - Beder bymose - gode grønne kiler ved by og land - Det er pragtfuldt at kunne cykle ned til stranden fx fra Beder, ud ad Kirkebakken, ned gennem Fløjstrupskoven og bade. Hjemturen er også flot! - vue over åbne marker (Beder øst) - løvfrøernes koncert i mosen - under skoven på stranden ved vandet! (Fløjstrup strand) - Fløjstrup skov / strand - fællesrådets aktive indsats - udsigtspunkt (gravhøj) ved Ballevej - Fulden landsby - identitetsskabende beplantninger - Engen ved Skalbjerg - Trampestien, Mårslet Fløjstrup skov - Engdalgaardsvejparken, udnyttelse af bækkens muligheder - skoleparken / grønt område, træer til stierne som en oplevelse og vejviser - stierne skal falde ind i naturen med bænke og hvile muligheder - Ro og fordybelse, naturoplevelser, alene eller med børn og familie - Grøn byport til området (Oddervej) - Udsigten til Wilhelmsborg - Stisystemet er vældig godt udbygget. Rart at ungerne kan cykle i skole + til Egelund ad stier for så slipper vi for at køre dem i bil! - genbrugsplads Røde talebobler: negative udsagn - cykelstien stopper ved Norsminde fjord (fra syd) - fiskermiljøet er forsvundet - mangel på dyr til afgræsning af enge - Manglende tilgængelighed til fjorden - losseplads - trafiksikkerhed - støj ved omfartsvej - stier omkring Malling specielt fortsættelse af sti ud af Malling - kan ikke komme over bækken - manglende grøn sti fra Ajstrup skole til vandet - mangel på cykelstier - cykelsti fra rundkørsel i Ajstrup til stranden - svært at krydse marker - manglende skov på stien mellem Beder og Malling - Dræbersnegle på kirkestien og i villaområderne - sammenhængende adgang fra Beder til stranden - bedre vej- adgangsforhold til stranden fra Beder (cykelsti) - mangler lys ved Oddervej - mangler lys i skoven - afslutning omkring den gl. landevej Beder - øv, at der kører så mange biler på omfartsvejen det er en konstant susen i mine ører, men jeg kører der jo også selv - Mangler steder, hvor man kan gå fra stierne for bare at sidde i naturen - Bevar egnsbeplantningen - ærgerligt at vi ikke længere skal sortere affald! Det var nemt, føltes fornuftigt og selv familiens 5-årige kunne finde ud af det. - Bedre tilkørselsforhold til Beder fra omfartsvejen. Fx højresvings-bås fra Odder. - Trafik ved Beder bytorv - Nye identitetsskabende beplantninger. Buske, træer, alléer. - manglende opholdssted til at nyde udsigten til Wilhelmsborg

side 20 GRØNNE UDSAGN Sorte talebobler: nye potentialer - genoplive fiskermiljøet i Norsminde - dyr til afgræsning, kan bl.a. skabe enge - sti langs fjorden - Frugtavl, varmt klima ved kysten - Norsminde, specialafgrøder - udlejning til ungdyr afgræsning - bevar stierne, udskiftning ved landbrugsparcellen - spor i landskabet - broer over bækken og stier - etablering af vådområde / sø bagved Egelund - manglende udsigtspunkt ved Åle-Katrines hul - serpentinersti til toppen ved Åle-Katrines hul - cykelnetværk uafhængigt af bilveje - vandresti langs bækken - temaforbindelser. kompas, skovsti, strand, fjordsti, mosesti. - byg cykelsti til stranden fra Ajstrup skole - europæiske cykelrute stop - kortlægning af artsdiversiteten i området - vejtræer ved stierne og vejene giver en god forbindelse til naturen. - parcelhuse som kulturmiljø - bænke og borde - udbygning af stinet i forbindelse med udbygning af grønt område mellem Beder og Malling - kælkebakke i forbindelse med Egelundsstien - stillested / sted for meditation - en mulighed for at Egelundsområdet allerede fungerer godt m. sti, BMI og spejdere. Skal vi hellere vende øjnene mod noget andet?

side 21 GRØNNE MODELLER

side 22 GRØN 1:1 SKITSE ud- og indsigtspunkter kælkebakke på vej... gruppen med materialer kælkebakke langs by-stien kælkebakke i modvind... klar til arbejde...

side 23 GRØN 1:1 SKITSE en stjerne bliver født indsigtspunktet kælkebakken udsigt til indsigtspunkt kompas-bjerget stjernen

side 24 Visionsseminaret, workshoppen og strategikataloget er udarbejdet af: NORD Nørregade 6, 1tv. 1165 København K Danmark t: 33690908 w: www.nord-web.dk e: nord@nord-web.dk 2+1 Refshalevej 110 1432 københavn K Danmark t: 32821021 w: www.2plus1.dk e: info@2plus1.dk