EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Omsorgsmedhjælper - arbejde med udviklingshæmmede 42669 Juni 2005
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse Generel introduktion Undervisningen indledes med en introduktion af målet med uddannelsen og med at afklare deltagernes forventninger til uddannelsesforløbet. Deltagerne arbejder med eksempler og situationer fra deres egen pædagogiske praksis. Undervisningen kan indeholde følgende temaer: 1. Samfund - institution og baggrund, herunder den pædagogiske udvikling 2. Institution - brugeren og det pædagogiske arbejde 3. Omsorgsmedhjælperen i fokus. Tema 1: Samfund - institution og baggrund Relevante emner for indholdet: Gennemgang af den historiske og samfundsmæssige udvikling Hvad er baggrunden for, hvor vi står i dag? Relevant lovgrundlag for området Den pædagogiske udvikling Menneskesyn Oplæg og diskussion om menneskesyn før og nu Holdninger og syn på normalitet og handicap Deltagerne sætter deres praksis ind i et historisk perspektiv, så de derved kan genfinde begrundelser for deres handlinger i hverdagen. Under dette tema er det meningen, at deltagerne skal sætte deres praksis ind i et historisk perspektiv, så de derved kan finde begrundelser for deres handlinger i hverdagen. Dette forudsætter, at man arbejder med de samfundssyn og menneskesyn, som har været dominerende op gennem tiderne, og som har præget pædagogikken og holdningerne helt frem til vore dages opfattelse og syn på brugergruppen. Opfattelsen af normalitet og handicap har ændret sig op gennem tiderne, frem til at begge begreber i dag er svære at definere og afgrænse. Det er vigtigt, at deltagerne får forståelse for, at normalitet og handicap ikke er statiske begreber, men at begge hænger nøje sammen med, hvordan et samfund er indrettet, og de værdier, samfundet bekender sig til. 1 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Endvidere vil en konkret gennemgang af de vigtigste love og bekendtgørelser, der er gældende for såvel institutionstypen som for personalerettigheder og pligter, være på sin plads. Ugen kan afsluttes med, at deltagerne kigger på egen institutionskultur med de historiske briller på. At de bliver i stand til at identificere, om institutionens normer, værdier og ritualer, som de fremtræder i institutionens pædagogiske miljø i dag, er tidssvarende, eller om de indeholder et efterslæb fra den historiske arv. Tema 2: Institution - brugeren og det pædagogiske arbejde Relevante emner for indholdet: Observationer (evt. Marte Meo-metoden - logbog - aktivitetsobs.). Hvordan observerer vi, og hvordan anvender vi observationerne? Formidling af observationer Livshistoriebøger. Introduktion til livshistoriebøger Pædagogiske relationer Pædagogisk udvikling og arbejdsformer. Introduktion til projektarbejdsform og fremtidsværksteder Musiske og sansemotoriske aktiviteter. Praktiske øvelser i fremstilling af sansekasser, brug af lys lyd og farve Efter at tema 1 beskæftigede sig med samfundets påvirkning af institutionen og institutionens lovgrundlag, vil dette tema koncentrere sig om, hvad der sker inde på institutionen, og hvordan det påvirker brugerens liv. Det moderne samfund er i konstant forandring. Nye problemstillinger og nye krav dukker hele tiden op. Disse vilkår bevirker, at institutionen hele tiden er i en forandringsproces, hvor man må se sig selv som en dynamisk enhed, der er parat til at omstille sig til nye opgaver. Tidligere tiders håndfaste og centrale regelstyring via cirkulærer og bekendtgørelser er i dag afløst af ganske få bestemmelser i målog rammestyring. Der er lagt flere områder over til lokale afgørelser i amter og på institutionerne samt til den enkelte medarbejders egen beslutning. Der er på dette felt ikke længere noget, der er givet på forhånd. Pædagogikken er blevet a la carte. Den ene pædagogiske måde at arbejde på kan være lige så god som den anden, bare man kan argumentere for den...! Disse vilkår kan være svære både for omsorgsmedhjælperen og brugeren. Derfor bliver det relevant at beskæftige sig med metoder i det pædagogiske udviklingsarbejde, der netop handler om at leve i og arbejde med pædagogik i en foranderlig verden. Når hverken mål eller metoder er givne på forhånd, bliver det vigtigt for den enkelte at kunne reflektere over og begrunde egen praksis. Iagttagelser 2 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET og kollegial faglig dialog bliver derfor vigtige elementer i forsøget på at skabe en pædagogik for den enkelte bruger og gruppen. I dette tema kan projektarbejdsformen præsenteres som et af flere forskellige pædagogiske udviklingsværktøjer. Intentionen er, at deltagerne prøver at lave et miniprojekt, hvor de på forhånd formulerer en problemstilling, som de efterfølgende undersøger ved institutionsbesøg, for på denne måde at stifte bekendtskab med projektarbejdets faser og arbejdsform. Tema 3: Omsorgsmedhjælperen i fokus Relevante emner for indholdet: Kommunikation - Oplæg og praktiske øvelser i assertion - Jeg mener hvad jeg siger - men siger jeg hvad jeg mener? - Mig/bruger - Mig/kollega Kropssprog - Hvad er det for nogle signaler, jeg sender? - Hvordan læser jeg andres signaler? Konfliktløsning - Mig/bruger - Mig/kollega - Oplæg og øvelser med konflikthåndtering - Case-opgaver og evt. rollespil over deltagernes egne eksempler - Girafsprog (IVK) Etik - Oplæg og dialog omkring etiske aspekter i omsorgsarbejdet Arbejdsmiljø Når, som tidligere beskrevet, hverken mål eller metoder er givne på forhånd, får det som konsekvens, at pædagogikken for det meste vil ligge i relationen. Dette stiller nye krav til omsorgsmedhjælperen om at forholde sig til sig selv som person. Pædagogikken opstår i mødet mellem to suveræne individer, som begge har hver sin fortid og fremtid og kun er fælles om en nutid. Dette møde kommer i stand gennem dialogen, en dialog der bygger på gensidig respekt og forhandling, også i forhold til brugere, der kun kan udtrykke sig gennem tegn og signaler. Derfor bliver det vigtigt, at man som omsorgsmedhjælper beskæftiger sig med egne normer, værdier og personlige grænser. Hvad kan jeg acceptere, og hvad kan jeg ikke acceptere? Samtidig må man være indstillet på, at andre tænker og hand- 3 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET ler anderledes, hvilket kan gøre det nødvendigt, at man er parat til at ændre sine holdninger og grænser for at opnå kompromiser. Ydermere kræves det, at man beskæftiger sig med kvaliteten i kommunikationen, både i forhold til brugere og kolleger. Det bliver vigtigt, at kommunikationen er klar og tydelig, samt at der er overensstemmelse mellem det verbale og det nonverbale sprog. Hertil er assertionstræning et nyttigt værktøj for at minimere de latente konfliktrisici, der ligger i en kommunikation, der vægter retten til at forsvare sit standpunkt. Er konflikten der, skal den løses. Omsorgsmedhjælperen skal have en kort indføring i vold og voldssignaler og en kort gennemgang af, hvordan konflikter bearbejdes og løses på en konstruktiv måde. Deltagerne anbefales desuden at gennemgå uddannelsen Klientvold - forebyggelse og udvikling. 2. Cases/opgaver/undervisningsmateriale Tema 2 (Institution - brugeren og det pædagogiske arbejde): Se bilagene 1 6. Tema 3 (Omsorgsmedhjælperen i fokus): Se bilagene 7 9. Underviseren kan desuden rette henvendelse til relevante interesseorganisationer (eksempelvis LEV) for at anvende noget af deres materiale i undervisningen. 3. Baggrundslitteratur Historisk udvikling Socialpædagogiske tekster nr. 3: Fra totalinstitution til selvforvaltning - åndssvag i udvikling. Socialpædagogisk højskole 1991. Balch Olsen, Søs, Paarmann, Diana: Ideologiers storhed og fald. Livskvalitet og nye livsformer for udviklingshæmmede - selvforvaltning og livskvalitet. Nord 1995, 9. Nordisk Ministerråd (tlf. 33 96 02 00). Langager, Søren: Specialpædagogikken frem mod år 2000 - fra normalisering til subjektivering. Specialpædagogisk debat. Danmarks Lærerhøjskole 1995. 4 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bømler, Tina: De normales samfund. Alfuff, 1994. Normalitets- og handicapbegreb Salomonsen, Per: De unormale skal være normale. I Socialpolitik, et opgør med myter af Uffe Vesthy Madsen. Ålborg Universitet 1992. Holst, Jesper, m.fl.: Skæve brudstykker af en vinkelret diskussion om normalitet. I Socialpædagogiske tekster nr. 3. Socialpædagogisk Højskole 1991 Socialpædagogernes Landsforbund: Vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig, hvem din socialpædagog er! Debatoplæg om pædagogik og udviklingshæmmedes vilkår. September 1996. Menneskesyn Kirkebæk, Birgit: Undervisning af de svært handicappede. SÅ-materialer. Institutionskultur Gundelach, Peter; Sandager, Hanne: Organisationskultur i det offentlige. Gyldendal 1987. Lovgivning Lov om social service med tilhørende cirkulærer og bekendtgørelser. Nielson, Lone; Nissen, Anne: Handicap gør ingen forskel. Socialpolitisk forlag 1993. Pædagogisk udviklingsarbejde Christensen, Søren Kai: Pædagogisk udviklingsarbejde. Semi 1994. Berthelsen, Jens m.fl.: Grundbog i projektarbejde. Teori og praktisk vejledning. Forlaget Unge Pædagoger. 1985 Pædagogiske retninger og metoder Jerlang, Esben m.fl.: Selvforvaltning - pædagogisk teori og praksis. Munksgaard 1989. Holm, Per m.fl.: Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik. Systime 1994. 5 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Holm, Per; Perlt, Birger red.: Fra forsøg til udvikling. Socialpædagogisk Højskole 1996. Perlt, Birger: Pædagogen som multikunstner. I Vera nr. 2, januar 1998. Smidt, Søren; Kopart, Henning: Iagttagelse og fortælling - pædagogisk iagttagelse og beskrivelse af børn. Børn og Unges forlag. Det gule hus. Video. Danmarks Radio, sendt 1997. Livskvalitet Henriksen, Bjarne Lenau: Livskvalitet. Gyldendal. Holm, Per m.fl.: Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik. Systime 1994. Holm, Per; Perlt, Birger red.: Fra forsøg til udvikling. Socialpædagogisk Højskole. 1994. Holst, Jesper m.fl. Kommunikation og livskvalitet - et forsøg på en teoretisk afklaring. I Livskvalitet og nye livsformer for udviklingshæmmede - kommunikation. NORD 1995:10. Nordisk Ministerråd (tlf. 33 96 02 00) Socialpædagogernes Landsforbund: Vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig, hvem din socialpædagog er! Debatoplæg om pædagogik og udviklingshæmmedes vilkår. SL, september 1996. Livshistorier Clausen, Birthe Juhl; Lauritzen, Jørgen: Livshistorier i pædagogisk arbejde. SEMI 1997. Kommunikation og assertion Bruun-Jensen, Kjeld: Sundhedspsykologi - en introduktion. Forlaget Pons 1995. Dickson, Anne: Og jeg mener, hvad jeg si r. Hans Reitzels forlag 1988. Kropssprog Marquard-Busk, Maria; Knudsen, Lone Brandt: Få kroppen til at tale og hovedet til at forstå - om helhed i undervisningen. Daghøjskolen i Silkeborg 1993. 6 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Konfliktløsning Bekendtgørelse om magtanvendelse med videre i botilbud efter lov om social service. Socialpædagogernes Landsforbund: Etikpakken. 1995. Pease, A: Kroppens sprog og signaler. Lindhardt og Ringhoff. Videoer 1) Det kan nytte? - videoer, (12 i alt) Nr. 3: Et spørgsmål om holdning. Dokumentation af et pædagogisk udviklingsarbejde /produceret for Socialpædagogernes Landsforbund af Clarté Film og Video: Clarté film og video, 1988-1 kasette +VHS+37 min. Bestilles hos Socialpædagogisk Landsforbund tlf.: 33 14 00 58. 2) Om samarbejde og holdninger Filmen beskriver, hvordan Jørgen udvikler sig gennem 14 måneder - fra april 1986 til juni 1987 - en udviklingsproces, der omfatter både Jørgen og personalet. I takt med, at personalet ændrer holdning til Jørgen, ændrer han adfærd. Filmen dokumenterer nødvendigheden af, at personalet hele tiden har positive forventninger til, at Jørgen kan udvikle sig, og at der tages udgangspunkt i Jørgens ønsker, behov og forudsætninger. Bestilles hos Socialpædagogisk Landsforbund, tlf: 33 14 00 58. 3) En pædagogisk udfordring Produceret af Anna Kjærsgaard og Socialpædagogernes Landsforbund, Frederiksborg. Frederiksborg Amt 1990-1 kassette + VHS + 33 min. En undervisningsfilm om det pædagogiske arbejde på en døgninstitution for udviklingshæmmede. En nyansats vej til at arbejde med Susanne - hendes hverdag og livskvalitet. Bestilles hos Frederiksborg Amt, tlf.: 42 26 66 00. 4) Eigils historie Produceret af Anna Kjærsgaard og Socialpædagogernes Landsforbund, Frederiksborg. Frederiksborg Amt 1990-1 kasette + VHS + 27 min. Om brugernes institutionshistorie. Bestilles hos Frederiksborg Amt, tlf. 42 26 66 00. 7 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 Karakterisér en god pædagogik og karakteriser en god omsorgsmedhjælper Gruppearbejde Gruppen besvarer hver af de to følgende spørgsmål med tre stikord, som gruppen er enige om: - Hvad karakteriserer "god pædagogik"? - Hvad karakteriserer en "god omsorgsmedhjælper"? Svarene skrives op på en stor flipover og hænges op i undervisningslokalet. Én fra gruppen skal kort fremlægge gruppens svar i plenum: - Hvad snakkede vi om? - Hvilke forslag var fremme? - Hvordan nåede vi frem til disse tre stikord? 8 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 2 2 små historier Individuel opgave, 15 min. Forberedelse til at fremstille to eksempler fra egen arbejdssituation og fremlægge dem som fortællinger én efter én i de gennemgående grupper. - Engang jeg var modig - Engang jeg var fjollet Arbejde i grupper Runde om modige oplevelser. Hver deltager i gruppen fortæller på skift i 5 min. Runden afsluttes med en almindelig udvekslingssamtale. Evt. kan gruppen på en flipover fremstille essensen af fortællingerne. Derefter samme metode om de fjollede arbejdsfortællinger. Øvelsen kan give meget befriende latter på kursets 1. dag og dermed medvirke til opbygningen af et trygt læremiljø, hvor der er skabt forståelse for, at vi alle lærer ved at forsøge os frem. 9 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 3 Beskriv en brugers liv Netværksanalyse Individuel opgave, 15-30 min. Det anbefales, at der laves en netværksanalyse af en brugers liv. Det er tænkt som en individuel opgave, hvor omsorgsmedhjælperen med udgangspunkt i en bruger fra sin arbejdsplads laver en skitse, som f.eks. indeholder følgende forhold: - Hvem er brugeren? - Hvor/hvordan bor hun/han? - Hvilke familiemæssige relationer har hun/han? - Hvad er hun/han beskæftiget med? - Hvilke fritidsinteresser har hun/han? - Hvem er de centrale personer i brugerens liv? Herefter arbejdes i de gennemgående grupper. Hver deltager fremlægger sin netværksanalyse af en brugers liv for de andre i gruppen. Gruppen prøver i fællesskab at lave en kobling mellem formiddagens historiske tilbageblik på forsorgens udvikling og dennes betydning for deres brugers hverdag. - Når jeg tænker på min bruger, hvordan har hendes/hans liv så været afhængigt af samfundets syn på udviklingshæmmede? - Hvordan ville hendes/hans liv have formet sig, hvis hun/han havde levet 50 år før? - Hvad betyder selvbestemmelse og andres bestemmelse for min brugers hverdagsrammer? Man kan evt. begynde øvelsen med at se videoen "Eigils historie". Formålet med denne øvelse er at give omsorgsmedhjælperen mulighed for at reflektere over brugerens totale livssituation samt tænke den ind i forhold til institutionens funktion. 10 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 4 Forholdet mellem personlige og professionelle værdier og dette forholds betydning for institutionens virke Det anbefales at anvende kompendiet "Etikken som samtaleværktøj", udgivet af Socialpædagogernes Landsforbund. Tlf.: 33 14 00 58. Heri findes både oplæg og øvelser til emnet. 11 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 5 Figur over forløbet i et pædagogisk udviklingsarbejde HERRENS MARK SIKKER GRUND UDFORDRING LEVE MED USIKKERHED LEVE MED SIKKERHED NYE ERFARINGER SPÆNDING RODLØSHED IDENTITETSTAB SIKKERHED KEDSOMHED FORSIKRING Som udgangspunkt er pædagogen/institutionen på sikker grund med indvundne erfaringer, teoretisk viden og rutiner, der sikrer kompetent indsats over for kendte pædagogiske problemstillinger. I pædagogisk udviklingsarbejde kaster man sig ud på Herrens mark - usikker grund, hvor man stiller spørgsmål ved tidligere praksis og arbejder med at udvikle nye erfaringer. Kilde: Søren Kai Christensen "Pædagogisk udviklingsarbejde - en nødvendighed". S. 29 ff. 12 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 6 Livsfortællinger med egne arbejdshistorier Deltagerne skal, dagen inden der skal arbejdes med livshistorien i pædagogisk arbejde, have besked på at medbringe en ting af betydning for dem. Deltagerne skal også overveje, hvilke almindelige episoder de vil dele med deres gruppe. Alle forbereder individuelt: - Fortæl hvorfor du har medbragt denne ting og tingens betydning for dig - Udvælg 3 vigtige almindelige episoder fra dit arbejdsliv - Et kort rids over hele dit liv Deltagerne skal sidde for sig selv ca. ½ time og forberede deres oplæg. Derefter arbejdes der i grupper a 3 personer i 45 min. efterfulgt af 15 min. pause. I gruppen får hovedpersonen 20 min. til at fortælle det forberedte oplæg, uden at de andre gruppemedlemmer afbryder. Derefter afsættes der 10-15 min., hvor de to andre må stille uddybende spørgsmål og kun dette. Derefter sidder gruppen i 5 min., hvor den enkelte nedskriver sine tanker: Hvad overraskede dig? Ikke nødvendigvis kun indholdet i fortællingen - det må også godt være om selve processen. Hvorfor overraskede det dig? 2 min. gives der til hver, hvor deltagerne fremlægger deres eftertanke uden kommentarer. 13 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 7 Pædagogisk observation og handleplan Den foreslåede model er en observationsmetode, hvor det narrative (fortællende) - den konkrete selvoplevede episode - er omdrejningspunktet. Herved laves en historisk struktur, hvor der beskrives et forløb frem for en mere statisk "statusopgørelse" over brugeren her og nu. Metoden kan bruges både på den enkelte bruger såvel som på grupper af brugere. Præsentation og overordnet karakteristik af brugeren - Data og facts - Kort præsentation af brugeren Beskrivelse - Uddybet karakteristik af brugeren - Konkrete observationer som eksempler - Ændringer/udviklinger Forsøg på at forstå - Hvad kan årsagerne til eventuelle problemer eller reaktion være - Hvilke referencer eller teorier har vi brugt eller tænkt på - Hvordan tror vi, brugeren selv oplever sin situation - Eventuelt brugerens egne kommentarer - Hvad har vi foretaget os i institutionen, og hvordan har det påvirket brugeren Sammenfatning og konklusion - Hvad er er vores grundlæggende vurdering af brugeren - Hvad vil vi gøre - Hvad kan andre gøre - Forventninger til fremtiden Kilde: Søren Smidt og Henning Kopart "Pædagogiske iagttagelser og observation af børn" Tidsskrift: 0-14 1996/4. 14 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 8 Adfærdstyper Aggressiv Personen har øje for konkurrenceelementet i enhver situation og har det skjulte mål at vinde. Adfærden satser ubevidst på at pille den anden ned og tilsidesætte den andens følelser, ønsker og rettigheder. På grund af et manglende selvværd har personen ikke overskud til at lytte og høre den andens synspunkter - derfor bliver det ofte en bebrejdende og overgribende adfærd, som virker som et direkte angreb på den anden. Tilbageholdende Den ideelle skydeskive for den aggressive adfærd. Personen opfatter sig selv som offer for en uretfærdig behandling. Personen har svært ved selv at træffe beslutninger på grund af usikkerhed om eget værd og lader derfor andre bestemme. Derved bekræfter hun/han sin egen afhængighed af andre og dermed ringe selvværd. Den anden/de andre har i begyndelsen lyst til at hjælpe - men kommer let til at miste tålmodigheden og bliver frustreret over personens manglende viljestyrke. Indirekte aggressiv En manipulerende adfærd, hvor personen hævder sig selv indirekte ved at placere skyld hos en bestemt anden person, som dermed gøres til syndebuk. Personen taler med dobbelt tunge - roser ofte andre - men i et nedladende tonefald, som gør den anden forvirret. Personen sladrer om folk og ved-går ikke sine følelser, men snor sig udenom. Assertiv Personen respekterer sig selv og andre. Hun/han ved, at vi er forskellige, og at alle har svage og stærke sider. Hun/han har ikke behov for at vinde over andre, og hun/han er heller ikke afhængig af andres bekræftelse og accept. Hun/han satser altid på at finde et kompromis til fordel for begge parter. Hun/han er ansvarlig for sit liv og egne valg med en indre styrke. Hun/han giver udtryk for behov og følelser på en direkte måde. Hun/han er parat til, at andre mener noget andet - og er dermed risikovillig. Hun/han ved, at en afvisning af hendes ønsker ikke er en afvisning af hende som person. 15 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 9 Bliv opmærksom på egen adfærd - individuel øvelse Hvordan reagerer jeg, når På arbejdspladsen: - Jeg stiller et forslag, og det bliver overhørt? - Jeg bliver bedt om at overtage en vagt, netop som jeg havde glædet mig til at holde fri uden at skulle noget bestemt? - Jeg ønsker anerkendelse, fordi jeg har ydet en ekstra arbejdsindsats? - Jeg har foretaget en prioritering, som viser sig at være forkert? - Jeg gerne vil på kursus, men lederen giver mig et henholdende svar? - Jeg synes, vagtskemaet tager mere hensyn til en kollegas ønsker end til mine? - Nogen giver mig en kompliment eller roser mit arbejde? - Jeg mener at have en klar aftale med en kollega, men vedkommende handler ikke derefter? - Jeg ønsker at sige nej til en opgave, som jeg synes, en anden faggruppe bør tage sig af? Blandt fremmede: - Jeg ønsker at klage over en vare, som jeg har købt? - Nogen står uden for min dør og vil sælge mig en vare, jeg ikke ønsker? - Jeg har ventet enormt længe i en kø, og nogle[en] maser sig ind foran mig? - En ekspedient har været meget hjælpsom, men jeg alligevel ikke ønsker at købe varerne? - Nogen giver sig til at ryge, og jeg bevidst har sat mig, hvor der er røgfrit? - Lægen ikke giver mig ordentligt svar på det, jeg spørger om? Blandt venner og familie: - Samtaleemnet ved en sammenkomst gør mig utilpas? - En veninde vil låne penge, og jeg har mest lyst til at sige nej? - Jeg bliver ked af det, fordi nogen gør grin med noget, jeg værdsætter? - Min partner ikke vil hjælpe med det huslige, selvom jeg har gjort mere end min del? 16 af 17
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Jeg ikke synes, mit barn skal have mere i lommepenge, men han/hun bliver ved med at plage? Hver enkelt deltager bedes notere sine reaktioner på de nævnte situationer ned på et stykke papir. Herefter skal hver enkelt se på egne svar. Hvordan reagerer jeg oftest på arbejdspladsen, blandt fremmede og blandt venner/familie? Er der et mønster i mine reaktioner? Var der noget, der især undrede mig? 17 af 17