Lande omkring Nordpolen

Omslag-Nordpolen:Layout 1 2/3/1 11.38 Side 1 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER Kaare Øster midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder i verden. Rusland, Canada, USA, Grønland, Island, Norge, Sverige og Finland har områder, der ligger i det barske, polare klima. Lande omkring Nordpolen natur, miljø og mennesker i Arktis giver dig et indblik i en anderledes, arktisk verden. Med Google Earth kan du komme endnu tættere på de steder, der beskrives i bogen. Arktis er som en global vejviser, der fortæller resten af kloden, at klimaet for alvor er ved at ændre sig. Serien Geografiske brændpunkter LANDE OMKRING NORDPOLEN - natur, miljø og mennesker i Arktis Ta` med til Arktis. Du kan opleve er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i geografi, men også i samfundsfag og flerfaglige forløb. Titlerne kan også anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan hver bog stå alene og læses af lyst. KAARE ØSTER Lande omkring Nordpolen - natur, miljø og mennesker i Arktis Forlaget Meloni

indv - Nordpolen :Layout 1 2/3/1 11.35 Side 3 KAARE ØSTER Lande omkring Nordpolen - natur, miljø og mennesker i Arktis

Lande omkring nordpolen - natur, miljø og mennesker i Arktis Forlaget Meloni 21 og Kaare Øster Serie: Geografiske Brændpunkter Forfatter: Kaare Øster Redaktion: Peter Bejder og Thomas Meloni Rønn Layout: Søren Kirkemann Tegninger: Steen Andersen Tryk: Handy-Print, Skive Billedfortegnelse: B&C Alexander/ArcticPhoto: 6ntv, 8, 9, 1, 17, 19ø, 26øth, 29, 3, 31, 42ntv, 47, 48-49, forside nth Cameron Dueck: 38nth, bagsiden tv: teenager slæber på en slagtet caribou. Gjoa Haven, Nunavut. The Fuchs Foundation: 25ø UN Photo/Mark Garten: 42ø Odd Harald Hansen, www.tseringma.net: 12 Carsten Edmund Jensen: 26ntv Adam Jeppesen: 44n Sylvi Inez Lilljegren: 45ø Harri Nurminen: 25n Kåre Würtz Rasmussen: 39 Statoil: 19n Gerner Thomsen: 18, 27ø, 27n, 28, 33, forside øth TORM A/S: 15n, 34, 36ø, 37ø, forside ntv Kaare Øster: øvrige fotos. Tak til: Polarmiljøcentret, Polaria, Tromsø Museum, Indignious Peoples Secretariat, TORM A/S, GEUS samt Autorkontoen. Printed in Denmark, 21 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-9255-29-3 I samme serie er udkommet: Sydafrika natur, miljø og mennesker Der er flere titler på vej På forlagets hjemmeside www.meloni.dk er der gratis lærervejledning, links og elevopgaver Forlaget Meloni Herluf Trolles Vej 178 522 Odense SØ post@meloni.dk www.meloni.dk

VELKOMMEN TIL ARKTIS...6 Mere kontakt...6 Global vejviser...6 DET KOLDE NORD....8 Otte arktiske stater...8 Midnatssolens lande....8 Jorden hælder...9 RUNDT OM NORDPOLEN...1 Vi står på 9 n. br....1 Geologisk dannelse...1 Nordlys skabt af Solen....11 Højtryk, koldt og tørt...11 SNE OG IS...12 Tundra og ingen træer....12 Permafrost...12 ISHAVET...14 Havis, sol og føde....14 Lande i samarbejde....15 NATURENS RÅSTOFFER...16 Jagten på mineraler...16 Arktisk landbrug...16 Fangst og fiskeri...16 Minedrift til lands og til havs...18 Snøhvit arktisk gas....18 FOLK I ARKTIS...2 Gammelt og nyt mødes...2 De første folk i Arktis...2 Tidslinje for Arktis...21 LANDE I NORDEN...22 Fokus på Arktis...22 Kongelig interesse for Arktis....22 Tromsø porten til Ishavet...23 Svalbard norske øer i Ishavet....23 Kalaallit Nunaat Menneskenes Land...24 RUSLAND....26 Økonomiske interesser...26 Store reserver....26 Gaz ljuboj tsenoj...27 Rendrift...27 Kuldepolen slår Nordpolen....28 ALASKA, USA...3 Havodder og guldfeber...3 Det sorte guld....3 Red Dog Mine verdens største....3 Inupiat og isen...31 CANADA...32 Tre territorier...32 Gjoa Haven et lille samfund i Nunavut...32 TRAFIK OG TRANSPORT...34 Varmere klima...34 Nordøstpassagen en ny smutvej...34 Søfarerne ledte og ledte...34 Der er penge i CO 2...36 Danskerne tager også smutvejen....36 Trafikalt farvand...37 NATUR, MILJØ OG KLIMA....4 Historien om Azolla....4 Et lager af kulstof...41 FORSKNING SKAL DER TIL...42 Masser af spørgsmål....42 Hvor går grænsen?...42 Verden sætter frø i banken...44 Polarmiljøcentret en arktisk vidensbank....45 Forurening kender ikke til landegrænser....46 ARKTIS OG RESTEN AF KLODEN...48 Rent miljø og dog...48 God plads til turister...48 FIND, SE OG LÆS MERE...5 STIKORD....5

Velkommen Her er koldt hele året rundt, men der er alligevel stor forskel på sommer og vinter. Nogle steder når temperaturen op over 1 C om sommeren og ned på nær minus 8 C om vinteren. Vi er i den polare klimazone. Når du hører ordene Nordpolen og Arktis, tænker du måske på klodens top, kulde, sne, is, isbjerge, sælfangst, Grønland, Sibirien, midnatssol eller julemanden. Men det er andet og meget mere. Mere kontakt I tidens løb har de oprindelige folk i lande omkring Nordpolen nærmest fået lov til at passe sig selv. De har været beskyttet fra omverdenen af de lange afstande og ekstreme naturforhold. Gennem årtusinder har de lært at tilpasse sig deres barske omgivelser. Moderne infrastrukturer og lettere tilgængelighed har gjort transport af varer og service til og fra arktiske egne meget nemmere. Efterhånden som mere og mere is smelter, bliver kontakten med resten af verden endnu større. Dog er der risiko for, at udviklingen er med til at ødelægge de oprindelige kulturer og skabe endnu flere miljøproblemer i den sarte natur. Global vejviser Arktis har stor betydning for det globale klima, og derfor er det et vigtigt område at forske i for verdens videnskabsfolk. I debatten om klodens klima er regionen med til at advare om den globale opvarmning. Et af de tydeligste signaler om højere temperaturer er mindre og tyndere havis i Ishavet. Indlandsis og gletsjere smelter, tundraen tør op, havstrømme ændrer deres løb. Der sker ændringer i levevilkår for både planter, dyr og mennesker. Det kræver samarbejde på globalt plan. Denne bog giver dig svar på nogle af de mange og vigtige spørgsmål, der dukker op på klodens top. Velkommen til Arktis og de otte lande omkring Nordpolen. Turister på slædetur foran verdens første og største ishotel. 5. m 2 i areal, 21.5 tons sne og 9 tons is fra Torne älv; hotellet nybygges hvert år i november. Jukkasjärvi, Sverige. 6

til Arktis Brug dette kort sammen med atlas og www.googleearth.com for at finde rundt i Arktis. 7

Det kolde nord Kl. 24 den 17. juni. I midnatssolens skær er fangeren på jagt. Igloolik, Nunavut. Vi befinder os i det nordlige, polare klimabælte. Det arktiske område dækker ca. 1/6 af Jordens landmasser eller mere end 3 millioner km 2. Normalt ser du verdenskortet med Europa i midten og Arktis som et udstrakt, hvidt felt øverst oppe. Men du får et meget bedre overblik ved at kigge på det hele direkte fra oven. Sådan en korttype er der brugt på s. 7 i denne bog. Den globale opvarmning og ændringer i klima er med til at skabe fremtiden for Arktis. Det er på godt og ondt for både naturen og regionens ca. fire millioner indbyggere. Af dem tilhører ca. 65. de oprindelige folk fordelt på mere end 3 forskellige folkeslag. Otte arktiske stater I alt otte stater har arktiske egne inden for deres landegrænser. Men det er kun en ganske lille del af hvert enkelt lands befolkning, der bor i Arktis. Den russiske del har omkring halvdelen, mens de øvrige indbyggere er fordelt på henholdsvis USA (Alaska), Canada, Grønland, Norge, Sverige og Finland. I dag har de fjerne og barske landområder meget mere at gøre med resten af verden end for bare nogle få årtier siden. I fremtiden bliver der endnu mere kontakt, og udviklingen er med til at give nye og store udfordringer for både Arktis og de otte stater. Midnatssolens lande Arktis kan inddeles på mange måder. Denne bog handler især om den del af Arktis, der ligger nord for Polarcirklen. Polarcirklen er en tænkt linje, der som andre breddegrader er indtegnet på kort og globus. Den følger breddegraden 66 33 39 N, hvor Solen netop en dag om året ikke går ned (Sommersolhverv, 22. juni) og netop en dag ikke står op over horisonten (Vintersolhverv, 22. december). Fra Polarcirklen og videre nordpå kan du opleve sol døgnet rundt i kortere eller længere tid. Vi er i midnatssolens lande. Der findes ingen entydig definition af af det arktiske område. I fx Nordamerika bruges 6 N ofte som grænse. Men hvis den grænse også skulle gælde for Skandinavien, er fx Færøerne og det sydlige Norge, Sverige og Finland også en del af Arktis. Og det er det jo ikke, fordi bl.a. Golfstrømmen er med til at give et varmere klima i denne del af de nordiske lande. Turistindustrien bruger begrebet Arktis i deres branding af et land. Det lyder spændende og er ofte en del af markedsføringen. n Nord for Polarcirklen, 66 33 39 N n Nord for 6 N (bruges især i Canada) n Over trægrænsen (hvor træer ikke kan vokse) n Gennemsnitstempertur for varmeste måned er under 1 C (polarklima) n Nord for de steder, hvor Ishavets kolde vand møder Atlanterhavets og Stillehavets varmere vand. Hvor går grænsen for Arktis? 8

Kl. 12 den 17. februar. Folk fra byen Qaanaaq i det nordvestlige Grønland hilser solen velkommen retur efter mørketiden. De fleste indbyggere kom hertil i 1953, da en amerikansk luftbase blev anlagt på deres land ved Thule (Pituffik) længere sydpå. Jorden hælder Jordklodens akse står en smule skråt i forhold til Solen. Hældningen får Nordpolen til at pege mod Solen i sommerhalvåret. Så selv om kloden roterer om sin egen akse, er der sol på Nordpolen døgnet rundt. I vinterhalvåret peger Nordpolen væk fra Solen, så området ligger i vintermørke. På Sydpolen (Antarktis) er det lige omvendt. Dette skift mellem sommer og vinter er med til at skabe det særlige, polare klima. Har du tænkt over, at Nordpolen (9 N) er det punkt, hvor Jordens omdrejningsakse skærer havoverfladen? Nordpolen: april til oktober Nordligste Grønland: 4/4-5/9 Svalbard: 14/4-2/8 Thule: 23/4-22/8 Nordligste Asien: 25/4-18/8 Nordligste Alaska: 2/5-12/8 Nordligste Europa/Nordkap: 9/5-5/8 Solens indstråling på kloden. Så længe er der sol døgnet rundt. 9

Rundt om Nordpolen På klodens top ligger den geografiske nordpol midt i havet. Herfra er der godt 7 km til Grønland, det nærmeste fastland. Havet er stadig dækket af is, selv om den globale opvarmning smelter mere og mere af den. Ved Nordpolen er der knap fire kilometer fra havets overflade til havbunden. Betingelser for både natur, miljø og mennesker i Arktis er helt anderledes, end vi er vant til i vor del af verden. Geologisk dannelse Dyr og plante er tilpasset til at leve i et bestemt klima. Sådan har det altid været, og ved at sammenligne moderne plante- og dyresamfund med tidligere tiders liv kan vi lære noget om udviklingen. Forskerne bruger forsteninger eller fossiler af planter og dyr, der kan findes i forskellige bjergarter. Fund af Vi står på 9 n. br. Du kan ikke komme længere mod nord og kan hverken gå mod nord, øst eller vest. Fra Nordpolen kan du kun gå mod syd. Alle længdegrader på en globus samles i den geografiske nordpol. Lige modsat er det på den geografiske sydpol i Antarktis, hvor du kun kan gå mod nord. På jagt efter fossiler. fossiler er med til at fortælle os om ændringer i klima og miljø i Jordens lange historie. De gamle landmasser, der i dag omkranser Ishavet, var i den geologiste tidsperiode Trias for ca. 23 mio. år siden en del af superkontinentet Pangea. Siden første del af Kridttiden Nordlys (Aurora borealis) over en renavlers lejr. Jamal-halvøen, Vestlige Sibirien.

har spredning af oceanbunden dannet skorpen under det nuværende polare hav, Ishavet. Men stadig er det sparsomt, hvor meget vi ved om den geologiske udvikling i det enorme og ofte svært tilgængelige Arktis. Nordlys skabt af Solen Solen kaster enorme elektriske ladninger ud i verdensrummet, og vi ser det som Nordlys. Det viser sig, når energirige partikler fra Solens udbrud rammer Jordens magnetfelt i ca. 1 km s højde. Det sker med en hastighed på op mod 1 km/sekund. I den øvre atmosfære påvirkes atomer og molekyler, så der skabes et flot spekter af lys på den mørke himmel. I Danmark kan vi som regel kun se Nordlys, når der er særlig kraftig aktivitet på Solens overflade. Men i de arktiske egne kan det opleves næsten dagligt. Højtryk, koldt og tørt Kold luft er tungere end varm luft. Tænk blot på en varmluftsballon. Ved Nordpolen er afkølingen så voldsom, at kold og tør luft synker ned mod jordoverfladen. Her dannes et kraftigt højtryk, og luftmasser strømmer mod sydligere egne. Sammen med øvrige vindsystemer danner de polare vinde det store globale vindsystem, der er med til at bestemme de forskellige klimazoner rundt om på kloden. På hydrotermfigurerne ser du, hvordan temperatur og nedbør fordeler sig i årets løb forskellige steder i den nordlige, polare klimazone. Vidste du, at den magnetiske nordpol i øjeblikket ligger i det nordlige Canada? Den bevæger sig hurtigt længere mod nord med en hastighed på ca. 5 km/året. Nedbør i mm Nedbør i mm Nedbør i mm Nedbør i mm 1 5 3 1 5 3 1 5 3 1 5 Tromsø, Norge -2,8 grader C 1 m.o.h 973 mm 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Dikson, Rusland -11,9 grader C 2 m.o.h 351 mm 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Qaanaaq, Grønland -11,2 grader C 77 m.o.h 124 mm 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Inuvik, Canada -9,4 grader C 13 m.o.h 259 mm 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned 4 2-2 -4 25-25 -5 5 25-25 -5 5 25-25 -5 Temperatur Temperatur Temperatur Temperatur Hydrotermfigurer for fire arktiske lokaliteter. 11