DECEMBER 2007 Redaktør: Birgit Lübker I redaktionen: Formand Anne Mette Andkjær, Marie Juul-Andersen, Karina Frid, Gitte Samsøe- Jensen, Birgit Lübker og Joan Ahm (opsætning) EFTERLYSNING!!! HAR DU LYST TIL VÆRE MED i DEN INTERNE PRESSEGRUPPE??? VI MANGLER LEDIGE HÆNDER TIL AT SKRIVE EK NYT. Vi har brug for din hjælp til idéer til artikler, interviews og udsendelse. Jo flere hænder jo bedre EK-Nyt til gavn for vores medlemmer og dermed dig. Vi har det sjovt og får samtidig udvidet vores netværk. Har du lyst til at bidrage til at gøre EK Nyt endnu bedre, så kontakt Anne Mette Andkjær på ama@frr.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. INDHOLDSFORTEGNELSE Leder: Kvinder i topledelse. 2 Mentorordningen.. 4 Nyt om navne 4 Netværksgrupper. 5 Fra stille pige til politidirektør. 7 7 spørgsmål om kvinder i ledelse.. 8 Kvinder i bestyrelser via samarbejde med Dansk Industri.. 9 Rekruttering af topledere sker ofte blandt mellemledere...10 Overvejelser om registreret partnerskab med sit arbejde...11 Anthony Robbins kommer til Danmark..12 Beretning: Start af egen virksomhed i Australien.13 Bøger...14 1
Efterårstema: Kvinder i ledelse Også i dette EK Nyt stiller vi skarpt på kvinder i topledelse. Vi bringer et eksklusivt EK-interview med politidirektør Hanne Bech Hansen (er det ikke bare et scoop!). I lederen tager formand for EK København, Leise Passer, fat på kombinationen af kvinder i topledelse og netværk, mens Maja Engmark skriver om Erhvervskvinders samarbejde med Dansk Industri om kvinder i bestyrelser. Men vi har også nyt fra en modig kvinde, der har taget hele familien under armen og er startet egen virksomhed i Australien, boganmeldelser, sidste nyt m.m. m.m. God læselyst og vil du have din egen mening med næste gang, så send en mail til os på redaktionen, til ama@frr.dk eller birgit.lubker@teknologisk.dk. Venlig hilsen og rigtig god jul Redaktionen Leder kvinder i topledelse og netværk Af Leise Passer Jensen, formand for Erhvervskvinder.dk i København Hvordan bruger du dit netværk? Til at sælge dine ydelser direkte? Eller bruger du dit netværk som et ambassadørkorps, der kender dig, din målgruppe og forretningsstrategi eller personlige ambitioner og dermed kan videreformidle flere relationer til dig? Husker du, at du ved, hvad dit netværk ved? Benytter du dig af vores ny-tilrettede mentorordning? Som inspiration er her en succeshisto- 2
rie. Et medlem af Erhvervskvinder.dk blev i sidste uge kontaktet af en headhunter vedr. et direktørjob, og Erhvervskvinden kontaktede derfor straks sit netværk. Én gav sparring om personlig præsentation ved det første møde med firmaets bestyrelse. En nuværende direktør kunne give råd om faldgruber i direktørkontrakten, og et medlem, som er revisor, tilbød at kigge på virksomhedens nøgletal for at vurdere dets solvens. Og alt dette skete i løbet af tre dage. Tror du, at Erhvervskvinden følte sig rigtig godt klædt på til samtalen? Det ved jeg! Brug dine kontakter i det landsdækkende Erhvervskvinder.dk med omtanke og på den rigtige måde. Du kan få indblik i brancher, som du aldrig tidligere har haft kendskab til, hvis du fx altid sidder sammen med nye mennesker under middagen. Undgå det direkte salg, men udbyg dit eget ambassadørkorps i alle henseender. Meld dig som aktiv i netværket, giv en hånd med hvor der er brug for det, og lær derved en masse at kende. Stil op til bestyrelsen og få et kompetenceløft på mange spændende områder. I sidste nummer af EK Nyt fortalte jeg om vores planer om at netværke med Dansk Industri. Tre af vores medlemmer er nu blevet optaget i DI s bestyrelsesdatabase, og det er vi meget stolte af! År 2007 er vores jubilæumsår. Vi tager hul på de næste 25 år med endnu flere fornyelser og inspiration. Vores aktivitets- og jubilæumsudvalg er i fuld gang, og I vil løbende høre om mange nye og spændende samarbejder og initiativer. På bestyrelsens vegne ønsker jeg dig og din familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår! På gensyn i det første jubilæumsnummer af EK Nyt i 2007. 3
Mentorordningen Af Marianne Sjørslev Cafetræf den 4. september 2006 Vi havde et rigtigt godt cafetræf den 4. september, hvor emnet mentor/mentee også var på dagordenen. Der er en overvældende interesse fra mange medlemmer om at etablere et samarbejde med en mentor. Mentee-dating 23. november 2006 Gav mulighed for at mentor og mentee kunne mødes og finde hinanden, og vi vil startede med en mentee-dating, hvor vi informerede om, hvordan mentorordningen fungerer, samarbejdsaftaler og alle de fordele, det kan give for den enkelte. Vi hørte om erfaringer fra et mentor/menteesamarbejde. 14 mentees søger mentorer!!! Læs mere på hjemmesiden. Åben netværksgruppe Der vil også blive mulighed for at mødes i en netværksgruppe og udveksle erfaringer som mentor/mentee, skabe nye alliancer og høre om, hvordan et samarbejde fungerer. Mentor på EK s hjemmeside Åbner du EK s hjemmeside, er der mulighed for at kigge efter en mentor: Log på som medlem og søg under Min side. Der er p.t. tilmeldt 14 mentorer og 17 mentees i København. For at give alle medlemmer mulighed for at få flere informationer om de tilmeldte mentorer, vil vi tilbyde at udvide profilen med informationer om faglig profil, personlig profil, specielle kompetencer samt hvad den enkelte mentor specielt kan tilbyde at hjælpe en mentee med. Nyt om navne Nye lokaler og aktiviteter "UdviklingSvej" er flyttet til nye lokaler i Herlev den 1. oktober 2007. Vi udvider med kurser og uddannelser til din fortsatte personlige udvikling og udvikling af din lederprofil. Du kan læse om vores udviklingsaktiviteter på www.udviklingsvej.dk Bente Bøllingtoft Lindstrøm er ejerleder i UdviklingSvej. 4
Nye Netværksgrupper og erfaringer Af netværkskoordinator Joan Ahm Coachinggruppe I november 2007 etablerede den nye gruppe med emnet coaching sig. Første møde er afholdt men du kan stadig nå at tilmelde dig ved at sende en mail til joan@topsoe.dk. Gruppen vil arbejde med cases og situationer med udgangspunkt i Sofia Mannings bog Coaching. Gruppe for selvstændige Efterlysningen efter medlemmer til en gruppe for selvstændige bar hurtigt frugt og vi er næsten interesserede nok til at starte gruppen vi mangler bare dig. Skynd dig at sende en mail til joan@topsoe.dk,så vi kan starte gruppen i det nye år. Humor i ledelse korttidsgruppe Hvordan får vi mere humor i ledelse? Det har vi foreløbig fire medlemmer, som har lyst til at drøfte i 3 4 møder i første halvår af 2007. En god måde at se om netværksgrupperne er noget for dig. Og hvem kan ikke bruge mere humor i hverdagen?? Erhvervskvinder.dk København har flere tilbud om netværksgrupper se hjemmesiden. Har du forslag til emner, som nye grupper kan arbejde med, så kontakt mig. INSPIRATION!!: Beretning fra en velfungerende netværksgruppe Af Maja Engmark Dette er en kort beretning fra en netop afsluttet netværksgruppe, hvor 6-7 kvinder i regi af EK gennem det senest år har arbejdet med emnet Assertion. Vi har opsummeret vores erfaringer for at kunne inspirere andre kvinder i EK til at deltage i en netværksgruppe. Udgangspunktet for medlemmerne var ganske forskelligt. Nogen synes selv de var for assertive, andre for lidt assertive og en tredje gruppe var nye i EK og så en netværksgruppe som en god indgang til at lære nogle i netværket at kende. Vi blev samlet ved at melde os hos EK s netværkskoordinator, som også guidede os igennem det allerførste møde, hvor vi bl.a. fastlagde vores overordnede mål, lavede rammerne og afstemte forventninger. Vi blev hurtigt enige om at det overordnede mål var at berige hinanden. Vi formulerede hvad vi ville arbejde med. Det lød meget formelt således: Med udgangspunkt i teorien at være assertiv og kendskab til assertionsværktøjer vil vi arbejde med at: tackle/stoppe snebolden, som ruller og dermed tromle andre mennesker ikke blive personlig i sin kommunikation lykke, situationsfornemmelse 5
forstærke sin power forøge sin gennemslagskraft En kort evaluering vil sige at det lykkedes men hvorfor? En vigtig forudsætning har været gruppens høje fortrolighed, og det faktum, at det er ufarligt at sidde og gennemdiskutere situationer, hvor man selv var for lidt eller meget assertiv med en gruppe helt udenforstående piger. Man kan åbne sig, lytte til gode råd, lade sig udfordre og flytte sig hvis man har lyst. Næste arbejdsdag står man ikke til regnskab overfor andre end sig selv og ens ønske om personlig udvikling på assertionsfronten. Vi opstillede indledningsvis nogle rammer for mødeaktiviteten samt et sæt spilleregler for gruppens samvær. Vi kan her et år efter konkludere, at en stor del af udbyttet har ligge i, at alle gruppedeltagere har levet op til spillereglerne. De lød således: Høj grad af fortrolighed. Positiv indstilling Plads til alle Respekt af forskellighed Ærlig feedback Vi lytter til hinanden Åbenhed/parat til at komme på gyngende grund Vi havde også en lang række ideer til hvordan vi struktureret skulle arbejde med emnet. Nogle af dem vi har ført ud i livet har været: Oplæg om teorien bag det at være assertiv Oplæg om teorien for Enneagrammet i assertionsøjemed Diskussion af bogen Og jeg mener, hva jeg si r af Anne Dickson De indledende møder med oplæg og diskussion var gode til at skabe fortrolighed, for vi var i udgangspunktet meget forskellige. Vi begyndte først rigtigt at flytte os da vi tog fat på at fremlægge personlige case situationer og bruge hinanden til sparring og feedback Og så droppede vi reelt de fleste andre metodeforslag på listen fra første møde, for det viste sig at være yderst givende både at lytte, bidrage og være case. Vores meget forskellige udgangspunker gjorde, at vi kunne supplere hinanden rigtigt godt og spillereglerne, at det fungerede, vi åbnede os og gjorde vort bedste for at flytte og berige hinanden. Da vi havde arbejdet med emnet et år var vi enige om at opløse gruppen. Alle havde nået deres personlige mål omkring assertion. Nogen havde skiftet job, andre bare fået en lettere og/eller mere berigende hverdag. Det skyldes selvfølgelig ikke kun det direkte arbejde på netværksgruppemøderne, men også at det øger bevidstheden i hverdagen omkring assertion at arbejde med emnet. Flere har oplevet at omgivelserne har reageret og uopfordret sagt til personen, at hun har ændret sin ageren (positivt!). Og de, som var nye i EK sammenhæng har oplevet, at det var en god måde at opbygge tætte relationer til andre i netværket på, så man undgår følelsen af at være lidt udenfor ved de første medlemsmøder. 6
Der var bred konsensus om at vi alle hver i sær nu vil finde os en ny netværksgruppe at berige os selv og andre med! Ideen hermed givet videre til andre, som kunne overveje at være med i en netværksgruppe prøv det! Fra stille pige til politidirektør Af Marie Juul-Andersen På universitet var hun en stille pige. Det billede står i skarp kontrast til Hanne Bech Hansen anno 2006. Det var de færreste, der havde forestillet sig, at Hanne Bech Hansen, den pæne, stille pige, skulle ende som Politidirektør i København, allermindst hende selv. Jeg gik på musikkonservatoriet i forberedelsesklassen, men valgte i stedet at læse jura, så jeg havde en uddannelse at falde tilbage på, hvis man fandt en mand og han forlod én, fortæller hun. Lærte at stå fast i vindstyrke ti Hvordan går man fra at være deltidsansat på et advokatkontor til at være politidirektør? Hanne Bech Hansen har altid haft potentialet, men råstyrken fik hun for alvor som advokat. Man er nødt til at have pondus, når man repræsenterer klienter. Her lærte jeg virkelig at stå fast i vindstyrke ti, siger Hanne Bech Hansen. Hanne Bech Hansen overtog i 1995 en politikreds, der efter urolighederne på Nørrebro et par år tidligere, havde ry for at være meget lukket. Det har været problematisk og givet knubs undervejs, men forandringen er lykkedes. I dag har vi et politikorps, der er mere åbent end tidligere, siger Hanne Bech Hansen. Der har været mange kampe og problemer undervejs. Selv peger Hanne Bech Hansen især på en bestemt dag. Det var i maj 1999. Der var uroligheder på Nørrebro. Urolighederne eskalerede og politiet blev efterfølgende beskyldt for voldelig adfærd, chikanerier og overdreven magtanvendelse: Urolighederne i maj 1999 var en sort dag, fordi vi i Københavns Politi var for længe om at komme borgerne til undsætning. Årsagen var interne kommunikationsproblemer, fortæller hun. Måden at håndtere problemer og nederlag har Hanne Bech Hansen med i bagagen fra opvæksten i Jylland. Hendes far lærte hende, at spørge sig selv hvor galt kan det gå? og få ro på situationen. Derefter laver hun en risikovurdering og så har hun det kølige overblik. Køligt overblik, ro og balance stråler ud af Hanne Bech Hansen, som hun sidder der i sit kontor, mens fortidens politidirektører holder øje med alt hvad der foregår fra deres plads på væggen. Hun beskriver det selv således Jo værre tingene går, jo roligere bliver jeg. I 2002 kom København helskindet gennem EU-formandskabet uden skadede demonstranter, politibetjente, knuste ruder eller væltede biler. Det betegner Hanne Bech Hansen som den største sejr for hende og Københavns Politi i hendes tid som Politidirektør. En sand gyser 7
Som anklager for statsadvokaten og senere som statsadvokat havde Hanne Bech Hansen mange sager, både store og små. I 1993 førte hun sagen mod femte manden i Blekingegadesagen. Det var en omfattende sag med stor medieopmærksomhed og dermed også en prestigesag for statsanklageren. Hun vil ikke sige det direkte, da en statsanklager aldrig vinder eller taber en sag, men man fornemmer tydeligt, at dette er en af hendes store sejre i hendes tid som statsanklager. Det var en sand gyser, fortæller hun. jeg skulle holde en procedure på fire timer, hvor det var vigtigt at nævningene forstod det hele og at de ikke faldt i søvn ét sekund. Privatpersonen Hanne Bech Hansen forbliver privat. Hun er klar over, at hun er offentligt eje og beskriver det således: Jeg har fra første dag som politidirektør bestemt mig for, her til og ikke længere og siden er det det samme jeg siger, altid. Ikke desto mindre er det tydeligt, at hun har været meget knyttet til sine forældre og søskende og siden hen hendes egen familie, hendes mand og søn. Når jeg bliver gammel Hanne Bech Hansen er 67. Hun har valgt at blive ved til hun bliver 70 og så er det slut med karrieren indenfor politiet. Så skal jeg til at skriver bøger. Ikke selvbiografi eller noget i den stil, men skønlitteratur. Jeg ser mig selv sidde i mit sommerhus på Nordfyn og skrive bøger på min PC. Man fornemmer, at den første kriminalroman allerede, så småt er på vej. Men det er næppe noget man får ud af Hanne Bech Hansen, før hun selv beslutter, at fortælle om det. Som tidligere chef for PET ved hun godt, hvordan man holder på en hemmelighed. 7 spørgsmål om kvinder i ledelse Joan Ahm har spurgt Anne Ege, Chef for Plant Engineering, Haldor Topsøe A/S 1. Hvad ville du være som barn? Som barn ville jeg gerne være ridelærer og som teenager ville jeg gerne være farmaceut 2. Hvad er dine styrker og svagheder? Jeg er effektiv, ansvarsbevidst og resultatorienteret. Jeg kan se problemstillinger og løsningsmuligheder oppefra og på tværs af afdelinger/faggrænser.jeg er nok noget påståelig! 3. Hvad har bragt dig til dér, hvor du er nu? To gode uddannelser (Ingeniør og HD-A) som basis samt engagement og gå-på-mod. Ligeledes ved at være forandringsparat, sætte mål og skabe synlige resultater. 4. Har det gjort en forskel, at du er kvinde? Det synes jeg egentlig ikke. Jeg har grebet de muligheder, som opstod, men også selv skabt muligheder for mere spændende job. Jeg har altid selv givet udtryk for, hvad jeg gerne ville og kæmpet for at komme videre. 5. Hvad koster det at være i ledelse og hvad er gevinsten? Egentlig synes jeg ikke, at det koster væsentligt at være i ledelse ud over lidt ekstra tid. Nu rejser jeg ikke meget, så det holder arbejdstiden på et rimeligt niveau. Derimod giver ledelse et spændende og alsidigt job med mange udfordringer og en utrolig tilfredshed, når mål nås, medarbejders kompetence stiger og forretningsgange effektiviseres. 8
6. Hvorfor gør du det? Fordi jeg bliver motiveret af at være med der hvor tingene sker og hvor beslutninger tages. 7. Har du gode råd til kvinder på vej? Se mulighederne og grib chancen, når den er der. Giv udtryk for, hvad du gerne vil og fortæl det til din leder. Kvinder i bestyrelser via samarbejde med Dansk Industri Af Maja Engmark Vi har i Erhvervskvinder valgt at sætte fokus på Kvinder i Bestyrelser, fordi kun hver 10.ende kvinde i danske bestyrelser er af hunkøn! Når forskning bl.a. viser, at virksomhedens bundlinie kan få det bedre, når der sidder kvinder i bestyrelsen, handler den lave andel af kvinder i de danske bestyrelseslokaler måske mere om synliggørelse af kompetente kvindelige kandidater. Og om at få kvinderne til at turde stå frem og byde sig til, ikke mindst over for den store gruppe af små- og mellemstore virksomheder, der i dag ikke udnytter deres bestyrelse aktivt, og hvor der virkeligt kan komme et win-win forhold ud af at få tilført en kompetent kvinde i bestyrelsen. Erhvervskvinder.dk i København har indledt et uformelt samarbejde med Dansk Industri og fået mulighed for, at medlemmer i Erhvervskvinder.dk kan optages i databasen "Women on Board". Formålet med databasen er at synliggøre kompetente erhvervskvinder over DI s medlemsvirksomheder. Databasen bliver lanceret 1. november 2006 af minister Eva Kjer Hansen ved et arrangement i Dansk Industri, og vil fra start blive markedsført aktivt overfor DI s medlemmer via mails og medlemsbladet Dagens Industri. I første omgang er der lidt over 30 kvinder repræsenteret i databasen, der alle er godkendt af et Advisory Board, som DI har sammensat til formålet. En af de udvalgte er EK s Charlotte Gordon, der til dagligt er Business Coach i virksomheden QEEP A/S. Hun har en erhvervssproglig uddannelse fra Handelshøjskolen i Århus og arbejder med resultat ledelse og resultat coaching. Jeg spurgte hende om, hvad hun tror der har været afgørende for, at DI har set hendes kompetencer som værdifulde i forbindelse med Women on Board? Charlotte nævner som det første, at hun allerede besidder bestyrelseserfaring, hvilket formodentlig har været et plus. Selv tror hun, at det er mindre afgørende, om erfaringen stammer fra virksomhedsbestyrelser eller foreningsarbejde, så længe arbejdet har givet mulighed for at lære bestyrelsens rolle og rammerne at kende. Ved sin ansøgning op optagelse til bestyrelsesdatabasen fremsendte Charlotte også en anbefaling fra ejere og partnere i QEEP for, som hun siger, det er jo altid herligt at også andre mener, du har noget værdiskabende og kvalificeret at tilbyde! Et tredje element Charlotte nævner er, at hun via sit arbejde har haft fokus på Små og Mellemstore Virksomheder (SMV er). Hvis antagelsen om, at det netop er den gruppe virksomheder, som primært vil søge bestyrelseskandidater i databasen, er SMV erfaring kombineret generel forretnings- 9
forståelse, en relevant spidskompetence at besidde. Databasen i skrivende stund endnu ikke lanceret, men Charlotte har lovet på et EK-møde at fortælle os om lanceringen, markedsføringen og om næste optagelsesrunde til databasen, som forventes at finde sted i januar 2007. Charlotte det er stærkt gået - Tillykke! Jeg hører gerne fra andre, der har søgt eller vil søge optagelse i DI s database, eller som har interesse for bestyrelsesarbejde. Af andre initiativer på området vil jeg lige nævne bestyrelseskandidat databasen på KarriereKvinder.dk, hvor EK medlem i Århus Åse Hoeck for et års tid siden lancerede en bestyrelsesdatabase, der i dag rummer 125 kandidater. Hun har siden lanceringen succesfuldt placeret 8 kvinder i danske virksomhedsbestyrelser, så har du mod på at stille op som bestyrelseskandidat, kan du også oprette en profil på KarriereKvinder.dk. Rekruttering af topledere sker ofte blandt mellemledere Af Charlotte Gordon, Business Coach, OEEP AS QEEP har undersøgt resultatorienteringen blandt danske mellemledere. I vores arbejde med resultatprocesser er det vores erfaring, at mange mellemledere hindrer virksomheder i at nå ekstraordinære resultater. Vi har nu gennemført en analyse, der dokumenterer det. Analysen omfatter et repræsentativt udsnit af danske mellemledere og afdækker, hvordan mellemledere sætter sig mål og hvordan de arbejder for at nå dem. Analysen viser blandt meget andet at: Kun 15 % af danske mellemledere er Resultathelte, der karakteriseres ved villighed til at sætte ambitiøse mål og evnen til at nå målene. 1. 4 ud af 10 mellemledere sætter kun de mål, de véd, de kan nå 2. 1 ud af 2 mellemledere tager mere hensyn til deres organisation end til resultatet, når de sætter sig mål 3. 1 ud af 4 mellemledere føler, de kunne nå mere, end ledelsen kræver af dem Send en e-mail til: charlotte.gordon@qeep.as og få det samlede uddrag af analysen og 7 enkle spørgsmål, som kan danne grundlag for en udfordrende diskussion på dit næste ledergruppemøde. QEEP tilbyder uforpligtende at facilitere dialogen og bidrage med sammenligninger fra analysen og relevante cases. 10
Overvejelser over registreret partnerskab med sit arbejde! Første kvinde i partnerkredsen i 19 år Af Rikke Nordmann Hvis man alligevel er gift med sit arbejde, giver det da meget god mening at indgå et registreret partnerskab, spøgte jeg ofte med i den tid, hvor jeg overvejede og forhandlede mit partnerskab i den amerikanske PR-koncern Hill & Knowltons danske kontor. Fra første gang ledelsen luftede idéen over for mig, til aftalen faldt endeligt på plads, gik der næsten et år. Tid, som jeg brugte på at overveje konsekvenser og mentalt afsøge, om det nu også var et godt match med mig og et antal suits i lederstolen. Og ikke mindst tid, der gik med at gennemtjekke økonomi og jura i forbindelse med partnerskabet. Uanset om man handler tæpper i en tyrkisk basar, hårde hvidevarer i Electric City eller aktier med sin chef, bør man gå til værks ud fra den antagelse, at sælger er ved at tage røven på køber. Det giver energi til at checke alle faldgruber og fodnoter og så er det jo altid en fornøjelse at tinge om prisen! Det lykkedes mig dog ikke at få reduceret prisen på selve aktierne, men ved at sætte mig grundigt ind i skattereglerne og de forskellige banklån har jeg sparet 30-40.000 hér i opstarten og vil anslået spare 20-30.000 hvert år i renter. Så i stedet for blot at imponeres over, hvad der bliver dig tilbudt, bør du kombinere andres smiger med egen sund fornuft. Ledelsens sjove dyr nej tak Under de indledende samtaler formastede direktøren sig en enkelt gang eller to til at opildne mig med velmente kommentarer som, at han syntes det ville være fedt med en kvinde i partnerkredsen, indtil jeg decideret måtte forbyde ham at bruge det argument, da jeg ikke mente, det på nogen måde kom sagen ved. Det gjorde det heller ikke men han har angiveligt tænkt, jeg ville kunne føle mig særligt udvalgt. Jeg understregede, at jeg ikke ønskede at være ledelsens sjove dyr. Personligt har jeg valgt at bytte firmabilen ud med en MBA, fordi jeg ønsker indsigt i så mange elementer som muligt af hele forretningen. Som regel plejer jeg at sige, mænd er gode ledere, fordi 11
de kun kan koncentrere om en ting ad gangen. Det har sådan en let provokerende dobbeltbetydning; dels er jeg oprigtigt af den overbevisning, at fokuseringen kan være gavnlig, dels antyder jeg samtidigt, at de har konerne til at tage sig af alt det andet, således at de kan tage sig den luksus at fokusere. Jeg har ingen kone til det grove i hjemmet, men skal jeg prioritere, er det arbejdet, som kommer før støvsugeren. For det er sjovest særligt når man har en aktie i det, man laver. Fem råd til kvinder i mandeledelse 1. Vær ærlig og stol på dig selv prøv ikke at være en kopi af mændene 2. Du har indflydelse brug den professionelt og konstruktivt 3. Fordringen at være leder sidder ikke i din titel, men i din person vær ydmyg over for opgaven og husk, at man ikke kan påberåbe sig respekt, men kun gøre sig fortjent til den 4. Afvis enhver misforstået hensyntagen til dit køn eller kommentarer om samme 5. Vær rollemodel for andre, der måske ikke har turdet eller villet vis vejen ANTHONY ROBBINS kommer til Danmark! Verdens største inspirator til København i marts Af Liss Plambech Nordström, www.leadershipintime.com/tony Mange af medlemmerne i Erhvervskvinder arbejder med coaching og personlig udvikling, jeg vil derfor gerne gøre opmærksom på, at det efter en meget inspirerende rejse lykkes at få en af de største inspiratorer til Danmark. Anthony Robbins er blevet kaldt verdens største inspirator, og mange bruger ham som mentor, og noget er der vel om snakken, når man som Anthony Robbins har mødtes med og vejledt tre amerikanske præsidenter, internationale lederskikkelser som Mikhail Gorbatjov og Mother Theresa samt coachet medlemmer af den amerikanske kongres og hundredvis af internationale virksomhedsledere. Det er sjældent, han når vore kanter. Men lørdag den 3. marts 2007 indtager han Forum, hvor han vil optræde med sit energibombardement i en formentlig udsolgt arena. Det er nu mere end 25 år siden den karismatiske Robbins grundlagde sine første strategier for personlig udvikling, ledelse og kommunikation. Siden har han talt til mere end tre mio mennesker i 80 lande og udsendt bøger og undervisningsmateriale over hele kloden. Anthony Robbins kodeord er forandring, som mere end nogensinde appeller til en verden i globalisering og til mennesker, der skal tilpasse sig. Hans emner er kommunikation, forhandling, organisationsændringer og lederskabspsykologi. Hans mål er at forbedre det enkelte menneskes evne til at gøre det bedste både for andre og for sig selv. Og selvom han henvender sig til tusinder på en gang, er han berømmet for at kunne nå den enkelte. I kan læse mere på www.leadershipintime.com/tony, og med abonnement på Berlingske Tidende er det muligt at købe 2 stk. billetter per abonnement med 15 % rabat. 12
Beretning Start af egen virksomhed i Australien Af Hanne Breddam Vi er flyttet til Australien, hvor vi nu har været i 4 måneder. Familien består af min mand Philip, vores tre børn, Jens på 8, Emma 10 og Anders 10. Faktisk har Philip og jeg boet her inden vi fik børn fra 1991-1994, hvor jeg først arbejdede i et forsikringsselskab som data manager og siden hen som freelance-konsulent. Vi ville gerne tilbage til Australien, men det var meget svært at komme af sted, da vi var nøglepersoner i vores egen virksomhed BusinessMinds, som er en konsulentvirksomhed med speciale i Business Intelligence. Virksomheden stiftede min mand og jeg sammen i 2000, efter jeg havde haft en lignende virksomhed med samme fokus fra 1997. Vi har faktisk i flere år haft vores bestyrelse inddraget i, at vi gerne ville tilbage til Australien, og vi forsøgte i flere omgange uden held at få andre kørt i stilling til at lede virksomheden, så vi kunne komme afsted. Da vores visaer var ved at udløbe, skulle der en feberredning til, og det lykkedes os at fusionere med et andet selskab på samme størrelse (samlet er vi nu 50 medarbejdere). Med vores bestyrelses hjælp og anden professionel hjælp, er vi i færd med at etablere et internationalt holdingselskab med datterselskaberne BusinessMinds A/S (i Danmark) og BusinessMinds Australia Pty Ltd. Det har krævet en del aftenmøder for vores vedkommende, med 8 timers tidsforskel. Heldigvis har vi en IP telefon, så vi kan ringe gratis! Her i Australien har børnene skullet lære engelsk, og de er stadig i færd med at falde til i den australske skole. Vi skal stadig hjælpe vores børn med at få venner her, da de stadig er en smule usikre med det engelske og det fremmede. De går i den lokale offentlige skole, og kører med skolebus frem og tilbage. I starten brugte jeg meget tid på skolen, for at hjælpe dem med at falde til, især den yngste, der hverken kunne engelsk eller læse på dansk, da han kun gik i børnehaveklasse i Danmark. Her starter man typisk i skole som 4-5 årig, så han har haft meget at indhente. Børnene går i skole fra 9-15 uanset alderstrin. Der er ikke standard SFO og pasningsordninger. Det sørger man selv for, men mange kvinder er hjemmegående i vores område. Dog er de fleste af de kvinder, jeg kender, lokalt erhvervsdrivende og en del med egne virksomheder. Jeg tror faktisk, jeg kender flere selvstændigt erhvervsdrivende kvinder her, end jeg gør derhjemme. I virksomheden har vi foreløbigt kontor hjemme, det er praktisk og billigt. Pr. 1.11. har vi ansat to konsulenter, så nu melder behovet sig for eksterne lokaler. De to ansatte er en amerikaner fra SAS Institute og en ung australier, med kinesiske baggrund, der kommer lige fra universitetet. Derudover har vi ansøgere med hollandsk, brasiliansk, russisk, australsk og engelsk baggrund. Jeg har lige fået kravspecifikationer fra Fiji, vedr. en opgave, som vi måske skal løse på Fiji. Sydney skulle være den mest multikulturelle by i verden. Vi har på mange måder skullet starte forfra med at bygge netværk, jeg deltager på partnerkonferencer, i relevante foreninger, og bruger også kold kanvas. Næste uge skal vi være dokumentationspartner på en konference, og får sikkert skabt flere relationer. Det hjælper dog, at vi har erfaring med at etablere og drive virksomhed, allerede har en virksomhed i Danmark (Princess Mary og Frederik er meget berømte hernede) og at vi allerede havde etableret internationale partnerskaber fra Danmark. Vi har været heldige at finde et utroligt dejligt sted at bo, hvor vi har skøn udsigt til en lille vig Sailors Bay, her er stille og roligt og samtidig har vi kun 12 minutters kørsel til City. Vi har gode ven- 13
ner fra sidst vi boede her, og har fået flere nye, så vi keder os bestemt ikke. Nu er varmen også kommet, og vi nyder både kajaksejlads, tennis, bush walks, sport med børnene og at bade. Desværre har vi ikke selv en swimming pool, men vi kan tage ned til et lokalt havbad eller køre lidt længere til Stillehavet. Ligesom de fleste andre har pool, så børnene får tit svømmet med kammerater. BØGER Boganmeldelser Marie Juul-Andersen foreslår: Drageløberen af Khaled Hosseini En gribende historie om venskab, skyld og menneskelighed i al sin gru. Fortællingen foregår delvist i Afghanistan og delvist i USA. Man følger fortælleren Amir og hans venskab med tjeneren Hassan og det problematiske forhold han har til sin far. Drageløberen er så levende fortalt, at jeg ikke kunne lægge den fra mig, selvom man i starten får ondt i hjertet af at læse den. Liss Nielsen foreslår: Da jeg blev vred af Hanne-Vibeke Holst Livshistorier fra kvindernes verden. HVH rejste ud i verden som dansk goodwill ambassadør for FN-organbisationen UNFPA i forbindelse med lanceringen af den internationale kampagne Face-to Face, der kort sagt har til formål at sætte fokus på kvinders behov i udviklingslandene. Bl.a. fortæller HVH historien om den selvstændige gadesælgerske i Vietnam, den stærke og derfor dødstruede dommer i Nicaragua, parlamentarikeren i Uganda og soldatens mor, der startede Soldatermødrenes Komité i Rusland for at bedre sønnernes (soldaternes) uddannelse og forhold i øvrigt under militærtjenesten. Det er stærke og handlekraftige kvinder, der gør en forskel rundt om i verden; rystende og medrivende skildringer. 14