Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig. Ansøgning om etablering af et havbad i Nørre Vorupør, Thisted Kommune. Teknisk forvaltning.



Relaterede dokumenter
Nationalpark Thy. fra Agger til Bulbjerg PRÆSENTATION FRA NATIONALPARKGRUPPEN I LILDSTRAND FEBRUAR Foto: Lildstrand landingsplads, august 2016

Nationalpark Thy. fra Agger til Bulbjerg PRÆSENTATION FRA NATIONALPARKGRUPPEN I LILDSTRAND APRIL Foto: Lildstrand landingsplads, august 2016

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Thisted Byråd har den 22. august 2011 vedtaget forslag til ovennævnte kommuneplantillæg, lokalplan og VVM (Vurdering af Virkningen

Thisted Kommune Januar FORUNDERSØGELSER AF HAVBADE Udviklings- og programmeringsarbejde for havbade ved den jyske vestkyst

NOTAT Udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen - analyse af muligheder for omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen

Pressemeddelelse 11. december Fem unikke nordjyske steder udpeget

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Som borgmester for Thisted Kommune er det mig en stor fornøjelse at kunne byde jer alle velkommen til Klitmøller på denne dejlige forårsdag.

Mulighedernes Danmark

Forslag til kommuneplantillæg nr. nr og forslag til lokalplan nr Daginstitution ved Fyrvej, Hanstholm

Ferie- og fritidsområde Landingspladsen Nr. Vorupør

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Som borgmester for Thisted Kommune er det mig en stor fornøjelse at kunne være med til at indvie det ny renoverede BOOA.

Vindmølleplanlægning i Thisted Kommune TEKNISK FORVALTNING PLANAFDELINGEN

Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Øst. Forlængelse af forsøgsordning for akutlægehelikopter i Thisted

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Bevaringsværdige bygninger

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Landsbyer under pres. Kommunale visioner og strategier for udvikling af landsbyer. Borgmester Erik Hove Olesen Thisted Kommune

Badevandsprofil for Vandet Sø

Badevandsprofil for Vangså Strand Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Nørre Vorupør Strand og Nørre Vorupør Havbad Ansvarlig myndighed

PTU s. i Danmark. Start ferieoplevelsen her

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE

Nationalpark Thy - Betydning og perspektiver

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Fra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011

Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Thisted kommune Teknisk forvaltning Drift & Anlæg Kirkevej Hurup Thy Att. Tobias Geertsen

Planteavlskongres 2012

Glyngøre Borger- og erhvervsforening V. Flemming Eskildsen. 11. november 2016

At udnytte stedbundne potentialer En nordvestjysk case

Turismestrategi frem mod 2021

Badevandsprofil for Agger Tange Strand høfde Ansvarlig myndighed

Danmark i balance. Ved Else Marie Nørgaard og Gert Agger. Naturstyrelsen Roskilde

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Velkommen til Nationalparkskolen

Landzonetilladelse Planloven

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R.

Statistisk overblik over turismen

Badevandsprofil for Førby Sø Ansvarlig myndighed

Sønderborg Kommune Erhverv & Affald Sussanne Bigum Mortensen

Sønderborg Kommune Erhverv & Affald Sussanne Bigum Mortensen

Banedanmark Amerika Plads København Ø. Att.: Mette Mejsen Westergaard, Atkins Arne Jacobsens Allé 17, 2300 København S

Notat om VVM-screening af eksisterende tilladelse til at fjerne strandgrus ved Thorup Strand

Robert Rigelsen Nyballe 7 Skelde 6310 Broager

Stedbunden turismeudvikling

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund

Solcelleanlægget fjernes, når anlægget ikke længere benyttes til produktion af strøm

Norbert Karsten Klinke Sønder Kettingskov Augustenborg

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Halsnæs Kommunes ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen. UDKAST Efterår 2017

Boligområde Vesterhavsgade 1, Vorupør

Badevandsprofil for Nørre Vorupør Strand Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Stenbjerg Strand Ansvarlig myndighed

Claus Jessen Bjørnkærvej Nordborg

Indkaldelse af idéer og forslag: Kommuneplantillæg for område til badehotel i Lundeborg. Forudgående høring om ændring af Kommuneplan

Lone Elisabeth Pedersen Å Strandvej 61 Aa 5631 Ebberup Att. Lennart og Lone 18. oktober 2018 Sags id: 18/19165

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herved kommunens tilladelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans.

Natur, Miljø og Trafik Tilladelse til badebro

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Feriehotel på Vadumvej

Bemærkningerne i høringssvarerne er samlet i nedenstående skema, og kan ses i deres fulde længde på de efterfølgende sider.

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Claus Tønnesen Erbæk Augustenborg

Christian Madsen Hansen Treneparken Sønderborg

Sonny Klausen Landevejen Augustenborg

Området i dag. De nuværende rammebestemmelser. De fremtidige rammebestemmelser

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Holger Jensen Skivumvej 92 Skivum 9240 Nibe. Landzonetilladelse på ejendommen Løgstørvej 141, Trend, 9640 Farsø.

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Badevandsprofil for Klitmøller Strand

TEMATILLÆG Udviklingsstrategi KYSTTURISME OG NYE SOMMERHUSOMRÅDER

Offentlig høring af planforslag for udvidelse af rekreativt område ved Espagervej og partshøring af udkast til VVM-screening.

Ansøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand

Badevandsprofil for Nors Sø Ansvarlig myndighed

Ansøgningen Det fremgår, at det ny sommerhus opføres til erstatning for det eksisterende, som nedrives på grund af dårlig stand.

Landzonetilladelse Planloven

Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Forslag til Lokalplan nr Vilsund Havn - Cold Hawaii Inland og Kommuneplantillæg nr. 7 Vilsund Havn - Cold Hawaii Inland

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Hvidbog: Tillæg til Planstrategi 16 Sommerhusområder.

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Lotte & Kim Carlsson Sørens Møllevej 13, Asserballeskov 6440 Augustenborg

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Arkitektfirmaet Tychsen Nybølnorvej Broager

Brolauget Prinsebroen af 2016 v/svend-aksel Hansen Christiansmindevej Svendborg

/ Hans Enderlein Osmark Sønderborg

Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

Eksisterende beplantning mod Nørre Landevej skal bibeholdes, og der skal etableres en afskærmende beplantning mod øst og vest, se kort på næste side.

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

Badevandsprofil for Kærgård Strand Ansvarlig myndighed

Transkript:

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig Teknisk forvaltning Planafdelingen Ansøgning om etablering af et havbad i Nørre Vorupør, Thisted Kommune. 1. Ansøgning om dispensation. Thisted Kommune ansøger hermed om tilladelse til etablering af et havbad i Nørre Vorupør. Der ansøges om dispensation til anlæg af ovennævnte indenfor Klitfredningsområdet, Naturbeskyttelsesloven (NBL) 8. Der henvises til NBL 65, hvor Miljøministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelser fra det generelle forbud mod ændringer i Naturbeskyttelsesloven. Vi henviser til vedlagte Forundersøgelser af havbade, hvori bl.a. havbadet i Vorupør er beskrevet. 2. Beskrivelse af projektet. Havbadet i Nørre Vorupør tænkes anlagt i umiddelbar tilknytning til Vorupør Mole og placeret der, hvor der tidligere var kystlinie og gennemstrømning i molens åbne del. I dag tilsander stranden mod vest ud langs molen. På det tidligere gennemstrømningssted, fra nordøstsiden af molen, strømmer vand ind under den åbne del af molen på sydvestsiden og danner til tider en lille lagune. Det er denne lagune, der ønskes udviklet og udvidet til et egentlig havbad. Havbadet tænkes konstrueret lavpraktisk med en mur parallel med molens retning. Murens overkant fastsættes til kote ca. 0,5 og adskiller havet fra havbadet. Muren opføres med åbninger, sådan at havvandet kan strømme til og fra, hvorved der sikres en naturlig stor gennemstrømning. Inden for denne ydre mur formes havbadet, så det kan tilbyde forskellige aktiviteter og muligheder. Der etableres en bred rampe, som fører ned i vandet og som overholder tilgængelighedskravene. På vest siden af denne rampe etableres en mur, som er bred nok til at fungere som badebro og som samtidig udgør den ene side af et 25 meter bredt lavvandet Den 12. april 2012 Vores ref.: GERD Sagsnr.: 113930 BrevID.: 1219256 Thisted Kommune Kirkevej 9, 7760 Hurup Tlf: 99171717 Dir.Tlf: 99172251 Fax: 99172264 www.thisted.dk Mail: thistedkommune@thisted.dk CVR-nr.: 29189560 Personlig henvendelse: Mandag-onsdag 8.00-14.30 Torsdag 8.00-16.30 Fredag 8.00-13.00 Telefontid: Mandag-onsdag 8.00-15.00 Torsdag 8.00-17.00 Fredag 8.00-13.00 Personlig henvendelse: Borgerservice Mandag-onsdag 10.00-16.00 Torsdag 10.00-17.00 Fredag 10.00-14.00

svømmeområde. Både rampen og dette svømmeområde har forbindelse til et større lege- og badeområde mod nord. Der etableres en pumpe i havbadet, så der kan sikres en god vandkvalitet i badesæsonen. Specielt i vindstille og varme perioder vil pumpning antagelig være nødvendig. Pumpen tænkes primært at være i funktion i perioden, hvor det blå flag er hejst. Den sydlige afgrænsning af havbadet udformes med faste kanter, siddetrapper, badebroer og ramper, der fører ud og ned i vandet. Den nordlige side af havbadet er som kontrast til dette udformet som en naturlig strandbred og et frit badeområde. 3. Formål. Havbadet ønskes etableret på baggrund af ønsket om at tilvejebringe sikre og trygge bademuligheder i Vesterhavet for lokalbefolkningen i Vorupør thyboerne i almindelighed turister Hvert år ses drukneulykker langs Vesterhavet af den simple årsag, at Vesterhavet er farligt at bade i. Selv garvede og lokalkendte badende kan blive overraskede af havet. Men det er samtidig også fantastisk at bade i det salte vand. Derfor vil vi gerne etablere et lukket område, der hele tiden forsynes med nyt og friskt havvand, men som samtidig ikke har hverken høje bølger, understrøm eller hestehuller. Havbadet er først og fremmest tiltænkt de mange badende, som ikke er trygge ved at bade i Vesterhavet. Det være sig alt fra små børn, folk, der ikke kan svømme, mennesker med bevægelseshandicap, ældre og svagelige, dem, der gerne vil lære at sejle i havkajak i trygge omgivelser, inden man begiver sig ud på det åbne hav og mange andre. Der findes endnu kun ganske få tiltag langs Vesterhavskysten, som arbejder med en forskellige grader af sikkerhed ved badning i Vesterhavet, men der er endnu ikke etableret et havbad som det, vi har i tankerne, der på en og samme tid tilgodeser ønsket om at bade i havvand og samtidig også tilvejebringer den størst mulige sikkerhed for den badende. Der er tale om et anlæg, der i allerhøjeste grad tjener almenvellets tarv. Det er klart at turismepotentialet omkring et havbad er åbenbart. Og med Vorupørområdet, som Thys absolut største turistområde, synes placeringen af Havbadet her endnu mere oplagt. Havbadet tænkes at kunne bruges til andet og mere end turisme og badning. De faste sider på havbadet er dimensioneret og afmålt i forhold til hinanden, så der bliver regulære standardmål på 25 m og 50 meter, sådan som det kendes fra dimensioner på svømmebassiner. Det er ønsket at havbadet også kan bruges til svømmeundervisning, vandpolo, vandbasket etc. Havbadet vil endvidere være stort nok til, at man vil kunne træne havkajak, før man går i det rigtige hav. 2

4. Forhold til gældende planlægning og lovgivning. A. Lovgivning Arealerne omkring Vorupør Mole: er ikke omfattet af en lokalplan, ligger i kystnærhedszonen, ligger indenfor klitfredningsareal på et umatrikuleret strandareal, er ejet af Staten og administreret af Kystdirektoratet. Lokalplanlægning. Det undersøges i øjeblikket, hvorvidt etablering af havbadet i Vorupør vil kræve udarbejdelse af en lokalplan/screening for VVM eller om havbadet kan etableres på baggrund af en landzonetilladelse. B. Thisted Kommunes kommuneplan. Området er jf. Thisted Kommunes kommuneplan beliggende i: Landskabelige interesseområder. Indenfor økologiske forbindelser og interesseområder Kulturhistorisk område nr. 8 i Kommuneplanen område, hvor skovrejsning er uønsket Friluftsliv retningslinie 25.7 for badestrande, hvori det hedder: Badestrandene skal beskyttes mod aktiviteter og anlæg, der kan forringe adgangsforholdene og badevandskvaliteten. Der kan gennemføres projekter, der har til formål at styrke badestrandenes kvaliteter brugsmæssigt og sikkerhedsmæssigt. Kommunens badestrande er vist på kortet. Forholdene og vandkvaliteten ved Thisted kommunes' badestrande skal sikres og forbedres, så det bliver attraktivt at benytte disse. Der udpeges de på kortet viste særlige badeområder. Badeområderne skal leve op til kravene for tilfredsstillende badevandskvalitet fastsat nationalt og internationalt. Spildevandsudledninger og andre aktiviteter, må ikke være til hinder for at badevandskvaliteten er klassificeret som værende tilfredsstillende. Indenfor rekreative forbindelseslinier og længere vandretursruter ved Vestkyststien, den nationale cykelrute 1 fra Hanstholm til Agger Tanges sydspids. Området omkring molen er ikke rammeplanlagt i kommuneplanen, men grænser op til rammeområde 13.E.6 Havnen. Kommuneplanen for Thisted Kommune understøtter tiltag som etablering af havbadet i Nørre Vorupør. Jf. kommuneplanen for Thisted Kommune opdelt i 3 lande: Nordsølandet, Agerlandet og Fjordlandet. Vorupør ligger i Nordsølandet, Krik i Fjordlandet. Om Nordsølandet hedder det bl.a. Nordsølandet og Nationalpark Thy skal geares til en forventet stigende turisttilstrømning. Det vil sige, at vi skal optimere tilgængeligheden til området, ligesom 3

vi skal udvikle og forbedre mulighederne for service, overnatning og bespisning. Retningslinie 18.2 Nordsølandets turismemuligheder Nordsølandets turismemuligheder skal understøttes gennem planlægning og muligheder for etablering af anlæg, der retter sig specielt mod turister. Det være sig en-dagsturisme som nye overnatningsformer og -muligheder. Det er Thisted Kommunes opfattelse at etablering af havbadet i Vorupør netop er udtryk for en sådan opdatering af i dette tilfælde endags-turismetilbud. Om Vorupør siger kommuneplanen også: Vorupørs hjerte ligger omkring Landingspladsen som er udgangspunktet for byens liv, godt sekunderet af den lange hovedgade Vesterhavsgade, der rummer en lang række tilbud indenfor dagligvare- og udvalgsvarehandel, spisesteder o. lign. turistmæssige tilbud. Specielt for Vorupør er den lange havmole, der blev indviet i 1909. Vorupørs største styrke er beliggenheden ud til Vesterhavet og landskabet med de store klithedestrækninger og plantager, der støder op til byen. Vorupør er på baggrund af dette områdets førende turistby. Nr. Vorupør er den største og livligste af badebyerne i Thy. Ligesom Klitmøller er Vorupør stedet for de vilde på brættet: Vorupør er nemlig et af de fem bedste windsurfing spots i Europa. Er man til det vilde Vesterhav er der desuden rig mulighed for at få sig en dukkert. C. Forhold til Turismepolitik for Thisted Kommune, vedtaget 2011. Udgangspunktet for Mulighedernes Land i Thisted Kommune med fokus på styrkelse af bosætning og turisme - er i fuldstændig overensstemmelse med Thisted Kommunes nyligt vedtagne turismepolitik, hvori det bl.a. hedder: Thisted Kommunes stærke potentialer - Cold Hawaii, Nationalpark, Limfjord og vedvarende energi skal udgøre kernen i Thisted kommunes vision på turismeområdet, med et naturligt link til rammerne sjov, leg og læring samt det gode liv. Thisted Kommunes ny turismepolitik tager afsæt i, at turismen er en væsentlig del af det, som vi i fremtiden skal leve af. Målet nås ved at satse på de stedbundne potentialer i et tæt samarbejde mellem alle aktører på turismeområdet. De stedbundne potentialer for Thy er i turismemæssig sammenhæng: Cold Hawaii strækningen fra Agger i syd til Hanstholm i nord med en lang række verdenskendte surfspots, hvor man også kan bade, gå lange ture, fiske og udøve friluftsliv. Nationalpark Thy Danmarks første nationalpark, Danmarks eneste vildmark. D. Handicappolitik for Thisted Kommune (endnu ikke vedtaget). I forbindelse med udarbejdelse af en Handicappolitikfor Thisted Kommune er der drøftet muligheden for at gøre Thisted Kommune til et oplagt feriemål for 4

handicappede, især gangbesværede eller kørestolsbrugere. Vi opfatter dette som et nicheprodukt, men et tiltag, der ligesom i Det gode liv ved kysten har en gennemgående reference til alle nye tiltag. Tilgængelighed for ALLE er en selvfølge i Thisted Kommune. E. RUP`en (Den Regionale udviklingsplan). Følgende citater er hentet fra RUP`en: Nordjysk turisme skal i 2017 være et internationalt fristed med fokus på udvikling af kvalitative, kreative, gæstfrie og tilgængelige oplevelser hele året rundt med en turismeprofil, som er til at leve af og leve med. Rekreation og friluftsliv til vands er der en stor og voksende efterspørgsel efter. Initiativer langs Limfjorden med etablering af ophalepladser og andre servicefaciliteter vil være videreudviklet Potentialer for brug af regionens strande hele året rundt til nye aktiviteter vil være afdækket i et samarbejde mellem de relevante parter. Der vil være flere Blå-flagstrande og havne i Nordjylland. Som det fremgår af ovenstående er det Thisted Kommunes opfattelse at etablering af havbadet i Vorupør er i overensstemmelse med planlægningsmæssige sammenhænge, såvel lokalt som regionalt. 5. Supplerende bemærkninger. Undervejs i havbadsundersøgelsen, har Thisted Kommune fået foræret Vorupør Mole af Staten, til overtagelse umiddelbart efter at en gennemgribende renovering er gennemført. Renoveringen er under projektering nu og forventes påbegyndt medio 2012. Nørre er Vorupør uden sammenligning Thys største feriedestination med over 3000 sommerhuse, campingpladser, hotel samt andre overnatningsformer. Her findes tillige bl.a. Nordsøakvariet, en afdeling af Thisted Museum med fokus på fiskermiljøet, gode indkøbsmuligheder og spisesteder. Byens hovedattraktion er dog uden sammenligning det autentiske fiskermiljø omkring landingspladsen ved havet. Landingspladsen danner en næsten teatralsk ramme omkring det stedbundne potentiale det autentiske fiskermiljø og havet. Lige her i hjertet af sjælen af Vorupør ønsker vi at tilføje endnu en attraktion nemlig et havbad. Havbadet skal gøre det muligt for ALLE at få en dukkert i Vesterhavets bølger men her under trygge og kontrollerede forhold. Ideen til et havbad blev født allerede i den allerførste fase af projekt Mulighedernes Land (et partnerskabsprojekt mellem fonden Realdania, Bornholm, Lol- 5

land og Thisted Kommuner), hvor Thisted Kommune på 10 borgermøder indkaldte idéer til understøtning af bosætning og turisme i kommunen. Havbade er ukendt land i Danmark, og det styrker incitamentet til, at Thisted Kommune skal blive den første destination i Danmark med et Vesterhavsbad. Der blev i kølvandet på idéforslaget nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave blev at undersøge, hvad et havbad er, hvor sådanne findes, hvordan de kan konstrueres og hvordan de kan anvendes. Resultatet kan ses i vedlagte Forundersøgelsen til Havbade. Med havbads-forundersøgelsen er vi blevet i stand til at vurdere, hvilke projekter, der skønnes realistiske at gå videre med. Når vi peger på to projekter fra Havbadsmappen nemlig et havbad i Nørre Vorupør og et havbad i Krik - skyldes det flere forhold. Det er Thisted Kommunes ambition at blive Danmarks bedste ferie- og fritidsmål, når man taler om naturoplevelser i kombination med kulturhistoriske miljøer og helt særlige stedbundne potentialer. Med tilstedeværelsen af Nationalpark Thy, er der her skabt et meget solidt fundament for naturoplevelser. Sådanne set i kombination med især byer, der ligger omgivet af nationalparken med helt særlige kulturhistoriske miljøer, som f.eks. Lildstrand, Klitmøller, Nørre og Sønder Vorupør, Stenbjerg, Agger og Krik. Med Mulighedernes Land delprojekt Det gode liv ved kysten er der igangsat en udvikling af nogle af disse nationalpark-kystbyer, som uden sammenligning kan blive et af regionens absolutte trumfkort, set fra turisme-udviklingens synsvinkel. Set i lyset af Thisted Kommunes placering på Danmarkskortet og områdets udviklingsmæssige potentialer, er det os meget magtpåliggende at forsøge at udnytte de muligheder, der forefindes i vores kommune til understøtning af fremtidens erhvervsmæssige udviklingspotentialer, nemlig turismen. 6. Fakta om Nørre Vorupør. Nørre Vorupør: pr. 01.01.11: 686 indbyggere, beliggende midt i Thisted kommune, omgivet af Nationalpark Thy på 3 sider med Vesterhavet på den fjerde, ca. 20 km. fra Thisted. I byen forefindes børnehus med indskoling, kirke og menighedshus, afdeling af Thisted Museum, Nordsøakvariet, Fiskecompagniet, gode indkøbsmuligheder. Vi imødeser gerne en dialog om nærværende ansøgning og er naturligvis parate med yderligere oplysninger, om ønsket. 6

Med venlig hilsen Gerd Dam Arkitekt Enslydende brev tilsendt Naturstyrelsen, Niels Bohrs Allé 30, 9220 Aalborg Øst, AAL@nst.dk 7