Inspirationsmateriale til undervisning



Relaterede dokumenter
Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar dage e16sa01022

Grundlæggende undervisningsmateriale

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Inspirationsmateriale til undervisning

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Inspirationsmateriale til undervisning

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Praktiksteds- beskrivelse

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Inspirationsmateriale til undervisning

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

Grundlæggende undervisningsmateriale

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Grundlæggende undervisningsmateriale

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Fagprofil - sygeplejerske.

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Læringsark O4. 1. Praktik: Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

NB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Farmakologiopgave. Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Startdato Titel Tilmeldingsfrist Antal dage Kursusnr. 29. august 2016 praktikvejledning af SOSU-elever 1. august dage e16sa29081

Farmakologi og medicinhåndtering opgave/rhe

Grundlæggende undervisningsmateriale

Praktikvejledertræf 2018

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Grundlæggende undervisningsmateriale

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

Kliniske studier Modul 2

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

Fælles Sprog III (FSIII)

Hvad er fokus: Arbejdsopgaver refleksion herover Kommentar

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

28. augsut 2017 Praktikvejledning Grundkursus 31. juli dage e17sa28081

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Praktiksteds- beskrivelse

Grundlæggende undervisningsmateriale

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.

TEA / Tromendarterectomi

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

invitation til Palliationskurset 2015.

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

Rammeprogram. Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri

Nyt indhold i LUP for trin 1

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Inspirationsmateriale til undervisning

AMU aktiviteten på EPOS uddannelser 2005

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Lærings- og Praktikstedsbeskrivelse. Ortopædkirurgisk afsnit 09-4 / 12-4, Holbæk Sygehus

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Insitu Bypass operation

En god behandling begynder med en god dialog

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Transkript:

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer Asta Nielsen Sosu - Esbjerg Sosu-Esbjerg Gjesinglundálle 8 Gjesinglundálle 8 6715 Esbjerg 6715 Esbjerg Tlf.: 76106010 Tlf.: 76106010 Juni 2012

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK 46873 Postoperativ observationer og pleje i hjemmeplejen hører til følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Uddannelsen er relevant for social- og sundhedsassistenter der arbejder i primærsektoren. Arbejdsfunktioner Effektivisering på sygehusene stiller nye krav til social- og sundhedsassistenterne der arbejder inden for primær sektoren. Borgerne/beboerne bliver udskrevet i den postoperative fase og det medfører, at der er behov for udvikling af de faglige kompetence inden for området, svarende til de krav der stilles, at skulle observere, vurdere, handle og rapportere i forhold til den borger/beboer, som har været indlagt og fået foretaget et kirurgisk indgreb Deltagerforudsætninger Med hensyn til deltagernes forudsætning vil uddannelsen tage udgangspunkt i at deltagerne er uddannede social- og sundhedsassistenter. Det anbefales at deltagerne har gennemført eller erfaring og viden svarende til AMU-uddannelsen 43461 Sårbehandling, behandlingskrævende sår. Struktur Det vil afhænge af deltagerens forudsætninger, hvilke uddannelsesmål der er relevante at have gennemgået. Dette forslag er derfor alene vejledende: 45061 Forebyggelse og sundhedsfremme 44825 Genoptræning af pt. med fysisk lidelser 44351 Vejl. og rådg. af patienter/klienter og pårørende 43461 Sårbehandling, behandlingskrævende sår 42680 Medicinadministration 40823 Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser 1 af 5

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 2. Ideer til tilrettelæggelse Undervisningen kan veksle mellem teoretisk oplæg, case arbejde i grupper, opgaver, hvor deltagerne skal være opsøgende på valide data, som vil gøre dem i stand til at kunne være opdateret med udvikling af det sidste nye viden inden for det postoperative område. Temaer Temaoversigt Tema 1: Observationer og pleje af den postoperative patient Tema 2: Sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til kendte komplikationer Tema 3: Observere, vurdere, dokumentere og handle hensigtsmæssigt ved afvigelser Tema 4: Optimal smertebehandling og ernæring. Tema 5: Det tværfaglige samarbejde Tema 1: Observationer og pleje af den postoperative patient Hensigten med dette tema er, at deltagerne bliver i stand til observere og pleje en postoperativ patient De skal have viden om, hvad der sker med et menneske, der har gennemgået et kirurgisk indgreb både fysisk og psykisk. Det er hensigten at deltagerne kan søge valide data for at kunne vejlede patienten og de pårørende. Eks. I forhold til anæstesi: kan det anbefales at søge på www.denstoredanske.dk/anastesiologiogsmertebehandling Tema 2: Sundhedsfremme og forebyggende i forhold til kendte komplikationer Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens redegørelse for den Sundsfremmende og forebyggende indsats i kommunerne, undervises der i de forhold, der har indflydelse på det postoperative forløb. www.sst.dk I redegørelsen står der bl.a. at kommunerne skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænse og udskyde komplikationer. Eksempler på kende komplikationer: Obstipation Dehydrering 2 af 5

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Infektion Smerter Det kan arbejdes med elementer, der fremmer hurtig rehabilitering, f.eks. køn, alder, arvelige faktorer livsstil og sociale relationer. Her kan det kobles op på den viden om rehabilitering, som kursisterne har eller kan erhverves på kurser i rehabilitering. Tema 3: Observere og vurdere, dokumentere og handle hensigtsmæssigt ved afvigelser Menneskelig og samfundsmæssigt har det store omkostning, hvis ikke der sættes hurtigt ind i forbindelse med komplikationer. Gennemgang af observationer på afvigelser i forbindelse med det postoperative forløb. Der skal bl.a. observeres for og forebygges mod trygsår, blodpropper, luftvejsproblemer, nedsat tarmfunktion og tab af muskel og knoglemasser især hos immobile eller delvis immobile borgere/beboere. Sår skal observeres for blødning og tegn på infektion. I den postoperative fase kan der forekomme delirium. Der kan være mange organiske årsager til postoperativt delirium: Bivirkninger af medicin Abstinenser Metaboliske forstyrrelser Akutte cerebrale tilstande Infektioner Hæmodynamiske ændringer Respiratoriske ændringer Gennemgang af symptomer ved delirium vil gøre deltagerne i stand til at reagere og handle hensigtsmæssigt inden for egne kompetencer. Det er vigtigt med så præcis en dokumentation som muligt. Hvilke observationer hvilken vurdering hvilke handlinger. 3 af 5

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 4: Optimal smertebehandling og ernæring For at kunne bidrage til hurtig rehabilitering er det vigtigt at holde borgeren almentilstand så god som muligt. Her skal der tages hensyn til en sufficient kost i forhold til den enkeltes appetit og ønsker. Komplikationer kan forebygges gennem kosten og det er vigtigt under hele forløbet at være opmærksom på om der er ændringer i tilstanden, der fordrer kostændring. Er borgeren småtspisende, kan kosten suppleres med proteintilskud. Vigtigt at følge borgerens ønsker, da underernæring og træthed er en trussel i det postoperative forløb. Smertebehandling er et vigtigt element i rehabiliteringsfasen. Målet er: smertefrihed i hvile og mobilisering uden for meget ubehag. Strategi: at hindre smerten i at opstå at behandle opståede smerter at udnytte den opnåede tilstand til rehabilitering. Der kan undervises i de mest anvendte præparater i det postoperative forløb. Tema 5. Det tværfaglige samarbejde Det tværfaglig samarbejde skal ses som et middel til at opnå det bedste forløb. Eksempler på hvornår der er tværfagligt samarbejde/at andre faggrupper skal inddrages: Afvigelser i almentilstanden, herunder f. eks. appetit, smerter, bevidsthed o.l. Vejledning i forhold optimal forflytning Vejledning i brug og bestilling af hjælpemidler Samarbejde med f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og egen læge. Forudsætningen for kunne udnytte det tværfaglige samarbejde optimalt er, at kende egne og andres kompetencer. 4 af 5

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Der kan til hvert tema udarbejdes gruppeopgaver, hvor deltagerne skal søge på nettet efter sidste nye viden. Herved demonstrer de og/eller opøver de deres færdigheder til at holde sig ajour inden for området. Der kan anvendes elementer fra Cooperative Learning f.eks. som afslutning Quiz og byt. 4. Litteraturliste mv. www.denstoredanske.dk/ anæstesiologi og smertebehandling www.sst.dk Birthe Kamp Nielsen (red):sygeplejebogen 3 teori og praksis Gads Forlag Nina Beyer: Inaktivitet og immobilitet i tværfagligt perspektiv Spencer Kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning forlag: ALINEA Tidsskriftet.no/article 283648 5 af 5