Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik



Relaterede dokumenter
Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Folkeoplysningspolitik

VISION Svendborg Kommune vil:

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

NOTAT Folkeoplysningsområdet Forslag til fremtidig organisering, Revideret november 2011.

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folke. Oplysnings politik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019

Kultur- og fritidspolitik

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningsstrategi

Styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningspolitik

Vedtægt. for. Folkeoplysningsudvalget. Assens Kommune

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

VEDTÆGT FOR FREDERICIA KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSRÅD ( 35 STK. 2 UDVALG)

Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget i Vejen Kommune.

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

VEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I NORDFYNS KOMMUNE

Bilag til. Vedtægt for. Folkeoplysningsudvalget. I Assens Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Reviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

Forslag til: Vedtægter. for. Folkeoplysningsudvalget. Solrød Kommune

Intro Kultur og Fritid

Folkeoplysningspolitik

VEDTÆGT FOR FREDERICIA KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSRÅD (Jf. Folkeoplysningslovens 35 Stk. 2 udvalg)

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Regler for tilskud til voksenundervisning 6,2 33,4 B U/I/H F Tilskud til nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

STYRELSESVEDTÆGT FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET. Gældende fra 1. januar 2014

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer

Stk. 2 Tilforordnede Der vælges to tilforordnede medarbejderrepræsentanter til udvalget, som deltager i udvalgets møder uden stemmeret.

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Med ikrafttræden den 1. januar 2012 er der vedtaget en ny Fritidspolitik i Stevns Kommune.

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

Hjørring Kommune. Internt notat By, Kultur og Erhverv. Kompetenceplan for fritids- og folkeoplysningsområdet, januar 2018

Notat om folkeoplysende forening

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Politik for det folkeoplysende område i Haderslev Kommune

VEDTÆGTER FOR FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET I HOLBÆK KOMMUNE. Forslag til ændringer. Version 8,

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Modeller for den fremtidige organisering af de frivillige på Kultur- og Fritidsområdet.

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Retningslinjer for tilskud til frivillige. folkeoplysende foreninger.

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen

Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget i Vejen Kommune.

Principper og retningslinjer for tilskud m.v. til Kultur- og Folkeoplysende virksomhed i Læsø Kommune.

Transkript:

Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik - vision og værdier - målsætninger 3. Rammer for det folkeoplysende område - økonomiske rammer - fysiske rammer 4. Den organiserede foreningsvirksomhed 5. Den selvorganiserede/ikke organiserede virksomhed 6. Udviklingsarbejde 7. Samspil med andre aktører inden for kultur- og fritidspolitikken og øvrige politikområder 8. Afgrænsningsproblematikker 9. Brugerinddragelse 10. Dialog og samarbejde 11. Ikrafttrædelse og revision

1. Baggrund og formål Folketinget har den 1. juni 2011 vedtaget en række ændringer af folkeoplysningsloven. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet (folkeoplysningsloven). Ifølge 34 i lovbekendtgørelsen vedtager og offentliggør kommunalbestyrelsen en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen med et nærmere angivet indhold. 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik - vision og værdier Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har vedtaget en kultur- og fritidspolitik. Norddjurs Kommunes folkeoplysningspolitik er omfattet af visionen og værdierne, der er angivet i den til enhver tid gældende kultur- og fritidspolitik i Norddjurs Kommune. - målsætninger Ligeledes er målsætningerne for det folkeoplysende område omfattet af målsætningerne i kultur- og fritidspolitikken. Det er afgørende, at foreningernes folkeoplysende virksomhed er åben for alle borgere, der har interesse på området, hvis de kan tilslutte sig foreningen formål. Det er folkeoplysningspolitikkens mål, at der ydes kommunal støtte til foreninger med forskellige tilbud og målgrupper inden for folkeoplysningslovens rammer og krav, således at mangfoldigheden i tilbud kan favne borgernes forskellige behov, og således at aktivt demokratisk medborgerskab fremmes. Det er ligeledes folkeoplysningspolitikkens mål, at nye initiativer afprøves og støttes, dersom formål og indhold kan omfattes af folkeoplysningslovens bestemmelser. Folkeoplysningspolitikken skal stimulere bestræbelserne på at gå nye veje med det formål at tilgodese borgernes behov for tilbud, herunder fleksible og nye tilbud. Utraditionelle alliancer og partnerskaber kan medvirke hertil. Det er målet med virksomheden inden for det folkeoplysende område, at trivselen og sundheden såvel den fysiske som den mentale sundhed for kommunens borgere øges.

3. Rammer for det folkeoplysende område Kommunalbestyrelsen udstikker rammerne for det folkeoplysende arbejde indenfor folkeoplysningsloven efter indstilling fra kultur- og udviklingsudvalget. - Økonomiske rammer. Den økonomiske ramme for tilskud svarer til det budget, som kommunalbestyrelsen hvert år fastsætter i medfør af folkeoplysningslovens bestemmelser. Der udarbejdes i overensstemmelse med intentionerne i denne politik regler for ydelse af - tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, - tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, - lokaletilskud til voksenundervisning og foreningsarbejde, og - tilskud til udviklingsarbejde. Reglerne for ydelse af tilskud skal tilgodese hensynet til enkel administration dels for foreningerne, og dels for den kommunale administration, ligesom mulighederne for igangsætning af nye initiativer skal tilgodeses. Reglerne fastsættes af kommunalbestyrelsen efter høring og indstilling jf. pkt. 8. Støtte til uorganiserede aktiviteter fremgår af pkt. 5. - Fysiske rammer. Der fastsættes regler for anvisning af egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørs anlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne, og som stilles til rådighed efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Reglerne skal tilgodese ønsket om fleksibel anvendelse af lokaler og anlæg. Reglerne skal sikre effektiv udnyttelse af bestående rammer såvel kommunale som selvejende anlæg. Desuden skal der ved anvisning tages hensyn til muligheden for igangsætning af nye tilbud, herunder tilbud til nye brugergrupper. Der skal tilrettelægges en enkel administration af anvisningen for såvel foreninger som den kommunale administration, herunder ved anvendelse af teknologiske muligheder. Der skal foreligge en tilgængelig oversigt over egnede lokaler til anvisning, og over anviste lokaler. Reglerne for anvisning fastsættes af kommunalbestyrelsen efter høring og indstilling jf. pkt. 8.

4. Den organiserede foreningsvirksomhed Den organiserede foreningsvirksomhed i Norddjurs Kommune er overordentlig vigtig, både når det gælder undervisning for voksne, og foreningsaktiviteter. Folkeoplysningspolitikken og tilskudsreglerne skal bidrage til at skabe kontinuitet og sammenhæng i det folkeoplysende arbejde samt vise kommunens anerkendelse af det frivillige arbejde i fritids- og idrætslivet, gøre det lettere at være frivillig, motivere til uddannelse og netværke på tværs af organisationer. Reglerne skal samtidig stimulere til udvikling af aktiviteter og skabe initiativ i foreningerne til etablering af nye tilbud i bestående rammer. De skal motivere til nye løsningsmuligheder, herunder ved samspil med andre aktører. 5. Den selvorganiserede/ikke organiserede virksomhed. Nye initiativer opstår ofte spontant uden organisation. I det omfang sådanne aktiviteter og tiltag falder ind under folkeoplysningslovens rammer for den frie folkeoplysende virksomhed og idegrundlag skal folkeoplysningspolitikken støtte og bidrage til et samspil med initiativtagere. Særligt er der grund til at motivere til samarbejde, når der er mulighed for at flytte grupperinger fra belastede rammer til mere organiserede, men frie rammer. Et sådant samspil kan bestå af rådgivning og vejledning til initiativtagerne i mulighederne for at få støtte til arbejdet, til at igangsætte og støtte projekter samt til at få faciliteter stillet til rådighed. Endvidere kan samspillet bestå i samarbejde på tværs af foreninger og den ikke organiserede virksomhed. 6. Udviklingsarbejde. Der afsættes som en del af den økonomiske ramme for det folkeoplysende arbejde en pulje til udviklingsarbejde i forbindelse med organiseringsformer, initiativer, foreninger eller projekter med et folkeoplysende sigte, herunder aktiviteter, der ikke nødvendigvis falder inden for den traditionelle opfattelse af folkeoplysende aktivitet eller overordnede tilskudsbetingelser i kommunen. Puljen skal særligt motivere til - samarbejde mellem organiserede og ikke organiserede grupper - at bringe ikke organiserede aktiviteter til mere organiserede, men frie rammer - udvikling af nye tilbud på voksenundervisnings- og foreningsområdet - samspil med aktører uden for det folkeoplysende område, herunder ved indgåelse af partnerskaber

- forbedring af trivsel og sundhed for særlige grupper, herunder ved nedsættelse af deltagerbetaling eller gennemførelse af undervisning på lukkede hold. Puljen skal have en størrelse, så den kan skabe reel udvikling på området. Puljen finansieres af midler fra den bestående økonomiske ramme for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. I det omfang kommunalbestyrelsens bevillingsregler tillader det, overføres ikke brugte midler til udviklingsarbejde til efterfølgende års bevilling til udviklingsarbejde. Der kan fastsættes et tema som grundlag for fordeling af midler fra puljen i det enkelte år. Reglerne for puljen til udviklingsarbejde fastsættes af kommunalbestyrelsen efter høring og indstilling jf. pkt. 9. Fordeling af midlerne i puljen sker efter høring og indstilling jf. pkt. 9. 7. Samspil med andre aktører inden for kultur- og fritidspolitikken og øvrige politikområder. Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik og dermed folkeoplysningspolitik er for alle, og politikken støtter forskellige foreninger med forskellige tilbud og målgrupper. Det betyder, at der er adgang for alle til folkeoplysende aktiviteter i kommunen. I norddjurs Kommune er der nær sammenhæng mellem det folkeoplysende område og andre politikområder. Det betyder, at de folkeoplysende aktiviteter i kommunen skal understøtte de politikker, som kommunalbestyrelsen i øvrigt har fastsat på udvalgte områder. Folkeoplysningspolitikken skal motivere til etablering af samarbejde mellem forskellige aktører på folkeoplysningsområdet. Den skal også motivere til samarbejde mellem aktører på folkeoplysningsområdet og aktører uden for folkeoplysningsområdet, herunder ved indgåelse af partnerskaber. Herved udvikles og styrkes den fælles forståelse for indsatser. Partnerskaber karakteriseres her ved forpligtende samarbejder i et fællesskab om en sag. Udgiften ved sådanne partnerskaber kan som nævnt eventuelt delvist finansieres af puljen til udviklingsarbejde, men ikke af midlerne til folkeoplysende virksomhed i øvrigt.

8. Afgrænsningsproblematikker. Det er målet, at borgernes behov for tilbud tilgodeses i videst muligt omfang. Det afgørende er aktivitetsniveauet, og ikke udbyderen. Med henblik på at sikre sammenhængende tilbud til borgerne, opfordres til samarbejde mellem udbydere af tilbud, evt. i form af indgåelse af partnerskabsaftaler. Der er i nærværende politik ikke formuleret specifikke afgrænsninger i forhold til forskellige udbydere af tilbud til borgere, f.eks. mellem idrætsforeninger, aftenskoler og det kommercielle marked, hvor der kan være et overlap af samme tilbud. Skulle der opstå udfordringer i forhold til afgrænsning af virkeområder, er der mulighed for indenfor politikkens rammer, at udforme specifikke aftaler omkring dette mellem de involverede instanser. 9. Brugerinddragelse. Den folkeoplysende virksomhed har i Norddjurs Kommune organiseret sig gennem oprettelse af en række samvirker. Samvirkerne er vigtige fora for den etablerede foreningsvirksomhed, dels som samlende og koordinerende enheder, og dels som talerør og agitatorer for vedligeholdelse og udvikling af tilbud inden for hvert af deres interesseområder. Samvirkerne er grundlaget for den formelle inddragelse af brugerne i kommunens folkeoplysningspolitik. Der nedsættes et råd, der betegnes som Norddjurs Kommunes Fritidsråd. Rådet består af 7 medlemmer sammensat således: - 2 medlemmer udpeget af Norddjurs Idrætsråd - 1 medlem udpeget af Samrådet for spejderne på Norddjurs - 2 medlemmer udpeget af Oplysningsrådet i Norddjurs - 1 medlem udpeget af Kulturelt Samvirke i Norddjurs Kommune - 1 medlem af unge/ungdomsorganisationerne. Unge/ungdomsorganisationer kan defineres som etablerede organisationer som ungdomsrådet, ungdomsskolebestyrelsen eller andre ungeorganisationer med det formål at varetage og fremme interesse og tilbud for ungegruppen. Samvirkerne kan udpege eller vælge medlemmer i eller uden for deres midte. Ved udpegning/valg opfordres til, at der udpeges/vælges medlemmer aldersmæssigt, der i størst mulig udstrækning afspejler lovens målgruppe. Ligeledes opfordres til en ligelig kønsfordeling ved udpegning/valg.

Udpegning/valg af medlemmer af unge/ungdomsorganisationerne kan afhængig af situationen - foregå på et fælles møde, medens øvrige medlemmer forudsættes udpeget/valgt på samvirkernes egne møder. Medlemmerne udpeges/vælges for en periode på 2 kalenderår. For at sikre udvikling på området kan medlemmer maksimalt udpeges 2 fortløbende perioder ad gangen. For Norddjurs Idrætsråd og Oplysningsrådet udpeges/vælges i 2012 det ene medlem for 1 år og det andet medlem for 2 år. For hvert medlem udpeges/vælges en stedfortræder i prioriteret rækkefølge. Der knyttes ikke tilforordnede til rådet. Ikke organiserede grupper inviteres til at deltage i rådets møder efter behov jævnfør dagsordenen for mødet. Rådet konstituerer sig med en formand og næstformand Hverken formand eller medlemmer modtager honorar eller diæter for hvervet. Rådet fastlægger en mødeplan med min. 4 årlige møder. Norddjurs Kommune yder sekretariatsbistand for rådet. Rådet fastsætter selv en forretningsorden. Norddjurs Kommune Fritidsråd har ret til at udtale sig og afgive indstilling ved vedtagelsen af: - Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik og folkeoplysningspolitik - Kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed inden for folkeoplysningslovens rammer, herunder fordeling af beløbsrammen - Regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed - jf. afsnit 3 og 5 - Fordeling af udviklingspuljen - jf. afsnit 5. 10. Dialog og samarbejde. Der afvikles som et led i Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik en årlig konference, hvor aktører på kultur- og fritidsområdet har mulighed for at debattere udmøntning af politikken, herunder fremtidige indsatsområder og handlinger. Folkeoplysningsområdets aktører er væsentlige parter i konferencen. Norddjurs Kommunes Fritidsråd indbydes til en årlig dialog med kultur- og udviklingsudvalget. Målet med denne dialog er en gensidig orientering og drøftelse af status, igangværende aktiviteter samt muligheder og vilkår for fremtidige handlinger og tiltag.

11. Ikrafttrædelse og revision. Norddjurs Kommunes Folkeoplysningspolitik træder i kraft med virkning fra 1. januar 2012. Revision af politikken finder sted sammen med revision af kultur- og fritidspolitikken, første gang ved revision af den kultur- og fritidspolitik, der er gældende for perioden 2013-16. Godkendt af kommunalbestyrelsen den 21. 02. 2011.