N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012 Sikkerhedsstyrelsen har ud fra konkrete spørgsmål bedt i foråret 2010 vurdere og risikovurdere brug af solarier. Spørgsmålene (1-4) og svarene er hermed blevet uddybet og opdateret særligt med hensyn til risikovurderingen af børns og unges brug af solarier (spm. 5): 1) Vurdering af sundhedsrisici ved anvendelse af forskellige typer af solarier 2) Vurdering af sundhedsrisici ved anvendelse af UV-4 med reduceret eksponeringstid 3) Uddannelse som er påkrævet, for at man tilstrækkeligt kan vejlede solariekunder om brugen af UV-1 og UV-2 solarier i betjente solcentre. Der henvises til Cenelec-standarden EN 60335-2-27:2010 4) Kravene til den medicinske vejledning som er påkrævet, for at UV-4 solarier må anvendes. Der henvises til Cenelec-standarden EN 60335-2-27:2010 5) Risikoen for børn og unge ved udsættelse for UV lys/brug af solarier 01-02-2012 j.nr. 7-009-2/3 Tlf. 72227400 Fax 72227411 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 72227753 E-post nsn@sst.dk svarer indledningsvis med angivelse af nogle fakta omkring problemstillingen og svarer derefter så vidt det er muligt ud fra den beskrevne viden. Der kan i den sammenhæng henvises til EU's videnskabelige komites vurdering af biologiske effekter af UV-lys: http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_sccp/docs/sccp_o_031b.pd f Fakta Med udgangspunkt i en gennemgang fra 2006 af undersøgelser, der har belyst sammenhængen mellem udsættelse for UV lys i solarier og forekomsten af hudkræft vurderede IARC s ekspertgruppe i juli måned 2009, at solariumlys skal placeres i gruppe 1. Gruppe 1 medfører at IARC vurderer, at der er sikker evidens for at eksponeringen er kræftfremkaldende for mennesker. Den endelige rapport fra IARC er endnu ikke udgivet, men er omtalt i følgende reference: Ghissassi FE et al. Special Report: Policy. A review of human carcinogens. Part D: radiation. Lancet Oncology 2009; 10: 751 752
Fakta: UV-lys og solarietyper Det ultraviolette lys befinder sig i det elektromagnetiske spektrum i frekvensen 200-400 nanometer. UV spektret kan deles op i 3 principielle dele: UV-A (lang-bølget UV lys) i området 320-400 nanometer UV-B (mellembølget UV-lys) i området 250-320 nanometer UV-C (kortbølget UV-lys) i området 200-250 nanometer. Side 2 Standarden for solarier medfører, at der maksimalt må udsendes en samlet dosis/lysmængde på 0,3 W/m2. De forskellige typer af solarier er inddelt successivt efter fordelingen af de udsendte henholdsvis UV-A og UV-B stråler. For typerne 1 og 2 er det karakteristisk, at de udsender en større andel af UV-A stråler end UV-B stråler. For begge solarietyper gælder det, at mængden af UV-A overstiger 0,15 W/m2, mens mængden af UV-B ikke når op på 0,15 W/m2. Type 1 solarier udsender den største andel UV-A lys, og denne type udsender ikke eller kun i meget begrænset omfang UV-B stråler. Type 2 solarier udsender en noget større, men stadig en mindre andel af UV-B stråler sammenlignet med andelen af UV-A stråler. Type 3 solarier udsender < 0,15 W/m2 UV-B stråler og i samme størrelsesorden for UV-A området. I et type 4 solarium må UV-B gerne overstige 0,15 W/m2, mens der successivt skal være en tilsvarende mindre udsendelse fra UV-A området således, at ingen solarietyper må udsende mere end 0,3 W/m2. Det skal herudover nævnes, at disse forhold kan variere, idet fordeling og samlet dosis fra solarierør kan ændre sig med tiden. Således er der resultater der har vist, at den største samlede dosis fra UV-rør udsendes under de første 50-80 timers brændetid hvor den samlede dosis er ca. 20 % større end i tiden herefter. Fakta: effekter af UV-lys På den ene side angiver den samlede dosis af strålingen effekten på især personer med lys hud. På den anden side har indholdet i form af fordelingen imellem UV-A/UV-B stråler - også effekt. Ad samlet dosis kaldet lov om reciprocitet. Dette angiver, at strålingsintensiteten og tiden er de to faktorer, der til sammen angiver den samlede dosis. I teorien betyder dette, at en høj strålingsintensitet i kort tid giver samme effekt - som en lavere stråling givet i længere tid eller intermitterende - hvis den samlede dosis er ens. Dette forhold gælder for akutte effekter som rødmen i huden og forbrændinger især blandt personer med lys og lysfølsom hud. Denne mekanismes sammenhæng med udvikling af hudkræft er derimod ikke med sikkerhed klarlagt, idet effekten også i høj grad er afhængig af andre faktorer som den enkeltes genetiske egenskaber, anden udsættelse for UV-lys, alder og immunsystemets evne til at reparere DNA skader i huden mv. Ad fordeling mellem UV-A/UV-B Fordelingen kaldes: Det vægtede erythem udstrålings tal dette begreb er et mål for den rødme, der kan fremkaldes ved en given dosis på et defineret areal af huden. Type 4 solarier har en større andel UV-B udstråling end de øvrige solarietyper, og UV-B har en 3-4 gange større evne til at fremkalde rødme og forbrænding og DNA-skade på
vævet samt skadelig påvirkning af immunsystemet - uanset den samlede dosis stråling er den samme - som ved UV-A stråling. Det er dog vigtigt at understrege at begge strålingstyper kan relateres til hudkræft. Jo større andel af UV-B (fx Type 4 solarier) jo større er rødme og forbrændingsrisikoen altså for især personer med lys (type I og II) og følsom hud. UV-B stråler medvirker i øvrigt til, at en del personer udvikler symptomer svarende til sneblindhed hvis øjnene ikke beskyttes tilstrækkeligt imod strålingen. På den anden side er det karakteristisk for UV-B stråler, at de medvirker til at huden kan producere D-vitamin. Og det er sandsynligvis også UV-B strålingen som resulterer i en egentlig såkaldt melanogenese i hudcellerne, som resulterer i bruning (pigmentering) og fortykkelse af huden som i begrænset omfang giver en beskyttende virkning imod forbrænding (svarende til beskyttelsesfaktor 2-3). UV-A lys medfører udelukkende en brunfarvning ud fra den i huden tilstedeværende melanin (pigment) og ikke en beskyttende funktion imod forbrænding. Side 3 De samlede resultater viser altså, at akutte effekter som rødme og forbrænding både afhænger af den samlede dosis og af andelen af UV-B stråler set ud fra disse strålers vægtede egenskaber. De mere kroniske effekter som reduceret/fejlbehæftet immunrespons i huden og udviklingen af modermærkekræft og anden hudkræft afhænger tillige af hudtype og arvelige/genetiske egenskaber samt af vedkommendes anden udsættelse og karakteren af UVlyset (UV-B). Forebyggelsesmæssigt er det vigtigt at tage hensyn til den enkeltes kapacitet udregnet som MED (minimal erythemal dosis som afhænger af hudtypen og individuel lysfølsomhed). Herudover afhænger pigmentering og D-vitaminproduktionen også af såvel andelen og mængden af UV-B lys. Fakta: Hudtyper og helbredsrisiko Den samlede UV-eksponering (uanset sammensætning) kan især relateres til den hudkræft som kaldes SCC (squamous cell carcinoma). Livstidseksponeringen af UV-lys som et samlet hele er her en prædiktor for mulig udvikling af denne hudkræftform sammen med lysfølsomhed, hudtype (hudtype I og II), genetiske egenskaber mv. Intermitterende UV-eksponering (dvs. skift mellem koncentreret eksponering og lav/ingen eksponering svarende til at tage på solferie om vinteren) blandt især lyshudede personer kan relateres til en forøget risiko for modermærkekræft og en tredje hudkræft form der kaldes BCC (basal celle carcinoma). Af andre faktorer som kan relateres til modermærkekræft kan nævnes: det at være rødhåret og have blå øjne, antal fregner, antal og typen af modermærker (farvepletter i huden), personlig lysfølsomhed, genetisk arv, antal forbrændinger (især i barndommen om end der er resultater der påpeger at dette mere er et udtryk for de samlede sol/solarievaner og den samlede eksponering) ved UV-lys og alder (immunsystemet). Da forbrænding især kan relateres til UV-B stråler er det nærliggende at antage, at risikoen for modermærkekræft stiger med andelen, intensiteten og
mængden af UV-B eksponeringen. Der savnes dog en endelig model for denne sammenhæng ud fra eksperimentelle dyrestudier. Effekten af eksponeringen ses især hos folk med lys hud mens personer med mørkere hud (type III og IV) tilsyneladende ikke akkumulerer effekten på samme måde. Personer med mørk hud har alt i alt ikke samme tendens til modermærker, fregner, forbrænding og akkumulering af effekt samt dannelse af D-vitamin, som folk med lys hud, der derfor alt i alt er mere udsat for helbredseffekter fra UV-lys - og især fra UV-B stråler. Men på den anden side danner lyshudede personer generelt nemmere D-vitamin end personer med mørk hud. Der skal således mindre mængder af UV-B lys til at danne tilstrækkeligt med D-vitamin hos lyshudede personer end der skal til blandt folk med mørk hud. Side 4 Svar på spørgsmålene Svar på spørgsmål 1 & 2 Sollys er den naturlige kilde for ultraviolet lys (UV) og antages at være den miljøfaktor, der har størst betydning for udviklingen af modermærkekræft. Udover sollys er der en lang række kilder til UV-stråling som f.eks. sollamper, solarier, medicinsk lysterapiudstyr, svejsebuer og fluorescerende lys fra fx sparepærer. Det må antages, at den samlede livstidsudsættelse for UV-lys uanset kilden til dette lys har indflydelse på risiko for udvikling af anden hudkræft end modermærkekræft. Den biologiske effekt af sollys og af lys fra solarier i forbindelse med udviklingen af modermærkekræft må antages at være den samme. Begge kilder udsender UV-A- og UV-B-lys, og udsættelse for UV-lys fra solarier kan sidestilles med intermitterende udsættelse for naturligt sollys og kunne derfor antages at være en risikofaktor for især udviklingen af modermærkekræft. Fokuseres der på akutte effekter fra solarier med samme UV-A/-B fordeling, men med forskelle i samlet dosis, vil eksponeringen fra et solarie med en kraftig eksponering i princippet virke på samme måde som eksponering fra en kilde, der er svagere, men som tages i relativt længere tid. Forskellen mellem et type 3 og et type 4 solarium ses i, at der ikke er en øvre grænse for andelen af UV-B stråler så længe den samlede effekt ikke overstiger de 0,3 W/m2. Type 4 solarier har dermed en større andel UV-B udstråling og dermed en større evne til at fremkalde rødme og forbrænding i huden uanset at den samlede dosis stråling er den samme som ved et type 3 solarium, som igen har en større tendens til at forbrænde end type 1 og 2 solarier. Ud fra forskellene imellem de forskellige typer af solarier, hvad angår andele af UV-B stråler og Det vægtede erythem udstrålings tal, må man antage, at anvendelsen af et solarie med en højere andel UV-B lys (især Type 4) er mere skadeligt i relation til forekomsten af især modermærkekræft og SCC end anvendelsen af et solarium med højere andel af UV-A lys (Type 1-3). Især
hvis man ikke er klar over, at det er type 4 man opholder sig i og opholder sig lige så lang tid i dette som man ville have gjort i et type 3 solarium. Der er omvendt grund til at være opmærksom på brug af især type 1 og 2 samt i nogen grad type 3 solarier, idet den lavere forbrændingstendens ved brug af disse typer af solarier (sammenlignet med type 4 og sollys) kan foranledige nogle personer til at benytte og opholde sig længere tid end ellers i et sådant solarium (fordi de ikke i samme grad får forbrændinger i huden) og således få en større samlet eksponering og livstidseksponering (især med UV-A) end ellers. Side 5 Man må derfor på det foreliggende grundlag konkludere, at anvendelsen af solarier med rør, der er af type 4 med en relativ høj udsendelse af UV-B stråling vil øge den enkelte brugers relative risiko for at få forbrændinger og for at udvikle modermærke kræft og SCC især blandt folk med følsom og lys hud. Sammenhængen mellem udviklingen af disse hudkræftsformer og eksponerings typen er imidlertid ikke nødvendigvis et direkte forhold - hvor en dobbelt andel UV-B medfører en dobbelt så stor risiko idet risikoen også afhænger af eksempelvis den enkeltes hudtype, forekomst af fregner og anden udsættelse for UV stråler. I praksis kan det altså være vanskeligt at opstille sikre risikovurderinger på tværs af solarietyper. Især hvis man ikke har kendskab til den samlede eksponering, som den enkelte udsættes for, og sikkerhed for hvilken UV-fordeling og samlet eksponering, der er i de solarier vedkommende benytter. Svar på spørgsmål 3 Det er vanskeligt at udtale sig om indholdet af en uddannelse, og har ikke et specifikt svar til dette spørgsmål. De nordiske strålingsmyndigheder har udarbejdet et forslag til en plakat der skal være tilgængelig i alle solarier som offentligheden kan anvende ved brug af type 3 solarier. Hvorvidt der er behov for tilsvarende som oplysninger til brug i forbindelse med type 1 og 2 solarier har indtil nu ikke været diskuteret. Dette primært begrundet i, at disse typer ikke kan benyttes i solcentre til kosmetisk brug i de nordiske lande. Men behovet kan opstå hvis området liberaliseres og det fremover vil være muligt at benytte solarietyperne 1-3 i solariecentre. Type 1 og 2 udsender generelt mindre UV-B end type 3 og 4 solarier, men generelt mere UV-A om end type 2 solarier kan være identiske med et type 3 solarium vurderet ud fra UV-B stråling. Svar på spørgsmål 4 Som udgangspunkt skal der ikke udarbejdes en særskilt medicinsk vejledning, men anbefaler, at en læge foretager en konkret vurdering af, hvorvidt det er tilrådeligt for en borger at anvende type 4 solarie. Det skal ikke nødvendigvis være en læge med speciallægeuddannelse i hudsygdomme. Svar på spørgsmål 5 Flere undersøgelser peger på at tidlig udsættelse for kræftfremkaldende stoffer (agens) er forbundet med en øget risiko for at få kræft. Der er derfor ge-
nerelt betydning af at undgå eksponeringer for kendte kræftfremkaldende faktorer særligt i børne- og ungdomsårene. Dette gælder også UV eksponering, hvor sundhedsmyndighederne i mange lande anvender store ressourcer på at få forældre til mindre børn og uge under 18 år til at nedsætte udsættelsen for UV. I visse lande er der påbud om at unge under 18 år ikke må anvende solarier (fx Island og senest Norge). Side 6 Børn og unge får oftere skader, hvis de ikke omgås en given eksponering med den samme viden og forsigtighed som voksne. Hverken børn eller unge kan forventes at have den nødvendige viden om risikoen ved at blive udsat for UV-lys fra solarier og fra solen. Og selv hvis de har den nødvendige viden, er børn som udgangspunkt ikke myndige og kan således ud fra et værgeprincip være styret af voksne og herigennem have besvær med at undgå eksponeringen fra fx solarier og andet UV-lys. Unge er i gang med en løsrivelsesproces fra voksne, og retter i den sammenhæng deres opmærksomhed imod andre unge og disses holdninger og adfærd. Igennem denne spejling og opmærksomhed imod andre unge kan de blive styret af trends og normer for fx brug af solarier og anden overdreven udsættelse for UV-lys. Generelt antager vi at tidlige eksponeringer for carcinogener (UV lys) er mere farligt end sene, fordi det fra et tidligt tidspunkt bidrager til den samlede livstidseksponering. En tidlig og fortsat udsættelse for UV-lys giver således en stor livstidsforekomst hvorved risikoen for hudkræft stiger. I en del undersøgelser er der data der understøtter at udsættelse for kraftige UV eksponeringer i børne- og ungdomsårene medfører en øget risiko for hudkræft. Der ses en stigende forekomst af modermærkekræft blandt unge, der peger på, at latenstiden for denne type af kræft - hos netop unge - er relativ kort. Ikke alle kræftformer kan skæres over samme kam, så derfor er de stigende tal for nye tilfælde af modermærkekræft observeret i særlige aldersgrupper - i dette tilfælde blandt de unge en indikator for, at unge er mere følsomme end voksne for netop denne type af eksponering (UV lys). Det ser i den sammenhæng ud til, at visse personer (særligt dem med lys hud, fregner og andre karakteristika), har svært ved at tåle UV eksponeringer i børne- og ungdoms årene. Børn og unge kan i den sammenhæng siges at være mere følsomme end ældre (uden at sætte år eller procenter på).