Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børnepsykiatrisk døgnafsnit Børne- og ungdomspsykiatrisk Regionscenter Viborg Søndersøparken 15 8800 Viborg Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læse mere om BUC på vores hjemmeside: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/borne--og-ungdomspsykiatrisk-center---auh-risskov/omborne--og-ungdomspsykiatrisk-center/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnittet udreder og behandler børn med alle typer børnepsykiatriske lidelser. Det kan være børn med depression, psykotiske reaktioner, svære tilfælde af angst, autisme spektrum forstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser. Ofte ses en høj grad af komorbiditet med andre diagnoser. 2/6
Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejerskens opgave er at observere og beskrive det enkelte barns vanskeligheder og ressourcer, samt i samarbejde med teamperson iværksætte forskellige udrednings- og behandlingstiltag for at støtte barnet og skabe positive forandringer og udvikling for barnet og dennes familie. Børnene er ofte indlagt med eller til observation for diagnoser som: ADHD Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Angst OCD Tilknytningsforstyrrelser Depression Spiseforstyrrelser Tourette Nogle af børnene har vanskeligheder i forhold til at opretholde en normal døgnrytme, søvnproblematikker, skolegang, social isolation, udad reagerende adfærd, selvskadende adfærd, impulsstyrring og selvmordstanker. Metoder i klinisk praksis I skolebørnsafsnittet arbejdes der ud fra miljøterapeutiske principper. Endvidere suppleres der med elementer fra den kognitive tilgang og eksempelvis Mentalisering. Der gøres ofte brug af Sociale Historier, ugebreve og individuelle støttesystemer for eksempel piktogrammer, dags- og ugeskemaer. Sygeplejersken har en særlig opgave ved observation af virkning og bivirkninger ved medicinsk behandling, måling af blodtryk mm før opstart af medicinsk behandling samt ugentlig at ernæringsscreene alle indlagte børn. Centralt indhold (fra semesterbeskrivelsen) Patient/borger- og sygeplejeperspektivet Sygeplejerskens virksomhedsområde; Dataindsamling, sygeplejeprocessen, patientens helhedssituation, livshistorie. Patient og pårørendeinvolvering; Interview/samtaler, pårørendesamtaler, inddragelse af pårørende til lægesamtaler/netværksmøder. Klinisk beslutningstagen; Behandlingsplaner, miljøterapeutiske interventioner, suicidalrisikovurdering, skærmningsniveau. Klinisk lederskab; Selvledelse, uddelegering, koordinering og planlægning af daglige arbejdsopgaver, rapport, planlægning og strukturering sammen med det enkelte barn/ børnene, sikkerhedsbrefing. Medicinhåndtering; Vurdering af effekt og bivirkning, op- og nedtrapning,, håndtering af ordination, dispensering og administration, vurdering af behov for støtte til medicinadministration ved udskrivelse/orlov, compliance omkring medicinen. Situationsbestemt kommunikation; Formidling, psykoedukation, patientsamtaler, relationsarbejde, deeskalering. Pædagogiske interventioner; Miljøterapi med fokus på specifikke vanskeligheder, psykoedukation til børn og pårørende, vejledning i forbindelse med KRAM, Tvang,medicin, didaktiske overvejelser. Etiske dilemmaer; Tavshedspligt, dokumentation/datasikkerhed, inddragelse af barnet og forældrene i beslutningstagning (i forhold til kognitivt funktionsniveau), behandlings tiltag i forhold til barnets autonomi. 3/6
Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver; Betydningen af organisationens rammesætning for pleje/behandlingsforløbet, udrednings og behandlingsgaranti, sundhedsloven, forældreansvarsloven, psykiatriloven samt patientens religion, sociale vilkår og miljø. Professionsfaglig omsorg og værdier; Tillid, magt, empati, relation. Patientsikkerhed; Utilsigtede hændelser, deeskalering, Safewards, Kliniske retningslinjer og standarder,e-dok instrukser, retningslinjer og politikker. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb; Sygeplejeinterventioner som miljøterapi, ugeplaner, jeg-støttende/ styrkende sygepleje, skærmning, psykoedukation, kontaktpersonsordning Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde; Læger,psykologer,pædagoger, assistenter, Kontakt til kommunale sagsbehandlere,lærere, støtte-kontaktpersoner, egen læge. Sundheds- og velfærdsteknologi; Diverse apps - ADHD, Piktogrammer, kalendersystemer, alarmsystemer/ time-timer i forhold til medicin og struktur. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling; UTH, kvalitetskoordinatorer, kvalitetsnøglepersoner, databaser, Tavlemøder, forbedrings modellen, personalemøder. Sundhedsfremmende, rehabiliterende, behandlende og forebyggende sygepleje; KRAM, psykoedukation. Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og forskningsarbejde; Standarder og kliniske retningslinjer, E-dok, PDSA, tavlemøder, kvalitetskoordinatorer og nøglepersoner i organisationen, uddannelse og undervisningstilbud til personalet. Studiekompetence Ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov; engagement i fag og faglighed, refleksion, opsøg vejledning, brug praktikportalen. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Du vil i klinikken få mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer gennem børnepsykiatrisk udredning, behandling samt opfølgning ud fra eksempelvis følgende aktiviteter: - Arbejde med Miljøterapi - Udredning, behandling samt opfølgning - Afdelingens interne og eksterne konferencer - Tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde - Familiearbejde - Forældresamtaler - Udarbejdelse af visuelle støttesystemer, ugebreve og sociale historier 4/6
- Forældresamarbejde - Kvalitets- og udviklingsarbejde - Medicinhåndtering - Forberede og følge op på diverse undersøgelser/tests som barnet deltager i Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om de kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 5/6
Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6