April 2008 Foråret er over os, og dermed også et nyhedsbrev med historier der berører abort, sexsygdomme og prævention. Dette nummer spænder lige fra uddeling af gratis klamydia hjemmetests på København Kommunes ungdomsuddannelser over en ny amerikansk tendens, hvor det er trendy at være teenagermor, til de stærke religiøse kræfter, som er på spil, når der skal lovgives om f.eks. abort. Derudover sætter vi fokus på den forvirring, der hersker blandt nogle unge og deres forældre angående HPV-vaccinen. Hvis du har kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte redaktionen: info@sexogsamfund.dk. God læselyst www.abortnet.dk, www.sexsygdom.dk og www.præventionsguiden.dk henvender sig til alle, som søger oplysninger om abort, sexsygdomme og prævention Klamydia? det har jeg da ikke! s. 2 Antallet af unge med klamydia har aldrig været større, men mange unge føler ikke, at de er i risikozonen. På Københavns Kommunes ungdomsuddannelser bliver de tilbudt en gratis hjemmetest. Unge piger og deres forældre forstår ikke HPV-vaccinen s. 4 Henvendelser til Sexlinien viser, at der hersker forvirring blandt nogle af de unge og deres forældre i forhold til HPV-vaccinen. Tendens: Teenagemødre er trendy s. 6 I amerikanske medier er teenagemødre blevet in og abort yt. Samme tendens kan komme til Danmark. Nyt tilbud om abortstøttesamtaler s. 8 Fra d. 1. januar 2008 har sygehuse i Nordjyllands region tilbudt støttesamtaler til kvinder før og efter en abort. Personalet er blevet efteruddannet af bl.a. Mødrehjælpen. Med gud og paven i ryggen s.10 I øjeblikket bølger der mange diskussioner for og imod abort, både i Europa og Danmark. Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed har holdt møde om religiøs opposition. Kort nyt s.11 Nyt design på websider. Stigning i salg af fortrydelsespiller.
april 2008 side 2 Klamydia? det har jeg da ikke! Antallet af unge med klamydia har aldrig været større, men mange unge føler ikke, at de er i risikozonen. På Københavns Kommunes Ungdomsuddannelser bliver de nu tilbudt en gratis hjemmetest. Jeg troede ikke, jeg var sådan en, som fik klamydia, fortæller Tine, der til sin store forbavselse fik konstateret klamydia som 20-årig. Jeg havde ingen symptomer, men gik alligevel til et rutinetjek for klamydia. Da lægen sagde, jeg var smittet, blev jeg meget overrasket og forundret. Antallet af personer testet positive for klamydia er steget med ca. 37% fra 2001-2006. Desuden anslås det, at 50% af de smittede aldrig bliver testet, fordi de ikke har symptomer. Derfor forventes det rigtige antal af klamydiasmittede at være dobbelt så højt. Københavns Kommune går ind i kampen mod klamydia Mange unge føler sig usårlige; de mener ikke, de får klamydia. Det er skræmmende, fordi ubehandlet klamydia i værste tilfælde kan give kroniske underlivssmerter og problemer med at blive gravid, fortæller Lene Michaelsen, Sundhedskonsulent, Københavns Kommune. Antallet af personer mellem 15-29 år, der er testet positive for klamydia i København og Frederiksberg Kommune: 2006: 3.397 2001: 2.144 Man forventer, at det faktiske antal af smittede er dobbelt så højt. Antallet af klamydia blandt unge er højt i København og et sundhedsproblem. For at komme problemet til livs er vi gået sammen med Sex & Samfund om at uddele gratis klamydia hjemmetest til unge på Københavns Kommunes ungdomsuddannelser. Vi forventer, at projektet kan være med til at skabe opmærksomhed om klamydia, så flere unge lader sig teste for sygdommen regelmæssigt. Gratis klamydia hjemmetest til Københavns Kommunes ungdomsuddannelser Fra foråret 2008 har Sex & Samfund fokus på klamydia og uddeler gratis hjemmetests på Københavns Kommunes Ungdomsuddannelser. Metoderne er som følger: Uddeling af test til Sex & Samfunds almindelige seksualundervisning. Sex & Samfunds undervisere holder gratis foredrag om klamydia, som gymnasier, tekniske gymnasier og andre, der må være interesserede, kan bestille et. Foredraget sluttes af med uddeling af klamydiahjemmetest. Biologilærere får tilsendt information og sedler med koder til at bestille en test, som de kan uddele i forbindelse med deres undervisning. I spisepauserne laver undervisere fra Sex & Samfund klamydiaoplysning på udvalgte uddannelser og deler tests ud. Oplysning om klamydia hjælper Tine er i dag blevet 26 år. Hun er glad for, at hun lod sig teste for klamydia, selvom hun ikke havde nogen symptomer, og oplevelsen har præget hende: Jeg er ikke blevet mere paranoid, men jeg er blevet klar over, at kønssygdomme kan ramme mig, såvel som alle andre.
April 2008 side 3 Det siger de unge om hjemmetesten: - Det er utroligt sejt med en gratis test på nettet. Det hjælper de unge til at tage skridtet til at lade sig teste. Michael, 17 år - Når man går i gymnasiet, kan det være svært at finde tid til at gå til lægen og besværligt at skulle få fri fra skole. Det er meget nemmere at tage en hjemmetest. Ditte, 16 år - Fedt med en hjemmetest. Så slipper man for at ligge med stængerne i vejret hos lægen. Tine, 18 år Flere oplysninger Læs mere om klamydia på www.sexsygdom.dk
april 2008 side 4 Unge piger og deres forældre forstår ikke HPV-vaccinen Henvendelser til Sexlinien viser, at der hersker en del forvirring blandt nogle af de unge og deres forældre i forhold til HPV-vaccinen. Min mor siger, at man skal være jomfru for at kunne få en vaccination imod livmoderhalskræft, ellers virker den ikke. Min kæreste har været inde i mig, men jeg stoppede samlejet, da vi ikke havde noget kondom. Er jeg så stadig jomfru? - Pige 15 år Sådan lyder et af spørgsmålene om HPV-vaccinen til Sexliniens brevkasse. Spørgsmålene viser, at ikke kun de unge, men også deres forældre, kender for lidt til sygdommen og er forvirrede om, hvordan vaccinen virker. Christina Wind, faglig koordinator på Sexlinien, fortæller: Pigerne der skriver ind til Sexlinien tror, de skal være jomfruer for at få vaccinen, for det siger deres forældre. De er også i tvivl om, hvorvidt vaccinen virker, hvis de har været i seng med en fyr, der var jomfru, eller om de stadig er jomfruer, hvis de har onaneret. Budskabet er blevet forenklet Skal man være jomfru, før man får hpvvaccinen? For jeg vil helt vildt gerne have den vaccine, men jeg er ikke jomfru - og i fjernsynet siger de, at man kun kan få den inden den seksuelle debut?? Pige 15 år HPV-vacciner Der findes pt. to forskellige HPVvacciner på markedet. Den ene beskytter mod type 6, 11, 16 og 18. Den anden beskytter mod type 16 og 18. Begge HPV-vacciner giver ca. 70% beskyttelse mod livmoderhalskræft. Ifølge Christina Wind kan forvirringen skyldes, at forældrene kan være blevet misinformerede, og/eller har misforstået budskabet om vaccinen, fordi det er blevet alt for forenklet. HPV overføres via seksuel kontakt, og det ideelle er derfor, at piger får vaccinen, før de har haft deres seksuelle debut. Men det er ikke for sent, hvis piger er blevet seksuelt aktive, da de ikke nødvendigvis er blevet smittede endnu. Vaccinen beskytter nemlig mod fire forskellige HPV-typer. Vaccinen virker formodentligt ikke på de typer af HPV, som pigen allerede er smittet med, men vaccinen vil virke mod de typer, som pigen endnu ikke er smittet med, forklarer Christina Wind. Vaccinen er med i børnevaccinationsprogrammet HPV-vaccinen er komme med i børnevaccinationsprogrammet for piger fra 1. januar 2009. Vaccinen er godkendt til kvinder op til 26 år. Ifølge Statens Serums Institut kan kvinder ældre end 26 år have gavn af vaccinen f.eks. hvis vedkommende ikke allerede er kronisk inficeret med type 16 eller 18. Hvis kvinden har en forbigående type 16 infektion, kan vaccinen formentlig beskytte mod reinfektion, og vaccinen beskytter mod kondylomer type 6 og 11. Kvinder og piger bør tale med deres læge, hvis de er i tvivl, om de skal have vaccinationen.
April 2008 side 5 Fakta om HPV HPV er en virus, som primært overføres ved seksuel kontakt. Den kan give kønsvorter (kondylomer) samt lettere celleforandringer på livmoderhalsen, men er oftest uden symptomer. På landsplan er 10-20 procent af alle seksuelt aktive unge smittet med HPV, og to procent af de unge har kønsvorter. Der findes i alt mere end 100 typer af HPV, som man kan blive smittet med. To af typerne, nummer 6 og 11, er ufarlige i cancer-øjemed og medfører kønsvorter, mens HPV-typer som nr. 16, 18, 31, 33 og 35 hører til blandt de såkaldt onkogene eller kræftfremkaldende typer, som er farlige at blive smittet med. Hvert år rammes mere end 400 kvinder af livmoderhalskræft, og ca. 175 dør af det. Flere oplysninger: Læs mere om kønsvorter og HPV på www.sexsygdom.dk Læs hyppige spørgsmål og svar om HPV fra Statens Serum Institut: www.ssi.dk
april 2008 side 6 Tendens: Teenagemødre er trendy I amerikanske medier er teenagemødre blevet in og abort yt. Samme tendens kan komme til Danmark. Sjov, selvstændig og snusfornuftig. Sådan bliver den 16-årige pige Juno fremstillet i filmen af samme navn. Hun er blot et eksempel på en ny og positiv fremstilling af unge mødre i amerikanske medier, hvor fødselsraten blandt teenagere er den højeste i den vestlige verden. Det står i skarp kontrast til det billede, danske medier længe har tegnet. Et nyt mediebillede i Danmark kan påvirke synet på det at være ung mor, mener medieog ungdomsforsker ved Københavns Universitet, Christa Lykke Christensen. Medierne har spottet trenden I just want to do the right thing, var Britney Spears 16-årige lillesøsters kommentar til pressen, da hun besluttede at beholde sit barn, og komedien Juno er bare en i rækken af film, hvor samme billede går igen. Heltinderne er gravide teenagere, som udelukker abort som en acceptabel handlemulighed og klarer moderskabet i strakt arm. Og der er ikke mangel på happy endings. Medierne har spottet trenden i USA, hvor mange teenagere er aktive i anti-abort og prolife organisationer. De fleste af filmene og nyhederne om stjernerne kommer før eller siden til Danmark. De unge bliver påvirket Men kan halvanden times let underholdning og et godt grin af Juno s valg i livet påvirke danskernes syn på teenagegraviditeter? Christa Lykke Christensen er forsker ved Københavns Universitet og ekspert i ungdoms-tv s historie, medier og mode. Hun mener, at hvis der tegner sig et generelt billede i medierne, kan det være med til at påvirke opinionen. Desuden mener hun, at unge kan være mere modtagelige for påvirkning, fordi de har færre færdigfabrikerede meninger. Der er ingen tvivl om, at det kan virke forførende at sidde i biografen og betragte glæde, nærhed og kærlighed. Det kan vi godt lide, og det er inspirerende at se mennesker, der har succes. Dog fastslår hun, at der skal rigtig meget til for at påvirke den konkrete beslutning om at blive mor. Danske unge prioriterer uddannelse og det uafhængige liv. Desuden er teenagere stadig bundet til forældrenes retningslinier, og lader sig ikke flyde med hvad som helst, medierne serverer, afslutter Christa Lykke Christensen. Ung mor er træt af fordommene Jeg synes, unge mødre bliver fremstillet som nogen, der ikke ved, hvad de har gang i og lever et usselt liv, siger Ann-Christine Moes, som selv blev gravid som 17-årig efter grundige overvejelser. Hun bliver ofte konfronteret med, hvordan unge mødre i fjernsynet handler. Senest har hun især skulle forsvare sig mod den, efter hendes mening, urealistisk negative fremstilling i realityprogrammet De Unge Mødre på Kanal 4. Jeg prøver at sige til folk jamen, jeg gør ikke som de unge mødre, jeg er ikke som de unge mødre. Ann-Christine er et eksempel på en ressourcestærk ung mor, og hun mener ikke, at hun er et enestående tilfælde. Der er selvfølgelig nogen, som er meget usikre og bare er blevet kastet ud i situationen, men der må være mange, der klarer det bedre end i tv-serien fordi, det er en opgave, man vokser med.
April 2008 side 7 En mere positiv fremstilling i medier vil være gavnlig, mener hun, da det ville kunne få pigerne til at tænke: sådan vil jeg også være, det skal bare lykkes, jeg vil have det til at fungere. Moderskab er ikke som boller fra Emmery s Producenten af de unge mødre, Kaare Sand, afviser, at programmet vil følge den amerikanske trend og udvælge særligt smukke og stærke unge mødre til serien. De stræber først og fremmest efter at fremstille pigerne på deres præmisser, siger han og tilføjer: Det at blive mor er jo ikke bare noget, man vælger, ligesom at købe en bolle hos Emmery s, fordi det nu lige er trendy, og afviser dermed, at Hollywoodfilm skulle kunne påvirke teenageres valg om graviditet eller abort. Statistikken tyder indtil nu ikke på, at Danmark følger trenden i USA. Fødselsraten bland danske unge har ligget stabilt siden 2002 efter mange års fald, og opgørelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun ca. hver tredje teenager vælger at få barnet frem for abort. Fakta Fødselsrate blandt 15-19-årige i USA ligger på omkring 40 fødsler pr. 1.000 kvinder. Det er den højeste i den vestlige verden. Fødselsraten blandt de 15-19-årige i Danmark ligger på 4 fødsler pr 1.000 kvinder. I aldersgruppen 15-19 år blev der i 2006 foretaget 2.734 aborter for hver 1.000 levendefødte i Danmark. I samme aldersgruppe i USA var tallet 400 aborter pr. 1.000. Kilde: Center for Disease Controle, Abortion Surveillance, United States, 2003 Sundhedsstyrelsen: Fødselsregisteret 2007, Legalt provokerede aborter 2006
April 2008 side 8 Nyt tilbud om abortstøttesamtaler Fra d. 1. januar 2008 har sygehuse i Region Nordjylland tilbudt støttesamtaler til kvinder før og efter en abort. Personalet er blevet efteruddannet af bl.a. Mødrehjælpen. Kvinder der har brug for en abortsamtale er ofte i krise, og derfor kræver det tid og efteruddannelse at tale med disse kvinder, fortæller Anette Storgaard, Socialrådgiver i Mødrehjælpen i Århus. Spørgsmålet om en abort kan være en svær beslutning med mange overvejelser for og imod. Ligefra det kirurgiske indgreb til hvilke rettigheder kvinden har, hvis hun vælger at beholde barnet. Desuden kan tiden efter et muligt indgreb være præget af mange tanker, som det er nødvendigt at tale med professionelle om. Lovkrav om støttesamtaler Kvinder kan i dag kontakte deres praktiserende læger, hvis de har spørgsmål om en mulig abort. Men Mødrehjælpen og nu også Region Nordjyllands sygehuse tilbyder ligeledes støttesamtaler til kvinderne. I 2000 blev der indført et lovkrav om, at alle regionerne skal tilbyde kvinder en støttesamtale før og efter en eventuel abort. Lovkravet blev fremført af Kristeligt Folkeparti. Nordjysk støttemulighed Fra den 1. januar 2008 tilbyder fire nordjyske sygehuse kvinder før- og eftersamtaler i forbindelse med en abort. Kvinderne skal vænne sig til, at vores tilbud findes. Men de er glade for det, og vi håber, at vi fanger nogle af dem, som ellers ikke ville have kontaktet deres læge for en samtale i forbindelse en abort, fortæller Dorthe Bisgaard Jørgensen, sygeplejerske på gynækologisk afdeling, Aalborg Sygehus, der har støttesamtaler efter abort. Efter aborten får kvinden tilbudt en støttesamtale af den samme sygeplejerske, som fulgte hende under aborten. Det er dog ikke altid, at en kvinde synes, hun har behov for en samtale lige efter, men hun kan kontakte os senere, hvilket en del gør. Støttesamtaler kræver tid og efteruddannelse Personalet på de nordjyske sygehuse, som foretager samtalerne, er efteruddannet i at kunne håndtere situationen, bl.a. med hjælp fra Mødrehjælpen, som har haft tilbuddet om støttesamtaler i mange år. Mødrehjælpen tilbyder alle kvinder 1 ½ times før-abortsamtale og en 1 times efterabortsamtale. Anette Storgaard fortæller: I Århus har vi et godt samarbejde med Skejby Hospital, der ikke tilbyder abortsamtaler, men som sender de kvinder, de kan mærke har brug for det, videre til os på Mødrehjælpen. Så taler vi med dem om deres rettigheder, hvilken økonomisk støtte kan de forvente, hvilke etiske problemstillinger, der er, og farens andel i det. Vi forsøger at liste de muligheder op, kvinden har og giver hende således redskaberne til selv at træffe det valg, der er det rigtigt for hende. Anette Storgaard har erfaret, at nogle kvinder oplever, at deres læge ikke er gearet til tage en abortsamtale med dem af forskellige årsager, herunder tidspres, da en støttesamtale kræver tid og indsigt i kvindens rettigheder. Derfor er det vigtigt, at der er andre muligheder for støtte til kvinden.
April 2008 side 9 April 2008 side 9 Flere oplysninger: Region Nordjyllands tilbud om abortsamtaler: www.rn.dk Mødrehjælpens tilbud om abortsamtaler: http://www.moedrehjaelpen.dk
april 2008 side 10 Med gud og paven i ryggen I øjeblikket bølger der mange diskussioner for og imod abort, både i Europa og Danmark. Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed har holdt møde om religiøs opposition. Skal love om abort bygge på det enkelte menneskes rettigheder eller mere etiskemoralske overvejelser? Det var et af emnerne, da Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed den 27. februar 2008 holdt møde på Christiansborg om religiøs opposition. Iben Tranholm fra den danske katolske kirke fremførte bl.a.: Efter min mening er der et stort hul i europæisk politik. Alle diskussioner om f.eks. abort drejer sig om rettigheder, mens man slet ikke inddrager etisk-moralske argumenter. Jeg vil meget hellere tage en diskussion omkring, hvorfor moderens rettigheder er vigtigere end barnets rettigheder. Hvordan kan nogens menneskerettigheder være vigtigere end andres? spurgte hun. Lone Dybkjær (R), der er med i Tværpolitisk Netværk, svarede promte: Vi oplever, hvordan den religiøse opposition bliver stærkere og stærkere, og EUparlamentet er nødt til at overveje, hvad det kan få af konsekvenser. Og selvfølgelig er der en masse moralske diskussioner, som vi bør tage f.eks. omkring rugemødre, organdonation og prostitution. Men det skal ske på et langt bredere grundlag end blot det religiøse. I den forbindelse er Vatikanet og katolikkerne blot lobbyister med en masse penge og indflydelse, fastslog hun. Arrangement var kun det første af flere møder, som Tværpolitisk Netværk for Seksuel Sundhed vil holde om religiøs opposition. Læs hele artiklen fra mødet på www.sexogsamfund.dk Nyt dansk kristent netværk mod abort I april 2008 blev der dannet et kristent netværk der bl.a. vil arbejde mod fri abort. Det er tidligere formand for Kristendemokraterne (KD) Marianne Karlsmose og tidligere folketingsmedlem for KD Tove Videbæk som står bag det. April 2008 side 11
April 2008 side 11 Kort nyt Nyt design på abortnet.dk, sexsygdomme.dk og præventionsguide.dk Formålet er, at alle Sex & Samfunds websider skal ligne hinanden, og vi er derfor i gang med at lave nyt design på alle siderne. På sigt vil det også komme til at påvirke nyhedsbrevets design, da vi vil implementere en ny og mere tidssvarende skabelon. Er der oplysninger, du ikke længere kan finde, er du velkommen til at skrive til info@sexogsamfund.dk. Salget af fortrydelsespiller stiger Nye tal fra Apotekerforeningen viser, at der i 2007 blev solgt 6 % flere fortrydelsespiller i forhold til 2007. Der blev i 2007 solgt ca. 94.000 fortrydelsespiller til danske kvinder, hvilket er en stigning på 6 pct. i forhold til 2006. I 2006 blev der udleveret over 88.000 pakninger, hvilket var godt 12 procent flere end 2005. Det viser en ny analyse fra Apotekerforeningen over danskernes lægemiddelforbrug i 2007. Samtidig konkluderer en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at kvinder ikke bruger fortrydelsespiller i stedet for prævention, men som supplement, hvis de har glemt p-pille, eller kondom eller der har været præventionssvigt. Kilde: Apotekerforeningen Nyhedsbrevet er udgivet af: Nyhedsbrevet er udgivet af: Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1. sal 1634 København V Tlf.: 33 93 10 10 E-mail: info@sexogsamfund.dk www.sexogsamfund.dk. Nyhedsbrevet udkommer tre til fire gange årligt. Indholdet kan frit anvendes og citeres med kildeangivelser. Ansvarshavende redaktør: Marianne Lomholt, leder i national afdeling Redaktion: Louise Kringelbach, national projektmedarbejder