Krig og Teknologi: Forord: Projekt: Tværfagligt projekt imellem Teknologi Historie, Dansk og Teknologi. - Overemne: Krig og Teknologi - Underemne: Krigsskibe. Som underemne skulle i Krig og Teknologi valgte vi Krigsskibe, idet at deres roller igennem historien, har været alt fra en smugle lille støtte, til den suveræne altafgørende faktor. Lærere: - Mikkel Niemann - Torben Gravesen Klasse: 2.5 - Anders Storgaard Jensen - Alex Vinløv - Magnus Worm Jensen
Introduktion: Vi har i vores mini SRP-projekt valgt at have om Krig og Teknologi, med Krigsskibe igennem tiden, som vores underemne. Idet at vi mener at krigsskibe har haft en enorm effekt på den teknologiske samt geografiske og politiske historie igennem tiden. Krigsskibenes Historiske Udvikling: Krigsskibe er skibe som hovedsageligt er blevet bygget til krigsførelse, beskyttelse, eller eskortering af andre skibe i krigsramte/farlige farvande. Krigsskibe er også fraskilt fra hærens rangsystem, da de har deres egen rangorden, admiral, viceadmiral, osv. som også er et bevis på flådens størrelse og indflydelse igennem tiden: Historie: 800 år før Kristus 16. århundrede Det er uvist hvornår man startede på krigsførelse med skibe, da man har haft skibe i mange år. De første avancerede krigsskibe var fra oldtidens Grækenland, Persien og Romerriget. De brugte et krigsskib der hed en galej som både var udstyret med årer og sejl, sådanne et skib var meget let at manøvrere fx i smalle farvande, men at være roer var dog et meget hårdt arbejde, derfor brugte man slaver og fanger som arbejdskraft. Det var nødvendigt at rorene roede i takt så derfor stod En galej fra det 16. århundrede der en koordinator som både holdt øje med slaverne/fangerne og sørgede for at de alle roede i takt. Skibet brugte bue og pil til at beskyde deres fjender fra skibet af, senere kom katapulten til skibet så det var muligt at slå hul på skibene. Hvor de ellers også bruger bue og pil, hvor pilen antændes og kan derved sætte ild til fjendens skib. I det 7. Århundrede kom der et nyt faretruende våben, som blev kaldt græsk ild, som blev brugt i det byzantinske rige. Dette våben var det første slags flammekaster.
Ideen med både ror og sejl var at man var uafhængig af vinden, og man kunne have et hurtigt skib, og hvis slaverne blev trætte, var der en mulighed for at de kunne hvile når vinden havde fat. Skibet havde tre lag af ror, så man ikke behøvede at lave et længere skib, som var svær at manøvrere, og så var det mere skånsomt for roere. I det 17. Århundrede blev gallejen så småt erstattet af bredside-skibet. Dette skib havde på siderne kanoner, som alle fyrede på samme tid mod et mål. Kanoner på skibe var allerede kendt i det 14. Århundrede, men disse var ikke ret udbredt, da det var besværligt at lade kanonen under samme slag. Bredside skibet var afhængig af vinden, da det ikke var udstyret med roer. Men dette skib var alligevel gode i kamp, og det var muligt at have en stor last med, og de kunne bruges til dække fjendens kyster, og lave blokader. Man kunne bombe kysterne så disse skibe var meget onde i kamp. Disse skibe blev også brugt til at beskytte sin hjemhavn mod fjender. Slagende blev nu afgjort ved at to skibe stod side om side og bombede hinanden. Der var mange typer bredside-skibe, såsom Frigat, Galleon og en korvet. Frigatten var et hurtigt tolags kanonskib, altså kanoner på dækket, og kanoner i næste etage, en korvet har kun kanoner på dækket og var ikke lige så udstyret med kanoner som en Frigate og Galleon, men disse skibe var gode som kystvagt og nemme at manøvrer rundt med og hurtigere end de andre skibe. En Galleon var et stort skib med flere dæk, disse skibe var ikke lige så hurtige som andre skibe, men den var bevæbnet i typisk tre lag, og kunne fragte plyndrede genstande og slaver. Skibene brugtes også som handelsskibe. I det 19. Århundrede kom dampmaskinen, dette gjorde det muligt at lave skibe drevet af dampmaskiner, som var både hurtigere og mere effektive. Det gjorde også at skibe ikke længere var afhængig af ror og vind, hvilke gav krigsskibe større fordele, da man før altid havde været afhængig af vejret for at komme frem. Nu var skibet afhængig af brændstof såsom kul og træ, og omkring første verdenskrig begyndte man bygge skibene udelukkende af jern og stål, de såkaldte Panserskibe. En anden udvikling af skibet var kanonerne som nu kunne bevæge sig rundt, så man
kunne sigte på fjenden uafhængig retningen af skibet. Man fik også udviklet torpedoen, som er et undervands missil. I det 20. Århundrede var panserskibene meget udbredt, man fik udviklet flere nye former for skibe, slagkrydseren og destroyer. Som brugte damp som fremdrift, og var lavet kun af metal (jern og stål), skibene var hurtige, mere panseret og farligere end de forrige skibe. Det første af disse dødsmaskiner var det britiske HMS Dreadnought senere fuldt af lignende skibe i andre lande. Dette var begyndelsen på en æra af moderne slagskibe. Man begyndte også at bruge ubåde, som nu var nyttige da man fik udviklet torpedoen, disse skibe var kendt som kujonbåde da ingen skibe i starten havde nogen chance mod en ubåd. Op til og under 2. Verdenskrig blev man introduceret til flere nye skibe, såsom hangarskibet, som havde til formål at sejle fly, og en lufthavn ude på vandet. Dette gav mulighed for at have en base ude fra fjendens kyst. Under anden verdenskrig blev radaren også taget i brug. Moderne tid efter krigstid Nu er de fleste krigsskibe udstyret med både radarer, GPS systemer, anti-ubåde våben, anti-luftvåben og forstærkede torpedo mm. Dette har også gjort at forskellen imellem de forskellige skibstyper er blevet særdeles mindre de sidste par årtier, og det kan efterhånden være svært at se forskel imellem dem. Med de moderne skibe og missilteknologi, samt det faktum at drive et krigsskib er dyrt, er slagsskibene også blevet forældede, hvilke gør at der i dag ikke længere er nogen i aktiv tjeneste (dog står nogen enkelte af dem stadig ved havnene og er stadig sødygtige.) Radaren og ubådene som især blev udviklet meget omkring den kolde krig, er i dag også blevet den store dominant på/i havet. Missiler har hovedsageligt også overtaget kanonernes rolle, og de nye teknologier betyder, at landtropper rundt om i verden ofte bliver hjulpet af et nærliggende skibe på havet, som ofte kan hjælpe med artilleri eller missiler. I dag er de fleste skibe blevet kampdygtige i mod de fleste scenarier, anti-luftskyts, anti-ubåd, mm. Dog har man stadig flere forskellige skibstyper i brug: Hangarskibe, Destroyere, Krydsere, Mandskabsfartøjer, Frigatter, Korvetter, Ubåde, Slagsskibe (ikke i aktiv brug) samt en længere række mindre både. Dog er de forskellen på dem stadig faldne, og det kan være svært for folk udefra flåden at se forskel. Krigsskibene bliver dog mere og mere overflødige, da man ofte vælger fly frem for skibe, da de er hurtigere og billigere, dog er krigsskibe uundværlig på nogle punkter, såsom hangarskibe til at transportere flyene. I dag bruges krigsskibe blandt andet mod pirater, til fredsaktioner, til fragt af
vigtige materialer, og til beskyttelse af fragtskib i farlige områder. Krigsskibe bruges også stadig som havsupport til landtropper, og krigsskibe bruges også i nogle tilfælde brugt som dele af missileskjold. Miljømæssige Konsekvenser: Dengang krigskibe/skibe var lavet af træ, var det et enormt miljømæssigt problem, da man fældede for mange træer, i Danmark kom skovprocenten helt ned og skrappe til få procent, da vikingener bare byggede skibe. Dette problem var der også i mange andre lande. I dag er skovprocenten i Danmark 13% og stigende. Disse skovrydninger var ikke særligt godt for miljøet, men efter krigskibet blev skiftet til metal, og vi blev mere bevidste om konsekvenser for skovrydninger, er problemet mindsket. Siden krigsskibets materiale blev skiftet til metal, har det udlet mange kemikalier og gasser, bla. CO 2. Der bliver også brugt mange fossile brændstoffer for at holde et krigsskib kørende. I dag bliver der ikke produceret nævneværdig mange krigsskibe, da de er alt for dyre at producere, og behovet er dalet. Men de nuværende udleder dog stadig CO 2 og somme tider olie ud i havene. Miljøvurdering: Et krigsskib er ikke miljømæssigt godt på nogen områder. Men da skibene forurener mest under produktionen (samt minedrift) er de krigsskibe i dag, til at leve med. Skibe de bruges ofte til missilskjold, og hjælper mod indkommende missiler og atom-bomber. Hvis en a-bombe ramte vil det have mange konsekvenser for radioaktivitet, og genopbyggelse af byer, dette vil forurene og ødelægge mere end de skibe, som beskytter os mod dette.
Kilde til miljøproble mer: Materialer: Energi: Kemikalier: Arbejdsmiljø: Materialefase Jern Stål Aluminium Der bruges meget energi til minedrift. CO 2, giftige gasser. Minedrift er et meget alvorligt fourening/ miljø problem. Man fælder skove til minedrift, og der kan opstå farlige brænde i minerne. Hårdt fysisk arbejde, og alt afhængig af hvor man er i verden, kan forholdene være alt for virkelig dårlige, med giftige gasser, farer for nedstyrtninger mm. Til rimelige sikre og ikke sundhedsskadelige. Produktio nsfase Mange tusinde tons metaller Der bruges meget energi i formning af metallern e. CO 2 evt. Giftige gasser Arbejdet på fabrikken/ skibsværf tet har det Hårdt fysisk, bliver udsat for meget varme, stressende og tit usundt. Brugsfase Bortskaffelse Transport Skibet svejses sammen af delene, og føres ud i havet. Når skibet bruges, tilføjer den zink til vandet/havet. Bruger dieselmotor CO 2, evt. Andre kemikalier Hårdt fysisk bliver udsat for meget varme og lys, umage stillinger og ensformig arbejde. Evt. genbrug, idet at det vil være spild at smide så meget stål ud, hvis at det kan genbruges. CO 2 hvis det smeltes om. Kan endten gå tilbage til produktionsfa sen, eller delene bliver genbrugt som de er (brugsfasen) Lastbiler til og fra skibsværfter og metalproducente rne. Lastbilerkan risikere at skulle fragte materialer over større afstande til bebyggelse af skibet. Evt. Fragt fra andre lande, i så fald skibe eller lign. CO 2 Lastbilschauffør er, arbejder tit forskellig tidspunkter på dagen, og det er et hårdt stressende og stillesiddende arbejde.
Teknologisk analyse: En af de største udfordringer, som krigsskibe har mødt gennem tiden var manglen på forsvar/beskyttelse for deres mandskab. Og idet at mænd og skibe var dyre, begyndte man at udforske hvordan at man kunne gøre skibene mere holdbare, I de mange første år var det bare forskrækkede brædder man brugte, og i enkelte tilfælde jerntæpper. Omkring industrialiseringen begyndte man så at lave skibe udelukkende af jern og stål, og omkring første og anden verdenskrig var man gået hen til panserskibene. Da behovet for at kunne dræbe ens modstandere før at man selv blev dræbt altid har været et hovedelement i krigsførelse, havde man langs med de nye pansere også udviklet nye ammunitionstyper og kanoner, hvilke gjorde at skibene bare blev endnu mere kraftfulde og endnu stærkere, og for at spare penge invisterede de største skibe kun i få store kanoner, i stedet for mange små kanoner som førhen. Eftersom at krigsskibe blev støre og hurtigere, stig efterspørgselen på erfarne søfartsnavigatører. Selv med værktøjer som kompasset osv. var det nødvendigt til at finde på alternative redskaber som ville gøre det nemmere at navigere til havs. Et af disse redskaber var radar som blev opfundet i det sene 19århunderede af Christian Hülsmeyer, den var i stand til at informere skibet hvis det var ved at sejle ind i noget som f.eks. et isbjerg. Sammen med radaren kom det også en anden opfindelse kaldet en Satellit som var ude i rummet og sendte informationer ned til radaren, artilleri og andre ting som en GPS. En GPS (Global Positioning System) var i stand til at fortælle en præcis hvor man befandt sig. Vurderingen i dag: Mange af de teknologier som blev skabt og udviklet krigsskibe, radioen og kommunikationssystemerne er især heller ingen undtagelse: Kommunikation: I anden verdenskrig udviklede man radaren til at kunne opdage fly og ubåde, radioen blev også mere og mere udviklet i løbet af den tid. Idet at man skulle bruge den til at kommunikere tværs over store områder. Man udviklede så senere i den kolde krig, GPS-systemer og satellitter, og radioen blev først omkring nyere tid, en del af hverdagen for mange normale mennesker. Radioen blev også brugt til rumprogrammet, og må nok også have inspireret opfinderne af internettet, da at de ville finde en måde at give informationer uden at det kunne læses. Militæret havde et lokalt datasystem, som internettet, men dette var begrænset til kun militæret. Senere delte de teknologien med universiteter rundt omkring, og senere var det tilgængeligt i hele verden. Radaren gjorde det muligt at se indkommende fartøjer eller missiler, dette gjorde det muligt at orienterer sig uden at realt se dem, militæret havde senere behov for at se hvor henne i
verdenen de befandt sig, derved opfandt de GPS (global position system) det blev så senere tilgængelig for civile, som skulle erstatte kortet i biler og skibe. Problemet er at GPS stadig afhænger af det amerikanske militær, så hvis de vil fjerne systemet eller kræve afgift, kunne det være vigtigt at finde en erstatning. Våbenudvikling Udviklingen af våben på krigsskibe i nyere tid er i konstant udvikling, hvor som nævnt overfor, krigsskibe er blevet næsten identiske på ildkraft og styrke, idet at et skib i dag kan affyre en missil, som ville smadre stort set alle andre skibe på første hug. Et krigsskib i dag, er beskyttet fra næsten alle fronter, luftvåben og ubåde, og kan føre krig mod andre skibe, idet at det var for dyrt at have mange forskellige skibe til mange forskellige funktioner. Og ved at gøre skibene mere uafhængig, ville de også selv kunne klare sig mod de fleste fjender. I dag bruges krigsskibe til indirekte krigsførelse, til missilsupport og missilskjold. De færreste nationer har en stor flåde i dag, pga. at det er meget dyrt. Ubåde er i dag meget vigtige, de er meget dominerende i havet i dag, de bruges bla. Som opbevaring til atomvåben og andet, hvis man skal fragte specielvåben fra det ene land til det andet bliver ubåden brugt, da de både bliver beskyttet af havet, og er fyldt med torpedoer som beskytter lasten. Man har i dag udviklet stealth ubåde som gør radaren næsten ubrugelige, da ubåden næsten er usynlig, dog kan skibe beskytte sig mod affyrende torpedoer.