Jakob Hertz. Havkajak. Atelier

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Jakob Hertz. Havkajak. Atelier"

Christian Andreasen
8 år siden
Visninger:

3 Jakob Hertz Havkajak Atelier

4 2005 For la get Ate li er, Almindingen 39, 2870 Dyssegård tlf , ISBN Tekst og billeder Jakob Hertz Om forfatteren Jakob Hertz, født 1967 Indehaver af outdoor virksomheden FarOut siden 1988, se Oprindeligt uddannet bygningssnedker, men har siden midten af firserne arbejdet med friluftsliv, friluftsudstyr og undervisning. Jakob har arbejdet som instruktør inden for havkajak, whitewaterkajak, klatring og telemarkskiløb siden midten af firserne og haft det som fuldtidsbeskæftigelse siden I 1986 fik han sin første kajak, et håndværkertilbud i form af en finérkajak med stofdæk. Den blev renoveret og blev en udmærket tur/havkajak. Senere er den dog skiftet talrige gange med diverse hav- og whitewaterkajakker. Gennem årene er det blevet til rigtig mange havkajakture i Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Italien, USA og Canada. Hans største fritidsinteresser er ud over havkajak: skiløb, klatring, mountainbike og whitewater - kajak. Særligt skiløb har han brugt rigtig meget tid på. Han var bl.a. den første, der stod på telemarkski ned fra toppen af Mont Blanc i Desuden er han flittig skribent og fotograf for forskellige medier om outdoor emner.

dk Oprindeligt uddannet bygningssnedker, men har siden midten af firserne arbejdet med friluftsliv, friluftsudstyr og undervisning.

5 INDHOLD Forord Havkajakken Materialer Ror Indstilling Pagajen/Padlen Bladet Skaftet Udstyr og påklædning Påklædning Spraydæk/overtræk Veste Øvrig beklædning Sikkerhedsudstyr Basis teknik Fremadtag Styretag Tilt Støttetag Sideforflyttelse Sikkerhed og entring Sikkerhed Entring Avancerede teknikker Rul/grønlændervending Highbrace/højt støttetag Draw og rudder Bølger og surf På tur Planlægning af turen Pakning af kajakken Navigation Sikkerhed på tur Træksystem Vigeregler Transport Turforslag Skader Mere information

........................................................19 Skaftet........................................................20 Udstyr og påklædning.............................................22 Påklædning.

6 Instruktion i Kattegat ud for Tisvilde en flot forårsdag. FORORD Danmarks sidste vildmark, sådan omtales de danske kyster ofte i havkajakkredse og med god grund. Det danske land er præget af kulturlandskaber, hvor både marker og skove er industrier, der skal give afkast, men vandet og kysten er i langt mindre grad påvirket af vores udnyttelse af ressourcerne. Det betyder, at vandet og kysten stadig kan give en oplevelse af den oprindelige natur, som den så ud, før vi kom til. Næsten som en rigtig vildmark. Da jeg i midten af 80 erne begyndte at padle havkajak, var vi ikke mange i Danmark, der vidste, hvad en havkajak var for en størrelse. I flere kajakklubber var der endda stor modstand mod disse kajakker, hvor man ikke faldt ud, hvis man kæntrede. Meget har ændret sig siden, og i dag knap 20 år senere, er padling i havkajak blevet meget udbredt. Jeg var ikke lang tid om at sige ja, da jeg blev opfordret til at skrive en instruktionsbog om havkajak. Dels fordi jeg i mit daglige arbejde som kajakinstruktør var klar over det store behov, der var for en dansk bog, dels at jeg allerede i nogen tid havde arbejdet på et undervisnings hæfte til brug på vores kurser. Der findes efterhånden en del litteratur om havkajak på engelsk. Det meste er desværre forholdsvis gammelt, og da der rent teknisk er sket en stor udvikling de senere år, kan meget af denne litteratur virke noget gammeldags. I dag er fokus rettet meget mod teknikker, der virker, hvor der er brug for det, uden risiko for skader. Inden for grønlændervendinger, har der f.eks. i mange år været en tendens til et stort element af opvisning, men ikke nødvendigvis noget der fungerede, når det virkelig gjaldt. Det har været meget vigtigt for mig, at denne bog tager udgangspunkt i moderne teknikker, som gør op med flere gamle holdninger, og som jeg ved virker i bølger og andre vanskeligere forhold. At lære og blive bedre er for mig en vigtig del af at sejle havkajak. Heldigvis bliver ingen for gode til stadig at kunne lære. Det er en dejlig oplevelse at mærke, man er blevet bedre til en teknik, eller man valgte rigtigt på baggrund af sin erfaring i en situation, der kunne være blevet kritisk. Det er også en meget stor tilfredsstillelse at undervise i kajak. Jeg har været så heldig at kunne gøre det til en væsentlig del af mit levebrød i mere end 10 år at introducere nye til sporten og lære gamle rotter mere om havkajak. Vi ses på vandet. 6

Det betyder, at vandet og kysten stadig kan give en oplevelse af den oprindelige natur, som den så ud, før vi kom til. Næsten som en rigtig vildmark.

7 HAVKAJAKKEN Den moderne havkajak er et meget alsidigt fartøj, som appellerer til en meget blandet skare af padlere med lige så forskellige mål og ambitioner. Oprindeligt var kajakken primært et fartøj til brug på havet. Den blev brugt til jagt og transport af fangsten eller eventuel flytning af boplads, men i dag er det de færreste af os, der bruger den til jagt eller som flyttebil. I dag bruger langt de fleste primært havkajakken til dagture ud fra kysten, eller kortere ture med en enkelt eller to overnatninger. Mange tager en gang i mellem også på længere ture, hvor der er behov for mere plads til bagage, mad og mere lejrudrustning. Eller måske er det leg i bølger, der trækker. Det stiller naturligvis forskellige krav til, hvad der vil være den optimale kajak til den enkelte, da ingen kajak vil være bedst til det hele. Vi er alle forskellige i højde og drøjde, smidighed, teknisk kunnen, hvordan vi prioriterer og så videre. Måske vil det være bedre at vælge en stabil kajak, hvis du vil bruge kajakken til jagt, fiskeri eller til mindre ture fra tid til anden og derfor ønsker en kajak, som er let at håndtere og ikke giver de store udfordringer på roligt vand (du vil sikkert alligevel ikke gå ud, hvis der er store bølger), mens en mere livlig og hurtigere kajak sikkert vil være bedre for dig, der bruger kajakken tit og gerne vil have den udfordring, det giver. Havkajakken udmærker sig ved at være et meget sødygtigt fartøj. Det betyder, at de fleste med lidt erfaring og det rigtige udstyr kan komme ud i kajakken hele året og næsten uanset vejret. Øverst er det en blæsende og regnfuld novemberdag ved Nordsjællands kyst og til venstre en stille og varm sommerdag ved Kullen. 7

Den blev brugt til jagt og transport af fangsten eller eventuel flytning af boplads, men i dag er det de færreste af os, der bruger den til jagt eller som flyttebil.

8 En af mine kajakker, som ud over at være den mest komfortable kajak, man kan forstille sig, også er rigtig god i bølger. Bemærk også den lange vandlinje der betyder, at den er overraskende hurtig i forhold til dens længde og bredde. Formen Formen på en havkajak er en meget kompleks sag, rigtig mange faktorer spiller ind på, hvordan kajakken opfører sig på vandet. Det kan derfor være endog meget svært at gennemskue hvilken form, der opfylder netop dine behov bedst muligt. Overordnet er det længde, bredde, faconen af stævn, midte og agterende, der er afgørende for en kajaks egenskaber. Disse egenskaber påvirkes dog i nogen grad af, hvordan den øvrige båd er udformet. Der er derfor kun sjældent tale om den samme facon, gennem hele bådenes længde, men derimod oftere om flere forskellige faconer, der kombineres til en kajak med netop de egenskaber, som konstruktøren vil prøve at opnå. Her vil jeg gennemgå et par af de mest fundamentale konstruktioner og de egenskaber, der typisk følger med. En bred, fladbundet og forholdsvis kort kajak vil generelt være let at have med at gøre på stille vand. Den vil være stabil, når den ligger fladt på vandet, og der skal meget til, før den kommer over balancepunktet og kæntrer. Den vil ofte også være ganske stabil, når man tilter (vipper) kajakken. Det kaldes for en god sekundær stabilitet. I stejle bølger som i brændingen vil den derimod være mere krævende at holde i balance end en smallere og mere rundbundet båd. Det skyldes, at den vil ligge fladt på vandet, så kajakken følger bølgerne i stedet for at forblive vandret og dermed i balance. Omvendt vil en bred og kort kajak, der for den erfarne padler måske kan virke lidt kedelig på stille vand, være rigtig sjov i bølger, da den flade bund betyder, at kajakken hurtigt kan komme op og plane på vandet ligesom et surfboard, og den korte længde giver væsentlig bedre muligheder for hurtig manøvrering. Det vil sige, at som grundregel vil en smal og mere rund kajak, være lettere at takle i bølger, (hvis du ikke skal manøvrere, men padle lige ud) men mere krævende på fladt vand. Men kan du padle i bølger, vil der nok ikke være noget problem med en lidt mere krævende båd på fladt vand. Længden og bredde af kajakken er ikke alene afgørende for, hvordan kajakken opfører sig på vandet. Flere faktorer spiller en ganske væsentlig rolle. For farten er længden af vandlinjen langt væsentligere end bådens totale længde. Her vil en lang vandlinje i forhold til bådens totallængde være hurtigere end en med en kort vandlinje (i forhold til totallængden). En kajak med en lang vandlinje vil dog have en tendens til at blive løftet mere ud af bølgerne og dermed give en noget mere urolig padling, når der er bølger, ligesom den også vil være mere tilbøjelig til at få vand ind over dækket end en kajak med kort vandlinje. En kort vandlinje vil give en mere manøvredygtig båd, der skærer sig godt igennem bølgerne, men også en båd, der lettere bliver slået ud af kurs. Det gælder særlig ved padling med 8

Formen Formen på en havkajak er en meget kompleks sag, rigtig mange faktorer spiller ind på, hvordan kajakken opfører sig på vandet.

Relaterede dokumenter

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med