Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø



Relaterede dokumenter
Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Praksis ved formidling af betaling mellem kunde og forsikringsmægler fra selskabers egenkapital

Forsikringsmæglervirksomhed. Markedsudvikling 2012

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

Markedsudvikling for forsikringsmæglervirksomhed i 2008

Påbud i medfør af 3 i bekendtgørelse om god skik for forsikringsmæglervirksomheder

Forsikringsmæglereformidling og aflønning efter de nye regler

NY LOV OM FORSIKRINGS FORMIDLING

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Påtale og påbud i forbindelse med information om gebyrer og omkostninger

Forsikringsmæglervirksomhed. Markedsudvikling 2013

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Den rejste kritik af forsikringsmæglerne består overordnet af fire punkter:

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

Vejledning til bekendtgørelse om forsikringsmæglervirksomheders og genforsikringsmæglervirksomheders årlige indberetninger

Ændringsforslag. til. Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling

Orientering om Finanstilsynets fortolkning af MiFID II s regler om provisionsbetalinger vedrørende porteføljeplejeordninger

Finanstilsynets undersøgelse af pensionsmægleres. brug af egne rådgivningsværktøjer

Forslag. Lov om ændring af lov om forsikringsformidling

IDD - Insurance Distribution Directive Informationsmøder 7. juni og 13. juni 2017

N O T A T O M M A R K E D S D I A L O G

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på og Lars Østergaard på

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

FORSLAG TIL LOV OM FINANSIELLE RÅDGIVERE

Omstillingsomkostninger. Advokat Henrik Holtse Gorrissen Federspiel

Supplerende undersøgelse. Pensionsmægleres og pensionsselskabers anvendelse af klientkonti

Politik til imødegåelse af interessekonflikter

Bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder forsikringsdistribution

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer1

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse 1)

Omstillingsomkostninger. Advokat Henrik Holtse Gorrissen Federspiel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsformidling (omarbejdning), KOM (2012) 360

VI SKABER TRYGHED OM DINE VISIONER

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Danica Traditionel

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

FORSIKRING. perspektiv september perspektiv. Ny lov om forsikringsformidling og god skik bekendtgørelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler

Høringssvar vedrørende forslag til lov om forsikringsformidling

Anmeldelse af teknisk grundlag m.v.

Brev vedrørende udbud af investeringsprodukter

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper i Traditionel

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

FINANSKONFERENCEN 6. APRIL Fremtidens udfordringer og muligheder for en stor institutionel investor

Vejledning til faggrupper

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Professionel rådgivning og sparring. Skaber værdi for din virksomhed

at Søderberg & Partners sikrer, at en pensionstager (CPR-kunde), der selv vælger investeringsfonde til sin pensionsopsparing, eksplicit

GAP Anvendelsesområde

Investorbeskyttelse. Resumé. Høringssvar. Finanstilsynet. Att.: Carsten Stege Rasmussen. Århusgade København Ø

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

Forsikring & Pensions svar på høring om udkast til bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og forskellige andre love

Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på

Forsikringsmæglervirksomheder. Markedsudvikling 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 16. november Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Politianmeldelse af Fyns Forsikrings Revision for overtrædelse af 4 i bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

Shared A/S INDKØBSPOLITIK. Fælles grundlag for indkøb

Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. 1)

Årsmødet 16. november 2006 Per Bremer Rasmussens indlæg

Bekendtgørelse om provisionsbetalinger 1

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)

Market intelligence i Vejdirektoratet. Adnan Khan, Markedsanalytiker

37 Redegørelse til investorerne i:

7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik

Dagsorden. for den ordinære generalforsamling i Investeringsforeningen MS Invest

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Betinget frivilligt købstilbud til aktionærerne i Danske Andelskassers Bank A/S

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej Fredericia

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

ÅOK og ÅOP i Norli Pension Livsforsikring A/S

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade København Ø.

Transkript:

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Øget åbenhed og gennemsigtighed i mæglerbranchen - Forsikring & Pensions forslag til ny kunde- og markedsinformation Finanstilsynet har i brev af 16. september 2011 opfordret Forsikring & Pension til at indsende forslag til informationskrav til mæglernes udbud. 1. Forsikring & Pension støtter Finanstilsynets forslag Finanstilsynet beskriver i brevet, at tilsynet agter at udnytte muligheden i lov om forsikringsformidling til at fastsætte regler om særlige oplysningsforpligtelser i forbindelse med udbuddet. Konkret lægger Finanstilsynet op til, at mæglere i udbuddet skal oplyse: i hvilket omfang det forventes, at mæglernes rådgivningsværktøj anvendes i den efterfølgende rådgivning og administration og efter hvilke kriterier de indkomne bud vil blive vurderet, herunder hvilken vægt anvendelsen af mæglerens værktøj tillægges. Forsikring & Pension byder Finanstilsynets tiltag velkommen og ser frem til nye udbudsregler til gavn for kunderne og markedets funktion. Reglerne kan bidrage til at sikre kunderne bedre indblik i mæglernes dobbeltroller. Desuden vil de nye regler bidrage til større gennemsigtighed og åbenhed i forhold til hele udbudsprocessen og for de deltagende selskaber i udbuddene. Øget åbenhed og gennemsigtighed bidrager til en effektiv konkurrence til gavn for kunderne. Pensionsbranchen har selv gennem en række initiativer skabt stor åbenhed og gennemsigtighed for kunderne bl.a. om omkostningsforhold. Forsikring & Pension har gode erfaringer med, at åbenhed og gennemsigtighed har gavnlig effekt på markedet til gavn for forbrugerne. Om resultatet tilvejebringes gennem regulering eller selvregulering er af mindre betydning, men selvregulering har en række fordele, fx i form af større fleksibilitet. Det vigtigste er dog, at kunderne får øget information fra mæglerne.

2. Forsikring & Pension ønsker øget åbenhed og gennemsigtighed Forsikring & Pension mener, at de oplysningskrav til udbuddet, som Finanstilsynet foreslår, ikke er tilstrækkelige til at sikre åbenhed og gennemsigtighed i mæglerbranchen. Mæglermarkedet er i dag meget uigennemsigtigt. Det gælder både i forhold til: firmakunderne den enkelte slutkunde kun relevant i firmapensionsordninger, hvor der menes den enkelte ansat med en firmapensionsordning udbudsmaterialet til deltagende forsikringsselskaber markedsinformation Forsikring & Pension mener, at uvildige forsikringsmæglere kan bidrage til at skabe effektive forsikringsmarkeder bl.a. gennem styrket konkurrence og produktudvikling. Mæglerne er desuden en vigtig distributionskanal for forsikringsog pensionsselskaberne. Men de gældende regler, og måden de administreres på, sikrer desværre ikke effektivt, at mæglerne er uvildige. Reglerne sikrer heller ikke kunderne og markedet tilstrækkelig åbenhed og gennemsigtighed om centrale parametre. Forsikring & Pension oplever overordnet fem udfordringer: Provisionsforbuddet yder i praksis ikke tilstrækkelig kundebeskyttelse. Det skyldes muligheden for, at mæglernes ydelser i praksis finansieres af forsikringsselskaberne. Praksis med egenkapitaltilskud slører gennemsigtigheden og kundernes bevidsthed om prisen for mæglerydelser. Kunderne får ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne gennemskue, om mæglerne har egeninteresser i kundens valg af selskab i forbindelse med et udbud. Det er ikke tydeligt for kunderne, hvornår mægleren alene er rådgiver, og hvornår mægler er i direkte konkurrence med selskaber, om at varetage den løbende rådgivning og servicering af ordninger. Det er ikke tydeligt for kunderne, at en mægler kan virke som mægler i én situation og som agent i en anden situation overfor samme kunde. Det er særligt aktuelt på skadesforsikringsmarkedet, og forekommer på trods af kravet om, at agent- og mæglervirksomhed skal udøves i selvstændige juridiske enheder og at navnene ikke må kunne forveksles. Manglende markedsinformation betyder, at mæglermarkedet er uigennemsigtigt. Det er ikke muligt at bedømme markedet ud fra almindeligt ankerkendte konkurrenceparametre. Det er ikke muligt at få indblik i incitamentsstrukturer og dynamikkerne på markedet. Mæglerne fremstår ofte overfor kunderne som uvildige og "kundens mand". Uvildighed er en forudsætning for, at mæglerrollen kan virke effektiviserende for markedet til gavn for kunderne. Men i dag er der ingen sikkerhed for, at kunden kan gennemskue, om mægler i realiteten er uvildig. Forsikring & Pension er af den opfattelse, at øget åbenhed og gennemsigtighed på mæglermarkedet, kan imødegå disse udfordringer og være med til at sikre: Side 2

bedre varetagelse af forbrugernes interesser velfungerende markeder styrket konkurrence Pensionsbranchen har gennem de senere år skabt åbenhed og gennemsigtighed for pensionskunderne gennem en række initiativer, herunder fuld synlighed af omkostningerne forbundet med kundeforholdet. Det er sket ud fra et princip om, at kunderne skal vide, hvad de betaler, og hvad de betaler for. Disse principper er helt fundamentale og vil også virke til gavn for kunderne, når en mægler er involveret. Derudover er der regulerings- og tilsynsmæssigt stor åbenhed om forsikringsog pensionsselskabernes økonomi. Det sikres gennem omfattende regulering af kravene til markedsinformation og gennem indrapporteringskrav samt tilsynsmyndighedernes systematiske markedsovervågning. Det resulterer bl.a. i Finanstilsynets offentliggørelse af detaljerede halvårlige rapporter om markedernes udvikling, selskabernes indtjening m.v. Da forsikrings- og pensionsselskaberne i en række situationer er i direkte konkurrence med mæglerne om at sælge produkter, rådgive og servicere kunderne, fordrer en effektiv konkurrence, at der skabes samme markedsinformation om forsikringsmæglerbranchen. Det betyder ikke nødvendigvis identiske regler, men det kræver, at et tilsvarende niveau af forbrugebeskyttelse og offentlighed om mæglerbranchens forhold sikres. Ansvaret for informationsopgaven må løftes af mæglerne. Det er mægleren, der kender omkostninger, finansiering og indtjening ved mæglerens aktiviteter. For så vidt angår øget markedsinformation må myndighederne påtage sig en del af ansvaret og tilvejebringe offentligheden gennemsigtig gennem offentliggørelse af markedsinformation. 3. Forsikring & Pensions forslag til øget åbenhed og gennemsigtighed for mæglerne Forsikring & Pension mener, at åbenhed og gennemsigtighed for mæglerne skal opnås igennem: kundeinformation om mæglerens omkostninger åbenhed og gennemsigtighed i udbudsprocessen øget offentlighed og markedstransparens i mæglerbranchen I det følgende redegør Forsikring & Pension mere detaljeret for disse tre forslag. 3.1. Kundeinformation om mæglerens omkostninger Det skal være tydeligt for både firmakunden og den enkelte slutkunde: hvad mæglerens ydelser består i hvad ydelserne koster og hvem der betaler for ydelserne Det kræver, at både firmakunden og slutkunden får oplysninger om både omkostninger ved aftaleindgåelse og årligt (eller løbende) om de løbende omkostninger til mægleren. Side 3 Forslag 1 - Oplysninger ved aftaleindgåelse

Det følger af 14, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at følgende skal fremgå af samarbejdsaftalen mellem kunden og mægleren: hvilke ydelser mægleren skal levere, hvad kunden (firmakunden henholdsvis slutkunden) skal betale mægleren for etableringen af ordningen eller en rammeaftale og hvad kunden (firmakunden henholdsvis slutkunden) skal betale for eventuelle øvrige ydelser i det første år. Forsikring & Pension mener, at de nuværende regler i utilstrækkelig grad sikrer et overskueligt og fuldstændigt billede af omkostninger ved at benytte mægleren. Mæglerne bør i forbindelse med aftaleindgåelse oplyse følgende: beløb som firmakunden skal betale mægleren for fx etablerings- og løbende omkostninger beløb som skal opkræves fra de enkelte slutkunder for fx etablerings- og løbende omkostninger til mægleren alle former for betalinger fra 3. part til mægleren i forbindelse med placering af ordningen, fx fra kapitalforvaltere størrelsen af eventuelt egenkapitaltilskud fra forsikringsselskabet til kundens udgifter til mægleren. Oplysningerne skal gives ved indgåelse af samarbejdsaftalen mellem firmakunden og mægleren. For at sikre gennemskuelighed og sammenlignelighed er det vigtigt, at oplysningerne opdeles, så både firmakunden og slutkunden tydeligt kan se omkostningerne for henholdsvis: udbuddet og afledte supplerende ydelser i form af den løbende administration, rådgivning og eventuel kapitalforvaltning. Disse informationer vil sikre, at firmakunden har mulighed for at gennemskue, om mæglerens pris for henholdsvis udbuddet og for de supplerende ydelser er konkurrencedygtig. For de supplerende ydelser er det også relevant for firmakunden at kunne vurdere, om mægleren er konkurrencedygtig i forhold til pensionsselskaberne, som tilbyder samme ydelser. For så vidt angår informationen til firmakunder i firmapensionsordninger skal oplysningerne gives på aggregeret niveau. Dvs. oplysningerne skal angives samlet for hele ordningen, herunder de samlede betalinger fra slutkunderne til mægleren. Slutkunden skal både have oplysninger om omkostninger, der opkræves hos den enkelte og aggregeret for hele ordningen. Forslag 2 Løbende oplysninger Det følger af 14, stk. 2, i lov om forsikringsformidling, at mægleren en gang årligt skal meddele kunden: Side 4 størrelsen af de samlede omkostninger, der har været forbundet med at anvende mægleren i det pågældende år samt

størrelsen af ethvert vederlag, som mægleren har modtaget fra tredjemand i forbindelse med kundeforholdet. Forsikring & Pension oplever dog uanset de nuværende regler, at firmakunden og slutkunden ikke altid får et overskueligt og fuldstændigt billede af omkostninger ved at benytte mægleren. Mæglerne bør derfor årligt 1 oplyse om: beløb som firmakunden har betalt mægleren for fx udbud, implementering af ordning og rådgivning, markedsføring mv. beløb som er blevet opkrævet fra og betalt af de enkelte slutkunder fx etablerings- og løbende omkostninger til mægleren. alle former af betalinger fra 3. part til mægleren, fx fra kapitalforvaltere størrelsen af eventuelle egenkapitaltilskud eller rabatter fra forsikringsselskabet til kundens udgifter til mægleren Oplysningerne skal gives i kr/øre og bagudrettet, så det bliver de faktiske omkostninger, der afspejles. I det omfang det er relevant, bør oplysningerne opdeles, så kunden kan se omkostningerne for henholdsvis: udbuddet og afledte supplerende ydelser i form af den løbende administration, rådgivning og eventuel kapitalforvaltning. Oplysningerne bør gives både til firmakunden og til de enkelte slutkunder. Firmakunder skal have oplysningerne på aggregeret niveau. Slutkunderne skal have oplysninger både på aggregeret niveau for hele ordningen og på en måde, så den enkelte slutkundes egenbetaling til mægleren er tydelig. Der bør udarbejdes et ÅOK/ÅOP for mæglernes omkostninger efter samme principper som pensionsselskabernes ÅOK/ÅOP. 3.2. Udbudsregler krav om åbenhed og gennemsigtighed i udbuddet Mere og bedre kundeinformation er ikke tilstrækkeligt til at sikre lige konkurrence på fair vilkår i udbuddet. Det er også nødvendigt med effektive regler og åbenhed i udbudsprocessen. Dermed skabes der grundlag for stærk konkurrence til gavn for markedseffektiviteten og dermed til gavn for kunderne. Forsikring & Pension mener, at følgende som minimum skal sikres gennem nye udbudsregler: I forhold til udbudsprocessen: 1. lige information til alle deltagende selskaber 2. åbenhed om begrundelse for valg af leverandør Side 5 1 Alternativt bør oplysningerne løbende stilles til rådighed for kunden.

I forhold til oplysninger i udbudsmaterialet: 3. fokus på kundens prioriteringer 4. åbenhed om mulighed for direkte betjening De enkelte forslag gennemgås mere detaljeret nedenfor. EU-udbudsreglerne gælder som bekendt for offentlige udbud. Der er inspiration at hente i forbindelse med mæglernes udbud for så vidt angår de bagvedliggende principper og formål med udbudsreglerne. Forslag 1 - Lige information til alle deltagende selskaber Åben og fair konkurrence giver kunderne de bedste ordninger til den laveste pris. Konkurrence på lige vilkår blandt forsikringsselskaberne kræver, at alle selskaber, der deltager i et udbud, har adgang til samme oplysninger. Det er en forudsætning for, at udbud skaber effektiv og stærk konkurrence til gavn for kunderne. Der bør gælde et ligebehandlingsprincip, hvorefter de deltagende selskaber i udbuddet skal have udbudsmaterialet tilsendt i samme form og med samme indhold. Det gælder også eventuelle supplerende oplysninger og svar på spørgsmål, stillet i en indledende spørgerunde. Forsikring & Pension støtter, at der stilles krav herom i udbudsregler for mæglere. Forslag 2 - Åbenhed om begrundelse for valg af leverandør Åbenhed om begrundelse for valg af leverandør vil give kunderne bedre forsikrings- og pensionstilbud. Konkurrencen skærpes, når der er åbenhed om begrundelsen for valg af leverandør. Der bør derfor være større åbenhed for de deltagende selskaber om, hvem der har deltaget i en udbudsrunde og om begrundelsen for henholdsvis valg og afslag. Åbenhed og gennemsigtighed om deltagere i udbud og begrundelsen for valget af leverandør vil desuden øge gennemsigtigheden af, at mæglerens vurdering sker på fair vilkår. Det kan dokumentere, at mæglers egeninteresser ikke har været afgørende for valget. Dette princip gælder også for offentligt udbud. Forsikring & Pension foreslår derfor, at der stilles krav om, at mæglerne informerer de deltagende selskaber om: hvem der deltager i udbuddet begrundelser for henholdsvis valg og afslag af tilbud Forslag 3 - Fokus på kundens prioriteringer Større åbenhed i udbudsmaterialet om kundens behov og prioriteringer vil skabe bedre bud fra de deltagende selskaber og større sikkerhed for, at kundens ønsker imødekommes. Samtidig vil det bidrage til at sikre, at mægleren reelt er uafhængig og, at vurderingen af buddene sker på fair vilkår. Side 6

På det offentlige område skal det af udbudsmaterialet fremgå, hvilke kriterier ordregiveren vil anvende ved valget af de indkomne bud. Kriterierne skal så vidt muligt anføres i den rækkefølge, de tillægges vægt. Forsikring & Pension støtter, at der stilles tilsvarende krav til mæglernes udbudsmateriale. Vi støtter som indledningsvist nævnt Finanstilsynets forslag om, at mægler i udbudsmaterialet skal oplyse: efter hvilke kriterier de indkomne bud vil blive vurderet, herunder hvilken vægt anvendelsen af mæglernes rådgivnings- eller investeringsværktøj tillægges i hvilket omfang det forventes, at mæglerens rådgivningsværktøj anvendes i den efterfølgende rådgivning og administration. Det er afgørende, at betydningen af rådgivningsværktøj eller investeringsprodukterne, som mægleren har interesser i, bliver synliggjort i udbudsmaterialet. Forsikring & Pension støtter i øvrigt, at kravet om angivelsen af vigtighed af de enkelte kriterier skal gælde generelt og ikke kun med hensyn til mæglerens rådgivningsværktøj. Forslag 4 - Åbenhed om mulighed for direkte betjening Det er et faktum, at mæglere og pensionsselskaber er i direkte konkurrence på nogle områder. Det er eksempelvis aktuelt i forhold til den løbende administration og rådgivning af en ordning og i forhold til kapitalforvaltningen. Sammenblandingen af mæglerens roller som leverandør og rådgiver er ikke forenelig med uvildighed. For at markedet kan fungere optimalt og effektivt, kræver det åbenhed og gennemsigtighed for kunderne om muligheden for valg mellem udbyderne af de pågældende ydelser på markedet. Det mener Forsikring & Pension ikke altid er tilfældet i dag. Det er oplevelsen, at kunderne ikke altid er klar over, at mæglerne kan have dobbeltroller i forhold til kunden: dels en rolle som rådgiver om valg af pensionsleverandør og dels en rolle som serviceudbyder af ydelser i konkurrence med mange af pensionsselskaberne. Forsikring & Pension støtter derfor et krav om, at det tydeligt skal fremgå af udbudsmaterialet, hvis kunden har valgt, at mægleren skal stå for eksempelvis administrationen. Kunden skal endvidere gøres opmærksom på, at de deltagende selskaber ofte også kan tilbyde at stå for den løbende administration af ordningen. 3.3. Øget offentlighed og markedstransparens i mæglerbranchen Forsikring & Pension mener også, at øget åbenhed om markedsforholdene i mæglerbranchen i forhold til offentligheden generelt vil have en gavnlig effekt på markedet. Side 7

Manglende markedsinformation betyder, at mæglermarkedet i dag er uigennemsigtigt. Det er ikke muligt at bedømme forholdene ud fra almindelig ankerkendte konkurrenceparametre. Det er ikke muligt at få indblik i incitamentsstrukturer og dynamikkerne på markedet. Det er et problem i forhold til konkurrenceovervågningen af markedet. Samtidig umuliggør den manglende gennemsigtighed, at markedet og dermed forbrugerne kan få indblik i, hvorvidt mæglerne i praksis er uvildige. Den øgede offentlighed og markedstransparens på mæglermarkedet skal ske ved offentliggørelse af: 1. generel markedsinformation skal sikre indblik og konkurrenceovervågning 2. anden markedsinformation - skal sikre uvildigheden. Der redegøres nærmere for de to nedenfor. Markedsinformation skal indsamles og offentliggøres Af Finanstilsynets strategi "Tilsyn med kant" fremgår det, at det er tilsynets opgave at skabe tillid til de finansielle virksomheder og markeder. Åbenhed og gennemsigtighed er nøgleord, når det drejer sig om at skabe tillid hos kunderne og investorerne. Forsikring & Pension ønsker samme niveau af offentlighed på mæglermarkedet, som Finanstilsynet tilvejebringer på forsikrings- og pensionsmarkedet gennem indsamling og bearbejdning af information og offentliggørelse af centrale nøgleparametre og markedsanalyser. Forsikring & Pension er naturligvis bekendt med, at Finanstilsynet allerede i dag indsamler visse oplysninger om forsikringsmæglerne. Og at der årligt offentliggøres en rapport om markedsudviklingen for forsikringsmæglervirksomheder. Det må imidlertid konstateres, at der hverken er oplysninger i indberetningerne eller rapporten om balanceudvikling, resultat/fortjeneste eller omkostninger. Desuden er markedssegmenteringen meget overordnet. Det er derfor ikke muligt at vurdere hverken markeds- eller konkurrenceforhold på baggrund af oplysningerne. Forsikring & Pensions forslag til forbedring af markedsinformationen gennemgås nedenfor. Forslag 1 - Generel markedsinformation skal sikre indblik Der skal tilvejebringes markedsinformationer, der giver offentligheden et samlet overblik over markedsforholdene i mæglerbranchen. Øget offentlighed om markedsforholdene vil muliggøre konkurrenceovervågning. Det vil bidrage til en fri og effektiv konkurrence til gavn for forbrugerne og hele markedet. Følgende oplysninger bør offentliggøres om mæglerbranchen for at sikre gennemsigtigheden: egenkapitalforhold og forrentning indtjening omkostninger Side 8

aflønningsforhold antal ansatte I nedenstående tabel 1 er vist en oversigt over de oplysninger, som Finanstilsynet i dag indsamler fra mæglere og fra pensionsselskaber. Det fremgår, hvilke yderligere oplysninger der bør indsamles for at muliggøre belysning af markedsog konkurrenceforhold på mæglermarkedet. Tabel 1. Tilgængelige oplysninger om mæglermarkedet Relevant vedr. forsikringsmæglere for: Indberettes for Åbenhed og Konkurren- Forsikringsmæglere pensionsselskaber gennemsigtigheceovervågning Indtægter/udgifter fordelt kun efter - efter forsikringsklasse på forretningssegment kundetype Ja Ja Resultatopgørelse + Ja Ja Balance Nej Nej Egenkapital + Nej Ja Nøgletal om indtjening, omkostninger mv. + Ja Ja Detaljeret beskrivelse af aktivernes placering og afkast Nej Nej Følsomhedsoplysninger om risikoscenarier Nej Nej Information om aflønning af personale + Nej Ja Information om skyggekonto Nej Nej Note: De med " " markerede oplysninger indberettes og offentliggøres allerede i dag. "+" bør indberettes. Forslag 2 - Anden markedsinformation - skal sikre uvildigheden Forsikring & Pension mener også, at der er behov for mere åbenhed og mere markedsinformation om fordelingen af ordninger blandt forsikringsselskaber som følge af forsikringsformidlingen. Formålet er at sikre, at mæglernes vurderinger af pensionsselskaber og produkterne sker på et sagligt og objektivt grundlag. Der er derfor brug for indblik i placeringen af ordninger mv. Denne åbenhed skal synliggøre, om mægleren har egeninteresser i kundens valg af pensionsselskab. Det følger som bekendt af reglerne for forsikringsformidling, at mæglerne skal være uafhængige. Mæglerne er underlagt Finanstilsynets adfærdstilsyn. Forsikring & Pension foreslår, at dette tilsyn optrappes og suppleres med øget markedsdisciplin gennem øget offentliggørelse af relevant information. Forsikring & Pension forslår, at følgende informationer skal indsamles, bearbejdes og offentliggøres af Finanstilsynet: For markedet aggregeret: Antal ordninger og antal præmiekroner mæglerne på baggrund af udbud har placeret i forsikrings- og pensionsselskaberne. Side 9

Mæglerens indtjening fordelt på ordninger, der er mæglerbetjent henholdsvis direkte betjent. For den enkelte mægler: Hvilke forsikringsselskaber, der har deltaget i mæglerens udbud. Hvis mæglerne har placeret en stor del af sine udbud (eksempelvis ¼) af sine udbud hos et bestemt selskab, skal oplysningerne offentliggøres, så det synliggøres, at der kan være en særlig relation mellem en mægler og et selskab. Oplysning om den enkelte mæglers fortjeneste fordelt på henholdsvis udbudsforretning og på afledte supplerende ydelser som administration, rådgivning og kapitalforvaltning. Formålet er, at markedet dermed kan medvirke til at overvåge og sikre mæglernes uvildighed. Oplysningerne vil øge konkurrencen, og det vil være muligt at vise de samlede omkostninger for en kunde. Som et sidste element, der skal sikre åbenhed om mæglerens mulige egeninteresse, foreslår Forsikring & Pension krav om information om ejerandele og koncerntilhørsforhold. For at gavne den generelle gennemsigtighed på mæglermarkedet, bør mæglerne klart og tydeligt informere om: ejerinteresser i forhold til øvrige virksomheder, herunder til kapitalforvaltningsselskaber, konsulentvirksomheder og i forhold til forsikringsselskaber mæglervirksomhedens ejerkreds og selskabskonstruktion, herunder sammenhæng til moderselskaber, søstre og døtre. Oplysningerne bør som et minimum fremgå af mæglerens hjemmeside eller på anden måde gøres tilgængelig. **** Forsikring & Pension ser frem til at drøfte, hvordan forslagene kan gennemføres. Vi står naturligvis til rådighed, skulle Finanstilsynet have spørgsmål hertil. Med venlig hilsen Carsten Andersen Side 10