Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Transkript

1 BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet. Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Efterfølgende beskrives indholdet af Udbudsportalen i KL s potentialeafklaringsprodukt. Endeligt behandles en række strategiske forhold, som har betydning for hvad potentialeafklaringen konkret skal indeholde for så vidt angår Struer Kommune. Besvarelsen af de spørgsmål, der stilles under behandlingen af de strategiske forhold, danner med andre ord grundlag for afgrænsningen af potentialeafklaringen. Den 30. januar 2013 Jnr 0 0 Sagsid Ref TRK trk@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Konkret skal den politiske drøftelse munde ud i en afklaring af følgende: Skal kommunen fortsætte som leverandør? Hvor mange leverandører ønskes? Hvilke ydelser skal være indeholdt? Skal fritvalgsbeviser benyttes? Hvilke emner skal potentialeafklaringen behandle? De ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet forventes ændret ved udgangen af 1. kvartal I forhold til det frie valg er der ingen ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er

2 visiteret til praktisk hjælp, personlige pleje og madservice i eget hjem ( 83 i serviceloven). Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum to leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene. De ny regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Tilbudsloven og Udbudsdirektivet) og/eller ved udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne. Lovforslaget følger af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget indgår i Finansloven for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. Kommunen kan også med hjemmel i de ny regler fortsætte med godkendelsesmodellen, som den anvender i dag. Men hverken en fortsat brug af godkendelsesmodellen eller udstedelse af fritvalgsbeviser som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg vil frigive det potentiale, der forventes at være. Potentialeafklaringens rammer og indhold Udbudsportalen i KL driver frem til midten af 2013 et projekt, der har til formål at sikre en politisk forankring og et strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse i kommunerne. Projektet er finansieret af globaliseringsmidler. Indenfor projektets rammer tilbyder Udbudsportalen i KL gratis assistance til en afklaring af, hvad de kommende regler for frit valg og udbud på ældreområdet har af potentialer. Struer Kommune har takket ja til den gratis assistance og det er aftalt, at der udarbejdes en potentialeafklaring i løbet af første halvår Potentialeafklaringen omhandler potentialet for kommunen i at tilvejebringe det frie valg gennem udbud eventuelt kombineret med udstedelsen af frivalgsbeviser. Potentialeafklaringen omhandler således ikke kommunens fortsatte brug af en godkendelsesmodel og heller ikke udstedelsen af fritvalgsbeviser i en form, hvor borgerens frie valg udelukkende tilvejebringes gennem fritvalgsbeviser. 2

3 Som udgangspunkt vil potentialeafklaringen sætte fokus på og behandle 4 emner: 1. Organisering Med udgangspunkt i kommunens organisering af ældreområdet drøftes bl.a. følgende spørgsmål: Er det sandsynligt, at der kan opnås en mere effektiv opgaveløsning ved en anden organisering? Hvilke konkrete andre muligheder er der for organisering, givet lovgivningen? Hvordan fastholdes nok viden til at sikre kvaliteten og forsyningssikkerheden? 2. Markedsanalyse Der sættes fokus på de konkrete markedsforhold: Er der nok leverandører til at opnå en konkurrencesituation ved et udbud? Vil udbuddet være tilstrækkelig interessant til at tiltrække ny virksomheder og dermed danne et marked? Kan et bud fra kommunens egne folk være med til at skabe det fornødne konkurrencepres? 3. Virksomhedsoverdragelse Her drøftes bl.a. om personalesituationen muliggør en konkurrenceudsættelse. Nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret er: Hvordan sikres det, at kommunen inden for rammerne af virksomhedsoverdragelsesloven finder den mest optimale løsning for medarbejderne (og de nuværende aktiver) ved en udlicitering? Hvilke udfordringer kan der dukke op undervejs og hvordan kan de tackles? 4. Økonomi For så vidt angår hjemmeplejen belyses følgende: Timepriser, privat leverandørandel, antal godkendte leverandører samt fordeling af visiterede timer på personlig pleje i hverdagstimer, aften/nat og weekenden Andel borgere, der modtager hjemmesygeplejeydelser fra henholdsvis kommunens sygeplejersker og hjemmeplejens personale I forhold til plejecentrene behandles følgende: Størrelse på plejecentre, pladstyper (plejetyngde, kompleksitet), personalesammensætning, normering, geografisk placering 3

4 Evt. beregning af pladspris mest relevant i forbindelse med kontrolbud og dermed først i en eventuel udbudsproces Potentialeafklaringen vil være indeholdt en konkret anbefaling i forhold til spørgsmålet, om der forventes at være et potentiale ved at udbyde ældreområdet, eller dele heraf. Det endelige indhold i og de endelige rammer for potentialeafklaringen vil blive aftalt af Struer Kommune og Udbudsportalen i KL i fællesskab, jfr. bl.a. dette notat. Afgrænsning af potentialeafklaringen Det er væsentligt at potentialeafklaringen har det rette fokus, hvormed Struer Kommune kan benytte den målrettet i det videre arbejde med udbud på ældreområdet. Nedenfor gennemgås en række strategiske forhold dels i relation til tilrettelæggelsen af udbuddet, dels i relation til potentialeafklarings emner. Det er hensigten, at kommunalbestyrelsens drøftelser, i særdeleshed konklusioner, i henhold til de strategiske forhold danner udgangspunkt for udarbejdelsen af potentialeafklaringen. Tilrettelæggelsen af udbuddet Tilvejebringelsen af det frie valg ved brug af udbud kan gå mange veje, fordi kommunen kan vælge en række forskellige måder at tilrettelægge udbuddet på. Kommunens egen rolle, antallet af leverandører, sammensætningen af ydelser samt brugen af fritvalgsbeviser spiller en rolle i tilrettelæggelsen af udbuddet, jfr. nedenstående. Skal kommunen fortsætte som leverandør? Med de nye regler ophæves særreglerne for udbud på ældreområdet. Det betyder, at kommunen kan vælge at stå uden for udbuddet og dermed være sikker på, at fortsætte som leverandør. Denne lempelse er skelsættende for mange kommuners vedkommende i forhold til at være motiveret for at anvende udbud i tilvejebringelsen af det frie valg. For når kommunen kan fortsætte som leverandør er der sikkerhed i forsyningen og samtidig sikres det at viden om området fastholdes i kommunen. 4

5 Afhængig af kommunestørrelse, leverandørstørrelse, -antal mv. er det ikke sikkert, at det er nødvendigt at opretholde en kommunal leverandør for at have forsyningssikkerhed. I øvrigt kan der argumenteres for at fastholdelsen af viden er sikret i og med at myndighedsdelen stadig er forankret i kommunen. Endelig skal det bemærkes, at bibeholdelse af kommunal leverandør er ensbetydende med at en del af ældreplejen ikke har været konkurrenceudsat og dermed udsat for priskonkurrence. Hvor mange leverandører ønskes? Med de ny regler kan kommunen frit beslutte, hvor mange leverandører, der skal udvælges. Erfaringerne fra godkendelsesordningen er, at administrationen øges betydeligt med antallet af leverandører, hvorfor det formentligt vil være kærkomment at ikke alle potentielle og interesserede leverandører nærmest per automatik bliver leverandører til kommunen. Der er ikke et entydigt svar på, hvor mange leverandører det er optimalt at have i spil. Det frie valg fordrer mindst 2 leverandører og af hensyn til forsyningssikkerhed kan det være hensigtsmæssigt med flere end det specifikt, hvis der er tale om en stor eller større kommune. Imidlertid bør udgifterne til administration dog også spille ind på valget. Som udgangspunkt kan man argumentere for, at des friere valg der søges skabt, des dyrere bliver det også. Borgernes mulighed for at vælge mellem flere leverandører vil mindske de private leverandørers sikkerhed for kundegrundlaget, hvilket vil afspejle sig i prisen. Hvilke ydelser skal være indeholdt? Kommunen kan med de ny regler frit beslutte, hvilke ydelser, der skal indgå i udbuddet. Det betyder, at der kan bundles, dvs. at praktisk hjælp, personlig pleje og madservice kan udbydes samlet, hvilket formentlig bevirker at der opnås stordriftsfordele. Man kan imidlertid også argumentere for fordele i at holde enkelte ydelser, fx madservice, ude fra et udbud af selve ældreplejen. Madservice fordrer selvsagt nogle andre kompetencer hos leverandøren end fx personlig pleje, hvilket kan tale for at stordriftsfordelene forsøges indhentet på anden vis for så vidt angår madservice. Eksempelvis kan der laves et samlet udbud af madservice på ældreområdet og madservice i kommunen i øvrigt. 5

6 Et andet opmærksomhedspunkt er sygeplejeplejeydelser, træning og andre tilstødende ydelser, dvs. ydelser der ikke hører under Servicelovens 83, men som leveres til samme borgergruppe. Erfaringerne i nogle kommuner er, at der kan være udfordringer i at etablere et godt samarbejde mellem sygeplejen og det personale, der leverer personlig pleje og praktisk hjælp i særdeleshed når sidstnævnte leveres af private leverandører. Udfordringerne kan formentlig løses ved at gøre sygeplejen mv. en del af udbuddet af ældreplejen. Alternativt anbefales det, at udbuddet tilrettelægges således at der tages hånd om samarbejdsdelen. Endelig skal det bemærkes at inddragelse af et eller flere plejecentre i udbuddet, vil det give den private leverandør et sikkert kundegrundlag, der bevirker at prisen på hjemmeplejeydelserne skærpes. Skal fritvalgsbeviser benyttes? Med et fritvalgsbevis i hånden, skal borgeren selv tilvejebringe det frie valg. Konkret betyder dette at borgeren vælger en virksomhed til at levere de ydelser, som han/hun er visiteret til. Der kan knytte sig en række udfordringer af økonomisk og styringsmæssig karakter til anvendelsen af fritvalgsbeviser. Eksempelvis kan det være en tung administrativ byrde at tilse virksomhederne. Fritvalgsbeviser kan imidlertid sagtens fungere som et supplement til brugen af udbud, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at øge borgernes valgfrihed fx inden for praktisk hjælp, eksempelvis indkøb. Hvilke emner skal potentialeafklaringen behandle? Ud over en fokusering i relation til tilrettelæggelsen af udbuddet, skal der tages stilling til om potentialeafklaringens rammer og indhold skal være som beskrevet ovenfor. Som nævnt i forbindelse med fremstillingen skal de valgte emner organisering, markedsanalyse, virksomhedsoverdragelse og økonomi forstås som et forslag, der er åben for justeringer. Såfremt Struer Kommune eksempelvis føler sig godt rustet i forhold til at få afdækket de udfordringer en virksomhedsoverdragelse kan føre med sig fra eget hold, vil det være unødvendigt at tillægge dette emne vægt i potentialeafklaringen. Omvendt kan det være at et emne af historiske, lokalpolitiske, strategiske eller lignende årsager kræver særlig fokus fx markedsforholdene. 6