Vejledning REVALIDERING. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser



Relaterede dokumenter
Bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om revalidering. Almindelige bemærkninger

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Reglerne på det sociale område

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af yy 2006 om arbejdsmarkedsydelse

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 30. juni 2016 om førtidspension. Kapitel 1 Arbejdsevne

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

Notat om nye revalideringsbestemmelser

Lov om aktiv socialpolitik

Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Bjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Betingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Er sygdom et privat anliggende?

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Forskellige regler før og efter 1. januar 2013

4. Er der nogle lovkrav el. lign. til hvor hurtigt man skal behandle en sådan sag?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 1 / 8

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Udkast til. Bekendtgørelse om fleksjob

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Information til sygemeldte

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Frister for afgørelser på Beskæftigelsesområdet

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Kommunens rådgivningsforpligtelse

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Reform af førtidspension og fleksjob

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering (For)revalidering - antal. Aktuelle tal.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016

Oversigtsskema 1. kvartal Lovgivning Antal sager Afviste Hjemvisning Ændring Ophævelse Stadfæstelse DPL (sygedagpenge)

Revalidering og Handicaptillæg

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16

Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse

Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

18. september 2006 EM 2006/034. Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx xx om offentlig hjælp

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Handicappedes muligheder for undervisning, uddannelse og arbejde i dag samt barrierer herfor

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Aftale om justering af fleksjobordningen

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Førtidspension 18 år og opefter

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

Transkript:

Vejledning om REVALIDERING Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Indhold Bilag... 2 1. Lovhjemmel og definitioner... 4 1.1 Lovhjemmel... 4 1.2 Definitioner... 4 1.3 Ansøgning... 6 2. Betingelser og sagsbehandling... 7 2.1 Personkreds... 7 2.2 Betingelser... 7 2.3 Oplysninger til brug for afgørelsen... 8 2.2.1 Sociale forhold... 8 2.2.2 Helbredsmæssige forhold... 9 2.2.3 Erhvervsmæssige forhold... 9 3. Afklaringsperiode... 10 4. Revalidering og revalideringsplan... 11 4.1 Revalidering... 11 4.2 Virksomhedsrevalidering... 11 4.3 Revalideringsplan... 12 4.3.1 Varighed... 13 4.3.2 Støtte og opfølgning... 14 5. Økonomisk hjælp under revalidering... 15 5.1 Revalideringsydelse... 15 5.2 Løntilskud under virksomhedsrevalidering... 17 5.3 Særlig støtte... 17 6. Fleksjob... 19 7. Administration og klageadgang... 21 7.1 Administration... 21 7.2 klageadgang... 21 Økonomisk hjælp... 24 Bilag Bilag 1: Revalideringsplan Bilag 2: Aftale om virksomhedsrevalidering Bilag 3: Aftale om fleksjob

1. Lovhjemmel og definitioner 1.1 Lovhjemmel Det offentliges adgang til at yde støtte til revalidering er reguleret i: Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering. Landstingsforordning nr. 3 af 1. juni 2006 om ændring af landstingsforordning om revalidering. (Udvidelse af revalidendens aktivitetsmuligheder, tilbud om optræning eller uddannelse udvides til at gælde alle revalidender, og revalideringsperioden nedsættes til 2 år) Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 40 af 13. december 2001 om løntilskud under virksomhedsrevalidering, revalideringsplan, revalideringsydelse og fleksjob. 1.2 Definitioner Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Revalidering er redskabet til $ afdækning af arbejdsevnen, $ afklaring af uarbejdsdygtighed $ kvalificering med henblik på en ny arbejdssituation. Virksomhedsrevalidering er den form for revalidering, der foregår på offentlige og private virksomheder i form af arbejdsprøvning, optræning eller oplæring, herunder uddannelsesforløb, der har udgangspunkt i virksomheden. Under virksomhedsrevalidering ydes løntilskud mellem 20% og 80% af lønudgiften til virksomheden. Fleksjob er ansættelse med løntilskud af personer, der ikke har en fuld arbejdsevne i behold, men som kan gøre en indsats på fleksible vilkår. En mulighed for, at personer, der ikke modtager pension og som har varige begrænsninger i arbejdsevnen, kan blive beskæftiget på arbejdsmarkedet. Løntilskuddet under fleksjob kan ikke overstige 50% af lønudgiften. Reglerne om revalidering kan eksempelvis bruges i forbindelse med $ Afklaring af det erhvervsmæssige sigte for potentielle revalidender $ Fastholdelse af en medarbejder på arbejdsmarkedet eller omplacering på arbejdsmarkedet $ Uddannelse, herunder omskoling $ Afklaring og aktivitet, når en person modtager offentlige forsørgerydelser $ Overgang til job på særlige vilkår $ Evt. overgang til fleksjob $ Overgang til førtidspension En person i den erhvervsaktive alder, der er berettiget til hjælp i henhold til revalideringsfor- 4

ordningen, kaldes en revalidend. 5

1.3 Ansøgning I forbindelse med offentlige forsørgerydelser, herunder offentlig hjælp, kan kommunen tilbyde eventuel iværksættelse af revalidering. I forbindelse med ansøgning om førtidspension skal kommunen tilbyde revalidering, inden førtidspension kan tilkendes. Førtidspensionister kan søge om revalidering og vil have samme rettigheder som andre til, at kommunen foretager en vurdering af, om betingelserne for revalidering er opfyldte. Derudover kan en person selv rette henvendelse til kommunen for råd og vejledning eller ansøgning om revalidering. 6

2. Betingelser og sagsbehandling 2.1 Personkreds Personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke fyldt 63 år, kan ydes støtte til revalidering, når betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt. Støtte til revalidering kan ydes personer, hvis arbejdsevne er nedsat på grund af helbredsforhold, sociale årsager herunder langvarig arbejdsløshed, socialt belastende personlige eller familiære forhold sammenholdt med de lokale forhold. Det vil sige personer der ikke umiddelbart kan tilpasses eller gentilpasses arbejdsmarkedet, grundet begrænsninger i arbejdsevnen af såvel fysiske, som psykiske og sociale årsager. Førtidspensionister, som har motivation til at blive revalideret, kan ydes støtte til revalidering, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Førtidspensionen bortfalder først når vedkommende har genvundet sin erhvervsevne. Hvis vedkommende på et senere tidspunkt af samme eller andre årsager igen søger førtidspension, vil vedkommende have samme rettigheder og pligter som andre ansøgere. Forordningen om revalidering tager sigte på en anden personkreds end landstingsforordning om aktivering af ledige, som tager sigte på at aktivere ledige, hvis erhvervsevne er intakt og personer, som alene på grund af arbejdsløshed midlertidigt er ude af beskæftigelse, mens Landstingsforordning om revalidering tager sigte på revalidering af personer, hvis arbejdsevne er nedsat. 2.2 Betingelser For at blive godkendt som revalidend skal man opfylde visse betingelser: der skal være tale om begrænsninger i arbejdsevnen der skal være et erhvervsmæssigt sigte, således at revalideringen kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse andre erhvervsrettede aktiviteter efter anden lovgivning skal være utilstrækkelige, d.v.s. at aktiveringsmulighederne skal være udtømte. En af betingelserne for at yde hjælp til revalidering er således, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse eller deltage i uddannelse på normale vilkår eller i øvrigt i henhold til anden lovgivning. Der kan således kun ydes hjælp til revalidering, når andre ordninger ikke kan anvendes eller ikke er tilstrækkelige til at bringe en person med nedsat arbejdsevne ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor skal personer, der ønsker en uddannelse, omskoling eller lignende som udgangspunkt benytte de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger. En af betingelserne er også, at vedkommende befinder sig i en særlig situation, hvor det er nødvendigt med ekstra hjælp og støtte, for at kunne forsørge sig selv og familien i fremtiden. 7

Der skal være rimelig sandsynlighed for, at hjælpen vil kunne bringe vedkommende ind i eller tilbage til en normal erhvervsmæssig tilværelse eller bidrage til en væsentlig forbedring af vedkommendes erhvervsmæssige situation. Hvis en person ikke indstilles til revalidering kan det skyldes, 1. at vedkommendes erhvervsevne er tilstrækkelig til, at vedkommende kan klare sig uden særlige foranstaltninger, så det reelt er et arbejdsløshedsproblem, eller 2. at vedkommende har så ringe en erhvervsevne i behold, at revalidering anses for formålsløs. I dette tilfælde kan vedkommende søge førtidspension. 2.3 Oplysninger til brug for afgørelsen Til brug for kommunens afgørelse om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være berettiget til revalidering, skal der foreligge alle tilgængelige oplysninger om ansøgeren fra denne selv og fra andre relevante instanser. Til brug for vurderingen skal der foreligge en individuel handleplan.l handleplan med oplysninger om sociale forhold, evt. socialrapport, oplysninger om helbredsmæssige forhold, evt. lægeerklæring og oplysninger om erhvervsmæssige forhold, evt. udtalelse fra arbejdsmarkedskontoret. Kommunen kan eventuelt forelægge revalideringsplanen for det tværfaglige samarbejdsudvalg, med henblik på vurdering af revalideringsmuligheder mv. Til brug for det tværfaglig samarbejdsudvalgs vurdering skal revalideringsplanen og øvrige relevante oplysninger foreligge. Det er kommunen som træffer afgørelse om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være berettiget til revalidering. Når kommunen har truffet afgørelse om, at en person opfylder betingelserne for revalidering, skal tilbud herom snarest gives. 2.2.1 Sociale forhold Oplysninger om sociale forhold indhentes ved en samtale med ansøgeren. Socialrapport kan evt. udfærdiges af socialforvaltningen ved at lave individuel handleplan hvis sagen behandles i en anden afdeling i kommunen end socialforvaltningen. Den eventuelle socialrapport kan indeholde oplysninger om ansøgerens a. civilstand, børn og familiemæssige forhold i øvrigt, b. boligforhold, c. privatøkonomiske forhold, herunder evt. sociale ydelser, d. begrundelse for ansøgningen (arbejdsløshed, arbejdsskade, sygdom, handicap mv.), e. evt. misbrugsproblemer, f. evt. andre forhold, der vurderes at have betydning for sagens behandling, herunder ansøge- 8

rens egen mening om, hvilke særlige hensyn der evt. bør tages i betragtning. Ved vurderingen af sociale forhold skal der lægges vægt på, 1. følger af dårlige livsbetingelser, 2. socialt belastende personlige eller familiemæssige forhold, 3. vedvarende vanskeligheder ved at fastholde et arbejdsforhold på grund af personens personlighed, eller svækkelse som følge af hårdt arbejde, som ikke alene kan henføres under fysiske årsager. 2.2.2 Helbredsmæssige forhold Oplysninger om ansøgerens helbredsmæssige forhold indhentes ved en samtale med ansøgeren. Hvorvidt der er behov for en lægeerklæring, herunder speciallægeerklæring, vurderes i hver enkelte tilfælde. Det vil således ikke være nødvendigt at indhente lægeerklæring i alle sager, specielt ikke i sager, hvor ansøgningen udelukkende er begrundet i sociale forhold. Ved vurdering af helbredsmæssige forhold skal der tages hensyn til 1. fysiske årsager, der blandt andet kan være medfødt handicap, følger af ulykkestilfælde, kroniske sygdomme og svækkelser på grund af nedslidning, 2. psykiske årsager, der blandt andet kan være diagnosticerede, psykiatriske sygdomme, som trods relevant behandling vender tilbage eller er kroniske. Det afgørende er, at ansøgeren på grund af sine helbredsmæssige forhold sammenholdt med sin sociale situation ikke kan leve op til vilkårene på det almindelige arbejdsmarked eller fortsætte i sin hidtidige beskæftigelse. 2.2.3 Erhvervsmæssige forhold Oplysninger om erhvervsmæssige forhold, herunder skolegang, uddannelse, tidligere beskæftigelse og evt. tidligere revalideringsindsats indhentes ved en samtale med ansøgeren. Udtalelse kan indhentes fra arbejdsmarkedsafdelingen, medmindre sagen behandles der. Udtalelse kan også indhentes fra andre instanser, som kan belyse ansøgerens arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige muligheder, herunder skoler, uddannelsesinstitutioner mv. Ved vurdering af erhvervsmæssige forhold skal der tages hensyn til og lægges vægt på, 1. ansøgerens egen interesse med hensyn til uddannelse eller erhverv, 2. ansøgerens arbejdsevne, set i relation til de individuelle forudsætninger, 3. ansøgerens alder, helbred og de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder, 4. lokale arbejdsmarkedsforhold samt lokale erhvervsmuligheder. 9

3. Afklaringsperiode For at kunne afklare det erhvervsmæssige sigte kan et revalideringsforløb starte med en kortere afklaringsperiode. Formålet med en afklaringsperiode er at nå frem til en realistisk handlingsplan for fremtiden, at få inspiration og oversigt over muligheder og at få afdækket ressourcerne og styrket selvtilliden. Afklaringsperioden er ikke obligatorisk. Det vil sige, at revalideringsforløbet kan iværksættes uden afklaringsperiode i det tilfælde, hvor det erhvervsmæssige sigte er afklaret. En afklaringsperiode kan bl.a. bestå i en eller flere af følgende aktiviteter $ arbejdsprøvning, der foregår i offentlige eller private virksomheder, $ erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter som undervisning på FSA/FSUA, kurser, højskole, jobindslusningsprojekter. Afklaringsperioden kan indeholde en såkaldt arbejdsprøvning på en arbejdsplads, hvor man kan afprøve sine kræfter, evner og muligheder i forskellige arbejdsfunktioner. Formålet med arbejdsprøvning er, at få en afklaring af arbejdsevnen og få belyst evt. skånehensyn, instruktionsforståelse, håndelag, samarbejdsevne mv. Resultatet af en arbejdsprøvning bruges til yderligere afklaring af revalideringsmulighederne. Afklaringsperioden kan også være et højskoleophold, erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser, undervisning på FSA/FSUA- niveau mv. Resultatet bruges til yderligere afklaring af revalideringsmulighederne. Personer med misbrugsproblemer vil gennem et tilbud om behandling eller afvænning kunne stabiliseres og erhvervsmodnes i afklaringsperioden. Aktiviteter under afklaringsperioden afhænger af mulighederne i kommunen. Det afgørende er, at aktiviteterne vil medvirke til afklaring af det erhvervsmæssige sigte, før egentlig revalidering kan iværksættes. Under afklaringsperioden bibeholdes hidtidig forsørgelsesgrundlag, hvorfor der hverken ydes revalideringsydelse eller løntilskud. Det vil sige enten offentlig hjælp, sygedagpenge i forbindelse med arbejdsskade eller førtidspension fortsat udbetales under afklaringsperioden. Der ydes ingen økonomisk hjælp i henhold til forordningen om revalidering under afklaringsperioden. Det vil sige, revalideringsydelse, løntilskud eller særlig støtte til engangsudgifter kan ikke ydes under afklaringsperioden. Økonomisk hjælp må ske i henhold til andre ordninger, eksempelvis offentlig hjælp. 10

4. Revalidering og revalideringsplan 4.1 Revalidering Når det erhvervsmæssige sigte er afklaret - evt. efter et forløb med en afklaringsperiode - kan revalidender få tilbud om at blive uddannet eller optrænet. Revalidering er et tilbud, der skal forsøge at hjælpe en person tilbage på arbejdsmarkedet. Revalideringen vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling. Det er en forudsætning for revalidering, at det faktisk kan hjælpe personen tilbage på arbejdsmarkedet. En revalidering kan bl.a. bestå i en eller flere af følgende aktiviteter: Virksomhedsrevalidering i form af et oplærings- eller optræningsprogram i offentlige eller private virksomheder. Uddannelse, herunder forberedende undervisning eller kurser, der er nødvendige for at kunne blive optaget på en uddannelse. Uddannelsesrettet revalidering kan også tilbydes igennem det ordinære uddannelsessystem. Et revalideringsforløb er således erhvervsrettet. Det vil sige, enten oplæring eller optræning i en virksomhed eller i form af uddannelsesforløb. F.eks. behandling af misbrugsproblemer eller tilsvarende betragtes ikke som en del af revalideringen, men hører til afklaringsperioden. Dog vil f.eks. behandling af misbrugsproblemer eller tilsvarende kunne finde sted under revalideringsforløbet, hvis disse viser sig under revalideringsperioden og fortsættelse af revalideringsplanen forudsætter behandling, for at revalidenden kan gennemføre revalideringsplanen. I disse tilfælde anses revalidenden at følge revalideringsplanen, så længe revalidenden er villig til at deltage i behandlingen og fortsat vil gennemføre revalideringsplanen efter behandlingens afslutning. 4.2 Virksomhedsrevalidering Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold. Optræning eller uddannelse kan tilbydes hos private eller offentlige arbejdsgivere med løn, hvis der foreligger særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er en betingelse, at revalidenden $ Er fyldt 18 år og endnu ikke er i pensionsalder (63 år) $ har pligt til at forsørge sig selv, ægtefælle eller børn. Betingelserne betyder bl.a., at revalidenden normalt vil være over den sædvanlige uddannelsesalder. Virksomhedsrettet revalidering kan bestå i en egentlig faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling. 11

Forinden virksomhedsrevalidering iværksættes, skal der være indgået aftale med virksomheden om, hvordan virksomheden skal bidrage til revalideringen samt hvordan løntilskuddet gradueres under revalideringsforløbet. Virksomheden skal sørge for, at revalidenden får et ansættelsesbrev, ligesom virksomheden skal underrette kommunen om ethvert fravær under ansættelsen. Ved indplacering på lønskalaen skal der tages hensyn til forudgående relevant beskæftigelse. Kommunen skal sørge for at orientere den faglige organisation om ansættelse af revalidenden med angivelse af navn og adresse. Aftalen skal løbende evalueres gennem kontakt mellem virksomheden og kommunen mindst hver 4. uge det første halve år, og derefter mindst en gang i kvartalet. Aftalen om virksomhedsrevalidering mellem virksomheden og kommunen kan opsiges af en af parterne, såfremt det vurderes, at den ikke mere tjener sit formål, enten fordi revalidenden har genvundet sin fulde arbejdsevne eller fordi revalidenden ikke opfylder betingelserne for fortsat revalidering. Aftale om virksomhedsrevalidering kan ses under bilag 2, som enten kan kopieres til brug eller kan bruges til inspiration. 4.3 Revalideringsplan Inden man går i gang med den egentlige revalidering, skal sagsbehandleren og klienten sammen udarbejde en revalideringsplan. Den skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilken type indsats man sigter mod, de planlagte initiativer og en tidsplan. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Kommunen skal tilrettelægge en revalidering således, at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Ved virksomhedsrevalidering tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner. Ansøgeren skal aktivt medvirke til at gennemføre en realistisk revalideringsplan. Planen skal lægges under hensyntagen til ansøgerens alder, helbred og de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Ansøgeren skal aktivt medvirke til revalidering, selv om denne, eller dele deraf, skal foregå uden for hjemstedet, medmindre det er åbenbart urimeligt af hensyn til personlige eller familiemæssige forhold. Her kan det være tale om nødvendige dele af revalideringen som f.eks. kurser, højskole eller uddannelse, som kun kan foregå uden for hjemstedet. 12

Revalidenden anses for aktivt at følge revalideringsplanen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for revalidendens muligheder for at gennemføre revalideringsplanen med hensyn til mål og indhold. Kortvarige afbrydelser kan være sygdom, behandling for misbrugsproblemer, eller i øvrigt kortvarige afbrydelser som efter kommunens vurdering ikke har betydning med hensyn til mål og indhold. Kommunen må vurdere, om revalideringsplanen vil kunne gennemføres med hensyn til mål og indhold, på trods af de kortvarige afbrydelser. Hvis det vurderes, at revalideringsplanen ikke vil kunne gennemføres med disse afbrydelser, må revalidendens situation tages op igen til vurdering af, om revalideringsplanen skal justeres eller om en anden hjælpeform skal tilbydes. En revalideringsplan kan indeholde tilbud om $ undervisning på FSA/FSUA m.v. $ kurser, højskole $ hjælp til uddannelse eller videreuddannelse $ omskoling til andet arbejde $ oplærings- eller optræningsprogram i offentlige eller private virksomheder. Tilbuddene vil i høj grad afhænge af mulighederne i kommunen. Det afgørende er, at tilbuddene er erhvervsrettede aktiviteter, der kan hjælpe en person tilbage til arbejdsmarkedet. Revalideringsplanen skal angive mål, tidsrammer, indhold og økonomisk hjælp. Ved virksomhedsrevalidering skal planen tillige angive, hvordan virksomheden skal deltage i revalideringsforløbet, samt kommunens bistand til virksomheden. Kommunen skal sikre, at betingelserne fortsat er til stede, og at indsatsen fortsat modsvarer graden af den nedsatte arbejdsevne. Der skal tillige vurderes, om der er behov for at tilbyde anden form for hjælp, f.eks. nødvendige engangsudgifter i forbindelse med revalidering. Kommunen skal revidere revalideringsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den ændrer sig. Revalideringsplan findes under bilag 1 og kan kopieres til brug eller bruges til inspiration. 4.3.1 Varighed Revalideringens varighed vurderes individuelt afhængig af, hvilken aktiviteter der iværksættes. Revalideringen skal tilrettelægges, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt. Revalideringsperioden kan som udgangspunkt ikke overstige 2 år. Det vil sige, at man som udgangspunkt kan få revalideringsydelser i form af revalideringsydelse eller løntilskud til virksomhedsrevalidering i to år. 13

Kommunen kan dog forlænge revalideringsperioden, 1. hvis revalidenden ikke kan gennemføre revalideringen inden for 2 år, på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller 2. hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre revalideringen inden for 2 års perioden. Hvis man ikke har kunnet opnå beskæftigelse på normale vilkår i løbet af denne periode, kan man overgå til fleksjob eller eventuelt søge førtidspension. 4.3.2 Støtte og opfølgning Revalidenden skal følges under hele revalideringsforløbet, dels for at sikre, at revalidenden følger og kan følge revalideringsplanen på tilfredsstillende måde og dels for at give revalidenden støtte og vejledning. Kommunen skal foretage opfølgning af en sag senest 1 måned efter, at revalideringsforløbet er iværksat. Herefter skal opfølgningen ske senest hvert kvartal. Kommunen skal løbende følge sager efter reglerne i revalideringsforordningen for at sikre sig, at betingelserne fortsat er opfyldt. Revalideringsplanen justeres efter behov, evt. i forbindelse med opfølgningen. 14

5. Økonomisk hjælp under revalidering Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte: $ revalideringsydelse med evt. fradrag af indtægter, $ løntilskud, $ særlig støtte i form af tilskud til nødvendige engangsudgifter i forbindelse med revalidering, eks. arbejdsredskaber, særlige indretninger og hjælpemidler. Under afklaringsperioden ydes der ikke revalideringsydelse eller løntilskud. 5.1 Revalideringsydelse Når revalidering er iværksat i overensstemmelse med en forud fastlagt revalideringsplan, ydes der revalideringsydelse. Revalideringsydelse udbetales med en fast takst pr. time, der udgør 70% af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter overenskomst mellem S.I.K. og Landsstyret. Taksten for timebetaling vil fastsættes hvert år pr. 1. april og 1. oktober og vil fremgå i cirkulære om gældende sociale kontantydelser. Revalideringsydelsen beregnes på grundlag af det antal timer, som revalidenden aktivt har medvirket i revalideringsforløbet og udbetales bagud hver 14. dag, dog højst for 40 timer pr. uge. Det er en betingelse for udbetaling af revalideringsydelsen, at den fastlagte revalideringsplan følges. Fravær uden tilladelse medfører fradrag i revalideringsydelsen, med tilsvarende timer. Revalidenden anses for aktivt at følge revalideringsplanen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for revalidendens mulighed for at gennemføre revalideringsplanen med hensyn til mål og indhold. Dette skal dog være aftalt mellem kommunen og revalidenden, såfremt revalideringsydelse fortsat udbetales under sådanne afbrydelser. Indtægter fra andet arbejde, der overstiger kr. 28.000 pr. år medfører fradrag i revalideringsydelsen. Det betyder, at indtægter under kr. 28.000 pr. år ikke fratrækkes. Eksempel 1: Indtægter fra andet arbejde kr. 50.000 kr. 28.000 kr. 22.000 Kr. 22.000 fratrækkes revalideringsydelsen. Omsat til pr. 14. dag kr. 22.000 : 26 uger = kr. 846,15 Revalideringsydelse pr. 14. dag kr. 2.368,60 - Indtægter pr. 14. dag kr. 846,15 I alt til udbetaling i revalideringsydelse kr. 1.522,45 15

Løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder udbetalinger af erhvervsevnetabserstatning under arbejdsskade medfører fradrag i revalideringsydelsen. Disse medfører dog kun fradrag, hvis de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige indtægter fra erhvervsarbejde eller selvstændig beskæftigelse. Indkomst fra før revalideringsperioden, lægges til grund for det hidtidige indtægter, dokumenteret ved slutopgørelse eller lignende. Eksempel 2A: Årsindtægt fra før revalidering kr. 180.000 Løbende udbetalinger pr. år kr. 30.000 Revalideringsydelse pr. år kr. 70.000 Indtægt + revalideringsydelse kr. 100.000 Årsindtægten fra før revalidering kr. 180.000 er større end løbende udbetalinger + revalideringsydelse. Løbende udbetalinger medfører ikke fradrag i dette tilfælde. Eksempel 2B: Årsindtægt fra før revalidering kr. 100.000 Løbende udbetalinger pr. år kr. 60.000 Revalideringsydelse pr. år kr. 70.000 Indtægt + revalideringsydelse kr. 130.000 Årsindtægter fra før revalidering kr. 100.000 er mindre end løbende udbetalinger + revalideringsydelse. Derfor skal differencen kr. 30.000 fratrækkes i revalideringsydelsen. Omsat til pr. 14. dag kr. 30.000 : 26 uger = kr. 1.153,85 Revalideringsydelse pr. 14. dag kr. 2.368,60 - løbende udbetalinger pr. 14. dag kr. 1.153,85 I alt til udbetaling i revalideringsydelse kr. 1.214,75 Revalideringsydelsen er ikke afhængig af ægtefællens indtægts- og formueforhold. Revalideringsydelsen er skattepligtig indkomst, hvorfor der skal indeholdes A-skat i beløbet. Eksempel 3: Revalidenden har de sidste 14 dage været under revalidering i 60 timer Bruttoløn kr. 45,26 x 60 timer = kr. 2.715,60 Skattemæssig fradrag kr. 1.846,00 Skat kr. 869,60 x 40 % = 347,00 Nettoløn kr. 2.715,60 347,00 = kr. 2.368,60 16

5.2 Løntilskud under virksomhedsrevalidering Hvis revalideringen foregår i arbejdsforhold hos private eller offentlige arbejdsgivere ydes der løntilskud. Der ydes dog ikke løntilskud under afklaringsperioden, hvor det hidtidige forsørgelsesgrundlag bevares. Løntilskud ydes under optræning eller oplæring på en virksomhed, hvor der ydes løn til revalidenden. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til arbejdstager. Kommunen udbetaler løntilskud til arbejdsgiveren. Virksomheden betaler til revalidenden den overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Virksomheden betaler således en lønandel, der svarer til revalidendens arbejdsindsats i forhold til antal timer, revalidenden er beskæftiget på virksomheden. Forud for virksomhedsrevalideringen skal der være indgået en nærmere aftale mellem kommunen og virksomheden om størrelsen af evt. graduering af løntilskuddet. Løntilskuddet kan udgøre mellem 20% og 80% af lønudgiften til virksomheden. Ved fastsættelse af løntilskuddet lægges der vægt på revalidendens arbejdsevne. Revalidendens arbejdsevne vurderes i forhold til den arbejdsindsats en person i et tilsvarende job, ansat på normale ansættelsesvilkår, ville yde. Refusionssatsen afhænger således af revalidendens arbejdsevne og fastsættes for mindst 4 uger ad gangen. Eksempel 4: Løntilskud gradueret i forhold til revalidendens arbejdsevne Periode Ugentligt timetal Løntilskud 28.01.2002 22.02.2002 30 80 % 25.02.2002 22.03.2002 30 80 % 25.03.2002 19.04.2002 30 60 % 22.04.2002 17.05.2002 35 60 % 21.05.2002 14.06.2002 35 40 % 17.06.2002 17.07.2002 40 30 % 5.3 Særlig støtte Særlig støtte i forbindelse med revalidering kan ydes i form af tilskud til nødvendige engangsudgifter, hvor udgiften ikke dækkes på anden måde. Udgiften skal være nødvendig for at kunne følge revalideringsplanen. Særlig støtte ydes ikke under afklaringsperioden og under ansættelse i fleksjob. Som nødvendige engangsudgifter anses bl.a.: kursusafgift, herunder betaling for højskoleophold, hvis disse ikke dækkes på anden måde, udgift til bøger og materiale i forbindelse med uddannelsesforløb, i rimeligt og nødvendigt omfang, så vidt muligt efter regning, attesteret af uddannelsesstedet, 17

særlig indretning af arbejdsplads, hvis dette ikke dækkes enten via handicaplovgivningen eller selve arbejdspladsen, særlige arbejdsredskaber eller hjælpemidler som ikke dækkes enten via handicaplovgivningen eller på anden måde, befordringsudgifter f.eks. med taxa, hvis de helbredsmæssige og geografiske forhold nødvediggør dette, rejseudgifter i særlige tilfælde, hvis disse ikke dækkes på anden måde og udgiften er nødvendig for at kunne følge revalideringsplanen. Hvorvidt der er behov for særlig støtte til nødvendige engangsudgifter i forbindelse med revalidering skal vurderes individuelt. Engangsudgiften skal være rimelig og nødvendig for at kunne gennemføre revalidering. Ved afgørelse af, hvorvidt der skal ydes hjælp til engangsudgiften, skal der lægges vægt på, at man ikke ved at yde hjælpen stiller revalidenden bedre end andre i samme erhverv. 18

6. Fleksjob Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob. Fleksjob kan kun opnås, hvis det ikke på anden måde er muligt at opnå arbejde uden løntilskud. Eksempelvis når revalidering ikke lykkes, men det viser sig, at der er en rest arbejdsevne i behold, som kan udnyttes ved en indsats på fleksible vilkår. Tilbuddet skal være rimeligt, og kan være i form af deltidsbeskæftigelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvad der er et rimeligt tilbud. Kommunen har pligt til at tilbyde fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte i fleksjob foretrækker deltidsansættelse. Ansættelse i fleksjob med løntilskud kan ske både hos private og offentlige arbejdsgivere. Løntilskuddet kan ikke overstige 50% af den overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Tilskud til fleksjob kan udbetales, så længe betingelserne herfor er opfyldt, dvs. der er ingen varighedsbegrænsning for tilskuddet. Formålet med fleksjob er yderligere at begrænse tilgangen til førtidspension ved i stedet at give et aktivt tilbud på arbejdsmarkedet, der er tilpasset personens arbejdsevne. I forbindelse med ansættelse i fleksjob skal der indgås aftale med virksomheden om løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, efter gældende overenskomst på ansættelsesområdet. På områder, der ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i overenskomsten på sammenlignelige områder. Virksomheden skal sørge for, at den ansatte i fleksjob får et ansættelsesbrev. Ved indplacering på lønskalaen skal der tages hensyn til forudgående relevant beskæftigelse. Virksomheden skal underrette kommunen om ethvert fravær under ansættelsen. Kommunen sørger for at orientere den faglige organisation om ansættelse i fleksjob med angivelse af dennes navn og adresse. Aftalen skal løbende evalueres gennem kontakt mellem virksomheden og kommunen mindst én gang i kvartalet. Aftalen kan opsiges af virksomheden eller kommunen hvis en af parterne vurderer, at den ikke mere tjener sit formål, fordi den ansatte i fleksjob ikke opfylder betingelserne for fortsat ansættelse i fleksjob. 19

Hvis betingelserne for fortsat ansættelse i fleksjob ikke længere opfyldes, fordi der ikke længere er arbejdsevne i behold, kan overgang til førtidspension tilbydes. Aftale om fleksjob kan ses under bilag 3, der enten kan kopieres til brug eller kan bruges til inspiration ved udarbejdelse af aftale med virksomheder om fleksjob. 20

7. Administration og klageadgang 7.1 Administration Kommunalbestyrelsen har ansvaret for administration af revalideringsforordningen. Kommunen skal i forbindelse med administrationen føre statistik over alle personer, der tilbydes hjælp med hjemmel i forordningen. Statistikken kan indeholde oplysninger om: $ revalidendens navn og cpr.nr., $ om der er tale om revalidering, virksomhedsrevalidering eller fleksjob $ tidspunktet for hjælpens påbegyndelse, dens planlagte og dens faktiske varighed, $ hjælpens ugentlige antal timer $ om der er tale om revalideringsydelse, løntilskud eller særlig støtte. 7.2 klageadgang Kommunens afgørelser i henhold til forordningens 3, 10 og 15 samt 13, stk. 2 kan ankes til Det Sociale Ankenævn efter bestemmelserne i Landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation. Det drejer sig om de afgørelser, hvor kommunen foretager et individuelt skøn. Hvilke afgørelser kan ankes? 3 Kommunens afgørelse om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være berettiget til revalidering. 10 Kommunens afgørelse om revalideringens varighed. 13, stk. 2 Kommunens afgørelse om særlig støtte i form af tilskud til nødvendige engangsudgifter i forbindelse med revalidering. 15 Kommunens afgørelse om ansættelse i fleksjob. Kommunens afgørelser i henhold til øvrige bestemmelser i Landstingsforordningen om revalidering, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, da der ikke foreligger skøn. 21

B I L A G 1

Revalideringsplan Navn Cpr.nr. Adresse: Tlf. nr. 1. Forudsætninger for revalidering Skolegang Uddannelse Kurser Tidligere beskæftigelse Særlige hensyn Evt. tidligere revalidering Evt. afklaringsperiode (aktiviteter i afklaringsperioden)

2. Revalideringsforløb Mål med revalidering (erhvervsmæssige sigte) Start dato Forventet varighed (evt. slutdato) 1. fase Uddannelse 2. fase 3. fase Virksomhedsrevalidering 1. fase 2. fase 3. fase Økonomisk hjælp 1. fase Uddannelse Virksomhedsrevalidering 2. fase 3. fase 1. fase 2. fase 3. fase Særlig støtte under revalideringsperioden: Dato: Sagsbehandler: Revalidend:

3. Justering af revalideringsplanen 1. opfølgning (dato) Aftalt 2. opfølgning (dato) Sagsbehandler: Aftalt Revalidend: 3. opfølgning (dato) Sagsbehandler: Aftalt Revalidend: 4. opfølgning (dato) Sagsbehandler: Aftalt Revalidend: Sagsbehandler: Revalidend:

B I L A G 2

Aftale om virksomhedsrevalidering Mellem virksomheden, herefter kaldet virksomheden, og Kommune, herefter kaldet kommunen er der indgået aftale om ansættelse af Navn:, Cpr.nr.:, Bopæl:, Vedkommende er under revalidering i henhold til Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 og nr. 3 af 1. juni 2006 og kaldes i det følgende revalidenden. Revalidenden aflønnes i henhold til overenskomsten mellem Grønlands Landsstyre og den faglige organisation, inden for hvis område, arbejdet udføres. Ved indplacering på lønskalaen skal der tages hensyn til forudgående relevant beskæftigelse. Virksomheden skal sørge for at revalidenden får et ansættelsesbrev. Kommunen sørger for at den faglige organisation orienteres om ansættelse af revalidenden med angivelse af dennes navn, men ikke cpr.nr. og adresse, jfr. Landstingslov om offentlighed i forvaltningen. Virksomheden skal underrette kommunen om ethvert fravær under ansættelsen. Aftalen skal løbende evalueres gennem kontakt mellem virksomheden og kommunen mindst hver 4. uge det første halve år, og derefter mindst én gang i kvartalet. Varighed: Denne aftale har virkning fra den og indtil den. Aftalen kan forlænges ved udløbet. Løntilskud: Kommunen yder tilskud på mellem 20% og 80% af lønnen incl. tillæg. Der er aftalt følgende om timetal og løntilskud: Periode Ugentligt timetal Løntilskud % % % % % % Ophør af aftalen:

Aftalen kan opsiges af virksomheden eller kommunen hvis en af parterne vurderer, at den ikke mere tjener sit formål, enten fordi revalidenden har genvundet sin fulde arbejdsevne eller fordi revalidenden ikke opfylder betingelserne for fortsat revalidering. Sted, den for kommunen for virksomheden

B I L A G 3

Aftale om fleksjob Mellem virksomheden, herefter kaldet virksomheden, og Kommune, herefter kaldet kommunen er der indgået aftale om ansættelse af Navn:, Cpr.nr.:, Bopæl:, Vedkommende er henvist til fleksjob i henhold til Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 og nr. 3 af 1. juni 2006 og kaldes i det følgende den ansatte i fleksjob. Den ansatte i fleksjob aflønnes i henhold til overenskomsten mellem Grønlands Landsstyre og den faglige organisation, inden for hvis område, arbejdet udføres. Ved indplacering på lønskalaen skal der tages hensyn til forudgående relevant beskæftigelse. Virksomheden skal sørge for at den ansatte i fleksjob får et ansættelsesbrev. Kommunen sørger for at den faglige organisation orienteres om ansættelse af den ansatte i fleksjob med angivelse af dennes navn, men ikke cpr.nr. og adresse, jfr. Landstingslov om offentlighed i forvaltningen. Virksomheden skal underrette kommunen om ethvert fravær under ansættelsen. Aftalen skal løbende evalueres gennem kontakt mellem virksomheden og kommunen mindst én gang i kvartalet. Varighed: Denne aftale har virkning fra den og indtil den. Aftalen kan forlænges ved udløbet. Løntilskud: Kommunen yder tilskud på op til 50% af lønnen incl. tillæg. Der er aftalt følgende om timetal og løntilskud: Periode Ugentligt timetal Løntilskud % %

Ophør af aftalen: Aftalen kan opsiges af virksomheden eller kommunen hvis en af parterne vurderer, at den ikke mere tjener sit formål, fordi den ansatte i fleksjob ikke opfylder betingelserne for fortsat ansættelse i fleksjob. Sted, den for kommunen for virksomheden