Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.



Relaterede dokumenter
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Geofysik og geologisk kortlægning.

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysik og geologisk kortlægning.

FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Dansk Vand Konference

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Anvendelse af georadar

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

Tjekliste for sammentolkning i Den Nationale Grundvandskortlægning

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP Rekvirent

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af strømning og varmeoptag

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Kortlægning af Skarø

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

Transkript:

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1

Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning af geofysik med andre typer data Geofysikkens overordnede rolle i 2

Geofysiske metoder i Profilorienterede (Seismik, MEP) Fladedækkende (TEM, Paces, MEP) Punktorienterede (Logs, MRS) -erde metodervi primærthar med at gøre - hvilke oplysninger af interesse for får vi nøgternt set ved at benytte disse målemetoder?? 3

Geofysiske metoder i Seismik: elastiske parametre og vægtfylde MRS: hydrauliske parametre/vandindhold Logs: sværm af parametre TEM: elektriske parametre Paces, MEP: elektriske parametre ------------------------------------- Elektromagnetiske og elektriske metoder kortlægger sedimenters elektriske formationsmodstande. Hvis man skal kunne skelne lag fra hinanden, skal deres formationsmodstande være klart forskellige - ogå lagenes tykkelse spiller her en væsentlig rolle. 4

Geofysiske metoder i I lerfri sedimenter er formationsmodstanden ρ f = F*ρ w og F=a*Φ -m hvor F er formationsfaktoren, ρ w er porevandets modstand, Φ er porøsiteten, a er mætnings-koefficienten og m er cementeringsfaktoren. (en grov tilnærmelse er a=1 og m=2) For sandede sedimenter ligger F mellem 3 og 8. I lerdominerede sedimenter gælder denne formel ikke, idet lermineralerne har stor betydning (ionbytningskapacitet) 5

Geofysiske metoder i Relation til vandkemi: Grundvandets (porevandets) elektriske ledningsevne er en væsentlig parameter i geologiske og grundvandskemiske tolkninger af elektriske og elektromagenetiske måleresultater. Her ses et kort over den elektriske ledningsevne målt på råvand fra vandværksboringer i det tidligere Århus Amt. Et vandmættet sandlag vest for Silkeborg vil have 2 3 gange så høj elektrisk modstand som et tilsvarende sandlag ved Århus!! 6

Geofysiske metoder i Eksempel 1 (lerfri sedimenter): F = 4 og ρ w = 30 (33 ms/m) => ρ f ~ 120 Ohmm (typisk modstand i vandmættet sand, Silkeborg) Eksempel 2 (lerfri sedimenter): F = 4 og ρ w = 15 (67 ms/m) => ρ f ~ 60 Ohmm (samme vandmættede sandlag, Århus) 7

Sammentolkning af geofysik med andre typer data Den elektriske formationsmodstand i danske sedimenter er ikke en parameter, som kan oversættes éntydigt til et bestemt sediment. Modstanden varierer med en kombination primært af: porøsitet, vandindhold/vandkemi lerindhold 8

Sammentolkning af geofysik med andre typer data Geofysisk 1D tolkning Samtolkning 40 140 vandkemi geologi hydrologi ler sand vsp 70 sand 9

Sammentolkning af geofysik med andre typer data TEM og geologi fra undersøgelsesboring 10

Sammentolkning af geofysik med andre typer data TEM, litologi, vandkemi, hydrologi 11

Sammentolkning af geofysik med andre typer data Beregninger af lertykkelser ved sammentolkning af boringsoplysninger og geofysiske, fladedækkende målinger SSV-konceptet beskriver hvordan dette kan gøres, og der er udarbejdet en kogebog med eksempler på fremgangsmåden. Beregningerne udføres i Workbench-regi. 12

Sammentolkning af geofysik med andre typer data Geofysikken - såvel den fladedækkende, som den linjebaserede og punktbaserede udgør den største datamængde i de fleste af de grundvandsmodeller, der opstilles. Her sammentolkes intensivt med alle andre involverede datatyper. 13

Geofysikkens overordnede rolle i Alle de data, som geofysikken skal sammentolkes med, stammer fra boringer (geologi, sedimentkemi, vandkemi, hydrologi og logs) Hvordan ser det så ud med boringstætheden? 14

Geofysikkens overordnede rolle i Boringer i DK dybere end 5m ~ 4,1 bor/km 2 (Jupiter dec. 2009) 15

Geofysikkens overordnede rolle i Boringer i DK dybere end 30m ~ 1,4 bor/km 2 (Jupiter dec. 2009) 16

Geofysikkens overordnede rolle i Boringer i DK dybere end 5m og TEM-data Bemærk boringstætheden langs veje og i bymæssig bebyggelse 17

Geofysikkens overordnede rolle i Al kvantitativ information i stammer fra boringer og geofysik. Boringerne bidrager med geologisk, sedimentkemisk/ vandkemisk, hydrologisk og geofysisk information Boringerne udgør punktobservationer i planet de er ujævnt fordelt samt af varierende dybde og kvalitet Geofysikken bidrager med indirekte information, som skal tolkes og fortolkes for at give brugbar viden Geofysikken udgør en kombination af fladedækkende, linjeorienteret og punktorienteret information Boringernes information er nødvendig for tolkningen af geofysikken og geofysikken er nødvendig for ekstrapolation af boringsinformationen ud i planet og rummet. 18

Geofysikkens overordnede rolle i Slut 19