OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND



Relaterede dokumenter
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Råstofkortlægning fase 2

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

Anvendelse af georadar

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Geofysik og geologisk kortlægning.

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Vittarp Geologiske vurderinger og mulige tiltag (Topsoil pilot Varde)

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

3D Sårbarhedszonering

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Att.: Tove Kjeldsen via Kopi til

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

Geologisk kortlægning

FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN

Cykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE

Dias 1. <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg. Dias 2

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

1. Status arealer ultimo 2006

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Thue Weel Jensen. Introduktion

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

NOTAT Dato

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe kommuner BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

PJ Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

Foreløbig udgave. Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. De jysk-fynske amters grundvandssamarbejde. Opdatering

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Transkript:

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN

INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden Tolkning af profiler/geologisk model, støttet af SSV og seismik Konklusion

BAGGRUND Eksisterende geologiske model fra 2003 Overordnet geologisk opbygning Ønske om opdatering pga. forbedret datagrundlag Modelarbejde 2007 (gravimetri, seismik) Fladedækkende SkyTEM-kortlægning 2007-2008, ca. 4000 km Supplerende seismisk kortlægning, 2009

GEOLOGISKE PROBLEMSTILLINGER Generel lithologiske modstandsfordeling

GEOLOGISKE PROBLEMSTILLINGER Moræneleret har meget varierende modstand Stort kalkindhold (høj modstand) Opblanding af moræneler og paleocæn ler (plastisk ler - lav modstand) Vanskeligt flere steder at skelne mellem sandede aflejringer og moræneler Vanskeligt at skelne mellem sandede aflejringer og kalk Saltvandsproblematikken Vanskeligt at adskille kalkaflejringer indeholdende saltvand fra paleocæn ler Vanskeligt at adskille ler i kvartær med sand, som indeholder saltvand

SSV-BEREGNINGEN FRA LOLLAND Oprindelige formål med SSVmodelleringen SSV-lertykkelsen som datagrundlag ved sårbarhedskortlægning SSV-modellering i kombination med den geologiske model Bidrag til afklaring omkring modstandsforholdet i moræneleret indenfor de øverste 30 m

INTRODUKTION TIL SSV-METODEN Geofysisk lertykkelse (Historik) Tidligere anvendtes en skarp grænsemodstand på eks. 50 eller 60 ohmm. Datagrundlag: Geofysik Introduktion af nedre og øvre afskæringsmodstand (oversætterfunktion), som anvendes for et helt kortlægningsområde. Typisk anvendt hhv. 50 og 70 ohmm. Datagrundlag: Geofysik SSV-beregnet oversætterfunktioner der variere over kortlægningsområdet. Datagrundlag: Geofysik og boringer

SSV-BEREGNINGEN FRA LOLLAND Datagrundlaget Ca. 4000 km SkyTEM

SSV-BEREGNINGEN FRA LOLLAND Resulterende oversætterfunktion 0 5 m 5 15 m 15 30 m

SSV-BEREGNINGEN FRA LOLLAND Lertykkelse og boringstilpasningen 0 5 m 5 15 m 15 30 m

GEOLOGISK TOLKNING Hvordan anvendes resultaterne fra SkyTEM-kortlægningen og SSV-oversætterfunktionen på Lolland med de problemstillinger som er nævnt Ud fra den eksisterende geologiske model, som er baseret på boringsdata og alle de seismiske profiler, er den overordnede opbygning fastlagt dvs. forkastninger, dale og flere lithologiske enheder Ved anvendelse af SkyTEM er de seismiske profiler omtolket flere steder under antagelse af, at plastisk ler ikke kan have høj modstand Ekstrapolering af de besluttede tolkninger fra områder med seismik/dybe boringer til områder, hvor der ikke er seismiske data eller dybe boringer Oversætterfunktionen fra SSV-modelleringen ved tolkning i den kvartære lagpakke

TOLKNING AF FORKASTNINGER OG DALE Ny boring

Vest Øst

Syd Nord

EKSTRAPOLERING AF TOLKNINGER Syd Nord Syd Nord

TOLKNINGER AF SANDMAGASINER - SSV 0-5 m 5-15 m 15-30 m Syd Nord

EKSEMPEL PÅ LER MED HØJE MODSTANDE 0-5 m 5-15 m 15-30 m Syd Nord

SALTVANDPROBLEMATIK Syd Nord Profil Flintinge Ådal

KONKLUSION Vanskeligt at opbygge en geologisk model for Lolland udelukkende på baggrund af et datasæt alene Boringsdata koblet med seismiske data har givet nøglen til forståelsen af den geologiske opbygning dale, forkastninger, lithologiske grænser SkyTEM har været egnede støttedata i forhold til erkendelse af beliggenhed af forkastninger og dale, når de sammenholdes med seismiske data eller boredata. SSV-modelleringen bidrager med et nuanceret billede af modstanden af moræneleret indenfor de øverste 30 m Ved definition af opgaver/beslutninger om kortlægning er det vigtigt at vide, hvilke styrker de forskellige data har, og at samtolkningen mellem forskellige typer af data er essentiel for beskrivelsen af den geologiske opbygning.