V i n d m ø l l e r v e d T i l s t e d

V i n d m ø l l e r v e d T i l s t e d Vurdering af Virkninger på Miljøet ( VVM) April 2006

Vindmøller ved Tilsted Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) April 2006 Bygherrer: Windest ApS Hallendrupvej 33 8370 Hadsen Vestermark Energi I/S Stenhøj 12 8800 Viborg Ny Vindenergi ApS Fjordvej 1 7900 Nykøbing Mors Udarbejdet for: Viborg Amt Miljø og teknik Amtsgården, Skottenborg 26, 8800 Viborg Mail: mt@vibamt.dk Udarbejdet af: Redaktion og kvalitetssikring SJ-Consult Vestergade 48 H, 2. tv 8000 Århus C Tlf. 87 42 02 16 Mail: Susan@Jessien.dk Web: windlandscaping.dk Layout og landskabskapitel samt foto og visualisering Birk Nielsens Tegnestue Søndergade 1A 8000 Århus C Tlf. 86 20 21 10 Mail: fbn@birknielsen.dk Web: www.birknielsen.dk Øvrige miljøforhold og andre forhold SJ-consult i samarbejde med Planenergi Jyllandsgade 1 9520 Skørping Tlf. 96 82 04 00 Støj og skyggekast Ny Vindenergi ApS Fjordvej 1 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 46 99 Kort Kort- & Matrikelstyrelsen med informationer tilføjet af Birk Nielsens Tegnestue Tryk XX Oplag XX tryk 2

Vindmøller ved Tilsted Vurdering af Virkninger på Miljøet ( VVM) April 2006 3

I N D H O L D 1. INDLEDNING 1.1 Forslagene... 6 1.2 Hovedproblemer... 6 1.3 Rapportens opbygning... 7 1.4 Lovgivning og planlægning... 7 2. SAMMENFATNING AF HOVEDKONKLUSSIONEN 2.1 Landskab...12 2.2 Konsekvenser ved naboer...12 2.3 Luftforurening klima og miljø...13 2.4 Grundvand...13 2.5 Naturbeskyttelse...13 2.6 Andre forhold...13 3. BESKRIVELSE AF DET TEKNISKE ANLÆG 3.1 Vindressourcerne...15 3.2 Anlægget...15 3.3 Aktiviteter i anlægsfasen...17 3.4 Aktiviteter i driftsfasen...19 3.5 Retablering af området efter endt drift...19 4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 4.1 Landskabet...20 4.2 Kulturlandskabet...22 4.3 Visuel påvirkning...24 4.3.1 Metode for visualiseringer...25 4.3.2 Visualiseringer...25 4.4 Landskabelig vurdering... 124 5. PÅVIRKNING VED NABOER 5.1 Afstande og visuelle forhold... 128 5.2 Støjniveau... 130 5.3 Skyggekast... 133 5.4 Reflekser... 138 5.5 Samlet vurdering af naboforhold...138 6. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 6.1 Luftforurening... 139 6.2 Geologi og grundvandsinteresser... 139 6.3 Naturbeskyttelse... 139 6.4 Ressourcer og affald... 140 6.5 Andre miljømæssige forhold... 140 6.6 Samlet vurdering af andre miljømæssige forhold... 141 7. ANDRE FORHOLD 7.1 0-Alternativet... 142 7.2 Arealanvendelse... 142 7.3 Lufttrafik... 142 7.4 Radiokæder... 142 7.6 Ledningsanlæg... 143 7.7 Socioøkonomiske forhold... 143 7.8 Mangler ved oplysninger og vurdering... 143 Litteraturliste... 144 Referencer... 144 4

F O R O R D Ny Vindenergi Aps har ansøgt Viborg Amt om tilladelse til at opføre tre møller på hhv. 137 eller 127 m, eller to møller på 144 m vest for Tilsted i Thisted Kommune. Dette hæfte giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte nye vindmøller, når der samtidig bliver nedtaget min. tolv lokale ældre, mindre vindmøller. Opstilling af de nye vindmøller kræver efter planloven, at området er udpeget til vindmølleopstilling i regionplanen med nærmere angivelser af antal og maksimal højde. Ydermere er amtet ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse for vindmøller med mere end 80 m totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller. VVM er et begreb for - og en forkortelse af - vurdering af virkning på miljøet. Dette hæfte er denne VVM-redegørelse for de nye møller. Projektets miljøkonsekvenser vil især være af landskabelig, visuel art, men også konsekvenser ved naboer med støj og skyggekast fra vingerne kan være af betydning. Denne VVM beskriver konsekvenserne af at opstille to til tre vindmøller med en totalhøjde på op til 144 m. Desuden bliver konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ - beskrevet. Regionplantillæg for vindmøller vest for Tilsted i Thisted kommune bliver udgivet af Viborg Amt i et selvstændigt hæfte, der også indeholder et ikke-teknisk resumé af denne VVM-redegørelse. 5

1. I N D L E D N I N G 1.1 Forslagene Ved alle forslag er vindmøllerne placeret på en række fra nord til syd vest for Tilsted. Hovedforslaget I Hovedforslaget er der tre vindmøller med en kapacitet på hver 2,3 MW. De har en navhøjde på 90 m og en rotordiameter på 93 m. Totalhøjden er således 136,5 m. Forslaget er valgt for at kunne opfylde Viborg Amts Regionplans harmonikrav for vindmøller. Det vil endvidere give en højere produktion end alternativ 1. Figur 1.1 - Opstillingsmønster. Det skal oplyses at der pt. er forhold som gør at det rent produktionsmæssigt f.s.a tårnet kan blive vanskeligt at opstille denne type mølle. Såfremt dette viser sig, vil det herefter være alternativ 1 som vil blive valgt som hovedforslag. Alternativ 1 Alternativ 1 er magen til Hovedforslaget bortset fra at navhøjden er 80 m og totalhøjden dermed 126,5 m. Ved alternativet vil rotoren være 16% større end navhøjden, og harmonikravet på maksimalt 10% afvigelse kan dermed ikke opfyldes. Alternativet vil give en mindre produktion, men det er medtaget fordi det eventuelt vil virke mere harmonisk i landskabet, da møllerne står højt. Endvidere vil det eventuelt give mindre gener fra skyggekast for naboerne. Alternativ 2 Alternativ 2 har to møller med en kapacitet på hver 3,6 MW. Navhøjden på møllerne vil være 90 m og rotordiameteren 107 m. Totalhøjden vil dermed være 144 m. Harmonikravet kan heller ikke overholdes her. Alternativet er medtaget, da det kan være det bedste landskabeligt på grund af det reducerede antal og den høje placering i terrænet. 0-alternativet Ved alle tre forslag vil der blive nedtaget min. tolv ældre, mindre eksisterende møller i kommunen, hvoraf de otte står indenfor en afstand på 3 km fra de nye møller. 1.2 Hovedproblemer Projektet rejser følgende hovedproblemer: Påvirkning af landskabet - herunder påvirkning af kystlandskabet, visuelle konsekvenser af møllens udformning, visuelle konsekvenser i Sjørring og Tilsted og samspil med andre vindmøller. Endvidere miljøkonsekvenser ved naboerne. Påvirkning af landskabet Området ligger højt i terrænet, som falder ned mod Thisted Bredning. Det skal vurderes om de høje møller giver en væsentlig ændring af oplevelsen af kystlandskabet. I rapporten bliver det vurderet, om forholdet mellem navhøjde og rotordiameter giver væsentlige problemer og hvilket forhold, der bedst tilpasser sig landskabsbilledet. Vindmøllerne vil stå ret tæt på Sjørring og Tilsted, og de visuelle konsekvenser for oplevelsen af byerne med kirkerne samt oplevelsen fra byerne bliver analyseret i rapporten. Der er flere markante vindmøller i området, hvoraf størstedelen bliver saneret ved projektet. Samspillet med de resterende møller samt om udskiftningen af de ældre mindre møller med få store møller er en visuel fordel vil blive vurderet i rapporten. 6

Miljøkonsekvenser ved naboer VVM-rapporten vil vurdere gener hos naboer i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Endvidere bliver der redegjort for eventuelle foranstaltninger til at afværge generne. 1.3 Rapportens opbygning VVM-redegørelsen er opdelt i seks kapitler. Første kapitel, Indledning, informerer om valg af forslag og redegør for hovedproblemer og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, sammenfatning af hovedkonklusioner giver en kort fremstilling af hovedkonklusionerne i VVM-redegørelsen. Tredie kapitel, Beskrivelse af det tekniske anlæg, redegør nærmere for anlægget og for aktiviteter i anlægs- og driftsfasen, samt ved nedtagning af møllerne. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen bygger blandt andet på visualiseringer af møllerne. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, redegør for konsekvenserne ved naboboliger i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast fra de roterende vinger. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, samt forbrug af ressourcer. Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for arealanvendelse, telesignaler og konsekvenserne, hvis projektet ikke gennemføres (0-alternativet). 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor vindmøller kan tillades opstillet. Nedenstående er der en gennemgang af de, der specifikt berører projektet ved Tilsted, og en redegørelse for, hvordan projektet forholder sig til dem. Planloven. I Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning, også kendt som Samlebekendtgørelsen, er det fastsat, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkninger på Miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre Amtsrådets beslutningsgrundlag, før det tager endelig stilling til projektet. Samlebekendtgørelsens 5 fastlægger, at VVMredegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives herunder et 0-alternativ, nul-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet. I kombination med region- og kommuneplan, der fastlægger overordnede rammer for benyttelse og beskyttelse af areal og miljø, sikrer VVM-bestemmelserne en detaljeret viden om vindmølleprojektet ved Tilsted og dets omgivelser. Planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne I planlovens kapitel 2 a er der endvidere fastsat regler for planlægning i kystområder. Heri er det bestemt at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. I senere vejledninger er det fastlagt, at vindmøller kan bygges i kystområder, da det kan planlægningsmæssigt begrundes i, at de skal stå, hvor der er de bedste vindforhold. Det blæser som bekendt mere ved 7

kysterne end inde i land. Området ved Tilsted er ikke kystområde, men er i regionplanlægningen fastlagt som kystbaglandet. Høje anlæg i kystbaglandet kan påvirke oplevelsen af kystområderne. Vindmøller ved Tilsted påvirker oplevelsen af kysten set fra Mors. VVM-redegørelsen skal indeholde en vurdering af, om oplevelsen af kystlandskabet bliver væsentligt generet af de nye høje møller. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet et cirkulære, nr. 100 af 10. juni 1999, om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, vindmøllecirkulæret. Vindmøllecirkulæret pålægger amterne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, som en regionplan specifikt udpeger til formålet. Arealernes størrelse skal tilpasses vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal, og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er fra 127 op til 144 meter, hvilket medfører en mindsteafstand på 508 til 576 meter til nabobeboelse. Støjbekendtgørelsen Støjbelastning fra vindmøller er reguleret af Bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller. I daglig tale kaldet Støjbekendtgørelsen. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 45 db(a) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser i det åbne land. Formuleringen dækker eksempelvis terrasser lige uden for huset. Boligområder og institutioner I boligområder og i områder, der bliver anvendt eller er udlagt til institutionsformål, sommerhus, kolonihave eller rekreativt formål, må støjbelastningen ikke overstige 40 db(a). Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i beplantning ved boliger, normalt ligge på 45 50 db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Støjberegninger for hovedforslag og alternativerne viser, at Støjbekendtgørelsen kan overholdes. De mest støjbelastede boliger er placeret vest og øst for vindmøllerne. Amtet kan kræve, at der foretages støjmålinger efter etablering af møllerne for at sikre, at støjgrænsen på 45 db(a) er overholdt ved alle nærliggende ejendomme. Naturbeskyttelsesloven Der er registreret områder i nærheden af møllerne, der er beskyttet efter 3 i Lov om naturbeskyttelse. Rapporten vurderer i kapitel 5 om nogle af områderne bliver berørt af vindmølle byggeriet. Redegørelsen undersøger i samme kapitel vindmøllernes betydning for en række smådyr efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4. Okkerloven Okkerforurening forekommer, når jordlag med jern- og manganforbindelser kommer i kontakt med luftens ilt, hvorved metalforbindelserne frigives og udvaskes. Rapporten redegør i kapitel 5 for, om gravearbejde i anlægsfasen kan medføre en eventuel trussel om okkerforurening, og forholdsreglerne imod det. Museumsloven Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt, skriver Museumsloven, Lov nr 473 af 7. juni 2001 i 27. Rapporten redegør for de arkæologiske interesser i vindmølleområdet. 8

Følgende kriterier indgår i vurderingen af, om et område kan udlægges til vindmøller: Der skal holdes en afstand på 4 gange en mølles totalhøjde til alle beboelser, herunder også vindmølleejerens beboelse. Støjberegninger skal dokumentere, at ingen beboelser påføres støj, der overstiger 45 db(a)/40 db(a). Beregningernes usikkerhed på 2 db(a) skal ud fra et forsigtighedsprincip indregnes, så usikkerheden kommernaboerne til gode. Skyggeberegninger skal dokumentere, at ingen beboelser påføres mere end 10 timers skygge om året. Der skal holdes en afstand på 500 meter fra eksisterende byområder, landsbyafgrænsninger og byvækstområder. Kystnærhedszonen, særlige beskyttelsesområder og beskyttelsesværdige kulturmiljøer skal som udgangspunkt friholdes for møller. Opstilling af møller må som udgangspunkt ikke ske på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinier samt bestemmelser om beskyttede naturtyper. Nye møller kan ikke opstilles inden for internationale beskyttelsesområder, og opstilling af møller inden for en randzone på 500-800 m fra EF fuglebeskyttelsesområder skal som udgangspunkt undgås. Der skal som udgangspunkt holdes en afstand på 200 m fra overordnede radiokædeforbindelser. Der skal som udgangspunkt holdes en afstand på 4 gange en mølles totalhøjde fra overordnede vejforbindelser af hensyn til trafiksikkerheden. Nye møller skal opleves som klart afgrænsede tekniske anlæg i forhold til andre vindmøller. Opstilling af møller må ikke fra offentligt tilgængelige steder skæmme indsynet til kirker og større fortidsminder. Visualiseringer skal dokumentere, at den visuelle virkning af vindmøller i området er acceptabelt på nær-, mellem og langdistance. Regionplanen Det er Viborg Amtsråds mål, at vindenergien i amtet udnyttes optimalt og på en måde, der ikke generer omboende eller ødelægger landskabsbilledet. Opstilling af nye store vindmøller skal resultere i færre møller i amtet med en større produktion og en bedre placering. Retningslinie 33 i Regionplan 2005 for Viborg Amt reserverer nogle mulige fremtidige vindmølleområder. Området ved Tilsted i Thisted Kommune er ikke reserveret som sådan. Men området er i Forslag til tillæg nr. 5 til Regionplan 2005 reserveret som et muligt fremtidigt vindmølleområde. Det er således i overensstemmelse med regionplanlægningen at udarbejde et forslag til regionplantillæg nr. 44 med tilhørende VVM-redegørelse for opstilling af møller i området. Tillæg nr. 5 til Regionplan 2005 forventes i løbet af 2006 tillagt virkning som et landsplandirektiv af Miljøministeriet. For at området kan udlægges som et vindmølleområde, hvor der kan opstilles VVM-pligtige vindmøller, skal tillæg nr. 5 være tillagt virkning som et landsplandirektiv, da amterne ophører med at eksistere pr 31.december 2006. For at området kan udlægges som et vindmølleområde, hvor der kan opstilles vindmøller, skal kriterierne i Skema 33A i Regionplan 2005 desuden opfyldes. (Se figur 1.2) Figur 1.2 Skema 33A i Viborg Amts regionplan 2005 Se: http://www.miljo.viborgamt.dk/sw38371.asp Forside > Indholdsfortegnelse > Kapitel VII, Byggeri og anlæg på landet > Retningslinie 33, Vindmøller > Skema 33A - Vurdering af om et område kan udlægges til vindmøller 9

Endvidere skal kravene i Skema 33D til den kommunale planlægning kunne opfyldes. (Se figur 1.3) Efter statens retningslinier om markering - belysning - skal amterne indsende beskrivelser af vindmølleprojekter på 100 meter og derover til Statens Luftfartsvæsen, som vurderer, om projektet kan nøjes med markering med lavintensivt rødt lys (minimum 10 candela), om der kræves en egentlig lysafmærkning med middelintensivt hvidt blinkende lys (maximum 20000 candela, minimum 2000 candela), eller om markering kan undgås. Viborg Amtsråd accepterer kun lysafmærkning af vindmøller med en totalhøjde på 100 meter og derover med lavintensivt rødt lys. Viborg Amtsråd har besluttet, at det før et område kan udlægges som et vindmølleområde skal dokumenteres, at der inden for amtsgrænsen skal nedtages mindst 2 gange så mange møller, som der stilles op, afhængig af effekten på de møller, der nedtages, og nedtages møller med en effekt svarende til ca. halvdelen af den nyopstillede effekt, afhængig af antallet af de møller, der nedtages. Begge kriterier skal opfyldes med mindre særlige forhold gør sig gældende. Sådanne særlige forhold kan være, at der nedtages møller, der i særlig grad generer naboer eller skæmmer landskabet. Flere af Amtsrådets kriterier for udlæg af et vindmølleområde indebærer, at der skal foretages en afvejning af forskellige hensyn. Krav til den kommunale planlægning - Regionplanens vindmølleområder og mulige fremtidige vindmølleområder skal optages i kommuneplanerne. - For hvert enkelt område skal det sikres, at møllerne opstilles på en ret linie, at de bliver ens, har nav et i samme plan og at de får samme indbyrdes afstand. - Forskellen mellem vingediameteren og navhøjden må ikke være større end 10 %. - Det skal i tillige sikres, at store vindmøller ikke opstilles nærmere beboelse end 4 gange møllens totale højde, og at der, inden for en afstand af 4 gange møllernes totale højde, ikke etableres ny støjfølsom arealanvendelse. - I lokalplanlægningen skal det sikres - bl.a. ved angivelse af maksimal kildestøj - at møllerne ikke påfører beboelse og udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning hertil højere støjbelastning end 45 db(a). - For udendørs opholdsarealer i boligområder og i områder, der anvendes eller er udlagt til institutions, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder er grænsen dog 40 db(a). Det skal endvidere sikres at ingen beboelse påføres mere end 10 timers skyggepåvirkning årligt. Figur 1.3 Skema 33D i Viborg Amts regionplan 2005. Krav til den kommunale planlægning 1 0

Området ved Tilsted er omfattet af følgende regionplanretningslinier ud over retningslinien om vindmøller: Retningslinie 23 om kystlandskaberne Området ligger i den del af kystlandskaberne, der af Amtsrådet er udpeget som kystbaglandet. Her kan byggeri og anlæg tillades efter de almindelige retningslinier for det åbne land, jævnfør retningslinie 31. Der skal tages hensyn til regionplanens øvrige retningslinier. Retningslinie 22 om kulturhistorien Området ligger ikke i et særligt beskyttelsesværdigt kulturmiljø, men også udenfor de udpegede områder skal der lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier ved byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb. Området ligger i nærheden af hhv. Tilsted og Sjørring kirker. Virkningen af vindmølleprojektet i forhold til kirkerne skal vurderes. Retningslinie 16 om landbrug Området ligger i de primære jordbrugsområder. Her kan ikke tillades byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det. Det skal vurderes om vindmølleprojektet har nogen virkning i forhold til jordbrugsinteresserne. Retningslinie 8 om produktion og transport af energi Umiddelbart vest for området findes en strækning med højspændingsledninger. Der er tale om en strækning, som ikke kan forventes kabellagt foreløbigt. Virkningen af vindmøller sammen med højspændingsledning og master skal vurderes. Kommuneplanen Projektområdet ligger i det åbne land. Thisted Kommune udarbejder sideløbende med tillæg til regionplanen og VVM-redegørelsen et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan, der gør opstilling af vindmøller i området mulig. De nye vindmøller vil stå godt en km fra boligområder i Tilsted og knap 2 km fra boligområde i Sjørring. Se figur 1.4. Ved vurdering af den visuelle påvirkning skal der tages særligt hensyn til boligområderne, ligesom støjen fra vindmøllerne ikke må overstige 40 db(a) ved områderne. Figur 1.4 Kommuneplanrammer 1 1

2. S a m m e n f a t n i n g a f h o v e d k o n k l u s s i o n 2.1 Landskab Det vurderes samlet, at landskabet ved Tilsted overvejende har en karakter, som kan rumme vindmøller på op til 144 meter. De nye vindmøller vil dog tilføre landskabet en ny dimension og specielt fra nærzonen virke markante og dominerende. Dette skal dog ses i den sammenhæng at fra hovedparten af nabobebyggelserne og fra vigtige kulturhistoriske landskabselementer er møllerne helt eller delvist skjulte. Vindmøllerne opleves dog markant fra de omkringliggende vejstrækninger, idet man bevæger sig gennem landskabet. Det er ligeledes i nærzonen at skalakonflikten mellem landskab og vindmøller er størst, idet vindmøllerne enkelte steder får det ellers blødt kuperede landskab til at virke helt fladt. Samspillet med de eksisterende højspændingsledninger kan virke skalaformidlende, og opleves ikke som en konflikt. Det er vurderet at den faste lysafmærkning med to lavintensive røde lys på møllehuset ikke vil give væsentlige problemer. Vindmøllernes højde bevirker at møllerne i hovedforslaget til forskel fra møllerne i alternativ 1, fra de fleste betragtningsvinkler, hvor landskabet er åbent, vil opleves i næsten deres fulde højde og dermed virke uharmoniske i deres proportioner. Samspillet med andre landskabselementer og -træk fra især nær- og fjernzonen virker ofte skalaformidlende. Fra mellemzo- nen er det derimod ofte svært at bedømme vindmøllernes placering og størrelse. Fra Mors opleves vindmøllerne som et markant nyt element i forhold til kystlandskabet, men er dog i skalamæssig overensstemmelse med dette, og virker ikke dominerende på, eller i væsentlig konflikt med kystlandskabet set fra denne afstand. Hovedforslag Vindmøllerne fremstår fra nærzonen og dele af mellemzonen som mere uharmonisk og dominerende end alternativ 1. Alternativ 1 Vindmøllerne virker fra nærzonen mindre dominerende og mere harmoniske end de øvrige forslag, og fungerer generelt også godt set fra mellem- og fjernzonen. Alternativ 2 Vindmøllerne fremstår fra en del standpunkter mere dominerende end de øvrige forslag, især set fra nærzonen, og den relativt store rotor virker iøvrigt ofte mere uharmonisk end hovedforslaget og alternativ 1. 2.2 Konsekvenser ved naboer Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. Vurderet ud fra stuehusets afstand til møllerne og boligens orientering samt om bevoksning eller bygninger skygger for vindmøllerne vil syv naboer være udsat for de største visuelle gener fra de nye møller. Naboerne er jævnt fordelt rundt om vindmølleområdet. Lysafmærkning Vindmøllerne vil i alle tre forslag få monteret en lampe med lavintensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet, der svarer til en almindelig glødepære på 9 Watt. Det er vurderet ud fra erfaringer fra andre vindmøller, at lyset ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i støjbekendtgørelsen er overholdt ved samtlige naboboliger. Det højeste støjniveau er på 43 db(a) ved alle tre forslag og vedrører samme nabo. Skyggekast Retningslinierne fra Miljø- og Energiministeriet og kravene i regionplanen for gener fra skyggekast er overskredet ved fire naboer. Hos tre af de fire naboer indtræder skyggekastet i aftentimerne, og vindmøllerne bør derfor forsynes med miljøstop. Reflekser Nye, moderne vindmøller giver normalt ikke gener fra reflekser. 1 2

2.3 Luftforurening, klima og miljø Tabel 2.1 Sammenligning af forslagene og 0-alternativ Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt 510.000 tons CO2, eller 25.500 t/år. Det svarer til godt 1 af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Dvs, der skal omkring 1.000 lignende projekter til at klare Danmarks samlede forpligtigelse. Sammenlagt sparer projektet desuden miljøet for en affaldsproduktion på 30.000 tons slagger og flyveaske, eller 1.500 t pr. år. 2.4 Grundvand Projektet vil ikke indebære nogen risiko for lokale grundvandsboringer eller grundvandsreservoirer i øvrigt. 2.4 Naturbeskyttelse Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet og områdets flora og fauna. Projektet forventes ikke at få negativ indvirkning på beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet eller på andre 3-områder i nærheden. Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2 0 - alternativ Antal nye møller 3 3 2 0 Antal møller, der nedtages 12 12 12 0 Samlet effekt, MW 6,9 6,9 7,2 2,6 Rotordiameter (m) 93 93 107 27 Navhøjde (m) 90 80 90 27 Totalhøjde (m) 136,5 126,5 143,5 ca 40 Rotoromdrejninger pr minut, maximalt 15 18 13 ca 40 Produktion over 20 år, 1.000 MWh 539 506 521 29,9 1 Støj, maksimalt ved mest belastet nabo, 43 43 43 ukendt db(a) Skyggekast, maksimalt ved mest belastet 14:38 16:07 14:19 ukendt nabo, timer:minutter Sparet udledning til miljøet over 20 år, tons Kuldioxid (CO 2 ) 344.000 322.000 332.000 20.206 1 Svovldioxid (SO 2 ) 495 460 475 29 1 Kvælstofoxider (NO x ) 2 545 510 525 32 1 Slagger og flyveaske 20.500 19.200 19.800 1136 1 Noter 1 Beregnet for resttiden af møllernes 20-årige tekniske levetid 2 NO x står for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 2.5 Andre forhold Der er ikke fundet andre forhold, der har væsentlig betydning. 1 3

Hovedforslag I Hovedforslaget opstilles tre vindmøller med en totalhøjde på 136,5 - navhøjde på 90 m og rotordiameter på 93 m. Fordele 1 Høj energiproduktion. 2 Stor fortrængning af CO 2 3 Vindmøllerne er harmoniske Ulemper 1 Vindmøllerne virker fra nær- og dele af mellemzonen mere dominerende og uharmoniske end alternativ 1 Alternativ 1 I alternativ 1 opstilles tre møller med en totalhøjde på 126,5 meter - navhøjde på 80 meter og rotordiameter på 93 meter. Fordele 1 Møllerne er mindre, og vil dermed være en anelse mindre dominerende. 2 Forholdet mellem rotordiameter og navhøjde er mere harmonisk set fra især nærzonen, når vindmøllerne ses i fuld højde. Ulemper 1 Den lavere højde gør, at møllevingerne oftere vil opleves tættere på jorden set fra mellemzonen. Alternativ 2 Alternativ 2 opstiller to møller med en totalhøjde på 143,5 m - navhøjde på 90 m og rotordiameteren 107 m. Fordele 1. Høj energiproduktion. 2. Stor fortrængning af CO 2 3 Møllerne er større, og der vil derfor kun blive opstillet to vindmøller Ulemper 1 Den større højde gør, at vindmøllerne vil virke mere dominerende på landskabet. 2 Fra seks standpunkter, overvejende i nærzonen, opleves vindmøllerne i praksis som mere uharmoniske end i hovedforslaget og alternativ 1. 1 4

3. B E S K R I V E L S E A F D E T T E K N I S K E A N L Æ G 3.1 Vindressourcerne Arealerne ved Tilsted har nogle af de bedste vindressourcer i Viborg Amt. Det skyldes dels den høje beliggenhed, dels den generelt høje vindenergi i Nordvestjylland og dels den sparsomme bevoksning. Kort 3.1 Vindressourcer i 70 meters højde ved Tilsted 3.2 Anlægget Hovedforslag Projektet omfatter tre vindmøller med en totalhøjde på 136,5 m over terræn med vingetip i øverste position. Det skal oplyses at der pt. er forhold som gør at det rent produktionsmæssigt f.s.a tårnet kan blive vanskeligt at opstille denne type mølle. Såfremt dette viser sig, vil det herefter være alternativ 1 som vil blive valgt som hovedforslag. Rotordiameteren er 93 m, og navhøjden er 90 m. Der er tre vinger, som er pitchregulerede. Det vil sige, at vingernes stilling kan drejes, så møllen altid producerer optimalt i forhold til vindhastig-heden. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 7-15 omdrejninger per minut afhængig af vindhastigheden. Hvis vinden er over 9 m/s, er rotationshastigheden 15 omdrejninger per minut. Kort 3.2 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer ved Hovedforslag og Alternativ 1. De tre vindmøller bliver placeret mellem Tilsted og Sjørring i Thisted Kommune. Vindmøllerne får en indbyrdes afstand på 320 m. Vindmøllerne placeres i en lige række med nav et i samme plan. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehatten. Møllehatten er cigarformet og indeholder blandt andet generator, gearkasse og elektroniske styringsanlæg foruden transformeren. Hele vindmøllen har samme lyse grå farve. Vingerne er overfladebehandlet, så de har et glanstal på maksimalt 30, hvorved de fremstår med en mat overflade. Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys som nærmere beskrevet i afsnit 4.3. De tre vindmøller vil producere 539.160 MWh i deres tekniske levetid på 20 år. Den totale produktion ved forslaget er beregnet ved at reducere produktionen med den produktion, som de min.12 ældre møller, som nedtages, vil producere i deres restlevetid op til 20 år. Den totale produktion i Hovedforslaget vil herefter være 509.269 MWh. Alternativ 1 Projektet omfatter tre vindmøller med en totalhøjde på 127 m over terræn med vingetip i øverste position. Rotordiameteren er 93 m, og navhøjden er 80 m. Der er tre vinger, som er pitch-regulerede. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 7 18 omdrejninger per minut afhængig af vindhastigheden. Hvis vinden er over 9 m/s, er rotationshastigheden 18 omdrejninger per minut. 1 5

Tårnet og møllehatten er udformet som ved Hovedforslaget, ligesom farven, placeringen og lysafmærkningen vil være den samme. De tre vindmøller vil producere 506.220 MWh i deres tekniske levetid på 20 år. Den totale produktion ved forslaget er beregnet ved at reducere produktionen med den produktion, som de min 12 ældre møller, som nedtages, vil producere i deres restlevetid op til 20 år. Den totale produktion i Alternativ 1 vil herefter være 476.329 MWh. Kort 3.3 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer ved Alternativ 2. Alternativ 2 Projektet omfatter to vindmøller med en totalhøjde på 143 m over terræn med vingetippen i øverste position. Rotordiameteren er 107 m, og navhøjden er 90 m. Der er tre vinger, som er pitch-regulerede. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 5-13 omdrejninger per minut afhængig af vindhastigheden. Hvis den er over 9 m/s, er rotationshastigheden 13 omdrejninger per minut. Vindmøllerne opstilles indenfor samme område som i Hovedforslaget og Alternativ 1. Vindmøllerne får en indbyrdes afstand på 400 m. De væsentligste ændringer er, at rotordiameteren er 107 m og navhøjden 90 m. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehatten. Møllehatten er kasseforment og indeholder blandt andet generator, gearkasse og elektroniske styringsanlæg foruden transformeren. Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys som nærmere beskrevet i afsnit 4.3. De to vindmøller vil producere 521.000 MWh i deres tekniske levetid på 20 år. Den totale produktion ved forslaget er beregnet ved at reducere produktionen med den produktion, som de min. 12 ældre møller som nedtages vil producere i deres restlevetid op til 20 år. Den totale produktion i hovedforslaget vil herefter være 491.109 MWh. Vindemøllefundamenter, veje og arbejdsarealer Fundamenter, veje og arbejdsarealer er identiske for Hovedforslag og de to alternativer bortset fra, at fundamentet vil være større ved Alternativ 2. Fundamenternes størrelse er afhængig af de geotekniske forhold. Normalt er det traditionelle pladefundamenter ca 16 x 16 m og 2 m dybe. Der foretages en mindre terrænregulering, således at de to yderste møller løftes og den midterste mølle sænkes, for at opnå at møllernes nav er i samme plan. Hvis der er tale om etablering af fundament ved blød bund, og der skal fjernes ekstra jord, vil denne jord blive bortskaffet i.h.t. amtets og kommunens regulativer herom. Tilslutning til offentlig vej sker for alle tre forslag via Hvidhøjvej samt eksisterende adgangsveje, hvorfra der etableres stik-vej frem til møllerne. Vejene bliver placeret ud fra hensyn til drift af markerne. Vejene anlægges med en bredde på 4 m. Belægningen udføres med ca 25 cm stabilgrus eller andet godkendt vejmateriale. Hvis der er blød bund eller lignende, etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Der bliver ingen overskudsjord ved etablering af vej med stabilgrus m.v., da de 10 øverste cm jord, der skrabes af, jævnes ud på fem meter på hver side af vejen for at opnå et planniveau fra vej til mark. I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejds- og vendepladser. Arealet er befæstet 1 6

og bliver på 20 x 20 m. På arbejdsarealet kan blandt andet kraner operere. Kranen kan for eksempel være en 550 T mobilkran. Arbejdsarealerne opbygges efter samme princip som adgangsvejene. Øvrige bygninger og anlæg. Der er ingen bygninger i øvrigt. Ledningsanlæg Alle ledningstyper bliver udført som jordkabler. 3.3 Aktiviteter i anlægsfasen Der er ingen væsentlig forskel på aktiviteterne i anlægsfasen for de tre forslag. Anlægsfasen forventes at strække sig over to til tre måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, og de nye vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Vindmøllefundamenter og veje Veje, vende- og arbejdsarealer bliver anlagt først. Til de tre nye vindmøller i Hovedforslaget og Alternativ 1 anlægges der i alt ca 1500 m veje. Til de to vindmøller i Alternativ 2 anlægges der i alt ca 1200 m veje. Fundamenterne til møllerne etableres ca en måned før, vindmøllerne kan rejses og idriftsættes. Der anlægges en vendeplads i tilknytning til hvert fundament. Det estimeres, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca 25 læs beton. Til etablering af fundamenter for møllerne i alle tre forslag, skal der køres i alt ca 90 lastbiler samt ni større lastbiler med fundamentdele. Eventuel overskudsjord fra anlæg af veje og fundamenter bliver kørt i depot, som kommunen anviser. Vindmøller Der vil i alt komme 18 større lastvogne med vindmølledele. Endvidere vil en stor kran operere i fire til fem dage pr vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere otte dage til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Nettilslutning Thy/Mors Energi udfører tilslutning af vindmøllerne efter gældende lovgivning. Elselskabet forventes at træffe de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Nettilslutning vil ske til 60/10 kv station i Torp. Kablet vil blive ført langs Hundborgvej og Ringvejen og derfra over ager frem til den nordligste mølle. Tilslutning til offentlig vej. Adgangsvejen etableres fra Hestekær. De nærmere vilkår aftales med den berørte vejmyndig, som i dette tilfælde er Thisted Kommune. Trafik Trafikbelastning vil primært forekomme ved lastbiltransport af materialer. En mindre del af transporten vil være tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og møller. Det vurderes, at det samlede antal lastbiltransporter - der hver består af en tilkørsel og en returkørsel - for både Hovedforslaget og de to alternativer vil være ca 180 lastbiler i anlægsperioden på to - tre måneder. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Transport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bygherren aftaler med vejmyndighederne i Thisted kommune, men herudover forventes der ikke at skulle gennemføres særlige trafikforanstaltninger. Støj Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme fra kraner og støbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mindre byggeplads. 1 7

Sanering af eksisterende møller Ved realisering af Hovedforslag og de to alternativer vil i alt min. 12 vindmøller i Thisted Kommune blive nedtaget. Det er fire gange så mange, som der bliver opstillet. Alle møller vil blive nedtaget samtidig med realisering af projektet. Møllerne er placeret som vist på kort 3.4. Den samlede kapacitet for de min. 12 møller er således 2,6 MW. Det svarer til mellem 36 og 38 % af den nye møllekapacitet. Den samlede produktion er ca 29.891 MWh i vindmøllernes restlevetid op til 20 år. 3.5 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til Nr Kapacitet pr mølle Antal møller Samlet kapacitet 1 225 3 675 kw 2 225 2 450 kw 3 225 2 450 kw 4 150 1 150 kw 5 225 2 450 kw 6 225 1 225 kw 7 225 1 225 kw Total 225 12 2.625 kw Kort 3.4 Vindmøller, der bliver saneret ved projektet ved Tilsted. 1 8

3.4 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllen har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget herunder at støjkravet overholdes. Service og vedligeholdelse Møllerne er konstrueret til at producere elektricitet i ca 20 år under forudsætning af, at de passes med regelmæssig service. En god service er vigtig, da en vindmølle med en god placering kan producere elektricitet i ca 6.000 timer om året. Det er 68 % af årets timer dag og nat. I løbet af 20 år bliver det til ca 120.000 timer. Vindmøllernes eneste driftsmidler er olie til smøring af lejer og gear. Olien løber i lukkede systemer, og oliespild under normal drift forekommer ikke. Ved olieskift suges olien op i lukkede beholdere, så risikoen for oliespild er minimal. Skulle der ske oliespild, vil det forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet. Aktiviteter ved anlæggene vil typisk være serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg pr år, da daglig tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 3.6 Retablering af området efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som byggemyndigheden fastsætter. Demonteringen af vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner og køretøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Der forskes i at opnå en 100 % genanven-delse af vindmøller. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80 %. Men det er endnu ikke økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca 20 % af affaldet. Det forventes dog, at der findes en løsning, inden de nye møller bliver nedtaget. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Fundamenter, veje og vendepladser demonteres som ved sanering af de eksisterende vindmøller. Fundamenterne fjernes i en dybde, som miljømyndig-hederne kræver. Det vil sige minimum en m under terræn. Metoden, der bliver anvendt, er den samme i alle tilfælde. Demonteringen skønnes at vare to måneder og det vurderes, at påvirk-ningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen. 1 9

4. P Å V I R K N I N G A F L A N D S K A B E T 4.1 Landskabet Vindmølleområdet ligger ca. i kote 25-30 på kanten af en bakke i et svagt kuperet, let bølget morænelandskab, og er som sådan i sig selv forholdsvis udramatisk og karakteristisk. På morænefladen er landskabet præget af mange nord-syd vendte læhegn mod den kraftige vestenvind. Imellem disse ligger forholdsvis mange enkeltgårde og husmandssteder. Det er således et småskala landskab hvor de mindre bevoksninger og levende hegn ligger tæt. Næstrup Skov ligger som den eneste større bevoksning i nærheden af området. Fra udkanten af området strækker et antal tidligere smeltevandsdale sig mod syd og vest. Dalene har oprindeligt været havbund, men efter landhævning og tilsanding ligger flere af disse idag som drænede indsøer, bl.a. Sjørring Sø, Sperring Sø og Hundborg Mose. Disse skærer sig som store, åbne landskaber ind i morænefladen, og skaber lange, ubrudte kig. Landskabet veksler således mellem morænebakkernes småskalalandskab og dalenes åbne flader, hvorfra landskabets og terrænets større linier kan opfattes. Længere mod nord og vest afgrænses landskabet af de store klitplantager langs Vesterhavet hvor de danner en skovkant mod horisonten set fra højtliggende steder. Mod sydøst afskæres morænefladen af bratte kystskrænter mod Thisted Bredning i Limfjorden. Limfjorden ses kun fra steder tæt ved kysten, dels på grund af de stejle kystskrænter, og dels på grund af de mange hegn og bevoksninger. Omvendt danner skrænterne en markant og dramatisk kystlinie set fra vandet og fra Mors. De nærmeste samlede bebyggelser er tidligere landsby Tilsted og den hermed sammenvoksede forstadsbebyggelse Dragsbæk mod øst, præget af beboelse og erhvervsområder, samt Sjørring landsby mod vest. Længere mod nordøst ligger den centrale Thisted by, hvorfra selve området uden vindmøller dog ikke kan ses. Området ligger som en ø omkranset af mindre landeveje med stikveje ind mod området. Mod nord løber en mindre lokalbane fra Thisted til Sjørring, og mod øst ligger omfartsvejen bag de nærmeste gårde. Landskabet er desuden præget af mange tekniske anlæg, ikke kun havnesiloer og fabriksskorstene i selve Thisted, men også kornsiloer og radiomaster, hvoraf de fleste skalamæssigt matcher de eksisterende vindmøller. Eksisterende vindmøller Landskabet i Thy og omkring Thisted er præget af vindmøller. Alene indenfor Thisted kommune er der opstillet over 100 møller. Langt størstedelen af disse er ca. 40-45 meter høje og 10-15 år gamle. Alene indenfor områdets visuelle nærog mellemzone står der 58 vindmøller idag. Af disse er der kun tre vindmøller som er højere end 50 meter, og disse står placeret så de ikke har noget visuelt samspil med de foreslåede møller. Det store antal vindmøller af samme højde tilfører en ekstra dimension i landskabet. Når man har fået en fornemmelse af møllernes størrelse, falder de naturligt ind i opfattelsen og bedømmelsen af afstande og andre skalaforhold i landskabet. Udviklingen de seneste 5-10 år er gået mod stadig højere, men færre, nye møller. De højeste møller i kommunen idag er knap 100 meter, og står i en samlet vindmøllepark på seks møller nordøst for Thisted ved Hillerslev. De seneste tre år er der ikke opstillet nye vindmøller. Indenfor 5-10 år vil størstedelen af de mindre møller være nedtaget, og det samlede antal vindmøller vil derved efterhånden blive reduceret i det omfang de enten bliver afløst af højere, men færre vindmøller, eller der ikke bliver opstillet nye møller. I dette forslag vil der således blive nedtaget min. 12 vindmøller, hvoraf de 8 står indenfor en afstand af 3 km fra det foreslåede mølleområde. I et landskab præget af læhegn og mindre bevoksninger ses de mange vindmøller fra mange standpunkter kun delvist. Man kan således ofte kun se møllevingerne, helt eller delvist, istedet for hele møllen. For de mindre vindmøller er dette tilfældet på kortere afstande fra møllen end for de større vindmøller. Da sigtbarheden aftager med afstanden er problemet derfor størst for de mindre vindmøller. De færre, men højere 2 0

Kort 4.1 Kulturlandskabet 2 1

vindmøller kan ses på større afstand, uden at møllevingerne skærer sig gennem landskabet. Selvom de højere vindmøller derfor påvirker et større område visuelt, virker de set fra nær- og mellemzonen mere harmoniske. Set fra fjernzonen får landskabet en anden skala, hvor de højere møller nok er mere synlige, men ikke umiddelbart kommer i skalamæssig uoverensstemmelse med omgivelserne. 4.2 Kulturlandskabet Kulturmiljøer og kirkeområder Afsnittet bygger tildels på reference /2/ Vindmølleområdet ligger på grænsen mellem Tilsted og Sjørring sogne med hhv. Tilsted og Sjørring kirker. Indenfor en afstand af 3 kilometer fra vindmølleområdet ligger desuden Thorsted sogn med Thorsted kirke. Ca. en kilometer mod øst ligger Tilsted kirke, en lille romansk kvaderstensbygning med kor og skib, og ca 1½ kilometer mod vest ligger Sjørring kirke, en anseelig, romansk kvaderstensbygning med kor, skib, samt nyt tårn ved vestgavlen. Knap 3 kilometer mod nord ligger Thosted kirke, en lille romansk granitkvaderstensbygning med kor, skib med nyere våbenhus mod syd, samt en moderne klokkekam over vestgavlen. I Sjørring ligger desuden Sjørring Voldsted som er et af landets mest imponerende og velbevarede borganlæg, som samtidig er et af de bedste hjemlige eksempler på et tidlig-middelalderlig motte-anlæg. Sjørring har således været en kongelig borg på bl.a. Knud den Helliges tid. Vest for Sjørring ligger Sjørring Sø, som i 1878 blev udtørret og dannede grundlag for gode græsgange og etableringen af et mejeri. Store dele af søen har også ladet sig opdyrke til kornog rodfrugtavl. I den nordlige udkant af Sjørring Sø (udenfor Sjørring sogn) ligger desuden Diernæs Voldsted, endnu et motte-anlæg, som oprindeligt har ligget på en lille holm i den nu udtørrede sø. Hele området omkring Sjørring Sø, inkl. ovennævnte voldsteder og kirken i Sjørring er i regionplanen udpeget som bevaringsværdigt kulturlandskab. Landskabet omkring vindmølleområdet er desuden generelt præget af mange gravhøje, dog heraf ingen markante indenfor selve området. I selve området ligger således kun de overpløjede rester af tidligere gravhøje, som kun svagt eller slet ikke kan erkendes i landskabet. Arkæologi Afsnittet bygger på reference /3/ Det kan konstateres at veje og møllefundamenter ikke vil berøre kendte jordfaste fortidsminder. Dermed være slet ikke sagt, at der ikke kan være noget af arkæologisk interesse i områ- det. Terrænmæssigt er placeringen ud mod de lavereliggende arealer vest og sydvest for møllerne af en art, som traditionelt har tiltrukket sig forhistorisk bebyggelse. Thisted museum anbefaler derfor, at der forud for jordarbejder fortages en arkæologisk forundersøgelse. En sådan kan foranstaltes efter aftale med museet. Hvis der foretages fund under anlægsarbejdet, skal arbejdet stoppes og museet kontaktes. Konklusion Der er ingen registrerede arkæologiske forekomster på området, hvor vindmøllerne tænkes placeret. Rekreative områder Længst mod vest, ca 15 km fra vindmølleområdet, ligger vesterhavskysten, der har stor rekreativ og turistmæssig betydning. Her ligger feriebyer, campingpladser, feriekolonier og sommerhusområder, der alle ligger forholdsvis lavt i terrænet. Langs vesterhavets klitlandskaber ligger de store plantageområder på de tidligere sandflugtsområder som en visuel barriere mellem kystlandskabet og de østlige morænelandskaber. 2 2

Kort 4.2 Kulturlandskabelige fredninger og beskyttelseslinier 2 3

4.3 Visuel Påvirkning Synlighed - nærzonen Bevoksning i området vil være den største begrænsning for vindmøllernes synlighed. Landskabet på morænebakkerne er præget af mange læhegn og mindre bevoksninger. Bag disse vil vindmøllerne oftest opleves helt eller delvist skjult, idet man ofte kun vil kunne se møllernes øverste dele - de øverste dele af tårnet, dele af vingerne eller kabinen på vindmøllerne. De fleste bebyggelser er ofte beskyttet mod vestenvinden af omgivende bevoksninger, og således også skærmet mod vindmøllerne. Selve vindmølleområdet ligger dog forholdsvis åbent ud mod de omgivende landeveje og bebyggelsernes adgangsveje. I mere åbne områder vil vindmøllerne ofte kunne ses i deres helhed, idet møllerne er betragteligt højere end de omgivende landskabselementer. Møllernes synlighed varierer hyppigt når man bevæger sig i landskabet, ligesom de på kortere afstande hurtigere forsvinder ud af synsfeltet idet man passerer forbi. Vindmøllerne vil på denne afstand oftest virke dominerende på omgivelserne Synlighed - mellemzonen Fra mellemzonen veksler vindmøllernes synlighed mellem de to landskabstyper - de åbne, tørlagte lavbundsområder og de mere lukkede morænebakkedrag. Terrænet i samspil med bevoksning er afgørende for vindmølllernes synlighed. Vindmøllerne er mest synlige fra større afstande henover de åbne lavbundsområder, men her findes kun få bebyggelser og vejstrækninger. På morænebakkerne vil de levende hegn og andre bevoksninger ofte skjule udsynet til vindmøllerne. På strækninger og i de kortere kig hvor møllerne er synlige, vil de til gengæld kunne ses tydeligt, omend sjældent i deres fulde højde, dog uden at møllevingerne skjules. Vindmøllerne vil på denne afstand være markante uden at virke dominerende. Synlighed - fjernzonen Fra fjernzonen vil vindmøllerne kun kunne ses fra højtliggende placeringer i landskabet, dog med undtagelse af de standpunkter hvor vindmølleområdet ses henover Thisted Bredning i Limfjorden, eller henover de førnævnte brede og åbne lavbundsområder. Fra de fleste standpunkter i fjernzonen vil kun toppen af vindmøllerne således være synlig. Over de større åbne stræk vil vindmøllerne dog markere sig højt over det øvrige landskab, således at hele toppen af vindmøllen og en væsentlig del af tårnet vil være synlig. Skala Landskabet skala er afvekslende, og oplevelsen af vindmøllernes skalamæssige sammenhæng med omgivelserne vil derfor variere meget. I nærzonen er landskabet primært af mindre skala, omend selve vindmølleområdet er forholdsvis mere åbent end resten af nærzonen. Skalaformidlingen af vindmøllernes størrelse vil afhænge meget af om andre landskabselementer kan ses i samspil med vindmøllerne, således at man ikke er i tvivl om møllernes placering. Sårbarhed Landskabets sårbarhed er størst, hvor landskabets skala er lille samtidig med at vindmøllerne er meget store og synlige. Denne situation vil kun opleves i dele af nærzonen, hvor landskabet med de mange læhegn og bevoksninger er relativt lukket. Hvor vindmøllerne er synlige i mellem- og fjernzonen vil vindmøllerne spille sammen med den pga. af den øgede afstand større skala i landskabet, hvorfor landskabet vil være væsentligt mindre sårbart. Vindmøllernes placering i forhold til værdifulde landskabtræk, samt kultur- og kirkemiljøer er vigtig, og er vurderet dels ved besigtigelse og dels ved visualiseringer. Se visualisering 13, 15,16, 19 og 20. Udseende Vindmøllernes design vil visuelt svare til andre moderne vindmøller: En 3-vinget rotor placeret på et konisk tårn. Møllernes totalhøjde og forholdet mellem tårnets højde og rotorens diameter har ligeledes visuel betydning for hvorledes møllerne opleves i landskabet. Ses møllerne bag en bakke eller høj bevoksning vil det være en fordel med stor tårnhøjde, så rotoren ikke bliver overskåret. Herved vil møllens form og dimensioner virke mere harmoniske, og lettere kunne opfattes. 2 4