Historie i fagligt samspil
Fra hvorfor samspil Klafki: Kompetencer, almendannelse og videnskabeligt grundlag! Samfundskrav Styredokumenterne
til hvordan? Samspilsmodeller: - Crossdisciplinaritet: redskab, støttefag og hjælpedisciplin - Multidisciplinaritet / flerfaglighed: parallel - Interdisciplinaritet / fællesfaglighed: fællesfaglige problemstillinger, hvor undersøgelsen kræver flere fag, erkendelsesmæssig merværdi - Transdisciplinaritet: fagoverskridende samarbejde - Historie-dansk i overblik og sammenhæng - Historie-dansk opgaven - KS, SRP(SSO) - AT Søren Harnow Klausen: På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisningen, forskning og teamarbejde, Akademisk Forlag, 20011
Historie i KS: identitet ifølge læreplanerne KS-gruppen på HF (B): Faggruppen består af fagene historie, religion og samfundsfag. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og internationalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder. 1.2 Formål Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.
Kultur og samfundsfaggruppens identitet En faggruppe der udgøres af 3 selvstændige fag historie, religion og samfundsfag Fælles fagligt mål: at anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Der arbejdes med fællesfaglige emner inden for eller på tværs af følgende områder: globalisering og kulturmødet områdestudium identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv det gode samfund. Andre områder kan inddrages til perspektivering af de fællesfaglige emner.
Kernestof i historie a) dansk historie og identitet b) hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag c) natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv d) styreformer i historisk og nutidigt perspektiv e) ideologiernes kamp i det 20. århundrede f) forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.
Kultur- og samfundsfaggruppe: 3.1. Didaktiske principper Undervisningen i faggruppen gennemføres som mindst fire fællesfaglige forløb. I fællesfaglige forløb indgår alle tre fag. Undervisningen tager afsæt i konkrete og virkelighedsnære fællesfaglige problemstillinger. Der indgår særfaglige aktiviteter af kortere varighed.
Eksempel på problemorienteret tilgang konkret og virkelighedsnær! Er islam en trussel mod Europa? Problemstillingen ridses op gennem aktuelle tekster: præster, historikere og politikere. Islam op gennem historien Islam som samfundsgrundlag Korstog Kulturmøde Den osmanniske arv Baggrundsviden og elementære forudsætninger for at klare pyramidens top!
KS - struktur Fællesfaglig introduktion til problemstillingen Samfundkernestof og særfaglig tilgang Religion kernestof og særfaglige tilgang Historie kernestof og særfaglig tilgang Projekt og synopsisudarbejdelse
Fra Vikingetid til Reformation Historie Religion Samfundsfag Fokus Religions-fænomenologi Samfundstyper; Nordisk religion - det traditionelle samfund Kristendom - det moderne samfund - katolicisme - det senmoderne samfund - protestantisme Overgangen fra nordisk religion til kristendom Konge, kirke og adelsmagt Grevens Fejde Reformationen Merkantilisme Fra valgkonge til arvekonge Enevælde Forholdet mellem stat, religion og individ. Søger det senmoderne menneske mod fællesskab og i så fald er det dansk tradition? Det osmanniske imperium og den moderne tyrkiske stat Et samfund imellem modernitet og religion Arven fra Osmannerriget Globalisering og kulturmøder Myter og realitet i historien Islam generel intro. Islam og demokrati Tyrkiet og sekularisering Hvad er politik? Demokrati og menneskerettigheder Tyrkiet og EU Europa, islam og demokrati. Kan Tyrkiet optages i EU, når menneskerettighederne ikke nyder samme respekt som i Europa? Tysk identitet og selvforståelse Hovedlinjer i Europas og Tysklands historie fra kejsertid til i dag Ideologiernes kamp Weimarrepublikken Nazismen Det delte Tyskland Murens fald Jødedom generel intro. Holocaust Antisemitisme Nazisme som religion? Identitetsdannelse og socialisation Subkulturer Nynazisme Den tyske identitet og selvforståelse. Er antisemitismen en del af tysk identitet og selvforståelse? Hvordan kan det være at NPD vokser i Tyskland, landets historie taget i betragtning? USA det gode samfund? USA s historie fra 1947-2008 Borgerrettigheder, Menneskesyn, Samfundssyn, Den amerikanske Drøm, Velfærdsstaten Amerikanske værdier, inklusiv kristendom Sekularisering Abort Velfærdsmodeller og ideologier Fattigdom i USA Økonomiske sammenhænge. Den amerikanske drøm Værdier i USA Hvordan kan det være at amerikanerne mener at privat velgørenhed kan erstatte velfærdstat.
Synopsisvejledning og træning: 1. Fra vikingetid til reformation opstille simple problemstillinger i fællesskab med læreren eller i grupper synopsispræsentation synopsistræning især med henblik på problemstillinger taksonomi arbejde med enkelte punkter fra synopsen 2. Det osmanniske Imperium og den moderne tyrkiske stat opstille selvstændige problemstillinger ud fra 3 tekster udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis mundtlig fremlæggelse i grupper 3. Tyskland identitet og selvforståelse Studietur til Berlin opstille selvstændige problemstillinger udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis individuel mundtlig fremlæggelse 4. Det gode samfund opstille selvstændige problemstillinger udarbejde en problemformulering udarbejde en synsopsis i eksempelvis eksamensgrupperne hvor problemstillingerne drøftes og problemformuleringen udarbejdes i fællesskab men synopsen udarbejdes individuelt
Hvad er så en synopsis? En problemformulering: Omdrejningspunkt for hele synopsis: Et overordnet spørgsmål/en problemstilling, der kan være udtryk for en undren eller et paradoks. Analyse eller undersøgelse: Et antal underspørgsmål, som er nødvendige at stille for at få svar på det overordnede spørgsmål. Undersøgelse af problemstilling og underspørgsmål ved brug af det udleverede materiale og kernestof/supplerende stof. (Ved 24 timers prøve inddrages desuden det fundne materiale. ) Konklusion: En konklusion hvor underspørgsmål og problemstilling besvares og evt. opstillede hypoteser be- eller afkræftes. Problemstilling, evt. hypoteser og konklusion skal i synopsen være forsøgt udfoldede. Svarene på underspørgsmålene kan være stikordsform.
Hvad er en god synopsis? Indhold: Et godt undre spørgsmål/en fællesfaglig problemformulering Præsentation af de problemstillinger, der arbejdes med At fagenes metoder afspejler sig i synopsen En god synopsis på 2-3 sider skal udarbejdes efter læreplanens retningslinjer!
Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet. Faget forpligtes på aktivt at spille sammen med de øvrige fag og fagområder. (stx) (Gymnasieforliget 2003, her fra Historiedidaktik, 2005
Historie og AT de faglige mål 2.1. Faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
Historie: et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Historie og metode
Historie: Identitet Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.
Histories historie Positivisme Fra Comte Hermeneutik Kritisk teori Socialkonstruktivisme Til Foucault Systematisk iagttagelse og beskrivelse Fortolkning, sammenhæng mellem del og helhed Indsigt i undertrykkende mekanismer og fremmedgørelse Afdækning af hvordan virkeligheden
Historie i stx et humanistisk fag og et samfundsvidenskabeligt fag en hybrid der bevæger sig mellem: at forstå og forklare at fortolke og systematisere at tage udgangspunkt i et aktørsynspunkt og et struktursynspunkt at arbejde historisk-konkret og alment systematisk
Det funktionelle materialebegreb Mangfoldighed af materialer og genstandstyper Har signifikans i forhold til problemstillingen Materialevurdering Ingen opdeling i levn og beretning Ingen opdeling i primære og sekundære kilder
Materialetyper: Tekster af alle genrer Statistik Optegnelser/regnskabsbøger fra købmands/eller adelsfamilier Diagrammer Kort Film Billed- og skulpturkunst samt arkitektur Musik Genstande, redskaber m.m.
Materiale bearbejdning/vurdering: - det kommunikative materiale Materialet, lige meget hvilket, skal stilles overfor de samme undersøgelseskrav: ophavssituation hvad, hvor, hvornår afsender og modtager budskab, indhold tendens og troværdighed
Historisk metode at anvende materiale der er relevant for problemstillingen at sætte materialet ind i den rette kontekst og ophavssituation at kunne verificere og falsificere at opstille relevante problemstillinger/hypoteser at analysere/undersøge materialerne for gyldige svar for at kunne drage slutninger
Historisk metode Materialekritik: Genre bestemme teksterne og vurdere deres troværdighed Tekstanalyse: undersøge holdninger, argumentation og struktur, anvende et relevant begrebsapparat, kunne sammenligne teksterne, komparativanalyse Dokumentation: Sammenholde forskellige synspunkter og påstande, kunne underbygge opfattelser og udsagn
Historisk metode Modeller, skemaer og statistik: Anvende modeller og kunne aflæse tabeller og generalisere Undersøgelsesmetoder: kunne gennemføre et interview, udarbejde spørgeskemaer, arbejde kvalitativt og kvantitativt
Hvad kræver videnskabelig forskning? at der tages afsæt i problemer at der søges ny viden at der søges gyldige svar at der argumenteres for konklusionen og konklusionens holdbarhed at dette kan formidles
Videnskabelig beskæftigelse: At vide hvad man gør og begrunde hvorfor Teori: system af antagelser og forsøg på forklaringer af et fænomen Metode: fremgangsmåde og værktøjer Empiri: alt relevant materiale fra den konkrete virkelighed
Videnskabelig metode: Induktion: drager almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta den induktive gris det induktive menneske 1989 kvantitative, induktive undersøgelser til kvalitative Deduktion: fra teori til enkelt tilfældet Den hypotetisk-deduktive metode Barselsfeber falsificere og verificere
Historie i flerfagligt samarbejde Humaniora: Idiografisk Intentionel Samfundsvidenskab: Idiografisk Nomotetisk genstand mennesket menneskelig adfærd /samfund Naturvidenskab Nomotetisk Kausal naturlovene metode opstiller teorier som er fortolkning/analyse anvendelse af modeller/teorier / undersøge anvendelse af matematiske modeller individualiserende generaliserende generaliserende mål er at forstå Forklare (forstå) forklare
Historie som humanistisk fag: en problemstilling som tager udgangspunkt i menneskets handling, begivenheder, forløb og vilkår det levede liv er levede historier aktørsynsvinkel forstå sammenhænge via fortolkning anvende alle relevante materialer Det funktionelle materialebegreb
Historie som samfundsvidenskabelig fag en problemstilling som tager udgangspunkt i forløb og vilkår, proces eller model Økonomiske og sociale processer som undersøges med udgangspunkt i et struktursynspunkt forklare sammenhænge ud fra teoridannelse anvende alle relevante materialer Det funktionelle materialebegreb
Historie som et nomotetisk og idiografisk videnskab Nomotetisk det generelle Idiografisk det enestående/enkelttilfælde Et eksempel: Den russiske revolution i 1917. I historie(som humaniora) vil man interessere sig for de særlige enestående forhold der gjorde sig gældende på dette tidspunkt i den russiske historie, f.eks. Lenins flugt fra Schweiz og oprettelsen af de første sovjetter i St. Petersborg. I historie som samfundsvidenskabeligt fag vil man være interesseret i at opstille en generel teori om revolutioner, d.v.s. kunne forklare hvorfor revolutioner i al almindelighed og ikke kun den russiske opstår. Studiet af den russiske revolution bruges som udgangspunkt (induktiv metode) eller som underbygning af en generel revolutionsteori (deduktiv metode). (Hans Branner)
Historie i AT dansk og historie Hvordan formede og udviklede den danske udvandring til USA sig i perioden 1850-1914, og hvilke konsekvenser fik det for Danmark og USA?
Historie i AT med oldtidskundskab Værket er Odysseen fagene oldtidskundskab og historie. Oldtidskundskab tager sig af egne metoder og humanistisk videnskabsteori. Historie skal så i denne sammenhæng anvende samfundsvidenskabelig metode. Først må problemstillingerne i emnet stå klart. Skal synsvinklen på Odysseen være styreformer, civilisationsteorier eller demokratiopfattelser? Skal Odysseen ses som et svar på datidens ligestillings problematik set i lyset af nutidens? Er det ære og skams problematikken? Herefter opstilles hypoteser eller problemstillinger. Der anvendes teorier og/ eller modeller. Derudover skal Odysseen selvfølgelig også sættes ind i sin rette historiske sammenhæng, og hvad Odysseen siger os om den samtid, den opstod i. Der skal kunne demonstreres indholdsanalyse i det anvendte materiale. De ovennævnte synsvinkler giver således mulighed for at nutidsrelatere problemstillingerne, som også er et af de faglige mål i historie. Således kan de faglige mål for historie komme i spil i en AT og eksamen. Dertil skal man selvfølgelig også huske de faglige mål for AT. Det er således ikke emnet alene, der afgør om, der arbejdes samfundsvidenskabeligt eller humanistisk, men metoden!
De flerfaglige forløb kernefagligheden og metode skal i spil! Historie bør spille en hovedrolle i almen studieforberedelse det er vigtigt at bygge på kernefagligheden og fagets mål i de fælles forløb! Fagets metode og videnskabsteoretiske overvejelser skal ikke gemmes til AT! Almen studieforberedelse - læreplan: http://us.uvm.dk/gymnasie//vejl/laereplan_pdf/stx/stx_almen_stud. AT på EMU: http://www.emu.dk/gym/fag/al/index.html. Hf: Inspiration til ks-gruppen på EMU: http://www.emu.dk/gym/tvaers/fag/kultursamfund.html.
Historie i samarbejde med dansk Historie og dansk i samspil om et forløb med vægt på overblik og sammenhæng Bjørn Nørgaard: 17 gobeliner til Dronning Margrethe II Da/hi eller dansk eller historieopgave eks. Nation, nationalstat og identitet
Overblik og sammenhæng via gobelinerne? Præsentation Forbrug af lektioner 5-6 lektioner Valg af gobelin (grupper) Materiale: gobelin Cd-rom Danmarks historie www.dr.gobeliner.dk www.køgemuseum.dk
Gruppens forberedelse og produktkrav 1. Sæt gobelinen ind i sin rette samtid 2. Redegør kort for gobelinens historie 3. Udvælg del af gobelinen til nærmere analyse 4. Gør rede for rammen/borduren a) en person b) en symbolfigur og forklar, hvilken begivenhed i verdenshistorien den henviser til 5. Vurder hvilket historiesyn, der ligger til grund for Bjørn Nørgaards udvælgelse. Produktkrav: 2 sider til gobelin danmarkshistorien Mundtlig fremlæggelse 20-30 min udarbejdelse af talepapir
HF- enkeltfag (B) Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinier og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers samspil og hvorledes dette i tidernes løb har udviklet kulturer og samfund i en vekselvirkning med naturen. Centralt i faget står tolkningen af den historiske proces og de spor, den har efterladt sig. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes historiske bevidsthed og identitet, og dermed stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden, for at nå ny erkendelse af deres samtid. Indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund skal styrke kursisternes evne til at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.
GIF B og C Historie B er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie B for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 150 år. 100 år Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark med udblik til europæisk historie. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Eksamen: 3 timer