Socialrådgiveruddannelsen i Odense og Vejle

UDARBEJDET I 2017 Socialrådgiveruddannelsen i Odense og Vejle Uddannelsens beretning om uddannelseskvaliteten i 2016 Ansvarlig uddannelseschef: Lenna Vogn Petersen Version: 09-08-2017 11:45:00

1. Helhedsvurdering Helhedsvurderingen er en redegørelse, der viser uddannelseschefens vurdering af den aktuelle uddannelsesfaglige kvalitet ud fra kvalitetssystemets seks områder. Der kan både inddrages resultater af kvantitative målinger og resultater fra uddannelsens løbende kvalitative kvalitetsarbejde. Rekruttering Det er vurderingen, at Socialrådgiveruddannelsen fortsat er en attraktiv uddannelse med en samlet pæn søgning. Uddannelsen i Odense har fra 2013 oplevet et fald i andelen af førsteprioritetsansøgninger og ligger nu 2,6 % under måltal. Faldet kan dog ses i sammenhæng med opstart af uddannelsen i Vejle i 2013. Andelen af 1. prioritetsansøgninger i Vejle ligger på 5,9 %, hvilket er identisk med måltal. Grænsekvotienten for kvote 1 optag ligger pænt stabilt for uddannelserne i Odense og Vejle og har i 2015 og 2016 ligget over måltal. Grænsekvotienten for den netbaserede uddannelse ligger på 5,4 %, hvilket er 0,7 % under måltal. Den væsentligt lavere grænsekvotient for kvote 1 optag indikerer, at der er tale om en mindre homogen gruppe af studerende, hvilket afspejles i gennemførelse- og frafaldsprocenter. Det vurderes dog fortsat, at den netbaserede uddannelse er et væsentligt tilbud til de studerende, som enten ikke ønsker eller har mulighed for at følge dagstudiet. Udfordringer: Andelen af førsteprioritetsansøgninger i Odense skal som minimum fastholdes. Fra efteråret 2017 starter UC Sjælland udbud af uddannelsen i Slagelse, hvilket ikke kan afvises at kunne presse optaget i Odense yderligere. Andelen af studerende, som kommer fra Sjælland, er dog begrænset. Der er udfordringer vedrørende grænsekvotienten for den netbaserede uddannelse. Planlægning og gennemførelse Resultater fra stud_puls målinger viser samlet set en lille stigning i de studerendes tilfredshed med uddannelsens rammer og støttefunktioner. Denne udvikling er positiv og skal fastholdes. Der er sket en stigning i udgående mobilitet, om end der fortsat er tale om et meget begrænset antal studerende, som har været på et meritgivende uddannelsesophold. Fra 1. januar 2017 er der sket en ændring i organiseringen af det internationale område, hvilker forventes at styrke mobiliteten. Frafald inden 3. semester er steget markant fra 2014-2015. Udfordringer: Uddannelsen er udfordret af, at de studerende efterspørger mere information, flere sociale aktiviteter, bedre faciliteter og bedre studieressourcer. Frafald inden 3. semester ligger under måltal på 15 %. Særligt den netbaserede uddannelse er udfordret med en frafaldsprocent på 29 %. For Odense og Vejle er procenten hhv. 20 % og 17 %.

Studiemiljø Resultater fra stud_puls målinger viser samlet set en positiv udvikling i de studerendes vurdering af "Trivslen". For "Relation til undervisere" er der tale om en stigning på 10 %, som oplever en belastningsgrad under 40 %. Tallet er nu 58 %, hvilket ligger meget tæt på måltallet på 60%. For "Feedback" er der tale om stigning på 13 %, således at 27 % nu oplever en belastningsgrad under 40 %. Tallet er stadig et stykke under målet, men der er dog tale om en markant positiv udvikling. Udfordringer: Der skal fortsat arbejdes med at styrke de studerendes relation til underviserne og forventningsafstemning omkring feedback og feedbackformer. Der har i 2016 været særligt fokus på området feedback. Dette skal der fortsat arbejdes med, ligesom der skal fokus på områderne "Anerkendelse og motivation" samt "Evaluering og fleksibilitet". Vidensgrundlag Der er i uddannelsen ansat 1 medarbejder med en ph.d.-grad, og 1 medarbejder er i gang med en ph.d. Der er indledt tæt samarbejde med UCLs Center for Anvendt velfærdsforskning med henblik på at opbygge og etablere en samarbejdsstruktur imellem grunduddannelsen og forskningen. Det prioriteres, at medarbejdere deltager i udviklingsprojekter i UCL regi, herunder særligt udviklingsprojekter i samarbejde med praksis. Der er sket en stigning på 50 % i antallet af producerede vidensprodukter i UC Viden. Stigningen ligger dermed markant over målsætningen om en vækst pr. år på 25 %. Udfordringer: Der er udfordringer med finansiering af ph.d. forløb samt ekstern medfinansiering. Igangsættelse af ph.d. forløb skal indgå som en del af de strategiske valg, uddannelsen foretager. Uddannelsen skal i samarbejde med UCLs forskningscentre identificere genstandsfelter, som skaber værdi, ikke kun for Socialrådgiveruddannelsen, men også for UCL som organisation. På baggrund heraf vil eksempelvis beskæftigelsesområdet være et strategisk fokusområde. Kvalitet i studieaktiviteter De studerende oplever høj kvalitet i organiseringen og planlægningen af uddannelsen og vurderer kvaliteten af både den teoretiske og den praksisbaserede studieaktivitet meget højt. Både hvad angår "Læringsudbytte", "Fagligt niveau" og Arbejdsformer", er der tale om en væsentlig stigning i de positive vurderinger fra de studerende. Det samme gælder vurdering af udbytte af praktikken. Studieintensitet i Odense ligger på 60 %, hvilket er 10 % under måltal. I Vejle er studieintensiteten steget med 10 % og ligger nu over måltal. Udfordringer: Der skal fortsat være fokus på udvikling af samarbejdet med praksis. Dette gælder både i forhold til de studerendes "parathed" til at indgå i praktikken samt deres generelle policy forståelse. Der skal øget fokus på forventningsafstemning med de studerende i starten af studiet, så de studerende guides i skiftet "fra elev til studerende".

Professionskompetence og professionsudøvelse Karakterniveauet for bacheloropgaver viser, at vi uddanner studerende med et højt fagligt niveau. Gennemsnittet har været jævnt stigende fra 2011 og til nu, hvilket er særdeles positivt. Den gennemsnitlige dimittendledighed for referenceinstitutionerne ligger på 8 %, UCL ligger på 12 %, hvilket er 0,4 % højere end målet om max. 3 procentpoint større ledighed end tilsvarende uddannelser. UC Sjælland ligger med 6 %, væsentligt lavere end både UC Syd og UCL. Udfordringer: Dimittenders mobilitet er generelt en udfordring. Rekrutteringsfremstød fra eksempelvis Slagelse kommune har tidligere trukket en del nyuddannede til Vestsjælland. Rekrutteringsbehovet herfra må på sigt forventes at minimeres, idet UC Sjælland øger indtag med nyt udbud i Slagelse.

2. Afrapportering på individuelle målepunkter Under afrapporteringen på de individuelle målepunkter analyserer uddannelseschefen uopfyldte mål og foreslår handletiltag. Rekruttering 1.1.1 Uddannelsernes attraktivitet Andelen af 1. prioritetsansøgninger er samlet faldet fra 2015 til 2016, men ligger dog fortsat tæt på måltal. Faldet er størst i Odense, hvor uddannelsen ligger 2,6 % fra måltal. I Vejle er der tale om et mindre fald, men procenten ligger fortsat på måltal. Der skal øget fokus på profilering af uddannelsen: 1. Styrke uddannelsens profil gennem et tæt og formaliseret samarbejde med praksis. 2. På sigt profilere uddannelsen ved udbud af tværprofessionelle moduler i samarbejde med øvrige uddannelser i PÆD-/SAMF søjlen. 3. Styrke den internationale profil gennem udbud af engelsksproget semester i samarbejde med øvrige uddannelse i PÆD-/SAMF søjlen. 1.2.1 Adgangskvotient for kvote 1- ansøgere Grænsekvotienten for kvote 1. optag er steget fra 2015 til 2016 for alle tre udbud. I Odense og Vejle ligger grænsekvotient på hhv. 6,2 og 7,0, hvilket er over måltal. Grænsekvotienten har været jævnt stigende siden 2013. Grænsekvotienten for den netbaserede uddannelse ligger på 5,4. Selvom der også her er tale om en stigning fra 2015, ligger resultatet stadig 0,7 under måltal. 1. Øget fokus på opsøgende arbejde på ungdomsuddannelser, deltagelse i uddannelsesmesser mv. 2. Særskilt profilering af den netbaserede uddannelse målrettet en mere "voksen" målgruppe.

Planlægning og gennemførelse 2.1.1 Uddannelsens rammer og støttefunktioner Resultaterne viser, at 67 % af de studerende i Odense angiver samlet at have et belastningsniveau på under 40. For uddannelsen i Vejle er tallet 71 %. Målet er en andel på minimum 74 %. Målet er således ikke indfriet, selvom uddannelsen i Vejle er tæt på målet. Resultatet vedrørende "Studiemiljø og kultur" ligger for både Odense og Vejle pænt over måltal med hhv. 88 % og 91 %. Både Odense og Vejle er udfordret, når det gælder "Information", "Sociale aktiviteter" og "Studieressourcer". Yderligere ligger resultatet for Odense hvad angår "Faciliteter" på 51 %, hvilket er under måltal. Det skal dog bemærkes, at uddannelsen i Odense siden målingen er flyttet til Campus Odense. Det er forventningen, at flytningen har en positiv indvirkning på de studerendes vurdering af studiefaciliteter. Faciliteter: 1. Der vil på modulevalueringsmøder samt ved møder med DSR være fokus på, hvordan de studerende oplever faciliteterne på Campus Odense. Information: 1. Konsekvent anvendelse af Fronter som informationskanal til studerende, f.eks. ved ændringer i læringsplaner, fælles beskeder mv. 2. Øget opmærksomhed på kvaliteten af de skriftlige informationer, der gives til de studerende. Sociale aktiviteter: 1. Øget dialog med DSR i Odense omkring behov og rammer for sociale aktiviteter. 2. Tæt samarbejde med DSR i Vejle omkring uddannelsens identitet og position, støtte til faglige arrangementer samt øget samarbejde med sygeplejerskeuddannelsen. Studieressourcer: 1. Der indledes dialog med DSR vedr. optimering af studieressourcer på Campus Odense og Campus Vejle. 2.2.1 Udgående mobilitet Andelen af studerende, som i løbet af uddannelsen har været på et meritgivende ophold i udlandet er fra 2015 til 2016 steget fra 1,3 % til 4,2 %. Uddannelsen ligger dermed over målet om en vækst på minimum 2 % pr. år. Der findes ikke målinger for uddannelsen i Vejle, hvad angår udgående mobilitet.

Det internationale område er reorganiseret i januar 2017 og er prioriteret med ansættelse af en tværgående international koordinator. Der identificeres mobilitetsvinduer på tværs af uddannelser i området samt udpeges 5-6 strategiske samarbejdspartnere. Der udarbejdes klart definerede "pakker" til de studerende, så det bliver gennemskueligt, hvad UCL tilbyder, og hvad der forventes af den enkelte. I efteråret 2017 skal der øget fokus på undervisermobilitet, ligesom der skal udvikles et tværprofessionelt engelsksproget modul. 2.3.1 Frafald inden 3. semester I Odense ligger frafaldet efter 2. semester på 20 %, hvilket er 5 % fra måltallet på 15 %. Frafaldet er således for højt. I Vejle ligger frafaldet på 17 %, hvilket er tæt på måltal. For den netbaserede uddannelse ligger frafaldet på 29 %, hvilket er meget langt fra måltal. Dog er et måltal på 15 % frafald på en netbaseret uddannelse ikke realistisk. 1. Dialog med studieadministrationen omkring opsøgende kontakt til ikke studieaktive studerende med henblik på fastholdelse. 2. Øget fokus på tæt opfølgning på de første moduler med det formål hurtigt at identificere, hvilke studerende der har brug for ekstra hjælp for at gennemføre uddannelsen. 3. Øget fokus på forventningsafstemning med de studerende ved start af studiet, så de guides i skiftet fra "elev til studerende". 4. Prioritering af opbygning af tættere relation mellem studerende og underviser i de første studieår i kraft af færre undervisere på de enkelte moduler. Netbaseret uddannelse: 5. Styrkelse af studiemiljøet gennem ændring i indkald til torsdag/ fredag, så de studerende i højere grad kan benytte sig af Campus faciliteter og indgå i tværprofessionelle aktiviteter. 2.3.2 Frafald og gennemførelse på normeret tid Odense: 63 % af de studerende gennemfører uddannelsen på normeret tid. Gennemførelsesandelen ligger dermed 7 % fra måltal. For den netbaserede uddannelse er det derimod kun 44 %, der gennemfører på normeret tid, hvilket er 26 % fra måltal. Der foreligger endnu ikke tal for uddannelsen i Vejle.

1. Dialog med studieadministrationen omkring opsøgende tiltag i forhold til ikke studieaktive studerende. 2. Gennemgang af modulstrukturen med særligt fokus på sammenhængskraft vertikalt og bedre overgange imellem modulerne. Handletiltaget skal sikre den studerende et så smidigt forløb igennem uddannelsen som muligt og synliggøre "den røde tråd i uddannelsen". Netbaseret uddannelse: 3. Ændring af dagene for indkald til torsdag/fredag forventes at medføre øget studieintensitet, øget fremmøde og bedre studiemiljø, hvilket samlet forventes at føre til formindsket frafald og øget gennemførelse. Studiemiljø 3.1.1 De studerendes trivsel Data fra stud_puls målinger viser, at de studerende oplever gode relationer til deres medstuderende, hvor resultaterne for Odense og Vejle ligger på henholdsvis 83 % og 91 %. Målet er 60 %, og der er derfor ikke brug for yderligere tiltag i forhold hertil. Resultatet vedrørende de studerendes relation til underviserne ligger på 58 % i Odense og 50 % i Vejle. Odense er dermed tæt på måltal på 60 %, mens Vejle ligger noget under måltal. Resultatet for Vejle er ikke tilfredsstillende, hvilket kræver særlige tiltag, men der skal fortsat være opmærksomhed på at styrke relationen også i Odense. Relation til undervisere: 1. Antallet af undervisere på de enkelte moduler søges reduceret, så de studerende møder den enkelte underviser flere gange. 2. Der skal arbejdes med alternativer til den nuværende organisering af uddannelsesafviklingen, f.eks. ved etablering af underviserteams, som følger de studerende over flere moduler. Særligt vedrørende Vejle: 3. Der er fra januar 2017 etableret et fast team af undervisere for områderne Socialt Arbejde og Samfundsfag. Teamet er bl.a. etableret for at imødekomme de studerendes ønske om en tættere relation til underviserne. Tiltaget forventes at indvirke positivt både i forhold til "Relation til undervisere" og "Evaluering og fleksibilitet".

3.1.1a Feedback Resultaterne fra Stud_PULS målingerne viser, at de studerende i høj grad er tilfredse med det personlige forhold til underviserne samt kvaliteten af undervisningen. Både for Odense og Vejle ligger resultaterne over måltal. Hvad angår "Kvaliteten af undervisningen", "Anerkendelse og motivation" og "Evaluering og fleksibilitet" ligger resultatet lige omkring eller over måltal for begge uddannelser. Dette vurderes samlet at være tilfredsstillende med undtagelse af resultat vedrørende "Evaluering og fleksibilitet" for uddannelsen i Vejle, som ligger på 51 %. De studerendes vurdering af området "Feedback" er til gengæld ikke tilfredsstillende. For Odense er resultatet 39 %, mens resultatet for Vejle er 27 % - begge langt fra måltal på 60 %. Det skal dog bemærkes, at der er tale om en væsentlig stigning fra 2015 til 2016 på 15 % for Odense og 13 % for Vejle. Målingerne for feedback udvikler sig således i en positiv retning. 1. Der har fra efteråret 2016 været ekstra fokus på at synliggøre overfor de studerende, hvor, hvornår og i hvilken form, der gives feedback. Dette tiltag skal forfines yderligere, så der sker en reel forventningsafstemning ved uddannelsens start. 2. Der skal fokus på andre feedbackformer end lige nødvendigvis mellem studerende og underviser. Eksempelvis skal der i 2017 eksperimenteres med peer to peer feedback. 2.1 Vidensgrundlag 4.2.1 Antal ph.d er og ph.d. studerende I 2016 er der 1 igangværende ph.d. studerende og 1 medarbejder, der har færdiggjort en ph.d. Antallet af ph.d.-studerende ønskes styrket på sigt. 1. Samarbejdet med Center for Anvendt Velfærdforskning skal styrke identificering af særlige genstandsfelter, som er attraktive for samarbejdspartnere i forhold til medfinansiering. 2. Medarbejdernes forskningskompetencer styrkes via tæt samarbejde med UCLs forskningscentre med henblik på at kvalificere til ph.d. forløb. 4.3.2 Antal producerede produkter i UC Viden Socialrådgiveruddannelsen har i 2016 registreret 12 vidensprodukter i UC Viden, hvilket er en stigning på 50 % i forhold til 2015. 1. Det prioriteres, at medarbejderne fortsat får mulighed for at udvikle professionsviden ved deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter, produktion af lærebogsmateriale mv. 2. Medarbejdernes vidensprodukter inddrages i undervisningen for at styrke incitament til deltagelse i ovennævnte.

Kvalitet i studieaktiviteter 5.1.1 Kvalitet i teoretisk undervisning (modulevalueringer) De studerende i Odense oplever en meget høj kvalitet i den teoretiske undervisning. Målet er, at 75 % af de studerende angiver en positiv vurdering. For "Læringsudbytte" er andelen 92 %, for "Fagligt niveau" er andelen 96 %, og hvad angår "Arbejdsformer" er andelen 91 %. Niveauet for 2015 lå tilsvarende højt, og der er derudover tale om en stigning for alle 3 parametre. De studerende i Vejle oplever en tilsvarende høj kvalitet i den teoretiske undervisning med henholdsvis 92 %, 96 % og 91 % positive vurderinger. Den høje kvalitet af den teoretiske undervisning skal fastholdes. Der vurderes ikke behov for yderligere tiltag. 5.2.1 Kvalitet i praksisbaseret studieaktivet (praktikevalueringer) De studerende vurderer kvaliteten af den praksisbaserede undervisning meget høj. Dette gælder både rammer og vilkår for læringsudbytte samt opnåede læringsmål for praktikken. Mellem 93 % og 99 % angiver positive vurderinger, hvilket er meget tilfredsstillende. Der vurderes ikke behov for konkrete tiltag. Dog skal der fortsat være fokus på udvikling af samarbejdet med praktikstederne, særligt vedrørende de studerendes forberedelse til praktik. Særligt vedrørende Vejle: 1. Der etableres øget samarbejde med Vejle Kommune vedrørende udvikling af det praktikforberedende modul ved øget inddragelse af praksis i forberedelsen af de studerende til krav i praktikken. 5.3.1 Høj studieintensitet målt i timer Odense: Studieintensiteten er faldende, både når det gælder andelen, der angiver at bruge mere end 35 timer pr. uge på studiet, og når det gælder gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Her er tallet faldet fra 38,3 timer pr. uge i 2015 til 36,2 timer pr. uge i 2016, hvilket er 10 % under målet. Vejle: Studieintensiteten ligger over måltal. 77 % angiver at bruge mere end 35 timer om ugen på studiet, mens den gennemsnitlige studieintensitet pr. uge angives til 40,6 %. 1. Forventninger til tidsforbrug i studiet rammesættes ved uddannelsens start. Det skal ekspliciteres, hvor meget tid det forventes, at man bruger på de forskellige aktiviteter, herunder særligt arbejdet i studiegrupper. 2. Introduktion på modulerne skal indeholde en gennemgang af studieaktivitetsmodellen koblet på modulets elementer og med de opgaver, som er en del af modulet. 3. Øget fokus/tættere opfølgning på studerende, der ikke deltager aktivt i studiet.

5.3.2 Høj studieintensitet opgjort ud fra trivselsundersøgelsen Studieintensitet opgjort ud fra trivselsundersøgelsen viser resultater, der ligger på eller tæt på måltal på 85 %. På uddannelsen i Odense angiver 85 % af de studerende, at de oplever høj studieintensitet, hvad angår "Engagement", og 82 % oplever høj studieintensitet i forhold til "Udviklingsmuligheder". For Vejle uddannelsen angiver 91 %, at de oplever høj studieintensitet vedrørende "Engagement", og 86 % angiver høj studieintensitet, hvad angår "Udviklingsmuligheder". 1. De studerende skal i starten af uddannelsen støttes til selvstændigt at kunne tage initiativ til studieaktiviteter udover allerede skemalagt undervisning og vejledning. Professionskompetence og professionsudøvelse 6.1.1 Karakterniveau for bachelorprojekt Karakterniveauet for bachelorprojekter ligger på 8,3 i gennemsnit, hvilket er 1,3 højere end måltal på 7,0. 1. Gennem studiet løbende fokus på de studerendes akademiske kompetencer for at styrke forberedelsen til bachelorprojektet. 6.4.1 Dimittendledighed Dimittendledigheden for den samlede Socialrådgiveruddannelse i Vejle og Odense ligger på 12 %, hvilket er 0,4 % højere end gennemsnittet for referenceinstitutionerne. Målet om højest 3 procent større ledighed er dermed ikke indfriet. Ledighedstallene for Odense og Vejle ligger meget tæt på ledighedstallene for UC Syddanmark (11 %), mens UC Sjælland ligger i top med kun 6 % dimittendledighed. 1. Øget samarbejde med praksis om udvikling af bachelorprojekter og samarbejde om tværprofessionelle bachelorprojekter, så aftagerne gøres opmærksomme på dimittenders mange kvalifikationer.

3. Prioritering af handletiltag Uddannelseschefen har udvalgt og prioriteret følgende (maksimalt 5) handletiltag, som udfoldes nedenfor under relevante kvalitetsområdeoverskrifter. Planlægning og gennemførelse 1. 1) Dialogmøder med DSR i henholdsvis Odense og Vejle 3 gange pr. semester, hvor der følges op på tiltag vedrørende faciliteter, rammer for sociale aktiviteter samt optimering af studieressourcer. 2) Frafald: På de første moduler konsekvent arbejde med overgang fra elev til studerende og gradvist styrke de studerendes studiekompetencer. Inddrage de studerende i DSR i udvikling og implementering af initiativer, der skal mindske frafald. 3) Øget fokus på individuel feedback på de første moduler. Studiemiljø 2. Handletiltag i forhold til styrket relation mellem studerende/undervisere. 1) Det tydeliggøres i studieplan, læringsplan samt skema, hvornår der tilbydes feedback og i hvilken form (individuel, studiegrupper og på hold). 2) Relationen forsøges styrket ved, at der tilknyttes færre undervisere til de enkelte moduler. Kvalitet i studieaktiviteter 3. Studieintensitet: 1) Intro ved studiestart og ved modulstart med præsentation af modulets læringsmål koblet med studieaktivitetsmodellen. 2) Øget fokus på forventningsafstemning ved deltagelse i studiegruppearbejde. Professionskompetence og professionsudøvelse 4. Fokus på at styrke de studerendes akademiske færdigheder igennem hele uddannelsen ved en tydeliggørelse af videnskabsteoretiske metoder til brug for det afsluttende bachelorprojekt.

4. Status på handletiltag for 2015 Nedenfor følger en kort status på handletiltag i forlængelse af afrapporteringen på uddannelseskvaliteten i 2015. 1. Vejen gennem studiet: Der er arbejdet systematisk med facilitering af studiegrupper samt udvikling af de studerendes kompetencer i forhold til at indgå i studiegrupper. 2. Struktur - uddannelsen: Der er indført mundtlig tilbagemelding på modul 2 prøve til alle studerende med henblik på eventuelt studiestøttende tiltag. Alle læringsplaner er gennemskrevet, hvor det er sikret, at alt vedrørende feedback, feedbackformer, eksamensformer, afleveringerne mv. er grundigt beskrevet. 3. Begrebet policy: Der er arbejdet med definitionen af policy forståelse i undervisningen. Læringsplanen på modul 6 - det praktikforberedende modul - er gennemarbejdet, og det er tydeliggjort for de studerende, hvorledes der arbejdes med begrebet på modulet. Der lægges særligt vægt på forståelse af betingelser i en politisk styret organisation samt de påvirkninger, EU og globale forhold har på, hvordan politikområder udvikles. 4. Fokus på Feedback: Der har i 2016 været afholdt fælles kompetenceudviklingsdag med fokus på feedback. Feedback og form herpå er indskrevet i alle læringsplaner, så det bliver synligt for de studerende, hvornår og hvordan der gives feedback. Indsatsen afspejles i resultatet for den seneste måling. 5. Kommunikation: Der er arbejdet med at tydeliggøre krav og forventninger til de studerende ved en kvalificering af læringsplaner og de beskrivelser, der tilgår de studerende.

5. Forbedring af kvalitetssystemet Som sidste del af uddannelsesberetning har uddannelseschefen mulighed for at fremsætte forslag til forbedring af kvalitetssystemet og arbejdet med uddannelsesberetninger. Eventuelle forslag følger nedenfor.