Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken Tillæg 10 til Roskilde Kommuneplan 2009 /politisk behandling Margrethehåbsvej 2.EK.1 Holbækvej
Forord Politisk HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes der forinden gennemført en planændring, er det nødvendigt at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillæg til kommuneplanen udarbejdes oftest, når der skal skrives en ny lokalplan, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. HØRINGSPERIODE Et kommuneplantillæg skal før endelig godkendelse offentliggøres som forslag i minimum 8. uger. I løbet af denne periode kan alle komme med indsigelser og bemærkninger til planforslaget. Disse skal sendes skriftligt til Plan og Udvikling, Plan, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde eller med email til lokalplan@roskilde.dk. ENDELIGT KOMMUNEPLANTILLÆG Når den offentlige høring er ovre, kan Byrådet vedtage kommuneplantillægget endeligt. Kommuneplantillægget er ikke retligt bindende for borgerne, men kommunen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. KLAGEMULIGHED Byrådets vedtagelse af et kommuneplantillæg kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, hvorimod skønsmæssige afgørelser ikke kan påklages. Eventuelle klager rettes til Natur- og miljøklagenævnet.
behandling Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget 1. behandling, Byråd Offentlig høring Borgermøde Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget 2. behandling, Byråd 7. april 2011 13. april 2011 27. april 2011 6. maj-1. august 2011 30. maj 2011 10. oktober 2011 11. oktober 2011 26. oktober 2011
Tillæg 2 til Roskilde Kommuneplan 2009 Politisk Dette tillæg omfatter enkelområde 4.F.7 Margrethehåbsparken i Roskilde Kommuneplan 2009. Området er udlagt til rekreativt grønt område og må bebygges med de for dets drift nødvendige bygninger. Eventuel bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og ikke overstige 5 m over terræn. For at skabe mobilt bredbåndsdækning i Margrethehåb har en mobilnetudbyder ansøgt om at opstille en 33 meter høj rørmast til mobilantenne indenfor rammeområdet. Ejendommen er ejet af Roskilde Kommune og anvendes til offentligt grønt areal. Med brev af oktober 2009 opfordrer Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling kommunerne til at yde en aktiv indsats for, at borgere, virksomheder og offentlige institutioner får adgang til mobilt bredbånd og andre digitale løsninger. Roskilde Kommune udarbejder parallelt med kommuneplantillægget Lokalplan 568 for mobilantennemast i Margrethehåb. Rammeområdet ligger i byzone.
behandling Rammekort RAMMEOMRÅDE 4.F.7 Rammeområdet er uændret.
Vedtagelse Politisk EKSISTERENDE RAMMEBESTEMMELSER 4.F.7 Margrethehåbsparken Anvendelse Bebyggelse Andre Forhold Området udlægges til rekreativt grønt område. Området må bebygges med de for dets drift nødvendige bygninger. Eventuel bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og ikke overstige 5 m over terræn. Værdifuld beplantning skal så vidt muligt bevares og indgå i den rekreative anvendelse af området. NYE RAMMEBESTEMMELSER 4.F.7 Margrethehåbsparken Området udlægges til rekreativt grønt område. Der kan tillades mindre tekniske anlæg til lokalområdets forsyning, fx mobilantennemast, hvis det kan indpasses uden at ændre områdets karakter væsentligt. Området må bebygges med de for dets drift nødvendige bygninger. Eventuel bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage og ikke overstige 5 m over terræn. Dog kan eventuelle tekniske anlæg være højere hvis det er begrundet i anlæggets funktion. Værdifuld beplantning skal så vidt muligt bevares og indgå i den rekreative anvendelse af området.
behandling VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget til offentlig fremlæggelse af Roskilde Byråd den 27. april 2011 Poul Lindor Nielsen, Borgmester Henrik Kolind, Kommunaldirektør Således endeligt vedtaget af Roskilde Byråd den 26. oktober 2011. Joy Mogensen, borgmester og Henrik Kolind, kommunaldirektør
Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 4000 Roskilde 4631 3508 lokalplan@roskilde.dk Politisk behandling Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 Svogerslev Roskilde Vindinge Vor Frue Gadstrup Snoldelev Viby/Dåstrup