Forebyggelse er en investering ikke en omkostning



Relaterede dokumenter
Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen

Skandia-modellen. Færre skal stå i sky en

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Socialrådgiverdagene Udenforskabets pris og Skandia-modellen

Livet lige nu. Pension handler ikke kun om engang i fremtiden, men om det liv du lever lige nu.

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Finansiering af social innovation

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social marginalisering

Den målrettede flaskepost om forebyggende indsatser

Virksomhedsansvar og CSR som konkurrencekraft

U-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING. Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

Business case for Databasen Børns Sundhed, november 2016

Udenforskabets pris Version november 2015

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Juni Borgere med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Ny stigning i den danske fattigdom

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

Teknisk note: Målgrupperne i Skandia-modellen og deres omkostninger oktober 2017

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET

Borgere med samtidigt misbrug og psykisk lidelse og deres brug af velfærdssystemets indsatser og ydelser. Lars Benjaminsen

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Slå et slag for hjertet!

Social Investeringsfond (ØK)

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Sociale investeringer - fra idé til handling

Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Analyse 27. marts 2014

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Tag vare på dine vælgere. Få inspiration til dit sundhedspolitiske arbejde

Værdien af investeringsrådgivning. Fakta og myter om investering

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

PLO faktaark 2017 Region Sjælland

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Det sunde livs geografi. Sundhed og sygdom i sønderjyske byer

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Pressemeddelelse Det er arbejdsgivernes ansvar at forebygge stress

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Hvorfor betale for aktiviteter, når man kan betale for resultater?

Bedre indblik i data kan redde ældre fra lungebetændelse

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Break out session. Samfundsøkonomiske gevinster - Sæt tal på virksomhedernes sociale ansvar

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

SOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Koncern Personalepolitik

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

Indhold. Vejledning vedr. den sociale investeringsfond

Børn og unge med handicap

PLO faktaark 2017 Region Syddanmark

REDEGØRELSE FOR AKTIVT EJERSKAB 2017

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Transkript:

Skandia-modellen Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

I Skandia tror vi på, at det er bedre at forebygge end at handle eller behandle, når problemerne først er opstået. Vi mener, at forebyggende indsatser skal ses som en investering i en bedre fremtid for os alle ikke som en omkostning lige nu. Afkastet kan måles i kroner, men allervigtigst i menneskelige gevinster i form af øget livskvalitet for den enkelte. Som leverandør af pensions- og sundhedsløsninger til danske virksomheder og deres ansatte er det en naturlig del af vores daglige arbejde at sætte fokus på langtidseffekterne og værdien af forebyggende indsatser. Det gavner vores kunder, samfundet og Skandia. Skandia hjælper med at forstærke den forebyggende indsats i Danmark. Sammen med Centre for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School (CBS) har vi udviklet et værktøj, der betyder at landets kommuner nu kan beregne den langsigtede værdi af sociale investeringer. Peter Holm Corporate Responsibility Vicedirektør i Skandia Arbejdet går under betegnelsen Skandia-modellen. Det er et enkelt og anvendeligt værktøj, som understøtter lokale forebyggelsesinitiativer i danske kommuner, og er dermed et bidrag til at mindske antallet af mennesker i udenforskab. 2 Skandia-modellen

Erfaringer fra Sverige Mens det umiddelbart lader sig gøre at vise udenforskabets pris på enkelte områder, er det sværere at beregne de samlede omkostninger ved udenforskabet samt de potentielle gevinster ved sociale investeringer. Det skyldes blandt andet, at sociale investeringer sker på tværs af aldersgrupper og forvaltninger, at de har en lang investeringshorisont, og ikke mindst at de betales tilbage gennem et helt liv af dem, som får hjælp. Derfor har Skandia i Sverige, sammen med de svenske nationaløkonomer Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, udviklet Skandia-modellen, der gør det muligt at beregne samfundsværdien af lokale forebyggelsesinitiativer og sociale indsatser. I dag er flere end 80 svenske kommuner uddannede i at bruge Skandia-modellen. De kan bruge værktøjet til at prioritere og argumentere for øgede sociale investeringer og forebyggende indsatser. For med modellen kan vi vise, at sociale investeringer betaler sig. Både for den enkelte og for samfundet som helhed. Disse erfaringer er nu bragt til Danmark. Skandia-modellen 3

4 Skandia-modellen

Hvad kan Skandia-modellen bruges til? Skandia-modellen har mange forskellige anvendelsesmuligheder: Dialogværktøj og samarbejde på tværs i kommuner Prioritering af indsatser Fleksibilitet og mulighed for at indsætte egne grupper i udenforskab Beregninger på det samfundsøkonomiske potentiale før indsatsen igangsættes. Datagrundlaget Datagrundlaget i Skandia-modellen består af en kombination af forskellige registre fra Danmarks Statistik og Statens Serum Institut. Til at definere grupperne i udenforskab og deres tilhørende omkostninger, benyttes blandt andet oplysninger fra Indkomstregisteret, Landspatientregisteret, Lægemiddeldatabasen, Stofmisbrugsdatabasen, Sygesikringsregistrene, Registeret for udsatte børn og unge, Registeret for offentlig forsørgelse samt en række andre registre. Skandia-modellen 5

Helhedssyn på udenforskabets pris Stofmisbrugere Mennesker med psykiske lidelser Livsstilssygdomme Længerevarende offentlig forsørgelse Voksne, der har været anbragt som børn 6 Skandia-modellen

Grupper i udenforskab Skandia-modellen indeholder fem veldefinerede grupper og tre sammenligningsgrupper: De fem grupper i udenforskab 1 Stofmisbrugere Register over stofmisbrugere i behandling (SIB) Stofmisbrugsdatabasen. 2 Mennesker med psykiske lidelser WHOs ICD10-diagnoser for psykisk sygdom i Landspatientregistret, oplysninger om brug af receptpligtig psykofarmaka fra Lægemiddeldatabasen samt henvisninger til psykiater af egen læge. 3 Livsstilssygdomme (Diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom eller Hjertekar-sygdom). WHOs ICD-10-diagnoser for de respektive sygdomme samt oplysninger om brug af receptpligtig medicin fra Lægemiddeldatabasen. 4 Længerevarende offentlig forsørgelse Personer, der har været på offentlig forsørgelse størstedelen af året i minimum to år. 5 Voksne, der har været anbragt som børn Lov om social service om anbringelser af børn. Befolkningsgrupper, der kan sammenlignes med 1 Lavindkomstgruppen Personer, der ikke er i udenforskab, som har en indkomst på under 50 procent af medianen og ikke har en kompetencegivende uddannelse. 2 Mellemindkomstgruppen Personer, der ikke er i udenforskab, som har en indkomst, der ligger i den nedre halvdel af indkomstfordelingen i Danmark, og som har en kompetencegivende uddannelse. 3 Hele befolkningen Den øvrige befolkning, der ikke er i udenforskab. Skandia-modellen 7

8 Skandia-modellen To til tre børn i hver eneste danske folkeskoleklasse risikerer et liv som socialt udsatte i udenforskab. Kilde: CEBR, CBS, 2014

Hvilke tal skal bruges i modellen? For at kunne anvende Skandia-modellen optimalt skal kommunen have en klar definition og kendskab til grupperne i udenforskab og deres omkostninger samt initiativets omkostninger, effekt og tidshorisont. Værktøjet er bygget op i moduler, og hvert modul har behov for brugerens egne tal. Modulerne består af: Målgrupper Klar definition af grupper i udenforskab og deres omkostninger Tiltaget Tiltagets omkostninger Tiltagets effekt Tidshorisont for tiltaget Kronologi Kronologi for kalkulen Hvornår indtræder effekten (kan tage højde for tilbagefald) Skandia-modellen 9

Introduktion og uddannelse Ønsker du at vide mere om Skandia-modellen, kan du tilmelde dig et af vores introduktionsmøder. Et introduktionsmøde er et halvanden times møde, hvor CEBR fra CBS og Skandia præsenterer modellen, informerer om anvendelsesmuligheder og svarer på spørgsmål fra deltagerne. Introduktionsmøderne er for alle. Ønsker du at tilmelde din kommune til uddannelsesforløbet, skal du vide: at I minimum skal være to deltagere fra din kommune (fx fra forskellige forvaltninger og afdelinger). at du skal kunne deltage alle tre uddannelsesdage (to sammenhængende dage + en opfølgningsdag cirka to måneder efter). at værktøjet og selve uddannelsesforløbet er gratis, men udgifter til transport og evt. overnatning er for egen regning. at uddannelsen finder sted hos Skandia, Kay Fiskers Plads 9, 2300 København S (Ørestad). 10 Skandia-modellen

Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt, helbredsmæssigt eller arbejdsmæssigt, er uden for samfundet. Udenforskabets pris angiver det økonomiske potentiale/gevinst, som samfundet går glip af ved ikke at hjælpe denne gruppe. Kontakt Vil du vide mere, kan du gå på vores hjemmeside: www.udenforskabetspris.dk eller kontakte: Vibeke Molin Projektansvarlig Idéer for livet T 3688 6662 M 2249 9408 E vibeke.molin@skandia.dk Peter Holm Vicedirektør, Corporate Responsibility T 3688 6380 M 2268 4432 E peter.holm@skandia.dk Skandia-modellen 11

Om Skandia I Danmark tilbyder Skandia innovative pensions- og sundhedsløsninger til medarbejderne i danske virksomheder. Vi er en del af den nordiske Skandia-koncern, der forvalter en samlet formue på 474 milliarder svenske kroner, har 2.600 medarbejdere og servicerer 2,5 millioner kunder. Skandia A/S Kay Fiskers Plads 9 2300 København S skandia.dk Skandia har en lang tradition for at tage aktivt ansvar for det samfund, vi er en del af. Vi driver fx Idéer for livet Fonden, som støtter ildsjæle og projekter, der arbejder for at skabe et trygt og bedre samfund at leve i for børn og unge. Skandia-modellen er vores nyeste initiativ inden for Corporate Responsibility og et eksempel på, at vores sociale engagement er i konstant udvikling til gavn for både kunder, samfund og Skandia. I samarbejde med CEBR/CBS 12 Skandia-modellen