SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE



Relaterede dokumenter
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Erdedanskesøerblevetforstore?

Viden, værdi og samspil

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Udnyt dine data og boost soholdet

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Soen længe leve - det betaler sig

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

Valg af stald til drægtige søer

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

SENESTE NYT OM SOFODRING

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

HOLDBARHED HOS UNGE SØER

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Stil skarpt på poltene

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Antal blandinger til fremtidens sohold

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Jævn og konstant produktion

Input fra workshops Styr på soholdet

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Korrekt fodring af polte

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Valinnorm til diegivende søer

DLG's fodersortiment til søer

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Hvornår og hvorfor skal jeg

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Effektivitsrapport for avlsdyr

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

- så den kan passe 15 grise

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Transkript:

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK

PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden 2009 Primære arbejdsområder: Sohold, produktionsrådgivning Farestald Reproduktion Foderrådgivning

AGENDA Hvorfor overhovedet koncentrere sig om emnet Demo Holdbarhed hos unge søer Tal fra den virkelige verden Case Hvad betyder det rent økonomisk Strategisk udsætning af søer Fælderne Typiske afgangsårsager Erfaringer fra Demo Holdbarhed hos unge søer 3

DEMO HOLDBARHED HOS UNGE SØER Målet: Maks. 20 % af søerne sættes ud inden 3. løbning 22 besætninger fordelt over hele landet deltager Der er for hver besætning lavet et analysearbejde for at finde potentialerne 4

DET GODE DATAMATERIALE - VI SKAL VIDE HVAD VI LEDER EFTER Afgang: Slagtet Selvdød Aflivet Årsager: Moderegenskaber Brunstmangel Ikke drægtig Halt Klove Overfaldet Yversvamp Akut dødsfald Skuldersår Mager/utrivelig Alder Andet Gaspuster Faringsproblemer Prolabs (endetarm eller bør) 5

HVORDAN SER DET UD HOS DIG? - TJEK BESÆTNINGSANALYSEN Lav en Besætningsanalyse over en længere periode (Fx et år) 6

BESÆTNINGENSANALYSEN - ZOOM IND TIL MIDTEN Andelen af udsatte dyr i % vurderes Gennemsnitlig alder ved udsætning I ovenstående eksempel sættes ~30 % af søerne ud inden de når 3. løbning Det er ikke noget enestående eksempel vil kunne findes hos flere af jer! 7

REGNE REGNE REGNE Målsætning 8

ØKONOMI I DE FORSKELLIGE LÆG Nudrift Målsætning 0-500 -1000 9

AKKUMULERET UDSÆTNING Nudrift Målsætning Scenarie 1 Scenarie 2 Akkumuleret udsætning % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 95% 100% 100% 88% 75% 67% 56% 42% 47% 28% 30% 16% 18% 9% 1 2 3 4 5 6 7 8 10

ØKONOMI PÅ ÅRSBASIS Nøgletal DB pr. årsso Fremtidig drift +116 kr. Her er regnet med ens sodødelighed! Med 850 årssøer svarer det til en gevinst på 98.500 kr. pr år Sodødeligheden i besætningen er generel acceptabel Havde den været høj var potentialet endnu større 11

AVLSOMKOSTNINGENS TYNGDE PÅ SMÅGRISEN Avlsomkostning pr gris Løbeklar polt 2.400 kr. Slagteso 950 kr. 855 kr. 10% døde søer Netto udgift 1.545 Kuld nr. Total frav./so Avlsomk./gris 1 13,6 stk. 114 kr. 2 29,1 stk. 53 kr. 3 44,8 stk. 34 kr. 4 61 stk. 25 kr. 5 75,7 stk. 20 kr. 6 89,7 stk. 17 kr. 7 104,2 stk. 15 kr. 8 117,2 stk. 13 kr. 12

HVAD MED HÅRD UDSÆTNING Avlsomkostning pr gris Løbeklar polt 2.400 kr. Slagteso 950 kr. 855 kr. 10% døde søer Netto udgift 1.545 Aldersfordeling Kuld nr. Total frav./so Avlsomk./gris Nudrift Ny strategi 1 13,6 stk. 114 kr. 30 22 2 29,1 stk. 53 kr. 25 20 3 44,8 stk. 34 kr. 15 17 4 61 stk. 25 kr. 12 14 5 75,7 stk. 20 kr. 8 12 6 89,7 stk. 17 kr. 6 8 7 104,2 stk. 15 kr. 3 5 8 117,2 stk. 13 kr. 1 2 13

HVAD SKER DER MED EFFEKTIVITETEN VED HÅRD UDSKIFTNING? Nuværende strategi: 735.000 kr. i årlige avlsomkostninger Ny strategi: 630.000 kr. i årlige avlsomkostninger Gevinst i alt: 105.000 kr. (123 kr. pr årsso) + en stigning på 0,5 levendefødt gris pr kuld! Gevinst i alt: 180.000 kr. (212 kr. pr årsso) 285.000 kr. pr år 14

STRATEGISK UDSÆTNING AF SØERNE Er der tale om frivillige eller tvungne udsætninger? Få tjekket op på jeres basale argumenter for udsætning Optimal udsætningsstrategi (Sørensen & Christiansen 2013) 1. kuldssøer: Må aldrig udsættes på grund af kuldstørrelse eller fravænningsresultater kun på eksteriør eller fertilitet 2.-4. kuldssøer: Dyret skal have to dårlige farings- eller fravænningsresultater (må godt være en af hver) før det udsættes 5.-12. kuldssøer: Dyr med de dårligste farings- eller fravænningsresultater i holdet udsættes 15

SAMMENHÆNG MELLEM KULDSTØRRELSE 1. LÆG OG 2.LÆG Lev/kuld 2. læg 17,8 17,6 17,4 17,2 17 16,8 16,6 16,4 16,2 16 15,8 15,6 15,4 15,2 R 2= 0,2376 Sammenhæng i kuldstørrelse mellem 1.læg og 2. læg er ikke stor nok til der bliver sat ud på grund af lav kuldstørrelse. 14 14,5 15 15,5 16 16,5 Lev/kuld 1. læg 16

SAMMENHÆNG MELLEM KULDSTØRRELSE 2. LÆG OG 3. LÆG Lev/kuld 3. kuld 18 17,8 R 2 = 0,643 17,6 17,4 17,2 17 16,8 16,6 16,4sat ud på grund af lav kuldstørrelse. 16,2 16 15,8 15,5 16 16,5 17 17,5 Lev/kuld 2. kuld Sammenhæng i kuldstørrelse mellem 2.læg og 3. læg er stor nok til der bliver 17

SODØDELIGHEDEN I FOKUS Det går den rigtige vej i DK, men ikke alle er med endnu Projekt SoLiv viste tidligere at 1 %-point i gennemsnit koster 46 kr. pr årsso Vil variere alt efter hvor i cyklus soen dør Eksempel: Besætning med 850 årssøer Sodødelighed på 13 % Økonomisk potentiale (reduktion til 9 %) 4 %-point x 850 årssøer x 46 kr. = 156.000 kr. pr år 18

TYPISKE AFGANGSÅRSAGER Moderegenskaber Dårlige fravænningsresultater Dårligt yver Kuldstørrelse Benproblemer Kodesår Bylder Afrevne biklove Sportsskader Mycoplasma ledbetændelse Pludselige dødsfald Gaspustere??? 19

TYPISKE TILTAG I VORE DEMO BESÆTNINGER 1. Polte 1. Opvækst 2. Fodring af polte 3. Poltealder ved løbning 4. Rygspæk 2. Ben-/klovproblemer 3. Reproduktionsproblemer 1. Manglende brunst 2. Omløbere 4. Indretning og brug af sygestier 5. Huldstyring 6. Introduktion af de unge søer til sogruppen 7. Regler for brug af unge søer i farestalden 20

TYPISKE TILTAG I VORE DEMO BESÆTNINGER 1. Polte 1. Opvækst 2. Fodring af polte 3. Poltealder ved løbning 4. Rygspæk 2. Ben-/klovproblemer 3. Reproduktionsproblemer 1. Manglende brunst 2. Omløbere 4. Indretning og brug af sygestier 5. Huldstyring 6. Introduktion af de unge søer til sogruppen 7. Regler for brug af unge søer i farestalden 21

POLTEOPVÆKST Gennemgående emne i næsten alle besætningerne De er fundamentet for gode og effektive søer med lang levetid 1. huskeregel: Polte er ikke slagtesvin og skal derfor ikke behandles således! Anbefalingerne til areal pr polt: 50 100 kg: 0,75 1,0 m2 110 kg løbning: 1,0 1,9 m2 ½ fast gulv og betonspalter i resten Daglig opsyn og socialisering 22

POLTEOPVÆKST- FORTSAT Husk på, at hjemmeavlede polte også har kostet! Kunsten er god selektering hele vejen gennem opvæksten Antal patter Benstilling Benstyrke 23

POLTEFODRING Det nye sort Kan praktiseres alle steder men manuelt arbejde kan forekomme! Mindre protein samt restriktiv fodring Målet med nye anbefalinger: Stærke dyr med basis for bedre holdbarhed og performance Tilvæksten skal reduceres Kød/fedt forholdet skal ændres Min. 12 mm rygspæk 130-140 kg ved løbning (7,5 mdr.) Restriktiv fodring Hvis ikke muligt skal der tilføres rigelig med struktur/fyldende foder -> mættende 24

TYPISKE AFGANGSÅRSAGER - BENPROBLEMER Benproblemer Kodesår Bylder Afrevne biklove Sportsskader Se på gulvene i drægtighedsstalden: Glatte? Fugtige? Er rilning det der skal til? Definér gødearealet Klovbeskæring og/eller klipning i farestalden 25

KODESÅR Meddelelse 1016: Der blev registreret flest kodesår ved afgang fra farestalden. En stor del af dem helede i løbet af drægtigheden Igangsæt behandling her i samråd med dyrlæge Sårspray/zinksalve i arbejdskassen Følg dem tæt i perioden efter fravænning 26

REPRODUKTIONSPROBLEMER -OMLØBERE/DÅRLIG BRUNST Hvornår må den sættes ud? Få nu styr på om det er dyret skyld at det ikke er drægtigt Måske er det Jer der har gået med hovedet under armen under insemineringen! En polt der omløbes skal som udgangspunkt ikke sættes ud Min pointe: Inden der sættes for mange polte og søer ud på grund af om omløbere/ikke drægtige -> tjek jeres rutiner 27

BRUG AF SYGESTIER Det er ingen kunst at sætte en so i sygesti kunsten er at få den rask ud derfra! Det ER ikke bare noget I skal have tilgængeligt! Der er penge i skidtet! DAKA: -242 kr. pr so DC: 950 kr. pr so kr. 1.200 Få lavet en god strategi for brugen af sygestier Lad det ikke være tilfældigt hvilke søer der skal i dem Lovgivningen siger at der skal kunne huses 2,5 % af de løsgående søer i sygetier Anbefalingen er meget tættere på 5 % 28

EKSEMPEL PÅ SYGESTISJOURNAL Giver overblik for alle medarbejdere også i weekenderne -Dosis -Tilbageholdelsestid -osv osv 29

SYGESTIEN Gummimåtten skal være eftergivende Sørg for at holde den tør og ren 30

SYGESTIEN Strøet sti tørt leje Soen skal kunne forme sig i det et tyndt lag har ingen effekt! 31

TAKE HOME MESSAGES Husk: Det er et langt og sejt træk! Først: Træk en analyse på jeres tal! Få lagt en fast udskiftningsstrategi hos jer Hvor er fælderne Kuldstørrelsen kan være påvirket negativt Bare fordi man er hjemmeavler er poltene ikke gratis! Er der idé i at ligge over 20 % 1. lægs søer? Der er negativt dækningsbidrag i at sætte en 1. lægs so ud! Få tjekket jeres rutiner Polteflow Løbestrategi Brug af sygestier 32

Spørgsmål? Kristian Juul Volshøj 2031 5768 kjv@sraad.dk 33