- ASEs analyser viser, at befolkningen meget skeptisk overfor den måde, beskæftigelsessystemet fungerer på i dag. Direkte adspurgt mener næsten 60 procent af danskerne, at vores beskæftigelsessystem fungerer dårligt, mens kun 25 procent mener, at det fungerer godt. Spørger man de danskere, der i dag er i job, hvor de foretrækker at få hjælp i tilfælde af ledighed er svaret endnu mere klart: 5 procent foretrækker at få hjælp fra kommunen. 60 procent foretrækker at få hjælp af a-kassen. Også blandt de, der står uden for a-kasse, angiver flere, at de hellere vil have hjælp af en a-kasse end af kommunen i tilfælde af ledighed. Omtrent 15 procent angiver, at de foretrækker den model, der er i dag, hvor de får hjælp begge steder. Spørger man de, som har været gennem et ledighedsforløb og i dag er tilbage i ordinær beskæftigelse, er svaret det samme: A-kassen foretrækkes som dialogpartner af langt flere end kommunen i forbindelse med ledighed. Vi kan altså med relativt stor sikkerhed slå fast, at mens det offentlige system er upopulært i befolkningen, er de private foreninger, a-kasserne, særdeles populære. Af metodemæssige hensyn har vi ikke bedt folk tage stilling til mulige nye scenarier, f.eks. en statslig model. Ser man på den kommunale indsats, er det svært at lave én samlet evaluering. Der er 98 kommuner, som til trods for ensartede retningslinjer har forvaltet indsatsen forskelligt. F.eks. er det meget forskelligt, hvor mange hver kommune vælger at sende i uddannelsesforløb frem for aktivering. Det er dog svært at komme uden om en række problemer, som synes at være generelle for den model, vi har i dag. Herunder særligt de talrige problemer, der har været med dårligt fungerende refusionsmodeller, vanskeligheder med overholdelse af rettidighed og suboptimering af kommunal økonomi. Meget taler således for at anlægge et nyt syn på beskæftigelsesindsatsen. I nærværende beskrives en model til ledighedsbekæmpelse, vi har valgt at kalde ASE-modellen. Grundlæggende er der tale om at anskue ledighed som et forhold, man forsikrer sig imod hos den aktør, man vurderer, er bedst egnet til at varetage ens interesser på arbejdsmarkedet. Modellen udviser en høj grad af tillid til det enkelte menneske, ligesom den udviser tillid til, at markedskræfter og fri konkurrence også inden for ledighedsbekæmpelse kan være med til at skabe nye, innovative løsninger med stor folkelig opbakning. Samtidig er der store offentlige besparelser, formentlig i milliardklassen, at hente i modellen. Dels i kraft af administrative besparelser og dels i kraft af, at en nærmere bestemt procentdel af dagpengeudbetalingerne indgår som en integreret del af a-kassernes økonomi. Dermed bær a- kasserne selv en del af den økonomiske byrde for udbetaling af dagpenge til ledige.
1. Kort om situationen i dag Beskæftigelsesindsatsen er i dag enstrenget. Det betyder, at alle ledige behandles i samme system: De kommunale jobcentre. De forsikrede ledige har desuden pligt til forskellige former for kontakt med deres a-kasse. Systemet er fokuseret på proceskrav. Det vil sige, at aktørerne i indsatsen (kommuner og a-kasser) fra statens side hovedsageligt evalueres på og belønnes ud fra, om de formår at overholde en stribe proceskrav, som bl.a. går ud på sørge for, at de ledige møder op til bestemte møder, deltager i aktivering mv. Dette indebærer en række udfordringer, herunder: 1. Det manglende fokus på effekter af indsatsen gør, at aktørerne bliver gode til at overholde kravene til aktiviteter for de ledige, men ikke til at få ledige i varig beskæftigelse. 2. Systemet er blevet resultatblindt, hvilket åbner for stort resursespild. Der postes således i dag et tocifret milliardbeløb i aktiviteter, der har ledighedsbekæmpelse som officielt formål, men der mangler et overblik over, hvilken gavn pengene reelt gør. 3. Fordi systemet er politisk topstyret og økonomisk og procesmæssigt er indrettet på at skulle kunne styres ovenfra og altså være uafhængigt af f.eks. markedskræfter behandles alle ledige stort set ens og stilles over for samme krav. Det giver ikke den rigtige løsning, at de tvungne aktiviteter for en ledig fisker fra Thyborøn er de samme som for en nyuddannet økonom fra København. 4. Reglerne er lavet med udgangspunkt i, at ledige ønsker at være ledige og på dagpenge og dermed ikke selvstændigt vil tage initiativ til at forlade dagpengesystemet. Dette betyder, at der bruges mange resurser på kontrol, som ellers kunne være brugt på beskæftigelsesfremme. 5. Et eksempel på formkravenes tagen overhånd er, at ledige skal til samtale i både a-kasse og kommune, men at samtalerne er stort set identiske. Dermed er der mange kommunale resurser spildt på et arbejde, som a-kassen ligeså vel kunne klare alene (at dette reelt er tilfældes viser sig ved, at flere kommuner er begyndt at indgå samarbejder med a-kasser om netop samtalerne).
2. Nyt forslag: ASE-modellen Den model, ASE foreslår, gør op med en lang række dogmer på arbejdsmarkedsområdet. Herunder følgende: 1. Opgør med den geografiske forankring. Ingen tvungen kontakt med ens hjemkommune i ledighedsperioden. 2. Opgør med brug af offentlig administration i ledighedsbekæmpelsen. Al rådgivning og dialog i forbindelse med ledighed foregår med a-kassen, som for egen regning kan inddrage andre aktører i arbejdet. 3. Statsstyret rådighedsvurdering fjernes. Der er ingen statsligt fastlagte rammer for krav til rådigheden af ledige. 4. A-kasserne finansierer selv en del af dagpengeudbetalingen, formentlig et sted mellem 5 og 10 procent, og gøres dermed økonomisk ansvarlige for at skaffe deres medlemmer i beskæftigelse. 5. Dagpengebeløbet laves degressivt, så dagpengene udbetales efter en faldende kurve. Samtidig hæves dagpengemaks. Dermed gøres det attraktivt for flere at forsikre sig og dermed bidrage til den solidariske forsikringsmodel samtidig med, at motivationen for at søge job øges jo længere ledighedsperioden bliver. 6. Fleksibel dagpenge- og optjeningsperiode tilpasses løbende via politiske forhandlinger. A. Placering af indsatsen Beskæftigelsesindsatsen deles op i to, således at forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige behandles adskilt. Ikke-forsikrede ledige på ydelse behandles alene hos kommunen. Ofte har denne gruppe behov for kontakt med forskellige former for offentlige myndigheder, og ofte er problemerne med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet relateret til en række andre problemer, hvilket nødvendiggør andet end arbejdsmarkedsrelateret hjælp. Forsikrede ledige tilknyttes en a-kasse, som står for hele beskæftigelsesindsatsen for gruppen. Der er ikke offentlige myndigheder indblandet i processen. Dermed fjernes den del af indsatsen over for forsikrede ledige, som i dag ligger i kommunen. Hermed aflives også hele det refusionssystem, som løbende har vist, at det skaber kassetænkning og suboptimering. Begrundelsen for opdelingen er, at der sker en segmentering i samme øjeblik, man har optjent dagpengeret. Dette kræver, at man har vist sig i stand til at opretholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en længere periode. Borgere, som har arbejdsløshedsforsikret sig i en a-kasse, har ved ledighed alene pligt til at have dialog med deres a-kasse. A-kassen varetager følgende:
1. Udbetaling af dagpenge 2. Indsatser med henblik på at få ledige i job B. Aktørernes / a-kassernes rammebetingelser Beskæftigelsesindsatsen placeres i private foreninger, a-kasser, som fungerer på markedsvilkår. Det skattefradrag, der i dag ligger på a-kassernes administrationsbidrag, fjernes. 1. Det skal være muligt for alle at oprette en ny a-kasse på almindelige foreningsvilkår under skyldig hensyntagen til områdets særlige karakteristika. Herunder vil det være nødvendigt at stille bestemte kapitalkrav mv. Den frie tilgang af nye aktører på markedet er med til at sikre en lige og fair konkurrence, og branchen har ikke mulighed for at holde nye organisationer ude af markedet. Forsikringsselskaber vil være oplagte mulige aktører. 2. Der stilles ingen myndighedskrav til a-kassernes rådighedskontrol og øvrige aktiviteter. Det er alene op til a-kassen at stille krav til ledige medlemmer. I praksis vil det betyde et individuelt rådighedsprincip, som tager udgangspunkt i situation og muligheder for hver enkelt ledig. Givet a-kassernes økonomiske interesse i at få ledige i job overflødiggøres myndighedskravet. 3. A-kassen kan fratage ledige dagpenge, som ikke lever op til forsikringsbetingelserne. Disse defineres frit af a-kasserne, men givet den økonomiske byrde ved at have mange ledige medlemmer er det oplagt, at en stor del af betingelserne vil hidrøre a-kassens krav om at deltage i jobskabende aktiviteter. Forsikringsbetingelserne for hver enkelt a-kasse skal være grundigt beskrevet og offentligt tilgængelige på a-kassens hjemmeside. 4. A-kassemarkedet er åbent: Det er ikke muligt at afvise et medlems ansøgning om medlemskab. 5. For at opretholde et gennemsigtigt marked til fordel for borgerne stilles krav til a-kasserne om fuld åbenhed omkring deres aktiviteter, jf. pkt. 3 vedr. forsikringsbetingelser. 6. A-kasserne kan agere på frie erhvervsvilkår forudsat, at de statsligt administrerede udbetalinger ikke kompromitteres. 7. De overordnede principper for rådighedsvurdering for hver enkelt a-kasse skal være offentligt tilgængelige.
8. En af a-kasserne fællesfinansieret ankeinstans nedsættes til at afgøre medlemsklager over a-kassernes afgørelser. Klagestatistikker skal være offentligt tilgængelige. En eksisterende pendant findes i ankenævnet for forsikring. Eksempler på a-kassernes økonomiske motivationer: 1. En del af dagpengene, anslået ca. 5-10 procent udbetales direkte fra a-kassens egen kapitalbeholdning. Dermed vil der være stor motivation for at udvikle effektive værktøjer til ledighedsbekæmpelse. 2. Medlemmer, der ikke er i job inden udløbet af deres dagpengeperiode, vil typisk forlade a- kassen. Dermed udgør medlemmer, der ikke får fast beskæftigelse en økonomisk belastning for a-kassen. 3. Ledige medlemmer er, i kraft af de resurser, der anvendes til ledighedsbekæmpelse, dyrere end medlemmer i arbejde. Dermed motiveres a-kassen til at have så få ledige medlemmer som muligt. 4. Markedsmæssigt vil de aktører, der servicerer medlemmerne bedst, få flest kunder. Der er således en konkurrencemæssig fordel i at være god til ledighedsbekæmpelse. C. Økonomi / finansiering Der er grundlæggende tre elementer i beskæftigelsesindsatsens økonomi: 1. Administrationsbidrag. Indbetales til a-kasserne og udgør a-kassernes indtægtsgrundlag 2. Dagpengebidrag. Indbetales til a-kasserne og indgår delvist i statens økonomi og delvist i a- kassens økonomi. Dagpengebidraget anvendes til finansiering af dagpengeudbetalinger 3. Dagpengeudbetalinger. Udbetales af a-kasserne med en væsentlig grad af statslig subsidiering (90-95 procent). Ad. 1: Administrationsbidrag Administrationsbidraget fastsættes individuelt af de forskellige a-kasser og dækker alle udgifter til drift af a-kassen. Herunder administration og aktiviteter til ledighedsbekæmpelse, bl.a. kurser, uddannelse mv. Fastsættelsen af administrationsbidraget er dermed at sammenligne med prisfastsættelse på varer og tjenesteydelser på et frit marked, hvor effektivitet i produktionen giver mulighed for hhv. lave priser/investering i produktudvikling og gode ydelser giver flere kunder i butikken. Ad. 2: Dagpengebidrag Dagpengene finansieres som i dag delvist via a-kassemedlemmernes dagpengebidrag / delvist via skatten. En del af de penge, der udbetales til ledige a-kassemedlemmer er således opsparet af foreningens medlemmer selv.
En del af de dagpenge, der udbetales ved ledighed, går ud af a-kassernes egen økonomi. Dermed vil der være tale om en de facto økonomisk sanktion af a-kasser, som ikke lever op til den politiske intention om, at a-kasserne skal udvikle effektive metoder til ledighedsbekæmpelse. Ad. 3: Dagpengeudbetalinger Udbetalingen af dagpenge varetages, som i dag, af a-kasserne. D. Degressiv dagpengeudbetaling Dagpengesatsen gøres degressiv. Det vil sige, at den starter på et højt niveau i starten af ledighedsperioden, men trappes ned måned for måned, indtil perioden udløber. Beløbets aftrapning stopper, når det rammer kontanthjælpsloftet, hvorefter den ledige overgår til kontanthjælpens vilkår for indtægt og formue. Dette har flere fordele. Bl.a. kan fremhæves: 1. Med et højere startbeløb vil flere borgere (i alle lønklasser) vil finde det attraktivt at arbejdsløshedsforsikre sig og dermed bidrage til finansieringen af ledigheden 2. Det faldende rådighedsbeløb vil øge motivationen til at søge job, jo længere, man går ledig og have gavnlig effekt på langtidsledigheden 3. Et højere rådighedsbeløb i starten vil have en høj stabiliserende effekt på samfundsøkonomien, som ikke i samme grad vil blive ramt negativt af korte ledighedsperioder E. Dagpenge- og optjeningsperiode Optjeningsperioden og længden af dagpengeperioden er ikke en fast integreret del af modellen. Almindeligvis er det noget, som fastsættes gennem politiske forhandlinger.
Analytisk baggrund for ASE-modellen En væsentlig del af argumentationen for den foreslåede model er, at der er behov for en større folkelig forankring af beskæftigelsessystemet. Vi kan ikke være tjent med at have et beskæftigelsessystem, der i så høj grad, som tilfældet er, lider under ringe folkelig opbakning. For ASE er motivationen for modellen i høj grad, at vi mener, den vil styrke samfundsøkonomien og beskæftigelsen, men det spiller en endnu større rolle, at vi konsekvent vender alle vore aktiviteter ud mod medlemmet. De ting, a-kasserne foretager sig, bør være til gavn for medlemmerne. De følgende grafer er genereret på baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelser foretaget blandt forskellige befolkningssegmenter. Analyse 1 Foretaget af Rambøll for ASE, februar 2012 1027 respondenter Repræsentativ på køn, alder (18+) og geografi Alle er i ordinær beskæftigelse Figur 1 70,0% Hvis du en dag bliver ledig, hvem foretrækker du da at få hjælp til din jobsøgning af? 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% A-kassen Kommunen Begge Ved ikke
Figur 2 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Hvis du en dag bliver ledig, hvem foretrækker du da at få hjælp til din jobsøgning af? A-kassen Kommunen Begge Ved ikke Medlem af a-kasse Ikke medlem af a-kasse Figur 3 60,0% Er det generelt din opfattelse, at beskæftigelsessystemet i Danmark fungerer godt? 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Ja Nej Ved ikke / ikke relevant
Analyse 2 645 medlemmer af ASE har besvaret spørgeskemaet Efterfølgende er der stillet uddybende kvalitative spørgsmål til ca. 10 respondenter. Spørgeskemaet var udsendt til 2189 personer hvilket giver en svarprocent på 29,5 %. Respondenterne har alle været igennem et ledighedsforløb og er kommet tilbage i job. Svarene er afgivet i perioden 8.11.2010 20.11.2010. Figur 5 Ville du foretrække, at man samlede samtalerne i forbindelse med ledighed hos én aktør - forstået således, at man som ledig ikke skulle til samtale hos både a-kassen og Jobcentret/Anden aktør? Ja Nej Ved ikke 8% 6% 86% Figur 6 Forestil dig, at man fremover ønsker at samle samtalerne med a-kassen og Jobcentret/Anden aktør ét sted. Hvem ville du så foretrække at komme til samtale hos? Kommunens jobcenter/anden aktør A-kassen Har ingen betydning Andet/Ved ikke 22% 6% 18% 54%
Analyse 3 Foretaget blandt medlemmer, som har deltaget i et nyt projekt i ASE-regi, hvor ledige får tilbudt ekstra aktiviteter ud over de obligatoriske. De adspurgte har alle været gennem ledighedsforløb og er kommet tilbage i varig beskæftigelse. Datamængden er begrænset (60 respondenter), hvilket betyder, at repræsentativitet mv. i undersøgelsen ikke er tilstrækkelig til at kunne generalisere. Tallene er medtaget, fordi de giver en indikation af, at a-kassens aktiviteter kan spille en afgørende forskel for lediges mulighed for at komme tilbage i job. Figur 7 I hvor høj grad har din kontakt med ASEs konsulenter hjulpet dig tilbage i job? 3; 6% 2; 4% 10; 19% 16; 30% 22; 41% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke