OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang belyses tilgangen til førtidspension samt de økonomiske fordele ved at afholde samtaler med dagpengemodtagerne. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig, Frederikshavn/ Læsø,,,,,,,,, og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune, juli 2012 juli Kilde: jobindsats.dk jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 Fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Kommune faldet med ca. 1,5 pct. fra juli 2012 til juli Til sammenligning er beskæftigelsen i som helhed faldet med ca. 1,3 pct. det seneste år. Der har været mindre fald i beskæftigelsen i de store brancher som handel, industri og byggebranchen. Omvendt er beskæftigelsen især steget inden for erhvervsservice, men der er også mindre stigninger i finansiering og den offentlige sektor. Udvikling i offentligt forsørgede Antallet af borgere på offentlige ydelser er det seneste år faldet med 1,6 pct. Det skyldes færre borgere på førtidspension og sygedagpenge og en faldende ledighed (modtagere af dagpenge, uddannelsesydelse og kontanthjælp match 1). Der sker forskydninger i ledigheden således at antallet af dagpengemodtagere falder, mens der kommer flere på kontanthjælp i match 1 og på uddannelsesydelse. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 9 pct. det seneste år. Både antallet af jobklare (match 1) og aktivitetsparate (match 2 og 3) er stigende. Samlet set er andelen af befolkning, der modtager offentlige ydelser i lavere end gennemsnittet i klyngen. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og Klyngen, august 2013 Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge 848 2,3 2,3-26,8-25,6 Uddannelsesyddelse 119 0,3 0,3 0,0 0,0 Kontanthjælp i alt ,5 4,5 9,2 8,2 Kontanthjælp match ,9 1,1 16,3 6,4 Kontanthjælp match ,8 2,6 29,8 21,7 Kontanthjælp match ,7 0,8-33,2-19,2 Sygedagpenge 666 1,8 1,9-9,5-13,3 For- og revalidering 52 0,1 0,2 6,1-9,8 Ledighedsydelse 339 0,9 0,6 5,0-4,7 Fleksjob 821 2,3 1,7 4,9 3,7 Ressourceforløb 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Førtidspension ,1 9,0-2,3-2,7 Forsørgede i alt ,4 20,4-1,6-3,1 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i klyngen, mens at grøn farve viser at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har en bedre udvikling.

3 Stort fald i tilgangen til førtidspension Fig. 2: Tilgang til førtidspension i pct. af befolkningen 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% sep-13 Klynge Fig. 3: Andel fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, juni % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Frederikshavn Fig. 4: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere med mindst 3 år på ydelsen, juni 2012-juni 2013, fuldtidspersoner 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% Frederikshavn Tilgangen til førtidspension har været kraftigt faldende i siden Med indfasningen af førtidspensionsreformen 1. januar 2013 er tilgangen faldet yderligere i første halvdel af Det seneste år er tilgangen således faldet med 31 pct. i mod knap 40 pct. i gennemsnit i klyngen. Som figur 5 viser, er tilgangen til førtidspension i væsentligt lavere end i klyngen når der er taget højde for befolkningens størrelse. I 2010 havde en lidt højere tilgang end klyngen. Ressourceforløb og den målrettede fleksjobordning kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet Ressourceforløb er et centralt redskab i forhold til at hjælpe udsatte grupper nærmere arbejdsmarkedet. I ressourceforløbene gives en helhedsorienteret og tværgående indsats, og det er vigtigt, at de har et udviklende sigte. Kun ganske få borgere i såvel som i resten af landet er kommet i ressourceforløb. I september måned 2013 var der således blot registreret 1 person i ressourceforløb i. Målretningen af fleksjobordningen gør, at også borgere der kun er i stand til at arbejde et begrænset timetal kan komme i fleksjob. Når en borger kommer i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne, og det timetal borgeren er i stand til at arbejde. Næsten 30 pct. af de fleksjobvisiterede i er på ledighedsydelse og således uden et fleksjob, jf. figur 6. Flere langvarige kontanthjælpssager Faldet i tilgangen til førtidspension kan således ikke alene tilskrives, at flere kommer i ressourceforløb eller i fleksjob. Mange kommuner oplever en stigning i antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere. I er antallet af meget langvarige kontanthjælpssager (med varighed over 3 år) er steget med ca. 40 pct. det er en væsentlig større stigning end både i og klyngen generelt. Det er også for denne gruppe vigtigt med en aktiv og helhedsorienteret indsats med fokus på progression så de kan nærme sig arbejdsmarkedet og ikke en førtidspension. Det kan for nogle af disse borgere ske i regi af ressourceforløb. Det er vigtigt at alle kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. I har ca. 24 pct. af de der har været på kontanthjælp det seneste år ikke modtaget et aktivt tilbud i løbet af dette år (i hele regionen drejer det sig i gennemsnit om ca. 27 pct.). Fokusområder: Strategi i forhold til hvilke grupper, der skal have et ressourceforløb. Udvikle indsatsen i ressourceforløbene og sikre, at der i alle ressourceforløb er et udviklende sigte og fokus på progression. I samarbejde med virksomhederne fremskaffe fleksjob også til de borgere, der har en meget begrænset arbejdsevne. Fastholde fokus for borgere i fleksjob på at udvikle arbejdsevnen og det timetal, de er i stand til at arbejde. En aktiv indsats målrettet job eller uddannelse for alle kontanthjælpsmodtagere.

4 God økonomi i den intensive kontakt En analyse af brugen af samtaler gennemgår 39 danske og internationale studier af jobeffekten ved brug af samtaler 1. Analysen viser, at samtaler er et af de mest effektive instrumenter i beskæftigelsesindsatsen på tværs af konjunkturerne. Det danske forsøg Hurtigt i gang 2 2 viste eksempelvis, at brugen af hyppigere samtaler forkortede den gennemsnitlige ledighedsperiode med 1,9 uger inden for et år. Borgerne er dermed færre uger på offentlig forsørgelse, hvilket er lig med sparede forsørgelsesudgifter og øgede skatteindtægter. De opnåede besparelser mere end opvejer udgifterne til den ekstra indsats. Boks 1: Business case for et intensivt kontaktforløb for forsikrede ledige, Forudsætning - Ledighedsberørte i 2012: Gennemsnitlig varighed i 2012: 18,8 uger - Indsats: 6 ekstra sagsbehandlertimer pr. fuldtidsledig - Forventet effekt: Reduktion i gennemsnitlig varighed på 1 uge. - DUT-pris på sagsbehandlertime: 361 kr. Beregning - Ekstraudgifter til samtaler: kr. - Sparede forsørgelsesudgifter: k - Kommunaløkonomisk gevinst: k - Anslået øget skatteindtægt: kr. Fig. 5: Andel af nyledige dagpengemodtagere, der har fået 2-3 jobsamtaler inden for 3 måneder, 2.kvt kvt Frederikshavn/Læsø og åbne døre hos konkrete arbejdsgivere. Investeringspotentialet i I boks 1 er opstillet en simpel businesscase, der viser det økonomiske potentiale i at øge samtaleintensiteten i. I casen afsættes der 6 ekstra sagsbehandlertimer til hver fuldtidsledig. Det større antal samtaler antages at reducere den gennemsnitlige varighed på dagpenge med 1 uge altså en lavere effekt end Hurtigt i gang 2-forsøget. Den lavere gennemsnitlige varighed reducerer antallet af fuldtidsledige fra til Dette giver samlet set en kommunal økonomisk gevinst på ca. 10,6 mio. kr. Og denne gevinst er vel at mærke baseret på et konservativt skøn. Desuden anslås det, at kommunen vil øge sit skattegrundlag med ca. 1,7 mio. kr. Målrettet jobsøgning og formidling Flere kommuner i klyngen har en mere intensiv kontakt med de nyledige end. Det seneste år fik lidt mindre end hver fjerde nyledige 2-3 samtaler inden for de første 3 måneders ledighed i. Det er dog en lidt højere andel end gennemsnittet i og andelen er steget med 4 procentpoint det seneste år. Den enkelte ledige borger er heldigvis typisk kun ledig relativt få gange i løbet af livet. Det indebærer, at den lediges kendskab til effektive søgemetoder og -teknikker er begrænset. Jobcentret kan hjælpe den ledige med at udarbejde ansøgning og CV, at gå til samtale, sikre at den ledige søger fagligt og geografisk bredt. Desuden kan jobcentret understøtte, at den ledige indgår i og anvender sit netværk i jobsøgningen, og - ikke mindst yde jobformidling, tage kontakt til Mange ledige finder selv hurtigt job tidligt i deres ledighedsforløb, hvorfor der kan være god grund til at målrette den intensive indsats over de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Dette kan gøres via en tidlig screening af ledige, kombineret med en intensiv indsats, hvor elementer fra akutpakkerne bringes i spil eksempelvis ved tilknytning af personlig jobformidler. Fokuspunkter Overvej om der kan udarbejdes en investeringsstrategi for den tidlige og intensive kontakt Politisk prioritering af en tidlig og intensiv kontakt særligt for ledige med risiko for at blive langtidsledige Have en klar strategi for, hvad man ønsker at opnå med samtalen hvordan hjælper vi den ledige? 1 Rosholm & Svarer (2010): Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 2 Svarer & Rosholm for Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009): Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2.

5 Kort status for de nye Ministermål Fig. 6. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. 13 april 13* Andel i pct ,3 8,7 17,5 Bedst i klynge - *Der kan ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Pga. ændringer i datakilder vil niveauet i uddannelsesgraden kunne ændre sig når målingen opdateres. Fig. 7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, september 12. septemberi 13 Udv. i pct. 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0-30,0-35,0-40,0-45,0-31,0-37,6-39,9 Klynge Fig. 8. Udvikling i antallet af langtidsledige, juni 12 juni 13 0,0-5,0 Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Antallet af unge på dagpenge- og kontanthjælp er det seneste år faldet med 5,3 pct. i, mens det er faldet med 1,6 pct. i klyngen. Faldet ses kun blandt de under 25-årige (-10 pct.), mens antallet af over 25-årige på dagpenge eller kontanthjælp er steget svagt (+1 pct.) I perioden januar-april 2013 havde ca. 615 af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ikke en kompetencegivende uddannelse. Disse unge har i januar-april i gennemsnit været i uddannelse i 9,3 pct. af tiden, efter de henvendte sig til jobcenteret. Det er på niveau med gennemsnittet i regionen. Tilgang til førtidspension har reduceret nytilgangen til førtidspension med ca. 31 pct. Reduktionen er dermed lavere end både s og klyngens reduktion. Set i forhold til befolkningens størrelse er tilgangen til førtidspension lavere i end i klyngen og. Langtidsledige Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er reduceret med ca. 21 pct. Denne reduktion er større end både reduktionen i og i klyngen. Udv. i pct. -10,0-15,0-20,0-25,0-12,7-14,6-21,0 Klynge I forhold til arbejdsstyrkens størrelse er langtidsledigheden lavere i end i klyngen. Fig. 9. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt Andel i pct , , , ,5 16,3 15,8 17,4 Klynge Virksomhedssamarbejdet Ca. 16. pct. af de lokale virksomheder i kommune samarbejder i første kvartal 2013 med et jobcenter omkring virksomhedsrettede tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det er 2 pct. lavere end samme kvartal sidste år. Ift. regionen som helhed samarbejder mere omkring private løntilskud og praktikker og mindre omkring offentlig løntilskud.