OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE 1. Indledning Omsætningsbeskyttelse - løsøre Købeloven regulerer kun rettigheder og forpligtelser mellem sælger og køber. Når købsaftalen er indgået, opstår bl.a. det spørgsmål, om denne købsaftale også skal respekteres af sælgers sultne kreditorer. Er køberen fx beskyttet mod sælgerens kreditorer i tilfælde af, at køber har forudbetalt købesummen, og sælger bliver erklæret konkurs, inden levering har fundet sted? Køberens retsstilling over for sælgerens kreditorer er af betydning, hvad enten købet er et kontantkøb, et kreditkøb eller et forudbetalingskøb. 2. Køberens beskyttelse over for sælgerens udlægs- og konkurskreditorer Køberens interesser er mest i klemme ved forudbetalingskøb. Hans krav på tilbagebetaling af købesummen og et eventuelt erstatningskrav efter Købelovens 23-24 i tilfælde af sælgerens konkurs, er kun et simpelt konkurskrav, Konkursloven 97. Hvis køberen først har betalt købesummen efter konkursens indtræden, er han dog stillet bedre, da boet enten må tilbagebetale beløbet omgående, Konkursloven 60, eller indtræde i købet efter reglerne i Konkursloven 55-57, hvorved køberens krav mod boet bliver et massekrav, Konkursloven 93, stk. 3. 2.1. Specieskøb Ved specieskøb opnår køberen allerede fra aftalens indgåelse beskyttelse over for sælgerens kreditorer. Disse vil som regel kunne kræve købesummen betalt af køberen ved kontantkøb eller kreditkøb. Kreditorernes retsstilling bliver herved ikke tilsidesat. 2.2. Genuskøb Køberen opnår ved genuskøb først beskyttelse, når der er sket en bindende individualisering, dvs. at bestemte genstande er udskilt for ham. Denne udskillelse skal ske på en sådan måde, at der ikke kan være nogen fornuftig begrundet tvivl om, at sælgeren virkelig har tilsigtet at opfylde aftalen med netop disse genstande. Udskillelsen skal være af sådan karakter, at det i forhold til køberen ville være retsstridigt at omgøre den. Begrundelsen for en bindende individualisering er, at sælgeren ikke efter forgodtbefindende skal kunne selvbåndlægge sine aktiver - skabe et kreditorly over for sine kreditorer ved udokumenterede påstande om, at de er solgt. Kreditorerne skal derfor respektere aftalen, hvis sælgeren har foretaget individualisering og dermed er forpligtet til at levere netop disse salgsgenstande til køberen. En bindende individualisering kan fx være, at udskillelsen er sket i overværelse af køberen eller dennes repræsentant, eller at sælgeren ved fremsendelse af faktura eller fragtbrev har meddelt køberen, og at det faktisk er sket, nemlig at salgsgenstanden er udskilt eller afsendt, 1
at genstanden er afsendt for køberens regning og risiko, at han i henhold til aftalen har lagt den producerede eller indkøbte vare til side og mærket den med køberens navn. 2.3. Bestillingskøb Hvis køberen har bestilt sælgeren til at forarbejde en speciesting, kan køberen over for sælgerens kreditorer kræve den udleveret, hvis den er færdigfremstillet. Er genstanden ikke færdigforarbejdet, kan køberen kun kræve den udleveret i den foreliggende stand samt de halvfabrikata, som klart har skullet bruges til forarbejdningen. Han kan ikke kræve, at konkursboet skal færdiggøre den. Køberen kan kun som simpelt krav i sælgers konkursbo kræve erstatning i anledning af misligholdelsen. Angår købet et parti genusvarer, vil køberens retsstilling afhænge af individualiseringsmuligheden. Er der tale om ganske ens genstande, der står på samlebåndet, kan han ikke udpege nogle bestemte genstande som sine. Køberen har derfor ingen beskyttelse. Hvis der derimod er tale om genstande, der på grund af særlige forskrifter for tilvirkningen har fået et særpræg, er køberen stillet som ovenfor ved species. 3. Køberens beskyttelse over for tredjemands bedre ret Eksstinktion/vindikation - løsøre Hvis sælgeren på grund af tredjemands ret var uberettiget til at sælge genstanden, er spørgsmålet, om køberen skal levere salgsgenstanden tilbage til tredjemand, eller om han kan beholde den. Dette spørgsmål drejer sig om vindikation eller ekstinktion. Flere steder i bogen og også i andre afsnit, som behandler supplerende stof, f. eks. i kapitlerne om aftalers indgåelse, om gældsbreve og om veksler og checks, er der talt om eksstinktion af indsigelser. I dette kapitel er problemet et andet, nemlig om køberen kan beholde salgsgenstanden løsøregenstanden -, selv om sælgeren på grund af tredjemands ret var uberettiget til at sælge den, eller om han skal levere den tilbage til tredjemand. 3. 1. Vindikation eller ekstinktion Ved vindikation forstås, at køberen, selv om han er i god tro, skal respektere tredjemands ret. Han skal altså levere salgsgenstanden tilbage til tredjemand. Ved ekstinktion forstås, at køberen, forudsat at han er i god tro med hensyn til tredjemands ret, kan beholde salgsgenstanden. Han fortrænger - udslukker - altså tredjemands ret. Ekstinktion er en form for godtroserhvervelse. Der er ingen generel løsning på problemet. I nogle tilfælde indtræder der vindikation, og i andre tilfælde ekstinktion. Ud fra nogle bestemmelser i Danske Lov af 1683 plejer man at sige, at hovedreglen er vindikation. I nyere lovgivning findes dog en del eksempler på ekstinktion, og i andre tilfælde er der i retspraksis fastslået ekstinktion. 2
De klassiske vindikationsregler i Danske Lov er: salg af stjålne genstande, DL 3-19-2 salg af lånte genstande, DL 5-8-2 salg af pantsatte genstande, DL 5-7-4. Andre tilfælde af vindikation kan fx være: salg af genstande, der købt med gyldigt ejendomsforbehold, og som videresælges af køberen, inden kreditsælgeren er fyldestgjort for købesummen uberettiget overdragelse af simple fordringer og simple gældsbreve. En erhvervsdrivende har ved en aftale købt en genstand, fx en bil af en privatperson. Den erhvervsdrivende har videresolgt bilen til en køber. Den tidligere ejer af bilen gør nu gældende, at den aftale, der blev indgået mellem ham og den erhvervsdrivende er ugyldig på grund af voldelig eller mekanisk tvang efter Aftalelovens regler. Den erhvervsdrivendes adkomst til bilen er altså ugyldig. Kan den tidligere ejer gøre ugyldighedsgrunden gældende over for den køber, der købte bilen i god tro? Det antages i retspraksis, at stærke ugyldighedsgrunde som umyndighed, voldelig og mekanisk tvang kan gøres gældende over for en godtroende køber. Tredjemanden, dvs. den tidligere ejer, kan altså vindicere salgsgenstanden. De svage ugyldighedsgrunde, fx svig og fejltagelse, antages derimod med støtte i nogle domme at gå tabt over for en godtroende køber. Der sker altså ekstinktion. Et andet tilfælde af ekstinktion kan fx være, at en salgskommissionær, der har godset i besiddelse, har solgt dette til en lavere pris end aftalt med kommittenten. Hvis køberen er i god tro, ekstingverer han kommittentens ret til godset, Kommissionsloven 54. 3.2. Dobbeltdispositioner - køberens retsstilling over for tidligere købere og panthavere En ejer af en genstand kan fx have den frækhed at sælge den samme genstand til to købere, eller at sælge den til en køber og samtidig pantsætte den samme genstand til en panthaver til sikkerhed for en gæld, eller at pantsætte den samme genstand til to panthavere. Det karakteristiske ved disse situationer er, at disse dobbeltdispositioner er i strid med hinanden. Spørgsmålet er, hvem der er den retmæssige ejer eller panthaver? 3
Eksempel 1: En erhvervsdrivende sælger den 7. maj en løsøregenstand, fx en racercykel, til en køber, K-1, og derefter den 10. maj samme campingvogn til en anden køber, K-2. Der foreligger dobbeltsalg. Hvis der kun er sket det, at handlerne er indgået, erhverver K-1 retten til genstanden ud fra reglen om tidsprioriteten, dvs. først i tid, bedst i ret, eller først til mølle, først malet. Den sidste kan dog blive den første. K-1 s ret bliver ekstingveret, hvis K-2 i god tro får genstanden i sin besiddelse. Ved god tro forstås, at K-2 ikke kendte og ikke burde kende K-1 s ret. Eksempel 2: Forhandler F indgår en aftale med en anden forhandler HP om håndpantsætning af en fabriksny traktor til sikkerhed for et økonomisk mellemværende. Hvis håndpanthaveren HP som tredjemand har sørget for, at sikringsakten, dvs. effektiv rådighedsberøvelse, er iagttaget, vil han normalt have sikret sin ret, selv om en køber måtte være i god tro. Dette gælder også, selv om pantsætter, dvs. forhandler F, lejlighedsvis på egen hånd får adgang til den pantsatte traktor, for at forevise den for en liebhaver eller for andet begrænset formåls skyld. Men hvis pantsætteren ved en sådan lejlighed går det skridt videre, at han sælger traktoren til en liebhaver, der i god tro kører bort med den, vil håndpanthaverens ret muligvis blive ekstingveret. Eksempel 3: Forhandler F indgår en aftale med sin bank om underpantsætning af en fabriksny traktor til sikkerhed for overtræk på kassekreditten. Forhandler F sælger den pantsatte traktor kontant til entreprenør Jensen. Forhandler F oplyser ikke køberen om pantsætningen og glemmer i øvrigt at afregne med banken. Hvis banken som underpanthaver har fået løsørepantebrevet tinglyst inden videresalget, Tinglysningslovens 47, er panthaverens ret som tredjemand beskyttet over for køberen. Der kan altså ikke ske ekstinktion af panteretten. Som generelle ekstinktionsbetingelser kræves, at køberen skal være i god tro med hensyn til tredjemands ret, og at den aftale, hvorved han har fået tingen overgivet, skal være gyldig. Har køberen fx udvist svig over for sin medkontrahent, er der ingen grund til at beskytte ham. Oversigt over tilfældegrupper: 4
1) Tyveri EJER SÆLGER KØBER TYV Hovedregel: Vindikation (D.L. 6-17-5) U: Swanedommen (betingelse 1-5) 2) Ulovlig omgang med hittegods EJER SÆLGER KØBER BEGÅR ULOVLIG OMGANG MED HITTEGODS Vindikation (DL 6-17-5 analogt) 3) Lån, leje, og forvaring (DL 5-8-12) VINDIKATION 4) Håndpant (DL 5-7-4) VINDIKATION 5) Stærk/svag ugyldighedsgrund Stærk: Vindikation Svag: C god tro eksstinktion Proforma (Aftl. 34) 6) Fuldmagtsoverskridelse Se tidligere 7) Kommission KMSL 54: C god tro Varen ved B s forretningssted EKSSTIKTION!!!! 8) Omstødelse C god tro (KL 79) 5
9) Ejendomsforbehold Hovedregel: Vindikation U: Forhandlergrundsætning eksstinktion 10) Kontantforbehold VINDIKATION 11) Dobbeltoverdragelse Hovedregel: 1/5 A skal have varen U: C i god tro C har varen i hænde Og C har betalt varen 6