12 / SEPTEMBER 2014 BEBOERBLAD for boligkontoret århus Kvarteret JA eller NEJ til husdyr? KROLF - nyt samlingspunkt i Sabro Hvorfor deltog du ikke i afdelingsmødet? Få ideer til at gøre din afdeling grønnere!
Leder Af Søren Høgsberg Kvarteret 04 Vi skaber boliger, der ikke bare er gulv, vægge og lofter, men som er hjem i velfungerende boligområder. Lederen 2 Krolf 4 Vores lektiecafeer 6 Flagermus på besøg 9 Nydamsparken - det er vores hjem 10 06 Fra Reginehøj i fængsel 12 Bestyrelsesmedlem i din afdeling 13 Hvorfor deltog du ikke i afdelingsmødet? 14 Sansehaven 16 5 Hurtige til nybyggeri- og renoveringsudvalget 18 Ønsker vi flere beboerkonflikter? 19 Det er måske ikke hver gang, du ser ud ad vinduet, at du tænker over det. Men du er faktisk en del af noget helt unikt. Ingen steder i verden findes der noget helt som Danmarks almene boliger. Vi er en privat organisation, der løser en række vigtige opgaver i velfærdssamfundet samtidig med, at beboerne selv har et afgørende ord at skulle have sagt. Ikke alene betyder almene boligorganisationer som Boligkontoret Århus, at det er muligt at tilbyde boliger til folk, der af et væld af forskellige grunde har akut brug for en bolig. Det kan være alt fra en hjemløs på vej til en normal bolig over den enlige forældre på vej fra en skilsmisse til flygtningefamilien, der netop skal til at slå rødder i landet. Men som noget specielt er almene boliger i Danmark netop almene. Det vil sige, at de samtidig er boliger af en høj standard, der ikke bare løser en social opgave. De henvender sig bredt til befolkningen, og har samtidig en husleje, der ligger lavere end resten af lejeboligmarkedet. Det er boliger, hvor alle slags mennesker bor dør om dør og lærer hinanden at kende. Vi tror på, at det giver bedre og stærkere fællesskaber, når modsætninger og forskelligheder mødes, end når boligkvarterer bliver præget af, at alle er ens. Vi tager ansvar Vi løser en vigtig samfundsopgave gennem vores boligsociale arbejde. Vi skaber netværk mellem beboere, offentlige myndigheder og frivillige organisationer, fordi stærke, lokalt forankrede netværk er nøglen til at skabe stærke fællesskaber og løse problemer som beskæftigelse, uddannelse, integration og kultur. Vi skaber boliger, der ikke bare er gulv, vægge og lofter, men som er hjem i velfungerende boligområder. Vi tager et ansvar for ordentlige arbejdsvilkår og for uddannelsespladser til vores unge ikke bare i vores egne rækker, men også hos de mange virksomheder, vi arbejder sammen med. Vi skubber til udviklingen og afprøver nye ideer om nybyggeri og renovering, om energi og fremtidssikring. Der er masser af grunde til at ranke ryggen, næste gang du ser ud ad vinduet! 10 12 Bag om Kvarterets stab 20 Spørg Juristen - Må jeg holde hund eller kat? 22 Grønt liv i vores afdelinger 24 Har du myrer mellem fliserne? 25 Kort & Godt 26 Nr. 12 september 2014 Beboerblad for Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus N Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag: 6000 stk. Redaktion: Morten Homann, ansvarshavende Søren Høgsberg, Mogens Bøgh Vindbjerg, Mette Kjær Larsson, Peter Ebbesen, Rasmus Berlin, Mogens Carlsen, Martin Westy Løvendahl Layout: Mette Kjær Larsson Tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder Forside: Hanne Dueholm spiller Krolf for første gang. Det går da helt fint. (foto: Simon Jeppesen) 2 KVARTERET 12 / september 2014 18 16
FRA afdelingerne Tekst og foto af Simon Jeppesen Krolf En af verdens nyere sportsgrene er dansk. Sporten er krolf, og spillet breder sig langsomt men sikkert over landet. Flere af landets boligafdelinger har lagt fællesarealer til spillet også afdeling 46, Vistoftparken. En god blanding af øvede og ikke nær så øvede krolfspillere i fuld gang, Willy skriver point. Det ligner golf det der, siger en lille dreng, mens han nysgerrigt betragter de ældre mennesker, der skubber kugler rundt med køller. Kugler på størrelse med kroketkugler, men de skal i hul, ikke gennem bue. Drengen har helt ret. Spillet han betragter er en slags golf, mixet med kroket. Spillet hedder krolf. Willy Jensen er et af de 33 medlemmer af Sabro Seniorkrolf, og han bor i Vistoftparken. På et beboermøde sidste år blev der snakket om aktiviteter for afdelingens beboere, om fællesarealerne, om krolf. Idéen opstod, en krolfbane og Willy Jensen meldte sig til opgaven. Sabro Seniorkrolf påtog sig at anlægge banen mod at måtte bruge den. En eftermiddag nogle måneder senere stod Willy og snakkede over hækken med sin nabo, formand for afdelingen, Joan Christiansen. Nu skulle det være, der var penge fra fritidsudvalget, 2500 kr, og en fondsansøgning var gået igennem. To måneder senere lå banen klar. I dag er første gang den bruges. Klubbens ældste Joan Christiansen er glad for banen: Vi skal da have nogle aktiviteter for beboerne, der mangler noget for de voksne. Klubbens ældste, Ove Lunden på 92, som også bor i Vistoftparken sender kuglen afsted med et ordentligt stød på det første af banens tolv huller. Det har han prøvet før. Afdelingsformanden er tydeligvis mindre erfaren, hendes kugle lægger sig langt bag Oves. Et andet sted på banen svinger Hanne Dueholm køllen - for første gang. Hun er godt i gang med at lave en havelåge på tredje hul fem slag giver fire streger og så en streg over de fire. Dét er slet ikke godt! Tre slag til uden at komme i hul, så når hun de maksimale otte slag og må gå videre til næste hul med 10 slag i regnskabet. Vinderen Dagens vinder bliver Ninna Hansen på 66 med 40 slag. Willy kommer lige efter med 42 slag. Hanne og Joan ligger langt bagefter med henholdsvis 53 og 59 slag. Der var en del havelåger der! Men spillet slutter ikke her. Også i krolf er der en tredje halvleg. I baggrunden kan man høre studenter, der i fælleshuset ikke er helt færdige med at feste selv om det for længst er blevet morgen. På krolfbanen er det mere afdæmpet: Hvem har drukket min øl, brokker Ove sig, og får straks stukket en Royal dåsebajer i hånden. Det er afdelingen der har sponsoreret, ellers ville det have været Tuborg, pointerer Willy. Tuborgfonden har nemlig doneret 6000 kr. til anlæg af banen. Banen i Vistoftparken har kostet afdelingen 2500 kroner at anlægge, desuden har Tuborgfondet givet 6000 kr. Der er ingen løbende udgifter Det er i øvrigt Willy der har nøglerne til skabet hvor krolfudstyret står. Så det er bare at spørge ham, om man kan låne nøglen og så gå i gang. Banen ligger på græsarealet bag ved fællehuset og flagstangen. Krolf, det danske Boulles. Krolf er en blanding af kroket og golf, kroketkugler, kroketkøller på en bane med huller i stedet for buer, hvor kuglen skal i hul på færrest mulige slag. Spillet blev opfundet af Frits Oswald Henriksen fra Nørre Aaby på Fyn i 1973 under en ferie i Sverige. Siden har det bredt sig over landet. Sabro Seniorkrolf har 33 medlemmer i alderen 62-92. Krolfklubbens ældste Ove Lunden som også bor i Vistoftparken. Han ender på 45 slag. 4 KVARTERET 12 / september 2014
FRA BKÅ Tekst og foto af Søren Høgsberg Vores Lektiecafeer I løbet af sommeren og især lige nu raser debatten om lektiecafeer i skolerne. Vi kan blandt andet læse: Hvis reglerne ikke bliver overholdt kan der være brug for at barnet går en tur på boldbanen og bruger noget energi. skoleskemaet og noget læring kan slet ikke skemalægges. Integration står for eksempel ikke på et skoleskema! Kan du din lektie? Har du læst din lektie? For mange af os giver det en erindring fra skoletiden, hvor lektie var noget man lærte udenad, som kunne lires af næste dag. Det kunne også være en forberedelse til næste dags pensum på klassen eller en opgave, der skulle dokumentere, at man havde forstået undervisningen. Store internationale undersøgelser viser, at lektier ikke hjælper noget som helst. Lektier disciplinerer børnene, men det er tiden nok løbet fra. Over for skolerne vil vi slå et slag for, at man nytænker lektierne - Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, til BT den 4. juli. Norge ændrer obligatoriske lektiecafeer: Svage elever blev dårligere - Overskrift på www.dr.dk den 14.august. Det giver anledning til at spørge Henrik Gaarde i Vandtårnsområdet og Rosa Forozan Faizzad i Frydenlund, hvad vores lektiecafeer laver. Har de en fremtid, eller er det nu et overstået kapitel at lave lektiecafeer? Henrik og Rosa er begge læreruddannet og nu ansat i helhedsplanerne med ansvar for bl.a. lektiecafeerne. Målet er selvsagt at hjælpe børnene med skolearbejdet. Også børnene i vore områder skal have et godt fagligt grundlag at møde livet med, når de bliver store. Lektiecafeen er et rum hvor vi kan tilbyde lektiehjælp til børn. Et rum hvor de har mulighed for at komme med de resterende lektier fra skoledagen. I lektiecafeerne samarbejder vi med forskellige organisationer: Red Barnet Ungdom, Røde Kors Ungdom og Dansk Flygtningehjælp. Men Lektiecafeen er også andet end skolearbejde, fortæller Henrik Gaarde. Der er struktur med nogle regler, som børnene selv er med til at udarbejde. Vi starter med lektiehjælp (skolearbejdet), og når lektierne er ved at være tyndet ud efter 1½ time, tager vi fx nogle spil frem, snakker, spiser lidt frugt og den sidste ½ time er der almindelig hygge sammen. Det er en typisk lektiehjælpsdag. Reglerne og strukturen er sat for at børnene bedst kan få hjælp til skolearbejdet. I Kalmargade er der lektiecafe 3 timer mandag til onsdag, og i Reginehøj drives lektiecafeen indtil videre en dag om ugen. Erfaring i Reginehøj i løbet af foråret var, at den kørende lektiecafe på Skovvangsskolen, som Dansk Flygtningehjælp står for, blev affolket. Henrik arbejder nu med at lave lektiecafe i to dage i Reginehøj, hvor Skovvangsskolens cafe og frivillige inddrages. Det tror han vil give større søgning, end de to cafeer tilsammen tiltrækker. I Frydenlund er der lektiecafe 3 gange om ugen med hjælp af frivillige forældre og i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. 35 50 børn kommer hver gang. Her gives holdundervisning for de lidt større elever i de tunge fag. Matematik, fysik og kemi. Holdundervisningen bruges fortrinsvis af 6., 7., og 8. klasser, mens den individuelle lektiehjælp er rettet mod de mindre elever. Til holdundervisning er en lærer tilknyttet, og der er også en repetition af det faglige stof man har været igennem. Lektiehjælpen er startet af foreningen Leg og Lær, som vi samarbejder med og udvikler sammen med. Cafeen havde tidligere til huse i det gamle beboerhus på Bogfinkevej (som ikke var særlig stor), og det var primært somaliske børn, der var dygtige til at bruge cafeen. Med vores nye lokaler har vi plads til flere, og vi ser på om, vi også kan bruge lokaler på Center 10 til de større børn. Vi ønsker os flere frivillige og forældre til at hjælpe i cafeen, fortæller Rosa Forozan Faizzad. Med skolereformen bliver der tilbudt lektiehjælp på skolerne I den ideelle verden skal børnene ikke lave lektier efter skoletiden. Hjemmearbejdet bliver nu lavet i skolens forlængede dage, og man har fri til andre aktiviteter sidst på eftermiddagen. Men man skal jo også lære meget andet, end der står på Henrik Gaarde: Hvis det ikke er lektier, så er formålet stadig tilstede. Børnene har behov for det rum vi tilbyder som social byggeplads. Selv om der er elementer fra fritidsklublivet, så er overskriften stadig lektier. Det er struktur, ro og orden med et fokus på at dygtiggøre sig. Vi har glade børn, der kommer og går. Det er i sig selv et plus og det har en virkning. Mange af dem, der benytter tilbuddet, er børn, der ikke får denne hjælp i hjemmet. Lektiecafeen må gerne udvikle sig gøre tingene på nye og bedre måder med fokus på børnenes læring. Skolereformen er sådan set en gave vi har fået nye udfordringer i arbejdet med børnene det er godt med forandring, at få rystet posen lidt i det vi går og laver. Vi møder ikke skolereformen med modstand tværtimod. KVARTERET 12 / september 2014 7
Rosa Forozan Faizzad: Mange af vores børn går ikke på den lokale skole, så vores lektiecafe er fra kl. 17 19. Behovet for lektiehjælp med den nye skolereform kender vi ikke. Måske er den mindre, og det er jo fint. Men der vil dog være et behov for at mødes, og så er det jo fint med cafeen, så de kan hjælpe hinanden og blive endnu dygtigere. Det at være sammen med andre børn fra området er i sig selv vigtigt. Det bruger børnene også lektiecafeen til. Børnene kan hjælpe andre børn med lektier. Det er der også en god læring i. Udover de frivillige er der 7-8 forældre hver gang med et stort engagement i bidraget til børnenes læring. Så længe vi synes, der er behov for cafeen, og så længe forældrene ønsker det, så fortsætter vi. Faglig udvikling tages alvorlig og er i centrum i lektiecafeerne. Det frirum cafeen også er, bruges til at tage temperaturen på området og bearbejde de problemer, der kan opstå. Her spiller de frivillige en stor rolle som samtalepartnere og rollemodeller for børnene. Lektiecafeen tilbyder nemlig ikke blot hjælp til uddannelse, men er også et samtalerum, hvor en ganske almindelig dannelse sker. Når skolerne er kommet godt i gang, skal lektiecafeerne i Vandtårnsområdet og i Frydenlund selvfølgelig evaluere og justere. Det lader dog (og heldigvis) ikke til at cafeerne skal afvikles. Derimod skal der udvikles. Netop det er vi gode til i Boligkontoret Århus! vandtårnsområdet frydenlund Børne- og Ungemedarbejder Rosa F. Faizzad Rosa er læreruddannet, og har tidligere arbejdet på Hasle skole. Hun har en del erfaring på børne-, unge- og integrationsområdet. Flagermus på besøg Af: Lisbeth Seneca, afdeling 25 - Reginehøj En nat lige før jeg faldt i søvn, hørte jeg en ukendt lyd i soveværelset. Jeg tændte lyset og så en flagermus, der var landet på radiatoren og hurtigt begyndte at flyve rundt under loftet. I panik løb jeg ind i stuen og lukkede døren efter mig. Det kunne jeg dog godt se var en dårlig løsning, da jeg blot havde et tæppe at sove under. Jeg åbnede døren til soveværelset på klem og så, at den stadig fløj rundt. Snuppede hurtigt dynen, slukkede lyset og lukkede døren og troede, at jeg nu skulle sove trygt, men nej. Flagermusen var fulgt med ind i stuen, så jeg smuttede hurtigt ind i soveværelset igen. Kunne ikke sove og tænkte, at jeg måtte prøve at få den ud igen, så jeg tog et tæppe over hovedet, og gik ud i køkkenet og åbnede til altanen, hvor jeg åbnede vinduerne. Tilbage og slukke lyset og så i seng. Da jeg vågnede næste morgen var flagermusen væk. Desværre havde det regnet voldsomt i løbet af natten, så der var vand på køkkengulvet og på altanen. vandtårnsområdet vandtårnsområdet Børne- og Ungemedarbejder Henrik Gaarde Henrik Gaarde er uddannet maskinarbejder og maskinist. Siden har han uddannet sig som blandt andet friskolelærer og dramaleder. Henrik har i sit arbejdsliv primært beskæftiget sig med børn og unge og har blandt andet i mange år arbejdet som faglærer. I sin fritid er Henrik familiefar, musiker, fodboldtræner og cykelentusiast. Rosa har været foreningsformand, mentor og lektiehjælper. Hun holder jævnligt foredrag om emner som bedre integration, to-kulturel identitet m.m. Rosa har boet en del af sin barndom i Frydenlund og i dag bor hun i Tilst sammen med sin mand og to børn. Det fik jeg dog hurtigt tørret op, og så lovede jeg mig selv, at skulle det ske igen, så vil jeg ikke gå i panik, men åbne soveværelsesvinduet helt, slukke lyset og gå ind i stuen. Så håber jeg, den selv vil finde ud. Det er nemlig anden gang jeg har besøg af en flagermus. Første gang gik jeg også i panik og sov i stuen i flere dage. Troede den var væk, men hørte små lyde fra en bærepose, som jeg havde stående med papirer i. Fik hurtigt lukket posen og gik udenfor og tømte den. Måske var det på samme årstid, og det kan jo have været unger i begge tilfælde. Det undrer mig nemlig, hvordan de kommer ind med den lille sprække der er, når vinduet er vippet indad. Måske nogen har oplevet noget lignende eller kan forklare hvorfor? Jeg bor med soveværelse ud mod en kolonihaveforening i en 1 ½ værelses lejlighed på Reginehøjvej. 8 KVARTERET 12 / september 2014 KVARTERET 12 / september 2014 9
portræt FRA AFDELINGERNE Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg Nydamsparken det er vores hjem På samme dag flyttede Irene, Birtha og Dagny ind oven på hinanden i Nydamsparken for 55 år siden. De bor der endnu, og her fortæller de om deres fælles fortid og forventninger til fremtiden i afdelingen. Til venstre Irene byder på æbler, mens snakken går på en bænk i Nydamsparken i skygge under et æbletræ. Udearealerne i afdelingen er også medvirkende til at skabe et godt hjem. Nederst Ind i mellem mødes Irene (tv.), Birtha (m) og Dagny (th.) over en kop kaffe eller en bid mad. Og så kommer de mange historier frem fra de sidste 55 år sammen i afdelingen. Det var i 1959 Og ikke en gang ca. deromkring, men helt præcist 1. november, da Irene, Birtha og Dagny flyttede ind i afdeling 23 Nydamsparken lige oven på hinanden i nummer 67 i henholdsvis stuen, på 1. og 2. sal. For alle tre livsglade kvinder er det stadig deres hjem. Og man fristes til at kalde dem smaragd-naboer, med deres 55 års samvær i den fælles opgang. Irene på 83, Birtha på 86 og Dagny på 89 år er på mange måder forskellige personer. Men når de alle sætter sig ved kaffebordet smelter deres historier sammen til én interessant fortælling om et langt liv i et fælles hjem: Nydamsparken. Børnene bandt os sammen Jeg husker, at der ikke en gang var gelænder i opgangen. Så nyt var byggeriet, da vi flyttede ind. Og der var kornmarker rundt om hele afdelingen. Jeg gik ofte over og tog et hvil i kornet i min pause på arbejdet, mindes Dagny, der i over 21 år havde eget brødudsalg i selve afdelingen. Ja, det var den gang, vi boede helt ude på landet. Og ind i mellem var der ungskue lige herovre, fortæller Birtha. Ja, min søn sneg sig tit under hegnet og ind til det ungskue, ler Irene og fortsætter: Det var et fantastisk sted for børn. Skolen var lige bygget, og børnene kunne lege frit i området. Jeg føler mig i den grad hjemme her, og det har jeg altid gjort. Ud af i alt 13 børn i opgangen havde Dagny og Irene hver tre, mens Birtha kun fik et barn. Til gengæld kom børnene ofte op til Birtha bl.a. for at betro sig til hende. Som hun selv siger: Jeg passede ofte vores børn sådan så jeg dem. Jeg blev aldrig vred på børnene, og derfor fik jeg også alt at vide. Og børnene kunne finde på at bruge mig som mægler, når de havde lavet ulykker. Fx da Irenes datter bad mig komme ned, da hun skulle fortælle, at hun havde smadret et spejl, smiler Birtha henvendt til Irene. På den måde var børnene med til at styrke det sociale sammenhold, ligesom det gode naboskab og den gensidige hjælp med at passe børnene var vigtigt for de økonomisk trængte familier. Fælles forventninger Nydamsparken står i dag over for en stor renovering. Men det er ikke noget, der skræmmer de åndsfriske kvinder. Man kan kun sige, at det trænger! Og det skal gøres. Så selvfølgelig sagde vi alle tre ja til projektet på afdelingsmødet. Men vi er også glade for, at vi her i opgangen ikke skal flytte ud, mens renoveringen står på, forklarer Dagny. Vi skal jo følge med tiden. Og jeg forventer da, at vi får en billigere varmeregning og et bedre indeklima, når boligerne bliver bedre isoleret og får ny ventilation. Det bliver også dejligt med en bedre indretning af altanerne, supplerer Irene, og Birtha følger straks op: Ja, jeg tør slet ikke gå ud på min altan mere. Og indenfor slår mine vægge revner, og det blæser ind. Det er meget utæt. Så selv om der kommer gener med renovering, og selv om der bliver skabt nye mere ældrevenlige boliger med elevator mv. i afdelingen ja så flytter ingen af de tre kvinder fra nr. 67. Som de selv siger: Så længe vi kan slæbe os op af trapperne, så bliver vi boende. Det er vores hjem og det er også stadig vores børns hjem. 10 KVARTERET 11 / MARTS 2014 KVARTERET 11 / marts 2014 11
Derfor kan jeg ikke opfordre nok til at stille op som bestyrelsesmedlem på det næste afdelingsmøde, hvis du har lyst til at være med til at påvirke udviklingen i din afdeling Hvorfor blive bestyrelsesmedlem i din afdeling! Fra Reginehøj I Fængsel Af Carina Halvorsen, afdeling 25 - Reginehøj Igen i år havde Iris Lykke arrangeret en rigtig god, hyggelig og spændende udflugt for efterlønnere og pensionister på Reginehøj. Torsdag den 5. juni kørte en bus fuld af glade og morgenfriske beboere fra Reginehøj til det gamle statsfængsel i Horsens. Fængslet blev bygget i 1853 og fungerede som statsfængsel frem til 2006, hvor den sidste fange forlod fængslet og det nye Østjyllands statsfængsel blev taget i brug. Fængslet har de sidste 2 år fungeret som museum. Da vi ankom til fængslet, fik vi en guidet rundvisning. Guiden kunne fortælle mange spændende historier om tidligere indsatte. Bland andet fortalte han detaljeret historien om Lorentzen, som i 1946 formåede at grave en 18 meter lang tunnel ud gennem bagsiden af et skab i sin celle og ud på den anden siden af fængselsmurene. Lorentzen var dog kun en fri mand en uges tid, men da nåede han alligevel at sende fængselsinspektøren et julekort (det må man da kalde humor). Guiden kunne også fortælle en historie om en tidligere rocker, som på et tidspunkt var indsat i statsfængslet. Han kedede sig og kunne ikke finde ro. Han havde nogle fantastikske evner for at tegne og male og fik derfor lov til at dekorere flere af væggene på den øverste etage. Disse vægmalerier kan nu betragtes og nydes, når man besøger fængslet. Efter rundvisningen fik vi alle frokost, inden turen fortsatte til Industrimuseet. Her kunne vi blandt andet gå en tur i butiksgaden med butikker fra 1950 erne, og vi kunne se os omkring i de 6 arbejderboliger, som er indrettet, som man gjorde det i 1880 erne og frem til 1990 erne. Vi kunne også gå på opdagelse i udstillingen med gamle radioer, tv er m.m. eller se os omkring i trykkeriet, telegrafen, maskinhallen, træskofabrikken og meget mere. Da flere af os efterhånden var blevet godt trætte i benene, bød Iris på eftermiddags kaffe med boller og lagkage på Café Gaslight. Turen hjem fra Horsens foregik ad små hyggelige landeveje, hvor vi nød den smukke udsigt og vores chauffør kunne fortælle flere historier om de steder, vi kom forbi. Tak for en dejlig tur! Af afdelingsformand Mogens Carlsen, afdeling 67 - Hørretløkken I december 2008 flyttede min kone og jeg ind i en almen bolig i Mårslet, efter at vi i over 50 år havde boet i eget hus. Det var en svær beslutning, der var delte meninger om det at bo i almen bolig, standarden, ensartetheden med hensyn til indretning og vedligeholdelse, samt at man dårligt nok kendte sin nabo. Vi blev noget overraskede, da vi flyttede ind. Vores naboer bød os velkommen, og efter kort tid kom afdelingens formand med en blomst og fortalte om, hvad der skete af forskellige aktiviteter i afdelingens fælleshus: Gymnastik, sycafe, banko, blomsterbinding, gåture, julefrokost og meget andet. Om foråret blev der holdt afdelingsmøde, hvor der skulle træffes beslutninger om afdelingens økonomi, og regnskabet fra det forgangne år skulle godkendes. På dette møde skulle der også behandles forslag fra beboerne og afdelingsbestyrelsen. Mødet sluttede med lidt godt at spise, og der var rig lejlighed til at snakke med de øvrige beboere. På dette møde opdagede jeg, at der var demokrati og at beboerne selv kunne bestemme, hvordan og hvorledes deres afdeling skulle fungere, både med hensyn til økonomi, vedligeholdelse, ordensreglement m.m. ud fra demokratiske principper. Så det var en meget positiv oplevelse. På et senere afdelingsmøde blev jeg opfordret til at stille op til bestyrelsesvalg. Jeg sagde ja ud fra, at jeg fik en mulighed for at komme ind og være med til at sikre, at beboerne også fremover får indflydelse på, hvordan vores afdeling skal fungere. Jeg blev valgt ind og virkede som sekretær et stykke tid, og senere blev jeg valgt som formand for afdelingens bestyrelse. Sammen med bestyrelsen gav det mig mulighed for at være med til at komme med forslag til ændringer, sikre at hovedafdelingens krav om langtidsplanlægning ser fornuftig ud, lave brugerundersøgelse, sikre at beboerne får hjælp til eventuelle problemer med boligen. I det hele taget sætte lejerne og deres bolig i centrum inden for de muligheder, der er. Det at sidde i en afdelingsbestyrelse giver mange positive oplevelser, men det kræver selvfølgelig, at man er parat til at tage de forskellige udfordringer op og være med til at løse dem på en fornuftig måde. Jeg har ikke fortrudt min indtræden i afdelingsbestyrelsen, det har påvirket min dagligdag med mange gode oplevelser og en masse indsigt i, hvordan almene boliger administreres, og vist at man kan være med til at påvirke udviklingen. Derfor kan jeg ikke opfordre nok til at stille op på som bestyrelsesmedlem på det næste afdelingsmøde, hvis du har lyst til at være med til at påvirke udviklingen i din afdeling 12 KVARTERET 12 / september 2014 KVARTERET 12 / september 2014 13
FRA BKÅ Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg Hvorfor deltog du ikke i afdelingsmødet? VOXPOP Voxpop Egon - afdeling 31 En god undskyldning Vores afdelingsmøde lå dagen før min 90 års fødselsdag. Så jeg havde simpelthen ikke tid i år. Der var meget, der skulle planlægges og forberedes. Hvad skal der til for at du deltager? Det plejer jeg og min kone sandelig også. Så vi er tilbage næste år! Det er ikke nogen hemmelighed, at det er vanskeligt at engagere folk i frivilligt arbejde og fælleskaber. Men hvordan kan det være, at rigtig mange ikke bruger et par timer på at deltage i ét enkelt afdelingsmøde om året? Hvordan kan det være, at de dermed fuldstændig overlader vigtige beslutninger om fx husleje til de (ofte få) fremmødte naboer? Vi har været rundt i nogle afdelinger og banke på og på næste side er nogle forklaringer: Zafer - afdeling 26 Min egen skyld Jeg havde simpelthen ikke tid det erkender jeg blankt. Og samtidig har min kone været syg, og jeg har to små børn. Hvad skal der til for at du deltager? Jamen, jeg vil faktisk rigtig gerne. Vi bør alle deltage og træffe beslutningerne sammen. Og vi bør mødes og hjælpe hinanden mere, end i gør i dag! Det er tid til, at vi vågner op og styrker fællesskabet! Ja, jeg har mange ideer men for lidt tid og får ikke altid gjort noget ved det. Så det er jo faktisk min egen skyld. Bjarne - afdeling 2 Lørdag er en dum dag Ja, jeg synes det er et dårligt tidspunkt at holde det en lørdag. Så det er mest derfor, jeg ikke deltog i år. Hvad skal der til for at du deltager? Ja, det vil selvsagt være bedre, hvis det lå på en hverdagsaften. Derudover vil jeg gerne have mere information løbende men nu har vi også fungeret uden afdelingsbestyrelse et stykke tid. Jeg har faktisk selv været meget aktiv i en lang periode og siddet med i bestyrelsen. Så jeg har taget min tørn. Khatun - afdeling 28 Lav opslag, så vi husker det Jeg vidste ikke, at vi havde afdelingsmøde i går? Jeg må have overset det. Det har måske heller ikke været informeret tydeligt nok. Hvad skal der til for at du deltager? Jeg vil faktisk gerne deltage. Jeg har nemlig flere ting, jeg gerne vil tage op og drøfte fx problemer med rygning i vores opgange. Så jeg skal nok møde op næste gang. Jeg vil bare ønske, at man bruger opslagstavlerne i opgangen, så vi husker det. 14 KVARTERET 12 / september 2014 KVARTERET 12 / september 2014 15
FRA afdelingerne Tekst og foto af Simon Jeppesen Sansehaven Kathleen betegner sig selv som havenørd. Hun køber nye, spændende frø på nettet og er medlem af Det danske Haveselskab. Vi havde et krat. Jeg spurgte varmemesteren, om jeg ikke måtte plante en Clematis. Så greb det om sig. Kathleen Tromholt ser stolt ud over den 500 m² store have med hundredevis af forskellige planter og blomster. Haven er anlagt på Vistoftparkens område, til fri brug for beboerne. Siden 2007 har det, ja, grebet om sig. To timer om dagen bruger Kathleen og en nabo hver på at luge, plante, fjerne dræbersnegle. To timer, det er meget? Slet, slet ikke. Jeg kunne gå her hele dagen! Afdelingens børn donerer figurer, som Kathleen bruger som udsmykning Kathleen Tromholt bruger to timer om dagen i sansehaven: Hvorfor det hedder Sansehaven? Det er moderne at det skal hedde sansehaver. Jeg synes det er lidt pjattet, man bruger jo altid sine sanser. 16 KVARTERET 12 / september 2014
Af Søren Høgsberg Udvalg i Boligkontoret Århus På repræsentantskabsmødet i maj 2012 nedsatte man 10 udvalg. Samtidig bevilligede repræsentantskabet samlet 789.500 kr. til udvalgenes arbejde i 2013. Bladudvalg Miljøudvalg Demokratiudvalg Nybyggeri- og Fritidsudvalg renoveringsudvalg IT- og multimedieudvalg Råderetsudvalg Kommunikationsudvalg Ungdomsboligudvalg Kursusudvalg 5 HURTIGE til Nybyggeri- og renoveringsudvalget Ønsker vi flere nabokonflikter? Nej vel? Men jeg kan forestille mig nogle, hvis der vedtages hundehold i vores afdeling. Jeg har en bøn til de af jer som synes, at det er en god idé med hunde i vores lejligheder: læs venligst dette indlæg I de næste numre af Kvarteret stiller vi på skift fem hurtige spørgsmål til boligorganisationens udvalg, så du får et lille indblik i, hvad de forskellige udvalg laver for dig og dine naboer. Hvad er Nybyggeri- og renoveringsudvalget sat i verden for? Hvordan arbejder I med emnet? Hvor henter I inspiration? Hvad optager jer mest lige nu? Hvad får beboerne konkret ud af jeres arbejde? Nybygning- og renoveringsudvalget er sat i verden for at få nye idéer og være med til at udvikle vores nybyggeri og renoveringsopgaver til gavn for beboerne. Vi prøver at samarbejde med inspektør og berørte afdelingsbestyrelser omkring nogle af vores strategier om, at vi skal renovere med tanke på energi og komfort. Vi henter inspiration mange forskellige steder, en del kommer fra publikationer primært fra BL (Boligselskabernes Landsforening) konferencer og messer i samme regi. Det er at få implementeret mere energirigtige løsninger ved renovering, måske ved hjælp af solcellestrøm til fx fællesvaskeri. Beboerne i Boligkontoret Århus skulle gerne få nogle mere fremtidssikrede boliger ved fremtidigt nybyggeri og ved støre renoveringer, hvor der er tænkt på indretning, komfort og energi. Af Carina Halvorsen, afdeling 25 - Reginehøj Vi er mange (måske også dig?), som en eller flere gange har været generet af, at en nabo som har spillet højt musik, været højtråbende, eller som har boret/ banket sent om aftenen, om natten eller i weekender. Nogle har måske også været generet af overboens, naboens eller genboens børn, som har løbet, hoppet, spillet fodbold eller lignende indenfor. Det meste af den slags støj kan man klage over og få stoppet, da vi har en husorden, som ikke tillader den slags støj. Men hvis man i en afdeling vedtager, at man må holde hund, kan man ikke via husordenen gardere sig mod, at en eller flere hunde hyler eller gør om dagen, aftenen eller om natten, fx fordi mor og far ikke er hjemme. Hunden kan også være af den slags, som reagerer på den mindste lyd ved at gø jeg tror ikke, at der findes hunderacer, som slet ikke gør altså må alle i en afdeling med tilladelse til hundehold finde sig i eventuel gøende eller hylende hunde på alle tider af døgnet. En legende hund kan støje næsten lige så meget som legende børn. Tænk bare hvordan dens poter/kløer kan lyde i lejligheden over dig, hvis din overbo ikke har gulvtæppe på (hvilket flere ikke har eller måske fjerner af hensyn til rengøring, hvis man har hund). Nogle børn og voksne er direkte bange for hunde tænk hvordan disse mennesker kan have det, hvis de hver gang de går ud af deres lejlighed, skal være bange for at møde en hund? For ikke så længe siden hørte jeg om et barn, der var blevet jagtet af en hund i vores område den slags episoder vil formegentlig ikke blive mindre, hvis vi tillader hundehold på Reginehøj. Hvis din nabo anskaffer sig en hund, er chancen for, at I har samme opfattelse af hvad opdragelse er meget lille. Ikke alle hundeejere er lige gode til deres dyr, og ikke alle hunde er lige modtagelig for opdragelse. Jeg ved godt at ovenstående er nogle af de værre skrækscenarier, men det kan blive virkelighed, da vi jo er mange lejemål i hver opgang, og vi ved at betonbyggeriet, som vi bor i på Reginehøj, er meget lydt. Der findes mange mindre boligafdelinger (som måske er bedre lydisoleret end Reginehøj), hvor det er tilladt at holde hund. Så min opfordring til de mennesker, som brændende ønsker sig en hund er at søge bolig i en sådan afdeling og lade vores store afdeling forblive hundefri. 18 KVARTERET 12 / september 2014 KVARTERET 12 / september 2014 19
portræt Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg BAG OM KVARTERES STAB Vi bringer her de sidste miniportrætter af Kvarterets faste stab. Skribenterne og fotograferne er alle engagerede mennesker, som sammen med personalet i Boligkontoret Århus skaber dette blad. skribent Rasmus Berlin - med de skæve vinkler skribent Mogens Carlsen Friske øjne og åbent sind Mogens har været selvstændig isenkræmmer i mere end 35 år, og i en periode på over 10 år har han undervist kommende isenkræmmere, byggemarkedsfolk og andre på Handelsfagskolen i Odder, hvor han stadig er censor. Han har endvidere lavet uddannelsesplaner for Undervisningsministeriet. Mogens har aldrig boet i almen bolig, før han blev pensioneret i 2008. Da flyttede han med sin kone ind i afdeling 67, Hørretløkken. Her er han formand på andet år og sidder derudover i råderetsudvalg som ansvarlig, og som menigt medlem af ungdomsbolig- og bladudvalget. Om hvad han kan bidrage med i en boligorganisation, siger Mogens: Da vi kun har boet i almen bolig i seks år, er jeg ikke belastet af det har vi prøvet eller det plejer vi ikke. Min indfaldsvinkel er: hvad ønsker beboerne? Og som udgangspunkt kan alt lade sig gøre inden for de afstukne rammer. Det skal i hvert fald prøves. Rasmus er ny mand på Kvarterets redaktion. Til daglig er han gymnasielærer på Teknisk Gymnasium, hvor han underviser i Kommunikation/IT. Han bor i Møllevangen, hvor det gode naboskab i afdelingen førte til en interesse for beboerdemokratiet. Rasmus har i nogle år siddet i afdelingsbestyrelsen og nyligt valgt ind i organisationsbestyrelsen. Rasmus interesserer sig særligt for beboerdemokrati og demokrati i helhed, men har også en stor interesse for teknik og IT. Generelt er Rasmus interesser meget alsidige. Nogle kan måske genkende Rasmus fra TV-programmet Guerilla Gartnerne på DR2, hvor han sammen med 5 andre lovløse gartnere forvandlede offentlige arealer til grønne åndehuller. Der er en hang til det skæve og anderledes, som er svær at komme udenom. Rasmus er opvokset i Fredericia, men flyttede først til København for at arbejde på Dagbladet Arbejderen. Senere flyttede han til Odense for at studere til multimediedesigner og så i 2003 til Aarhus for at læse datalogi. Nu er den 34-årige Rasmus ved at slå sine rødder godt fast i Aarhus. 20 KVARTERET 12 / september 2014 KVARTERET 12 / september 2014 21
Spørg juristen Af cand.jur. Martin Westy Løvendahl Må jeg holde hund eller kat? Intet kan bringe større glæde til den enkelte beboer end husdyr. Desværre kan husdyr også være til gene for naboerne. Det er derfor vigtigt at have klare regler i den enkelte afdeling. Reglerne om husdyrhold findes som udgangspunkt i afdelingernes husorden, hvor afdelingen har vedtaget regler, som glæder flest muligt og som generer færrest muligt. Lejekontrakten og husordenen I lejekontrakten står alle vilkår mellem udlejer og lejer, og hvad der står i lejekontrakten vedrørende husdyrhold, er hovedreglen for, om du må holde husdyr eller ej. Hos Boligkontoret Århus henviser lejekontrakten typisk til, at lejer forpligter sig til at overholde afdelingens husorden. Husordenen beskriver så reglerne for husdyrhold eller henviser til et husdyrreglement. I nogle tilfælde kan afdelingsmødet have vedtaget husordensregler om husdyrhold, som ikke fremgår af husordenen. Det er derfor altid en god idé at tjekke med Boligkontoret Århus FØR du anskaffer dig et husdyr. Du risikerer ellers at få besked om, at du ikke må holde det husdyr, du har anskaffet dig, hvorfor du bliver nødt til at skille dig af med det. Såfremt overtrædelser trods påkrav fortsætter vil beboerklagenævnet træffe afgørelse i sagen. Husordenen og andre regler I nyopførte afdelinger hos Boligkontoret Århus er det ikke muligt at holde hund, før første afdelingsmøde har været afholdt og beboerne har stemt for dette. Dertil skal det siges, at der i hundeloven er forbud mod 13 særligt opregnede hunderacer, som du ikke må anskaffe dig, selvom du har lov til at holde hund. Er du i tvivl, så kontakt Boligkontoret Århus. skaffe dig husdyr. Har din afdeling ikke vedtaget noget om husdyrhold er teksten i almenlejelovens 81, stk. 1, nr. 8, en vigtig rettesnor vedr. husdyrhold: En lejer kan pålægges retsfølger, når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de andre lejere i ejendommen på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare eller frygtfremkaldelse. Denne regel gælder alle afdelinger, også den, hvor beboerne har fået en tilladelse til at holde til husdyr. Reglen kan anvendes, hvis husdyret er til væsentlig gene for andre beboere. Må beboerne i din afdeling holde hund eller kat, kan støj, lugt eller uhumskhed føre til, at den pågældende beboer fratages denne rettighed med hjemmel i ovenstående lovtekst. Hvordan ændrer jeg husordenen, så jeg må holde hund eller kat? Tiderne og beboerne skifter hele tiden, og naturligvis kan en husorden med et forbud mod hund eller kat også ændres. En ændring af husordenen kræver, at du stiller et forslag til næste afdelingsmøde, hvor der står, at husordenen skal ændres, så beboerne fremover må holde hund og kat i afdelingen. Eksempelvis: Jeg ønsker, at beboere i afdelingen må holde 2 husdyr i alt således, at det enten er 1 kat og 1 hund eller 2 katte eller 2 hunde, idet afkom af nogen af dyrene ikke er tilladt. eller - Jeg ønsker, at beboere i afdelingen må holde 1 husdyr i alt således, at det enten er 1 kat eller 1 hund. regler for husdyrhold på din afdelings hjemmeside hos Boligkontoret Århus. I min afdeling - afdeling 11 - har vi vedtaget følgende: Gæster må gerne have husdyr med, så længe de ikke generer de andre beboere. Hvornår et husdyr er til gene for andre beboere er en konkret vurdering, men en hund, som gør natten lang, vil ofte falde ind under denne kategori. Generelt må lejere gerne for en kort periode have husdyr på besøg eller passe andres, så længe de ikke er til gene for de øvrige beboere, jf. almenlejelovens 81. Det bedste vil være hvis afdelingsmødet tager stilling hertil, og helt konkret foreslår en bestemmelse om det i husordenen. Eksempelvis: Det er tilladt at have et husdyr på besøg maksimalt 1 døgn ad gangen pr. uge. Hold husdyr med respekt for dine naboer Når du som beboer vælger at holde husdyr, er det vigtigt, at det sker med fornødent hensyn til naboerne. Det samme gælder, hvis du har gæster på besøg, som har husdyr med. Din afdeling skal være et rart sted for alle at bo. Ryd derfor op efter dit husdyr, når du lufter det. Jeg håber, at alle afdelinger er åbne overfor at tillade husdyr, men at afdelingen samtidig får alle forhold vedrørende husdyr på plads i husordenen gennem en god demokratisk debat på afdelingsmødet. Spørg Juristen Hvis der ikke er nogen husorden om husdyrhold Hvis din afdeling undtagelsesvis (p.t. to ungdomsafdelinger hos Boligkontoret Århus) ikke har nogen husorden med vilkår for husdyrhold, er det ikke bare carte blanche til, at du må gå ud og an- Så bliver der stemt om dit forslag på afdelingsmødet og så er det flertallet som bestemmer. Må jeg passe andres husdyr? Det kan være, at din husorden tager stilling hertil. Du kan se din afdelings Har du et spørgsmål om forhold i din bolig eller afdeling? Send det til redaktion@bk-aarhus.dk, og cand.jur. Martin Westy Løvendahl ser på det. Du må gerne være anonym i bladet. 22 KVARTERET 12 / september 2014 KVARTERET 12 / september 2014 23
FRA BKÅ Af Mogens Bøgh Vindbjerg Foto: Per Rask Grønt liv i vores afdelinger Har Boligkontoret Århus Danmarks smukkeste boliger? Efter at have læst et par artikler i Jyllandsposten, bl.a. Byhaver spreder grønt liv i byen, kunne jeg ønske mig, at der kom til at stå Boligkontoret Århus` afdelinger spreder grønt liv i og omkring deres boliger. Af Mogens Carlsen, afdeling 67 - Hørretløkken Jeg er selv så heldig, at der er en lille have til vores rækkehus, og der har jeg så mulighed for at sprede grønt liv omkring os. Men der er jo tusindvis af boliger, som ikke har en have tilknyttet og dermed ikke har denne mulighed. at lave min egne kryddersalte. Det er nemt, det er kun fantasien, som sætter begrænsning for, hvad der kan iblandes sammen med salt. Herunder er en lille nem opskrift, som jeg har afprøvet. God fornøjelse! Det finder vi ud af 22. september 2014, når Bygningskultur Danmark kårer Danmarks Smukkeste Almene Boliger. Blandt de 14 nominerede boligområder er nemlig afdeling 17 i Boligkontoret Århus, der ligger i flotte grønne omgivelser på Uffesvej og Rosenvangs Allé i Viby. Når du sidder med bladet i hånden er konkurrencen afgjort. Men vi forventer, at du kan se både vinder og kandidater på www.bygningskultur.dk. I skrivende stund er det her, man kan stemme på sin favorit og se en film med alle 14 kandidater. Om afdelingen Afdelingen er opført i 1953 og er kendetegnet ved de forskudte bygningskroppe i to og tre etager og ved det karakteristiske stribede murværk i skiftevis røde og gule sten. Når man bevæger sig ind på området oplever man det fine samspil mellem bygninger, de slyngede stiforløb, de grønne plæner og de høje træer et stemningsfyldt parkrum mellem funktionelle bygninger i en fin menneskelig skala. Afdelingen rummer 164 boliger og er tegnet af arkitekt Max Boje. Om konkurrencen Med konkurrencen vil Bygningskultur Danmark bryde med nogle af de fordomme, der omgiver de almene boligbyggerier og gøre opmærksom på, at de almene boliger er en central del af den danske kulturarv. Nu hvor mange af disse byggerier skal renoveres, vil vi gerne slå et slag for deres særlige arkitektoniske kvaliteter, som ikke bør gå tabt under renoveringsforløbet, forklarer Birthe Iuel, Præsident for Bygningskultur Danmark. De fleste ejendomme har dog store grønne arealer, hvor der er muligheder for at indrette små højbede af forskellige størrelser. I dag er det forholdsvis nemt at etablere uden den store omkostning, da højbede kan købes i forskellige størrelser med mulighed for at tilpasse højden. Da jeg indrettede min lille have for nogle år siden, fandtes denne mulighed ikke, så jeg måtte selv fabrikere mit højbed, som blev på ca. 1 x 2 meter. Her har jeg gennem årene dyrket forskellige grøntsager, ikke i den store mængde, men det er rart at kunne hive friske gulerødder op, plukke sine egne jordbær, have løg til mange måneder, peberrod til fryseren og rabarber til de første forrårsrabarberkager. I år har jeg indrettet et højbed med 12 rum, hvor jeg udelukkende har krydderurter. 12 forskellige, og igen må jeg sige, det er dejligt at plukke disse friske urter til salater, en gang frikadeller eller friske purløg på tomatmaden. En ting, jeg har haft store glæde af, er 1 god håndfuld frisk dild 1 håndfuld frisk persille 1 håndfuld purløg 200 g groft salt Opskrift på Kryddersalt Krydderurterne klippes af så langt nede, at man får alt det gode med, sk ylles og tørres - brug køkkenrulle med en avis under. Krydderurterne blendes godt og saltet tilsættes. Blendes igen - saltet skal stadig være groft! Spredes jævnt ud på en bageplade med bagepapir. Tørretid: 1 time, afhængig af hvor våd blandingen er. Ovnen varmes op til 150. Skru straks ned til 75 når urtesaltet sættes i den varme ovn. De første 45 minutter saltet tørrer, vendes der i blandingen hvert 10. minut. De sidste 15 minutter, alt efter hvor våd blandingen, skrues temperaturen op til 100 og tørrer færdig. Afkøles helt, før det kommes på rene glas eller krukker. Facadernes stribede murværk træder karakteristisk frem i det stemningsfyldte parkrum. 24 KVARTERET 12 / september 2014 KVARTERET 12 / september 2014 25
Kort & godt Kort & godt KONTAKT OS Hjemmesider på flere sprog Se Tv Aarhus med YouSee Hvis du har YouSee i din afdeling, så kan du nu se Tv Aarhus. I juni måned blev lokal-tv-stationen nemlig gratis tilgængelig i i You- See s Grundpakke. For at se den digitale lokal-tv-station skal du enten have et tv med DVB-C tuner eller en digital boks fra YouSee. Du kan også bruge en anden boks hvis den er YouSee ready. Find Tv Aarhus på kanalplads 97. Tv Aarhus er Danmarks største lokal-tv station og er egentlig en forening under Antenneforeningen Aarhus. Kanalen formidler kultur, debat, reportage og nyheder fra Aarhus området. 87 39 39 39 post@bk-aarhus.dk MV Helhedsplaner på nettet VAGTORDNING Når din ejendomsfunktionær har fri, kan du ringe til 70 112 112, hvis du pludselig står med et større problem eller en skade i din bolig, som kræver øjeblikkelig udbedring. Tillykke med de 60 år til Vi har fået en ny funktion på vores hjemmeside, herunder alle afdelingshjemmesider, der gør det muligt at få oversat indhold til mange sprog. Funktionen findes konstant øverst til højre på siden. Så hvis du fx står på en bestemt husorden og vælger tyrkisk, ja så bliver ordensreglerne automatisk oversat efter Google s bedste evner, som i de fleste tilfælde skaber fin mening. Websites in multiple languages We now have a new feature on our website, including all department websites. It makes it easy to translate content into many different languages. The translate function is at the top right of each page. So if you wish to translate certain house rules into Turkish, just choose the language and the content is automatically translated according to Google s best abilities, which in most cases creates perfect sense. MV 26 KVARTERET 12 / september 2014 To nye hjemmesider samler information og nyheder om de to boligsociale helhedsplaner for hhv. boligområdet Frydenlund og boligområdet omkring Vandtårnet på Randersvej. www.wandtaarnsomraadet.dk for afdeling 23, 25, 28 og 29 i Boligkontoret Århus www.frydenlund8210.dk - for Afdeling 27 i Boligkontoret Århus På begge sider kan du bl.a. finde den fulde helhedsplan, forskellige nyheder, kalender med aktiviteter, kontaktpersoner og abonnere på nyheder. MV Afdeling 9-14-18 som nu i 60 år har skabt gode rammer for mange beboere i Trøjborg. Afdeling 16 på Hammershusvej, som også blev 60 år her i 2014. Begge jubilæer blev fejret i afdelingerne med receptioner. MV KVARTERET 12 / september 2014 27
redaktion@bk-aarhus.dk Tip os - og vind en tur i biffen Vi hjælper gerne med at skrive artiklen og tage billeder, men du er selvfølgelig også velkommen til at skrive selv. Kender du en spændende musiker i din afdeling, eller er denne person dig selv? Så skriv til: Send dit forslag ind og deltag i lodtrækningen om to biografbilletter. Husk derfor at skrive dine kontaktoplysninger. Kender du en musiker? Redaktionen på Kvarteret vil gerne bringe en række artikler om nogle af alle de spændende mennesker, der bor i afdelingerne i Boligkontoret Århus. Denne gang søger vi en musiker, gerne en som spiller et atypisk instrument eller en alternativ genre musik.