Grænsehindringsliste Følgende oplistning er en udskrift fra Grænsehindringsforums database med supplerende kommentarer fra ansvarlige danske ressortmyndigheder, hvad angår opfølgning. Danmark Hinder att lösa tillsamman: 1. Ledarhund, vid resa Idag behandlas personer som reser med ledarhund inom EU på samma sätt som turister som reser med sällskapsdjur. Detta innebär höga kostnader och långa behandlingstider för vaccinationer och intyg för hunden. Område: Social försäkring Ressort: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevarestyrelsen) for så vidt angår de veterinære regler; Social- og Integrationsministeriet er koordinerende ministerium for handicapspørgsmål. Danmark har ved Social- og Integrationsministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet. Rapporten er offentliggjort i april 2012. Alle de nordiske landene har samme krav ved indrejse med tjenestehund (fx. bombe-, narkotika-, eller førerhunde) som for selskabshunde. I Finland, Danmark, Norge og Sverige gælder EF-forordning 998/2003. De basale EU-krav er ID-mærkning, rabies vaccination og EU-pas. Der er i forordningen ingen muligheder for at dispensere fra disse regler. Enkelte nordiske lande (ikke Danmark) har yderligere krav om andre vaccinationer/kure. Reglerne om vaccinationer (tidsfrister og kontroller) er også forskellige. Dertil kommer at Island har særlige regler, herunder 4 ugers obligatorisk karantæne. Reglerne indebærer omkostninger samt kræves at rejser med førerhund planlægges i god tid. 2. Personlig assistent vid flytt Allvarligt funktionshindrade personer med personlig assistent har svårigheter att få med sin assistent vid flytt. Olika länder vill bedöma rätten till assistent nationellt, och anställningsförhållandena för personliga assistenter skiljer sig mellan länderna. Område: Social försäkring Ressort: Social- og Integrationsministeriet Danmark har ved Social- og Integrationsministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet. Rapporten er offentliggjort i april 2012. Det vurderes, at spørgsmålet tages op i forbindelse med den eventuelle revision af den Nordiske Bistandskonvention.
Baggrunden er, at retten til en personlig assistent er knyttet til det land den enkelte bor i, samt at alle de nordiske lande har meget forskellige ordninger og vilkår. Niveauet of formen for assistance afhænger i alle landenede af en vurdering af den enkeltes behov. Dette betyder at borgeren skal derfor visiteres på ny af relevant myndighed i tilflytningslandet, mens assistancen fra fraflytningslandet afsluttes ved fraflytning. Desuden har ingen lande ordninger, der kan pålægge en enkelte assistent at arbejde langt fra vedkommendes eget hjem. Det har imidlertid været svært for ovennævnte arbejdsgruppe at få informationer om problemets omfang, fx fra de nordiske handikaporganisationer. 3. Flytt för institutionaliserade personer Enligt den nordiska konventionen om socialt bistånd och sociala tjänster ska de ansvariga myndigheterna samarbeta för att göra det möjligt för äldre eller institutionaliserade personer att flytta till det land där de har starkast personliga anknytning. Detta fungerar inte i praktiken på grund av oklarheter kring betalning och ansvar. Område: Social försäkring Ressort: Social- og Integrationsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Social- og Integrationsministeriet meddeler følgende: Danmark har ved Social- og Integrationsministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet. Rapporten er offentliggjort i april 2012. Det forventes,t der bliver taget initiativ til, at der på fælles nordisk plan gives klarere vejledning til relevante myndigheder (herunder kommunerne)om, at de efter Den Nordiske Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester har pligt til at samarbejde om muligheden for en flytning. Der lægges herved også op til en mulig ændring af bestemmelsen i art. 9 i Den Nordiske Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester, således at refusionsreglerne vedrørende flytninger klarlægges. Flytninger over grænser for institutionaliserede personer (fx ældre på plejehjem) besværliggøres af manglende samarbejde mellem til- og fraflytningskommuner. Der er dog mangel på information om de konkrete hindringer. 4. Färdtjänst för handikappade Personer som på grund av funktionshinder inte kan använda offentlige transportmedel, och som tillfälligt rör sig mellan de nordiska länderna, kan inte nyttja något lands färdtjänstordning. De måste själva boka och betala marknadspriser om de behöver särskild transport vid ankomst till det andra landet. Detta gör det som regel för dyrt och komplicerat för funktionshindrade att resa. Område: Social försäkring Ressort: Social- og Integrationsministeriet samt Transportministeriet Social- og Integrationsministeriet og Transportministeriet meddeler følgende: Danmark har ved Social- og Integrationsministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet. Rapporten er offentliggjort i april 2012.
De nordiske lande har forskellige ordninger og regler for transport at personer med handicap, herunder forskellige ansvarlige mynigheder, ordninger for leverandører og forskellige geografiske begrænsiniger på ordningerne. Regeringen arbejder for at gøre den kollektive transport tilgængelig for alle. Det vil dog ikke være muligt at sikre en handicapvenlig udformning af kollektive transportmidler på en gang, men tilgængelighed indtænkes løbende ved bl.a. indkøb af transportmidler. F.eks. lægger DSB ved indkøb af nyt togmateriel vægt på, at der, så vidt det er muligt, er niveaufri adgang fra perron til togvogn. 5. Flytt med handikappfordon Personer med handikappfordon kan inte ta med sig sitt handikappfordon över gränsen vid flytt, utan måste söka om ett nytt fordon i det nya bosättningslandet. P.g.a. lång handläggningstid kan detta innebära att flytt blir omöjligt för personer som har ett starkt och dagligt behov av ett transportmedel av detta slag. Område: Social försäkring Ressort: Social- og Integrationsministeriet Danmark har ved Social- og Integrationsministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet. Rapporten er offentliggjort i april 2012. De nordiske lande har forskellige ordninger, vilkår og regler angående handicapkøretøjer. Finland, Island og Sverige har i hovedreglen samme regler for flytting med handicapkøretøj som med flytning med andre køretøjer. Vilkår knyttet til egenbetaling eller til nedbetaling af lån kan vanskeliggjøre eksport af køretøjet fra Danmark og Norge. 6. De nordiska länderna har olika bestämmelser för rätt till och beräkning av förmåner vid invaliditet Den som rör sig mellan nordiska länder och som drabbas av sjukdom eller invaliditet kan få svårigheter med sin försörjning. Gränshindret består både i att förutsättningarna för att beviljas förmåner vid invaliditet är olika och att förmånerna är utformade på olika sätt i de nordiska länderna. Detta kan dock medföra att en sådan person kan få antingen lägre eller högre ersättning än en person som enbart har arbetat i ett land. Område: Social försäkring Ressort: Social- og Integrationsministeriet Danmark har ved Social- og Integrationsministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet. Rapporten er offentliggjort i april 2012. Regler for beregning af pension m.v. er fastlagt i EU-forordningen 883/2004. 7. Studier i utlandet, problematisk for funksjonshemmede Studenter med funksjonsnedsettelser, kroniske sykdommer eller annet opplever det som vanskelig å reise på utveksling til et annet nordisk land. Ytelser kan ikke eksportere, informasjonsnivået er lavt og de kan miste sitt gode forhold til hjemlandet.
Område: Social försäkring/ Utbildning Ressort: Social- og Integrationsministeriet Ingen bemærkninger 8. Deltidssjukskriven person som börjar arbeta deltid i ett annat land än arbetslandet Enligt EU-förordning 883/2004 ska en person omfattas av ett lands lagstiftning och då som regel lagstiftning i det land där arbetet utförs. De så kallade lagvalsbestämmelserna reglerar också situationen då personen normalt arbetar i två eller flera medlemsstater. Om personen börjar arbeta deltid i ett annat land kan det innebära problem med fastställandet av lagval och fortsatt rätt till kontantersättningen. Område: Social försäkring/ Arbetsmarknad Ressort: Beskæftigelsesministeriet Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-A/S, der har analyseret spørgsmålet Eksportgruppens rapport blev offentliggjort ultimo april 2012. Ekspertgruppen foreslår, at landene kunne indgå aftaler om, at det er lovgivningen for et andet land end, det, som lovbestemmelserne angiver, der skal anvendes. En sådan overenskomst ville forudsætte, at den eller de involverede arbejdsgivere skal betale afgifter i pågældende land. 9. Beräkning av förmån vid invaliditet efter arbete i flera nordiska länder En person bor i ett nordiskt land och arbetar flera år i ett annat nordiskt land. Personen är således försäkrad i arbetslandet. Skulle personen senare börja arbeta i bosättningslandet blir personen istället försäkrad där. Om han eller hon kort efter att arbetet påbörjades i bosättningslandet blir arbetsoförmögen på grund av sjukdom och blir beviljad förmån vid invaliditet i bosättningslandet, kan ersättningen bli betydligt lägre jämfört med en person som inte också har arbetat i ett annat land. Område: Social försäkring/ Arbetsmarknad Ressort: Social- og Integrationsministeriet Situationen er lig den, der er beskrevet ovenfor under De nordiska länderna har olika bestämmelser för rätt till och beräkning av förmåner vid invaliditet. 10. Rätt till arbetslöshetsersättning efter period med exempelvis arbeidsavklaringspenger (tidigare attføringspenger) från Norge När en person som har arbetat i ett annat land ansöker om arbetslöshetsersättning i bosättningslandet behöver den behöriga institutionen som ska pröva rätten till arbetslöshetsersättning ett intyg som styrker utförda försäkrings- och anställningsperioder i det tidigare arbetslandet. Länderna har olika regler för vilka perioder som ska intygas och beaktas. Område: Social försäkring/ Arbetsmarknad Ressort: Beskæftigelsesministeriet
Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S OG EK-A, der har analyseret spørgsmålet Denne grænsehindring er ikke relevant for Danmark. 11. Regler inom arbetslöshetsförsäkringen för timanställda gränsarbetare är komplicerade Den som är timanställd i ett nordiskt land och bor i ett annat nordiskt land har svårt att få något rättvisande besked om hur och var han eller hon ska vara arbetslöshetsförsäkrad. Beskeden varierar beroende på vilket land och vilken institution som lämnar svar. Område: Social försäkring/ Arbetsmarknad Ressort: Beskæftigelsesministeriet Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-A/S, der har analyseret spørgsmålet Ekspertgruppens rapporten blev offentliggjort ultimo 2012. Ekspertgruppen konstaterede, at de administrative vanskeligheder i denn etype sager, som handler om overgang mellem forskellige landes systemer, er svære at løse i praksis. Grænsehindringen kunne løses i forbindelse med den analyse af reglerne på arbejdsløshedsforsikringsområdet, som EU-Kommissione har i gangsat. Ekspertgruppen mener desuden, at der bør arbejdes hen mod et fælles syn på disse definitioner inden for Norden. 12. Långa handläggningstider i EU-ärenden I de nordiska länderna varierar handläggningstiden för att besluta om social- och arbetslöshetsförsäkringsförmåner. I EU-ärenden kan handläggningstiden bli längre eftersom behörig institution kan behöva hämta in uppgifter från motsvarande institution i ett annat land. Detta kan ge försörjningssvårigheter för den enskilde. Område: Social försäkring/ Arbetsmarknad Ressort: Social- og Integrationsministeriet & Beskæftigelsesministeriet Danmark har ved Social- og Integrationsministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet. Rapporten er offentliggjort i april 2012. Omhandler primært behandlingstid i forbindelse med ansøgning om arbejdsløshedsydelser. 13. Skillnader i nivåer på ländernas arbetsgivaravgifter Skillnaderna i nivåerna på ländernas arbetsgivaravgifter kan göra det svårt för en person bosatt i ett land med högre avgifter att få arbete i ett land med lägre arbetsgivaravgifter om lagvalsbestämmelserna gör att bosättningslandet lagstiftning ska tillämpas. Till exempel kan arbetsgivaren kräva att anställningen i landet med lägre avgifter är villkorat av att personen inte samtidigt arbetar i sitt bosättningsland.
Område: Social försäkring/ Arbetsmarknad Ressort: Social og Integrationsministeriet Danmark har ved Social- og Integrationsministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet. Rapporten er offentliggjort i april 2012. I EU sammenhæng er ændringen af EU-forordningen 883/2004 trådt i kraft med virkning fra 28. juni 2012, hvorved denne grænsehindring er løst. Se ovenfor. 14. Ytterligare krav på utfört arbete för att kunna sammanlägga arbets- och försäkringsperioder från ett annat land vid ansökan om arbetslöshetsersättning For at man skal kunna sammanlägga arbeids- og trygdeperioder från ett annat nordiskt land har flere av länderna tilläggskrav om at man må ha arbeidet en viss period i landet. Område: Social försäkring/ Arbetsmarknad Ressort: Beskæftigelsesministeriet Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S OG EK-A, der har analyseret spørgsmålet Ekspertgruppens rapport blev offentliggjort ultimo april 2012. Ekspertgruppen mener, det kræver lovændringer i de nationale regelsæt, hvis grænsehindringen skal kunn eløses. Problemstillingen kan også blive påvirket af en gennemgang af arbejdsløshedskapitlerne i EU-Forordning 883/2004 om vandrende arbejdstageres socialsikring, som er beregnet til at blive påbegyndt i 2012. 15. Bortfall i föräldrapenning vid tidsbegränsat arbete Det går inte att temporärt avbryta sin period med kontantförmån med anledning av moderskap eller faderskap för att ta ett jobb (heltid/deltid) i ett annat nordiskt land. Detta kommer ur principen reglerad i EUförordningarna att man ska vara socialförsäkrad i det land man arbetar. Följden av ett avbrott i föräldraledigheten enligt ovan blir att rätten till kontantförmån med anledning av faderskap eller moderskap ändras till grundnivå efter arbetet har avslutats, d.v.s. rätten till förmånen i det tidigare arbetslandet upphör och ersätts med förmån på grundnivå i bosättningslandet. Område: Social försäkring/ Arbetsmarknad Ressort: Beskæftigelsesministeriet Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet Ekspertgruppen mener, at der kan indgås aftaler i henhold til artikel 16 i Forordning 883/200, hvorved det forudsættes, at personen og de berørte lande er enige om, at lovgivningne i det land, hvor der gives kontantydelser på grund af moder- eller faderskab, skal blive ved med at gælde under midlertidigt arbejde i
det andet land.det forudsættes dog, at arbejdsgiveren er indforstået med,at der skal betales sociale afgifter i henhold til pågældende lands lovgivning. 16. Tjänstepension Bristande samordning av pensionssystemet gör att personer som under sitt arbetsliv är verksamma i flera nordiska länder kan få lägre tjänstepension än om de hade varit verksamma i enbart ett land. Område: Social försäkring/ arbetsmarknad Ressort: Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen Opfølgning: De nordiske lande indgik den 18. december 1973 en pensionsoverenskomst om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger, som byggede på et overførselsprincip med sigte på, at mobiliteten mellem de nordiske lande ikke skulle hindres af en stavnsbinding på grund af de statslige pensionsordninger. Ved en statstjenesteansættelse i et af de nordiske lande fik en tjenestemand dermed mulighed for at bygge videre på allerede optjente pensionsrettigheder fra et andet nordisk land. Den 1. juni 2001 blev der mellem de nordiske lande indgået en ny pensionsoverenskomst, som bygger på et pro rata princip, dvs., at en person, der har haft ansættelse i flere nordiske lande, får pensionen udbetalt fra de enkelte landes pensionsmyndigheder på grundlag af de enkelte landes nationale regler. Efter de danske regler får en person fra et af de andre nordiske lande ved fratræden ret til en opsat pension. Da den opsatte pension får samme regulering som aktuelle pensioner, er den værdisikret på samme måde som disse. Baggrunden for den nye pensionsoverenskomst var, at der siden 1970'erne var sket en forskydning i den pensionsdækning, som opnås i henholdsvis det sociale pensionssystem, tillægspensionssystemet og tjenestepensionssystemet, således at størrelsen af den statslige tjenestepension, der er optjent over samme antal år, udgjorde meget forskellige beløb i f.eks. Danmark og Sverige, idet den enkelte pensionist i Sverige får den væsentligste del af sin pensionsdækning i det "almene" pensionssystem, mens tjenestepensionen i Danmark typisk vil udgøre den største del af den samlede pension. Den væsentligste begrundelse for en ny pensionsoverenskomst var således at undgå skævheder i pensionsdækningen for den enkelte tjenestemands samlede pension med enten overdækning eller underdækning. Den gældende pensionsoverenskomst indeholder fortsat bestemmelser om samordning på nogle punkter for bl.a. at undgå pensionsmæssige barrierer for mobiliteten mellem de nordiske lande. På den baggrund finder vi ikke, at der er behov for at foretage yderligere fra dansk side. 17. Arbetspraktik i ett annat nordiskt land Arbetspraktik kan inte genomföras i ett annat nordiskt land, eftersom den nationella arbetsmarknadslagstiftningen till stor del bygger på att praktik genomförs i hemlandet. En liknande frågeställning rör rätt till arbetspraktik för personer som kommer från andra nordiska länder. Område: Arbetsmarknad Ressort: Beskæftigelsesministeriet Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet
Ekspertgruppens rapport blev offentliggjort ultimo april 2012. For at arbejdspraktik skal kunne gennemføres i et andet nordisk land, mener ekspertgruppen, at det kræver ændringer i de forskellige landes nationale regelsæt. I forbindelse med evt. Regelændringer skal en række spørgsmål om kontrol, opfølgning og sikring klarlægges 18. Rätt till tjänstledighet för politiska uppdrag för en person som bor i ett land och arbetar i ett annat land Den som bor i ett land och arbetar i ett annat har inte rätt till tjänstledighet för politiskt arbete i bosättningslandet. Detta kan vara ett hinder för att ta politiska uppdrag. Område: Arbetsmarknad Ressort: Økonomi- og Indenrigsministeriet Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet Ekspertgruppens arbejde afsluttede med offentliggørelsen af en slutrapport i april 2012. 19. Arbetsrehabilitering i bosättningslandet En person som bor i ett land och arbetar i ett annat land, och blir skadad eller på annat sätt oförmögen att arbeta under längre tid, kan, efter den medicinska behandlingen, ha svårt att få arbetsrelaterad rehabilitering i bosättningslandet och kan behöva dagligen resa till arbetslandet för att genomgå rehabilitering. Detta kan vara mycket belastande för en sjuk person. Område: Arbetsmarknad Ressort: Beskæftigelsesministeriet Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet Ekspertgruppens rapport blev offentliggjort ultimo april 2012. Grænsehindringer i forbindelse med rehabilitering i bopælslandet er i vidt omfang allerede taget op til revision, i og med at en nordisk rehabiliteringsgruppe er i færd med at se på, hvordan der kan laves bedre rutiner i indsatsen for sygedagpengemodtagere. 20. Bidrag till resor till anställningsintervjuer över gränser är inte möjliga. Arbeidssøkere kan få bidrag til reiser til anställningsintervju i hele landet, men ikke til reiser til anställningsintervju i andre land. Område: Arbetsmarknad Ressort: Beskæftigelsesministeriet Behandlas av Öresundskomiteen som ett prioriterat gränshinder under 2010.
Ärendet har varit ute på remiss i Sverige, och ligger idag på Arbetsmarnadsdepartementet. De Nya regler förväntas vara klara för ikraftträdande en bit in på det nya året, ev.2011.02.01 Danmark har ved Beskæftigelsesministeriet deltaget i den tværfaglige ekspertgruppe under EK-S og EK-A, der har analyseret spørgsmålet Rapporten blev offentliggjort ultimo april 2012. EU-Kommissionen har igangsat et særligt initiativ Det første EURES-job, hvorved unge mellem 18-30 får mulighed for at få økonomisk tilskud til jobsøgning i et andet land. Forsøget løber i 2012 og 2013,og man afventer evaluering før der evt. tages yderligere initiativ. 21. Olika auktorisationer Det är på grund av skillnader i utbildning och auktorisationskrav svårt för utövare av vissa auktiorisationsyrken att verka i andra nordiska länder, detta trots EU:s yrkeskvalifikations- och tjänstedirektiv Ressort: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som er en styrelse under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU) og som bl.a. varetager funktionen som den koordinerende myndighed og kontaktpunkt i forhold til EU direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) vil på et møde på embedsmandsniveauet i efteråret 2012 foreslå Nordisk Ministerråd at tage initiativ til et fælles nordisk projekt, der skal sikre og styrke arbejdskraftens frie bevægelighed og vækst og beskæftigelse i Norden. Der findes endnu ikke en fælles nordisk kortlægning eller formel koordinering af arbejdet vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer udover den der findes i EU-sammenhæng. FIVU, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vil på det ovennævnte møde foreslå: - at der samtænkes fælles nordiske initiativer med de fælleseuropæiske initiativer om modernisering af EU direktiv 2005/36/EF (anerkendelsesdirektivet), 1 - at det som led i det europæiske transparensinitiativ undersøges og kortlægges hvilke erhverv der i Norden er lovregulerede, hvilke krav, der begrænser adgangen til disse erhverv samt at foreslå yderligere initiativer til at visse erhverv dereguleres eller reguleres smartere (i lighed med de fælleseuropæiske initiativer på området better regulation ), - at sikre ressourcer til at styrke samarbejde og vidensdeling mellem nationale koordinatorer og kontaktpunkter for anerkendelsesdirektivet i Norden med henblik på at styrke borgernes, virksomhedernes og faglige organisationers adgang til information og viden om erhvervsmæssig anerkendelse på tværs af grænserne i de nordiske lande, - at styrke samarbejde og vidensdeling mellem kompetente myndigheder, der har ansvaret for godkendelsen af autorisationer i regionen (bl.a. gennem konsekvent anvendelse af Indre Marked Informationssystemet (IMI) i Norden, - at de embedsmænd, der arbejder med revision af anerkendelsesdirektivet i Norden får et klart politisk mandat til at arbejde med en ensartet nordisk gennemførelse af direktivet, da dette principielt kan bidrage til en styrkelse af nordiske landes position under forhandlinger af visse dele af direktivforslaget i EU og til en ensartet og korrekt gennemførelse af revideret direktiv i de nordiske lande. Det skal bemærkes, at det er de enkelte kompetente myndigheder, der har ansvar for en korrekt anvendelse af EU-regler, nordiske overenskomster og danske regler i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om adgang til udøvelse af omkring 120 lovregulerede erhverv her i landet. 1 Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012, side 91-129: http://www.ft.dk/samling/20111/raadsmoede/535280/bilag/2/1121530.pdf
Desuden henvises til de gældende nordiske overenskomster, der allerede i dag sikrer automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indenfor en række erhverv (undervisningssektoren, sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet) 2. Det henvises i øvrigt til styrelsens svarbrev af 11. maj 2012 vedrørende høringen om nyt initiativ fra Nordisk Råd om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser i Norden. 22. Standarder och certifiering inom tjänstesektorn Mellan 2005 och 2009 har det utvecklats 450 nya certifieringsstandarder inom EU. Av dessa är 425 nationella standarder. Det pågår en utveckling mot en fragmentering av tjänstemarknaden. Detta motverkar en inre marknad i EU och Norden och behöver bemötas. Område: Näring Ressort: Erhvervs- og Vækstministeriet Under det danske formandskab i 2012 er der opnået politisk enighed mellem Rådet og Parlamentet (førstelæsningsløsning) om en ny forordning for europæisk standardisering. Forordningen etablerer som noget nyt et fælleseuropæisk retligt grundlag for udvikling af standarder for tjenesteydelser. Standardiseringsforordningen træder i kraft den 1. januar 2013. I den forbindelse vil man fra dansk side benytte den nye mulighed til at fremme udvikling af flere fælleseuropæiske standarder for tjenesteydelser og indlede en dialog med de danske interessenter på området med henblik på at afdække, hvordan man fra dansk side bedst de nye muligheder for standardisering på serviceområdet. 23. Byggmaterialstandard De nordiska ländernas krav på byggmaterial skiljer sig åt, vilket försvårar handel över gränser och byggföretags verksamhet i flera nordiska länder Område: Näring Ressort: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Byggevareforordningen er trådt i kraft den 24. april 2011 og finder anvendelse fra den 1. juli 2013. EK-N har i oktober 2011 bevilget 500.000 DKK til gennemførelse af et projekt vedrørende grænsehindringer for byggevarer. Projektet gennemføres i samarbejde mellem de nordiske lande, og der gennemføres blandt andet en række undersøgelser af, om der er særlige nationale bestemmelser, som hindrer fri bevægelighed for byggevarer i Norden. Byggematerialer reguleres blandt andet af EU s byggevareforordning, der er trådt i kraft den 24. april 2011 og finder anvendelse den 1. juli 2013. Nordiske projekter og initiativer skal supplere EU-arbejdet på området Der gennemføres 2 projekter vedrørende grænsehindringer i forhold til byggematerialer i nordisk regi. EK-N har i oktober 2011 bevilget 500.000 DKK til gennemførelse af et projekt vedrørende grænsehindringer for byggevarer. Projektet gennemføres i samarbejde mellem de nordiske lande, og der gennemføres blandt andet en række undersøgelser af, om der er særlige nationale bestemmelser, som hindrer fri bevægelighed 2 Nordiske overenskomster: http://www.norden.org/da/samarbejdsomrader/arbejdsliv/aftaler
for byggevarer i Norden. Danmark bidrager med 2 undersøgelser af henholdsvis krav til trækonstruktioner og brandprøvningsmetoder. Herudover gennemføres der på opdrag af de nordiske statsministre et fælles nordisk projekt, hvor der skal identificeres 4-5 grønne indsatsområder på byggeområdet, hvor der vil kunne ske en harmonisering af standarder m.v., så eventuelle grænsehindringer fjernes. Projektet vedrørende grænsehindringer afsluttes ultimo 2012, hvorfor der først på dette tidspunkt foreligger et overblik over evt. grænsehindringer. I projektet vedrørende grønne nordiske standarder vil de nordiske energi-, bolig- og erhvervsministre blive præsenteret for forslag til indsatsområder ultimo 2012. 24. Upphovsrätt begränsas nationellt Upphovsrättsliga regler begränsar möjligheten att utbyta/exponera TV-program etc. över de nordiska gränserna Område: Näring Ressort: Kulturministeriet Opfølgning: Det er Kulturministeriets opfattelse, at punktet er en sammenblanding af forskellige sager, som ikke kan betegnes som særligt danske sager: - Ophavsretslige begrænsninger i forhold til udbydning af tv-programmer: Der er ingen grænsehindring i forhold til ophavsret på tv-programmer. - Arte Norden-rekommandationen: Formandskabet for Nordisk Ministerråd svarer på rekommandationen. Der er endvidere ikke tale om en grænsehindring, at der ikke findes en fællesnordisk tv-kanal. - Grænsehindringer pga. ophavsretsregler for forældreløse værker: Sagen løses på EU-niveau. EU- Kommissionen har således udsendt et direktivforslag om forældreløse værker, som skal løse grænsehindringsproblematikken. Direktivforslaget blev under det danske EU-formandsskab forhandlet på plads i Rådet, og det er forventningen, at Europa-Parlamentet stemmer endeligt om at vedtage direktivet i september 2012. 25. Banköverföringsavgifter Gränsöverskridande bankbetalningar inom Norden fördyras och försvåras genom att bankerna kräver höga avgifter och överföringar till utlandet inklusive andra nordiska länder. Område: Medborgare och konsument/ Näring Ressort: Erhvervs- og Vækstministeriet Der er ikke taget initiativer på området. De nordiske lande har forskellige forudsætninger for at implementere forordningen 2560/2001 (924/2009) om grænseoverskridende betalinger. Finland har indført forordningen, da man er medlem af euroen. Sverige har som det eneste nordiske land valgt at anvende forordningen i forhold til svenske kroner. Danmark har indtil nu valgt ikke at anvende forordningen. Norge og Island anvender heller ikke forordningen. Det er vurderingen, at det på det foreliggende grundlag ikke er aktuelt at anvende forordningen i Danmark. Det kan ikke ud fra undersøgelsen konkluderes, at en tilslutning til forordningen vil give lavere afgifter på grænseoverskridende betalinger. Der bør gennemføres en mere omfattende undersøgelse af afgifterne for såvel nationale som grænseoverskridende betalinger, før der kan tages stilling til, om en tilslutning til
forordningen kan løse problemerne. Undersøgelsen bør endvidere omfatte flere banker. Endelig er det nødvendigt at undersøge, hvilke konsekvenser en eventuel tilslutning til forordningen vil have på andre former for grænseoverskridende betalingstjenester, som vil blive omfattet af forordningen, før der tages stilling til en eventuel tilslutning. 26. Digital signatur över gränserna (e-id) Digital signatur blir ett allt vanligare sätt att inom förvaltning och handel idintifiera sig. Trots ansträngningar inom EU och ett gemensamt direktiv, har det inte kunnat skapas en gemensam standard på detta område. Digital signatur fungerar därför endast nationellt idag Område: Medborgare och konsument/ Näring Ressort: Finansministeriet - Digitaliseringsstyrelsen Danmark har ikke iværksat nogen specifikke initiativer på det nordiske område med henblik på at fjerne grænsehindringer på e-signaturområdet. Det bemærkes dog, at DK har gjort det muligt for udlændinge at få NemID, såfremt de har dansk cpr-nummer. Under det danske EU-formandskab har Kommissionen fremsat forslag til forordning om elektroniske identiteter og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner i det indre marked (eias-forslaget). Forslaget er blevet præsenteret på Telekommunikationsrådsmødet den 8. juni 2012. Den 4. juni 2012 fremsatte Kommissionen forslag til forordning om eias. Forslaget blev præsenteret på Telekommunikationsrådsmødet den 8. juni 2012 og forhandlingerne ventes indledt under det cypriotiske formandskab i efteråret 2012. Forordningen vil få direkte retskraft i alle medlemslande, hvilket må forventes at skabe større harmonisering og dermed begrænse grænsehindringer i EU og således også mellem de nordiske lande. Problemstillingen behandles således i EU-regi, hvorfor det ikke vurderes nødvendigt at behandle problemstillingen specifikt i nordisk regi. 27. Betalkortsavgifter Användning av utländska betal- och kreditkort fördyras och försvåras genom att det tas ut höga avgifter för sådan betalning. Område: Medborgare och konsument/ Näring Ressort: Erhvervs og Vækstministeriet Ændring de danske gebyrregler og regler for overvæltning ved brug af betalingsinstrumenter. De danske gebyrregler er i 2011 blevet ændret, og der sondres nu mellem betalinger med henholdsvis kreditkort og debetkort. Hermed er der skabt ens regler for danske borgere og borgere fra andre lande.
28. Porto: Avis- og tidsskriftabonnementer fordyres af høj udlandsporto Portoen på breve til udlandet er op til det dobbelte af portoen på indenlandsforsendelser. Dette medvirker blandt andet at det er meget dyrt at abonnere på udenlandske aviser og tidsskrifter. Område: Medborgare och konsument/ Näring Ressort: Transportministeriet Opfølgning: Generelt kan det oplyses, at området er EU-reguleret gennem postdirektivet, der er implementeret i den danske postlov i 2010. Der er sket en gradvis liberalisering af postmarkederne i Europa, og markederne er blevet fuldt åbent fra 1. januar 2011 - dog har visse østeuropæiske og sydeuropæiske lande frist til 2013 til at åbne deres postmarkeder. Den fulde liberalisering er gennemført i Danmark med postloven fra 2010. Det betyder, at enhver postvirksomhed kan befordre alle slags postforsendelser, også grænseoverskridende breve, aviser mv. Dette er baggrunden for, at det i henhold til postloven er Post Danmark, som fastsætter portoen f.eks. til Sverige. I overensstemmelse med postdirektivet er det fastlagt, at portoen skal være omkostningsægte, gennemsigtig og ikke-diskriminerende. I portoen er indregnet betaling til det svenske postvæsen, som er baseret på de faktiske omkostninger, der er ved at håndtere forsendelsen i Sverige. De fleste europæiske lande, herunder de nordiske, er parter i en aftale om gensidige betalinger ved grænseoverskridende post, således at modtagerlandet får dækket sine omdelingsomkostninger. 29. Pantsystem, brist på uniformt system ställer till det för konsumenten De nordiska länderna (och EU) har olika pantsystem som gör att en burk/flaska som har sålts i ett nordiskt land inte kan pantas i ett annat. Område: Medborgare och konsument Ressort: Miljøministeriet Der iværksættes ikke noget fra dansk side ift. nordisk pantsystem. Danmark mener at pant og grænsehindringer er bilaterale udfordringer og Danmark forhandler med Tyskland ift. en konkret udmøntning af aftalte pricipper for et dansk tysk pant og retursystem. Det forventes, at EU rapporten anbefaler bilaterale aftaler. 30. ID-handlingar inte accepterade i varandras länder Konsumenter har ofta problem i vardagen p.g.a. svårigheter att få sina ID-handlingar accepterade i grannländerna. Problemen gäller särskilt personer som inte är bosatta i landet där de önskar vara konsumenter. Det gäller på post, bank, alkoholbutik m.m.. Område: Medborgare och Konsument Ressort: Økonomi- og Indenrigsministeriet Ingen bemærkninger
31. Hinder för elektronisk handel Det finns problem i samband med offentliga upphandlingar och privata köp som sker via digitala system. Detta beror på att dagens system bygger på nationell infrastruktur och teknik för e-handel. Det finns också juridiska olikheter mellan länderna. Område: Medborgare och konsument Ressort: Erhvervs- og Vækstministeriet Skabelsen af et velfungerende digitalt indre marked i EU har været en prioritet for det danske EUformandskab. Det danske EU-formandskab har således afholdt både et uformelt og et formelt ministerrådsmøde (konkurrenceevne) i henholdsvis februar og maj 2012 vedr. dette tema, hvor bl.a. e- udbud, e-betalinger og e-faktureringer blev drøftet. Der var enighed om at sikre elektronisk kommunikation i udbud i EU inden 2016, og at hovedparten af alle regninger skal sendes elektronisk inden 2020. Endvidere opfordrede ministerrådet Kommissionen til at fremlægge konkrete initiativer til skabelse af et integreret og sikkert marked for e-betalinger i EU. Det danske EU-formandskab har forhandlet en revision af udbudsdirektiverne, hvor e-udbud indgik. Danmark har også deltaget i det europæiske såkaldte PEPPOL-projekt (Pan-European Public Procurement OnLine), der vedrører bl.a. opbygningen af en fælles europæisk digital infrastruktur hele vejen fra e- varekatalog til e-faktura. Hensigten er, at infrastrukturen både kan bruges mellem offentlige myndigheder og virksomheder men også virksomheder imellem. Danmark har stået i spidsen for arbejdet med fælles europæiske standarder for e-fakturering samt udviklingen af den centrale infrastruktur. Der afventes initiativer fra Kommissionen vedr. e-betalinger. Forhandlingerne om revision af udbudsdirektiverne herunder udbredelse af e-udbud forventes afsluttet inden udgangen af 2012. 32. Kreditvärdighet, för t.ex. gränspendlare i Norden Problematiken finns rimligtvis i hela EU och rör det faktum att kredituppgifter (t.ex. inkomster och betalningsanmärkningar) för en gränspendlare som bor i ett land och arbetar i ett annat inte registreras i bosättningslandet, vilket gör det problematiskt för pendlaren att styrka sin kreditvärdighet i förbindelse med att t.ex. få ett kreditkort, banklån och telefonabonnemang. Område: Medborgare och konsument/ Arbetsmarknad Ressort: Erhvervs- og Vækstministeriet Ingen bemærkninger 33. Befäl vid räddningsaktioner måste komma från egna landet Det går idag inte att använda sig av grannlandets räddningstjänst vid behov. Idag måste en räddningsinsats i t.ex. Sverige ledas av ett svenskt befäl. För flera kommuner i gränsområdet är det mer rationellt och tryggare för medborgarna att skapa avtal där den räddningstjänst som befinner sig närmast en ort också har det huvudsakliga ansvaret för en insats, oavsett på vilken sida av gränsen som orten ligger. Detta kräver dock att båda länderna ändrar sitt regelverk så att en räddningsinsats kan få ledas av ett befäl från respektive land oavsett på vilken sida av gränsen som insatsen behövs. Område: Medborgare och Konsument, Social försäkring
Ressort: Forsvarsministeriet Ingen bemærkninger 34. Rabatordninger for førtidspensionister En række transportselskaber i de nordiske lande giver rabatter til pensionister. Dette synes at fungere uden problemer når pensionsmodtageren modtager pension på baggrund af alder. Imidlertid oplever personer der modtager pension grundet invaliditet/nedsat arbejdsevne, at de ikke kan modtage rabatter som pensionister, heller ikke hvis de har bopæl i øvrige nordiske lande og er fuldt skattepligtige. Dette skyldes, at landene har forskellige regler for tilkendelse af førtidspension, og at transportvirksomhederne ikke mener at kunne vurdere pensionsafgørelser fra andre lande. Område: Medborgare och konsument/ Social försäkring Ressort: Transportministeriet Opfølgning: For DSB gælder, at man kan opnå pensionistrabat, hvis man er fyldt 65 år, eller hvis man er modtager af en dansk socialpension (for eksempel førtidspension). Denne regel gælder også for ikke-danskere og folk, der ikke bor i Danmark. Det gælder i øvrigt, at førtidspensionister fra andre lande kan henvende sig hos DSB for at få udstedt et legitimationskort, der giver ret til pensionistrabat. Trafikselskaberne har ikke ens regler om, hvilke udlændinge der kan få pensionistrabat. Hos Movia kan alle over 65 år samt alle, der modtager en social førtidspension (det behøver ikke være i Danmark), men ikke en arbejdsmarkedspension, få pensionistrabat. Hos Midttrafik kan udlændinge under 65 år, der ikke modtager en dansk førtidspension ikke få pensionistrabat. Transportministeriet vil tage initiativ til at danne sig overblik over praksis hos de enkelte trafikselskaber. 35. Skuldsanering, beslut i bosättningslandet utan effekt i arbetslandet Ett beslut om skuldsanering i bosättningslandet har inte effekt i arbetslandet och individen riskerar att komma i kläm med allvarliga ekonomiska konsekvenser som följd. Det finns inget avtal om ömsesidigt erkännande av skuldssaneringar mellan de nordiska länderna. Område: Skat och finans/ Medborgare och konsument Ressort: Justitsministeriet Ingen bemærkninger 36. Beskattning av venturekapital Idag har länderna, genom sina nationella regleringar, begränsat möjligheten att använda offentliga investeringsfonder utanför det egna landet. Område: Skat och finans Ressort: Skatteministeriet & Finansministeriet Opfølgning: Dette problem vedrører ikke Danmark. Rapporten fra NIC konkluderer for Danmarks vedkommende bl.a.:
Danish legislation and its application is (...) not to be considered an obstacle to the establishment of venture capital funds in Denmark (...) (side 32). (W)e do not envisage VAT to be an obstacle to Danish venture capital funds (side 35). 37. Tull, deposition i samband med överförsel av varor Tullsvårigheter/problem uppmärksammas ofta i samband med tillfällig införsel av varor till exempelvis Norge, då norska tullregler generellt beskrivs vara förenade med mer administrativa bördor och fler avgifter än vad man är van vid. Område: Skat och finans Ressort: Skatteministeriet Ingenting. Danske momsregler tillader, at danske handlende tilbagebetaler tidligere pålagt moms til norske kunder, når de norske kunder fremlægger faktura (fra den danske sælger) med påtegning fra de norske myndigheder om, at der er betalt norsk importmoms. Under forudsætning af, at fritagelsesreglerne i øvrigt er opfyldt. Disse er klart beskrevet i SKATs vejledningsmateriale. 38. Beskattning av kulturarbetare med verksamhet i flera länder Kulturarbetare har en särreglering i det nordiska skatteavtalet. Artister och sportutövare beskattas både i Danmark och Sverige när de arbetar gränsöverskridande. Andra arbetstagare blir i princip endast beskattade i arbetslandet om de inte har någon inkomst i bosättningslandet. Område: Skat och finans/ Arbetsmarknad Ressort: Skatteministeriet Ingenting Ovenstående problembeskrivelse er ikke dækkende for Danmark (men er det formentlig for Sverige.) Sverige har en særlig kunstnerbeskatning, hvilket vi ikke har i Danmark. En dansk kulturarbejder vil i Sverige blive afkrævet en svensk bruttoskat på 15 pct., uanset arbejdets varighed og forholdene i øvrigt. En svensk kulturarbejder i Danmark vil blive beskattet efter de almindelige regler. Der bliver i praksis kun tale om dansk beskatning, hvis den pågældende indgår et ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver, eller hvis den pågældende opholder sig i Danmark i mere end 183 dage inden for en 12-månedersperiode. Dernæst er problemet, at Sverige anvender exemption (beskatning kun i arbejdslandet) som generel metode ved lempelse for dobbeltbeskatning, mens Danmark anvender credit (beskatning i bopælslandet med nedslag for den skat, der er betalt i arbejdslandet). Imødekommelse af ønsket beskatning af kulturarbejdere udelukkende i arbejdslandet ville betyde, at en dansk bosiddende kulturarbejder med arbejde i Sverige ville slippe med en beskatning på 15 pct. Noget sådant er selvsagt helt uacceptabelt.
Danmark finder i det hele taget ikke grundlag for at indføre særlige skatteregler for kulturarbejdere. Hvis sådanne regler blev indført, ville alle andre faggrupper med fuld ret kræve det samme. 39. Beskattning av anställda i bemanningsföretag (vikarbureauer) Personer som hyrs ut från svenska bemanningsföretag till arbete i DK blir skattskyldiga i Danmark för inkomsten eftersom sådana företag inte omfattas av den så kallade montörsregeln som anger att personer utsända på kortare uppdrag ska beskattas i hemvistlandet. Område: Skat och finans/ Arbetsmarknad Ressort: Skatteministeriet Ingenting Spørgsmålet er specifikt reguleret i den nordiske skatteaftale (art. 15, stk. 2, litra d). En person, som er bosiddende i Sverige, og som arbejder for et svensk vikarbureau i Danmark, kan frit vælge mellem almindelig beskatning eller en bruttoskat på 30 pct. Skatten indeholdes af den danske arbejdsgiver, og den svenske arbejdstager skal ved valg af bruttoskat ikke indgive dansk selvangivelse. Der er ingen administrative byrder for de svensker parter. De danske regler for beskatning af arbejdsudlejede personer er en helt almindelig OECD-standard, som Sverige hidtil ikke har fulgt. Formålet med reglerne er at undgå, at arbejdslandets beskatningsret omgås, ved at der anvendes udenlandske vikarbureauer. Her har man fra svensk side i bilaterale drøftelser gentagne gange peget på de danske regler for beskatning af arbejdsudlejede personer som en grænsehindring. Danmark har på intet tidspunkt delt dette synspunkt. Ved arbejdsudleje forstås det forhold, at en virksomhed stiller en medarbejder til rådighed for en anden virksomhed. Det typiske eksempel er den virksomhed, der foregår i et vikarbureau (svensk: bemanningsföretag). Efter de danske regler kan en arbejdsudlejet person med bopæl i udlandet vælge enten at blive beskattet efter de almindelige regler, eller han kan vælge at blive bruttobeskattet med 30 pct. I sidstnævnte tilfælde skal der ikke indgives dansk selvangivelse. De modsatrettede synspunkter beror på en forskellig opfattelse i de to lande af, hvem der i denne situation er arbejdsgiver. Fra svensk side har man hidtil taget udgangspunkt i det formelle ansættelsesforhold og betragtet det svenske bemandingsforetagende som arbejdsgiver. Fra dansk side tager man derimod udgangspunkt i realiteten og betragter den danske virksomhed som arbejdsgiver. Dette sker ud fra betragtninger om, at den danske virksomhed har instruktionsbeføjelsen over for medarbejderen, og at den danske arbejdsgiver bærer risikoen i forbindelse med det arbejde, der udføres. Spørgsmålet om dansk eller svensk arbejdsgiver er af betydning for, om Danmark kan beskatte en svensk bosiddende vikar, der arbejder i Danmark i mindre end 183 dage i en 12-månedersperiode. Fra et svensk synspunkt er der yderligere det aspekt, at den danske virksomheds indeholdelse af 30 pct. kildeskat vil kunne afsløre den fortjeneste, som det svenske bemandingsforetagende beregner sig. Fra et dansk synspunkt er der ikke tale om en grænsehindring. Bruttobeskatningen bevirker, at der ikke er administrative byrder for de svenske parter, og den danske regel sikrer blot, at medarbejdere i danske virksomheder beskattes på lige vilkår. Desuden er den danske opfattelse af arbejdsgiverbegrebet i overensstemmelse med den opfattelse, som er gældende hos langt de fleste medlemslande i OECD. Den danske praksis er med andre ord en helt
almindelig international standard. OECD-reglerne på dette område er for nylig blevet opdateret, og Sverige har nu tilsluttet sig flertalsopfattelsen for så vidt angår de tilfælde, hvor Sverige er bopælsstat. Dette har Skatteverket meldt ud i oktober 2010. I praksis må dette indebære, at man fra svensk side ikke længere kan anse de danske regler for beskatning af arbejdsudlejede personer for at være en grænsehindring. I det omfang, der måtte have været et problem, må det herefter betragtes som løst. Skatteministeriet finder ikke grundlag for at afvige fra den almindelige standard på dette område. 40. Begränsat nordiskt preventivt lagstiftningssamarbete för att undvika gränshinder Det preventiva arbetet för att förhindra att ny lagstiftning medför gränshinder är för närvarande mycket begränsat (jfr angående ny lagstiftning till följd av EU direktiv) Område: Lagsamarbete Ressort: Justitsministeriet I de nordiske parlamenter har der i løbet af foråret 2012 været afholdt debatter vedrørende spørgsmålet om grænsehindringer i Norden. I forbindelse med forespørgselsdebatten i Folketinget i april 2012 blev det bl.a. vedtaget, at der skal fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisk lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget. Dette sker med henblik på at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at såfremt et lovforslag har betydning for det nordiske samarbejde, bør der i lovforslagets bemærkninger i relevant omfang henvises til de øvrige nordiske landes lovgivning mv. på området. Hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande, herunder i forhold til den fri bevægelighed mellem de nordiske lande, bør der endvidere redegøres nærmere for dette i bemærkningerne. Justitsministeriet vil i forbindelse med førstkommende udgave af det årlige orienteringsbrev til samtlige ministerier om udvalgte problemstillinger og andre aktuelle emner af betydning for udarbejdelsen af lovforslag understrege vigtigheden af, at lovbemærkningerne indeholder en sådan beskrivelse. 41. Begränsat nordiskt samarbete vid implementering av EU-direktiv för att undvika gränshinder För närvarande sker inte något allmänt nordiskt samarbete när EU-direktiv skall implementeras i nationell rätt på områden som ligger utanför det traditionella justitiesamarbetet kring civil - och straffrätt. På så sätt kan skillnader i implementering av EU-direktiv leda till nya gränshinder i fråga om skatter, socialförsäkringar, utbildning och näringslivsreglering. Område: Lagsamarbete Ressort: Justitsministeriet Som anført ovenfor, blev det i forbindelse med forespørgselsdebatten i Folketinget i april 2012 vedtaget, at der skal fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisk lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget. Dette gælder også i forbindelse med gennemførelse i dansk ret af EU-retsakter. Desuden blev det under forespørgselsdebatten besluttet, at der skal være det tættest mulige samarbejde mellem de nordiske lande om det forberedende arbejde i EU i forbindelse med nye retsakter. Samarbejdet
skal også omfatte retsakternes gennemførelse i de enkelte lande, for at undgå forskelligheder som kan medføre grænsehindringer. Ved implementering af EU-direktiver er det også væsentligt, at fagministerierne sikrer, at lovgivningen lever op til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, herunder at der i bemærkningerne til lovforslag indgår en beskrivelse af lovgivningen i de øvrige nordiske lande i de tilfælde, hvor det er relevant. Justitsministeriet vil som anført i forbindelse med førstkommende udgave af det årlige orienteringsbrev til samtlige ministerier om udvalgte problemstillinger og andre aktuelle emner af betydning for udarbejdelsen af lovforslag understrege vigtigheden af, at lovbemærkningerne indeholder en sådan beskrivelse. For så vidt angår spørgsmålet om samarbejdet om implementering af EU-retsakter i de enkelte nordiske lande vil Justitsministeriet fremsende en meddelelse til samtlige ministerier og gøre opmærksom på folketingsvedtagelsen af 24. april 2012 vedr. fjernelse af grænsehindringer. I meddelelsen vil Justitsministeriet henlede opmærksomheden på Folketingets ønske om det tættest mulige samarbejde mellem de nordiske lande og opfordre ministerierne til at indføre procedurer, der indebærer, at dette samarbejde bliver iværksat, når det måtte være hensigtsmæssigt. Hinder att lösa i bara Danmark: 42. Hemsändande av nordiska medborgare som söker socialt bistånd Nordiska medborgare i behov av socialt bistånd har i vissa fall hemsänts från ett annat nordiskt land trots viss anknytning till boendelandet. Enligt artikel 7 i den nordiska konventionen om socialt bistånd och sociala tjänster kan en nordisk statsborger ikke hjemsendes på grund af vedkommendes behov for social bistand, såfremt hans familieforhold, tilknytning til bopælslandet eller omstændighederne i øvrigt taler for, at han bør forblive der, og i alle tilfælde ikke såfremt han i de sidste 3 år har haft lovlig bopæl i landet. Område: Social försäkring Ressort: Justitsministeriet Det er regeringens opfattelse, at den danske praksis er i fuld overensstemmelse med artikel 7 i Den Nordiske Konvention om social bistand og sociale tjenester, idet der ikke er tale om et forbud mod hjemsendelse, men at der stilles en række krav til, hvornår hjemsendelse kan ske. Det er endvidere Danmarks opfattelse, at de danske regler og praksis ikke udgør en grænsehindring, som det forstås i regi af det nordiske samarbejde. Den danske praksis er således ikke i modstrid med princippet om fri bevægelighed i Norden eller den nordiske ånd. Hjemsendelse af nordiske borgere er alene sket i ganske få tilfælde for at sikre Danmarks sociale system mod udnyttelse. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at de pågældende ikke er udvist, sådan som det ellers er fremgået af dele af kritikken. Hjemsendelse medfører således ikke indrejseforbud, og de pågældende vil derfor kunne genindrejse og bosætte sig i Danmark, såfremt de på ny opfylder betingelserne herfor. Hjemsendelsesproblematikken er desuagtet blevet medtaget på en liste over grænsehindringer, og i en rapport fra Expertgruppen för gränshinderarbete mellan Nordiska ämbetsmannakommittén för arbetsliv (ÄK- A) och Nordiska ämbetsmannakommittén för social- och hälsopolitik (ÄK-S). Danmark har i den forbindelse gentaget, at Danmark ikke anser den danske hjemsendelsespraksis for at udgøre en grænsehindring. Justitsministeren var den 1. november 2011 i samråd i Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalg. Det blev i den forbindelse understreget, at den danske praksis overholder den Nordiske Konvention om social bistand og EU-reglerne, og at regeringen således respekterer bevægelsesfriheden i Norden.
Justitsministeren gav samtidig udtryk for, at regeringen er bevidst om, at den danske praksis adskiller sig fra de andre nordiske landes, og at regeringen er åben over for en dialog om emnet. Forslag til løsning Danmark er åben over for at indgå i en dialog med de andre nordiske lande om praksis for hjemsendelse af nordiske statsborgere, der har behov for vedvarende sociale ydelser. 43. Rösträtt, danska medborgare bosatta i annat land fråntas rösträtt En dansk medborgare som bosätter sig mer än två år i ett annat land, mister sin rätt att rösta i val till danska Folketinget under den tid då han/hon är bosatt utanför Danmark. Vissa undantag finns för vissa grupper. Dessa danska medborgare saknar samtidigt rösträtt på central nivå i det land de bor. Område: Medborgare och konsument Ressort: Økonomi- og Indenrigsministeriet For at kunne stemme til folketingsvalg og til folkeafstemninger i Danmark skal man i følge grundlovens 29, stk. 1, have opnået alderen for valgret (det vil sige, man skal være fyldt 18 år), have dansk indfødsret og ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne. Det kræves yderligere, at man har fast bopæl i riget. Bopælsbetingelsen er konkretiseret i folketingsvalglovens 2 (lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011), hvorefter visse persongrupper, f.eks. udsendte for danske firmaer og hjælpeorganisationer, studerende med flere uanset et udlandsophold af midlertidig karakter i valgretsmæssig henseende anses for at have bevaret deres bopæl her i landet i en vis årrække, i praksis op til 10 år. Reglerne i folketingsvalglovens 2 er senest ændret i 2004 på baggrund af anbefalinger fra et sagkyndigt udvalg - Valgretsudvalget - med deltagelse af uafhængige statsretskyndige eksperter. Valgretsudvalgets opgave var at undersøge mulighederne for, hvordan kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketinget, i videst muligt omfang kunne udvides inden for rammerne af grundloven. Valgretsudvalget konkluderede i sin betænkning (betænkning nr. 1432/2003), at valgret til Folketinget under udlandsophold kunne udvides til at omfatte alle danske statsborgere fyldt 18 år, der agter at vende tilbage til Danmark inden for to år efter udrejsen. Dette gælder uanset årsagen til udlandsopholdet. Denne ændring blev gennemført ved lov nr. 438 af 9. juni 2004. Særligt vedrørende grænsegængere med dansk indfødsret anførte udvalget blandt andet, at denne persongruppe ofte er karakteriseret ved, at de pågældende personer hvis bopæl i udlandet ofte vil være placeret tæt ved den danske grænse, f.eks. i Skåne eller i Sydslesvig regelmæssigt opholder sig i Danmark for at arbejde eller modtage undervisning, og at de pågældende som følge heraf ofte vil have en nær tilknytning til det danske samfund. Efter en samlet vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for grænsegængere, konkluderede udvalget, at det ikke ville være foreneligt med grundlovens 29 at have en ordning, hvorefter personer, der har beskæftigelse i Danmark eller modtager undervisning på en uddannelsesinstitution i Danmark, men som har bosat sig i udlandet, blev anset for at have fast bopæl i riget. Udvalget henviste til, at der for disse personer i selve udlandsopholdets karakter ikke er omstændigheder, der peger i retning af, at deres udlandsophold vil være af forholdsvis kortvarig og midlertidig karakter. De pågældende er således flyttet til udlandet for at bo dér. En udvidelse af valgretten for de nævnte grupper af personer med dansk indfødsret, som opholder sig i udlandet, vil derfor kræve en ændring af grundloven. Regeringen har den opfattelse, at Danmark har brug for en ny diskussion om grundloven. Regeringen vil derfor, som anført i regeringsgrundlaget, tage initiativ til drøftelser med alle partier i Folketinget om et