Dato: 9. november 2011 Kirkeministeriets vejledning til årsafslutning vedrørende moms 2011 Kirkeministeriet KM-1 Kirkeministeriet har i løbet af 2010 og 2011 opsamlet erfaringer vedrørende menighedsrådenes momsafløftning og -afregning. I den forbindelse er det konstateret, at menighedsrådene ikke i tilstrækkeligt omfang anvender Kirkeministeriets momsvejlednings metode C til momsafløftning på kirkegårdene. Alle menighedsråd skal derfor ved årsafslutningen for 2011 være særligt opmærksomme på, om metoderne til momsafløftning anvendes korrekt. Det er for eksempel ikke muligt at have momsfradrag på 100 % på kirkegården, da der ikke kan anvendes en ren metode B, men i stedet skal anvendes metode C jf. nedenstående. Den lokale kirkekasse skal i lighed med 2010 foretage endelig beregning og afregning af momsmellemværendet med SKAT. For 2010 var udgangspunktet den hidtil kendte kontoplan, hvor menighedsrådet i større udstrækning selv havde kunnet styre kontoplan og de dertil knyttede momskoder. For 2011 gælder en ny autoriseret kontoplan, der er bygget op omkring formål og arter, hvor der til sidstnævnte pr. postering er tilknyttet en dimension, hvoraf momskoden (0, hel eller delvis) fremgår. Den enkelte artskonto under et formål kan derfor indeholde forskellige momstilknytninger. Det er derfor vigtigt, at der til den enkelte postering er valgt den rigtige momskode. Eksempel: Udvendig vedligeholdelse af bygning Formål art momskode 40 Kirkegård 223010 mandsk.rum delvis = model b (eks. 45 %) 40 Kirkegård 223010 off. toilet 0 Kirkegængeres og besøgendes adgang til brug af kirkegårdens offentlige toiletter giver således ikke ret til momsfradrag, idet der hertil ikke er knyttet nogen form for momspligtig virksomhed. Det er der derimod i forbindelse med graverfaciliteter, hvor der kan fradrages delvis moms. Såfremt en bygning indeholder såvel graverfaciliteter som et offentligt toilet, skal den generelle momsvejlednings model C således benyttes. Model C beskrives nærmere nedenfor.
Det er en forudsætning for korrekt løbende momsafløftning og den afsluttende regulering af moms, at det anvendte økonomisystems muligheder for momskodning er udnyttet. Side 2 Efterfølgende er kort oplistet nogle generelle forhold omkring moms, som er af væsentlig betydning for, at de lokale kasser overholdeler momsreglerne. Spørgsmål om moms skal rettes til SKAT. 1 GENERELT 1.1 Indtægter Hvorvidt indtægter skal belægges med 25 % moms vil generelt ikke give de store problemer, men der er behov for at fremhæve, at følgende indtægter er momspligtige aktiviteter: Salg af varer i forbindelse med begravelser (pyntning, begravelseskaffe o.l.) Salg af varer generelt (blomster, lys, gran m.m.) Ren- og vedligeholdelsesaftaler aftaler, hvor kirkegården udskriver faktura til borgeren Legatgravsteder (styres p.t. af stifterne) Koncerter entreindtægter (kan fritages af SKAT efter ansøgning i hvert tilfælde) Annoncesalg i kirkeblad Skovdrift. Der skal i disse tilfælde foreligge en faktura, der opfylder de gældende krav hertil. En faktura skal indeholde: Udstedelsesdato Leveringstidspunkt, hvis der ikke er sammenfald med udstedelsesdato Fakturanummer (fortløbende nummerrækkefølge) Kirkens og kundens navn og adresse Kirkens registreringsnummer (CVR/SE-nr.) Varerne og tjenesteydelsernes art og mængde eller omfang Momsgrundlaget Enhedspris eksklusiv moms Eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, når de ikke er indregnet i enhedsprisen Gældende momssats (25 %) Momsbeløbet Hvis der i fakturaen også er indeholdt momsfritagne leverancer, skal det fremgå, hvilke leverancer der er pålagt moms.
1.2 Udgifter Kun moms af udgifter der helt eller delvis medgår til at opretholde en momspligtig omsætning kan refunderes. Udgifter der kun har sammenhæng med de kirkelige handlinger berettiger ikke til momsrefusion. Side 3 Er der tale om de udgifter, der fuldt ud medgår til at skaffe sig momspligtig indtægt eksempelvis køb af blomster til videresalg, betaling for skovdrift, direkte udgifter til koncertarrangement kan købsmoms refunderes fuldt ud. Vedrører udgiften såvel momsfri som momspligtig aktivitet kan momsbeløbet kun refunderes forholdsmæssigt. Det er derfor en fordel, hvis kirkekassen allerede i forbindelse med indkøb fra leverandør har fået særskilt faktura pr. formål. Alternativt at der på den enkelte faktura er sket en fordeling af udgiften på henholdsvis momspligtig og ikke momspligtig aktivitet, således at der ved selve bogføringen er foretaget en fordeling af udgifterne på de relevante formål. Som eksempel kan nævnes udgifter til regnskabsmæssig bistand (art 227055) og udgift til bogholderisystemet m.m. (art 226520), hvor der foreligger en ekstern faktura med moms. Her kan menighedsrådet have vurderet, at 60 % af bistanden vedrører de kirkelige aktiviteter, og 40 % vedrører aktiviteterne på kirkegården. Fakturaen kan således allerede ved bogføringen fordeles på to forskellige formål. Refusion af moms, der henføres til kirkegården, vil efterfølgende automatisk blive beregnet i bogføringssystemet ud fra den fastsatte delvise a conto refusionssats. Ifølge den af ministeriet udsendte momsvejledning er der 3 metoder til beregning af den moms, der kan refunderes af SKAT. Metode A, der tager udgangspunkt i antal og form for aktiviteter Metode B, der taget udgangspunkt i forholdet mellem den momspligtige omsætning og den samlede omsætning (eksklusiv ligningsmæssige bidrag) Metode C, der er en kombination af A og B. Metode C finder anvendelse fordi forbrug af ressourcer (løn, køb af varer og tjenesteydelser) ved en kirke med tilknyttet kirkegård hyppigst sker på tværs af gratis aktiviteter (almindelige kirkelige handlinger) og aktiviteter mod opkrævning af vederlag (momsfri og momspligtige aktiviteter). Fordelingen af indtægterne på momspligtig contra ikke-momspligtig omsætning, kan derfor ikke direkte udledes. Moms på vedligeholdelse af såvel kirkebygning som eventuelle mandskabs- eller redskabsbygninger og tilhørende grundarealer bliver derfor omfattet af metode C. Når det enkelte køb af varer eller tjenesteydelse ikke direkte kan placeres som momsfrit, delt moms eller momspligtigt område, bliver man nødt til at bruge model C i realiteten først model A og derefter model B.
Menighedsrådet bør derfor være meget klar i sin vurdering af, hvordan anvendelsen af såvel bygninger som arealer fordeles til henholdsvis kirke- og kirkegårdshandlinger. Side 4 Det gælder bl.a. Mandskabs- og redskabsrum vedrørende kirkegården Sti- og andre fællesarealer, P-pladser og deciderede grønne områder. Bygninger m.m. der anvendes i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af gravpladserne på kirkegården, vil som hovedregel give ret til et større momsfradrag end øvrige bygninger og anlæg. Bemærk venligst, at benævnelserne A, B og C kun anvendes i Kirkeministeriets vejledning og derfor ikke fremgår af SKAT s materiale om momsfradrag. For metoderne gælder det generelt at den andel af omkostningerne, som menighedsrådet har brugt til de gratis aktiviteter (kirkelige handlinger), ikke giver ret til refusion af moms. 1.2.1 Metode A Denne metode anvendes, når menighedsrådet ønsker refusion af moms af generelle omkostninger i forbindelse med momspligtige indtægter ved koncerter, begravelseskaffe eller annoncering. Der vil her være tale om moms på indirekte udgifter, der relaterer sig til momspligtige indtægter. Den moms, der vedrører udgifter, som relaterer sig direkte til den momspligtige ydelse, er der som tidligere nævnt fuld fradragsret for. For resten af (fælles-)udgifterne gælder herefter en afløftningsprocent, som beror på et kvalificeret skøn over forbruget. Se eksempel i momsvejledningen afsnit 5.2. Der findes ingen retningslinjer for fastlæggelsen af dette skøn, men menighedsrådet må tage udgangspunkt i mængden af aktiviteter med momspligtig indtægt i forhold til den samlede mængde af aktiviteter. Metode A skal ligeledes anvendes for kirkegårde, idet der her er tale om såvel momspligtige som ikke momspligtige aktiviteter. Dette indgår i den efterfølgende beskrivelse af metode B. 1.2.2 Metode B Det er primært på kirkegården, at der forekommer momspligtige indtægter i større omfang, men før anvendelsen af metode B gælder det, at der generelt skal være fokus på, hvor stor en del af kirkegårdens omkostninger, der kan henføres til den momspligtige omsætning. Der skal derfor for kirkegården indledningsvis laves en metode A-vurdering. Kirkegården består af flere elementer:
a) Gravpladser med årlige vedligeholdelsesaftaler eller legater b) Gravpladser, som kirkegårdens personale ikke vedligeholder c) Gravpladser, som ikke er i anvendelse d) Stier og grønne områder fællesarealer. Side 5 Det er alene gruppe a), der genererer momspligtige indtægter, men tilstedeværelsen af såvel c) som d) er nødvendige for at kunne tilbyde og vedligeholde en gravplads og dermed også sikre en omsætning. Menighedsrådet skal derfor foretage en vurdering af, hvor stor en del af kirkegårdens generelle omkostninger, der vil kunne henføres til den momspligtige omsætning. Hvorledes dette forholdstal skal beregnes eller skønnes, findes der som nævnt ingen faste regler for, men det er vigtigt, at det enkelte menighedsråd kan argumentere/underbygge sin vurdering. De elementer, der kan indgå i en sådan vurdering, kunne eksempelvis være: Antal gravpladser med vedligeholdelsesaftaler i forhold til samtlige gravpladser Arealfordeling stier grønne områder aktive gravpladser Ressourcetælling hvor meget tid bruges på de enkelte arealer. Det er vigtigt, at menighedsrådet har lavet et notat om, hvilke parametre der er brugt og at de tal, der anvendes, kan dokumenteres på rimelig vis. Det forholdstal, der herved fremkommer, kan så indgå i den endelige momsrefusionsprocent. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at der alene foretages en beregning af den delvise momsrefusionsprocent på baggrund af omsætningstallene. (Der er udarbejdet eksempel på beregning af en sådan fordeling, og som tager udgangspunkt i kirkegårdens areal dette eksempel følger denne vejledning i form af et excel-ark til beregning). Eksempel: Har menighedsrådets vurdering af kirkegårdens ressourceforbrug ført frem til, at der til den del af kirkegården, der ikke er indtægtsgivende (og dermed kirkelige handlinger) medgår ca. 40 % - vil der til momsfradragsberegningen kunne henføres de resterende 60 %. Er der på baggrund af omsætningssammensætningen (regnearket for metode B) tilsvarende beregnet en momsrefusionsprocent på 85, vil den endelige momsrefusionsprocent herefter kunne beregnes til 60 x 85/100 = 51 % Foretages der indkøb til kirkegården, men hvor det indkøbte alene anvendes til den ikke-momspligtige aktivitet, kan denne udgift ikke indgå i momsrefusionsberegningen.
2 MOMSREGULERING VED ÅRSREGNSKABSAF- SLUTNINGEN Side 6 Beregning af momsreguleringsbeløbet for 2010 har vist, at mange kirkekasser alene har anvendt Kirkeministeriets regneark vedrørende model B til beregning af momsfradragsprocenten for fx kirkegården uden at forholde sig til, hvorledes kirkegårdsdriften totalt set finansieres. Der er derved opnået en meget høj momsrefusionsprocent enkelte på 100 %. Dette opnås alene fordi der ikke i den pågældende kasse er nogen indtægter, der kan henføres til momsfri omsætning. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende regler. I de tilfælde, hvor det fører frem til en momsrefusionsprocent på 100, vil det betyde, at den fulde moms vil blive refunderet på eksempelvis almindelige driftsudgifter på kirkegården uanset at renholdelse m.m. på en stor del af kirkegården finansieres af ligningsmidlerne. Under forudsætning af at den løbende momskodning på de enkelte posteringer er foretaget korrekt, vil der i forbindelse med årsafslutningen alene være behov for at beregne og indberette den endelige momsrefusionsprocent (som i ovenstående eksempel er 51 %). For regnskabssystemer der ikke kan foretage denne beregning automatisk, vil det være nødvendigt at anvende en regnearksmodel. Regnearksmodellen findes vedlagt. For de kasser som anvender regnskabssystemer fra Brandsoft og Skovbo vil systemet kunne håndtere momsreguleringen automatisk, når den endelige fradragsprocent er genberegnet. I øvrige regnskabssystemer bør den enkelte kirkekasse kunne udskrive en rapport, der pr. formål og artskonto viser de posteringer, hvor der er afløftet a conto moms og med oplysninger om Udgift inkl. ikke fradragsberettiget moms Fradragsberettiget moms. På baggrund af denne rapport vil det være forholdsvis nemt at beregne forskellen mellem hidtil refunderet moms og den moms, der kan refunderes efter endelig beregnet procentsats jf. 1.2.1 Metode B. 3 Anlæg Hvis menighedsrådet foretager nyopførelse af bygninger eller, hvis der sker reparation/vedligeholdelse af bygninger til en værdi af over 100.000 kr. (eksklusiv moms) pr. bygning pr. år, og det pågældende anvendes til aktiviteter, der medfører momspligtig indtægt, vil en andel af momsen på disse investeringer kunne fradrages. Her er det i høj grad en meget individuel vurdering af, hvor stor en del af momsen, der kan refunderes af SKAT.
Når der er opnået delvis momsrefusion for et anlæg, gælder der også særlige regler om en momsreguleringsforpligtelse. Menighedsrådet skal i den følgende periode på 10 henholdsvis 5 år holde øje med, om anvendelsen af den enkelte bygning ændrer sig, idet der kan blive tale om at modtaget momsrefusion skal tilbagebetales. Side 7 Der henvises til det særlige afsnit herom i Kirkeministeriets momsvejledning ligesom en kontakt til SKAT eller revisor om konkret vurdering af muligheder for momsrefusion anbefales. 4 AFSLUTNING Det anbefales at det enkelte menighedsråd udarbejder en oversigt med et indhold, der redegør for de anvendte fordelingsnøgler eksempelvis: El, vand og varmeudgifter på de forskellige enheder (kirke, kapel, sognegård, graverhus m.m.), såfremt der ikke er tale om særskilte målere på de pågældende steder Indkøb af varer til såvel videresalg som eget brug (gran, blomster o.l.) Opmåling/vurdering, hvor der er tale om, at flere aktiviteter foregår i samme bygning f.eks., hvor graverfaciliteter er sammenbygget med sognegård eller kapel Køb af administrative ydelser, it-systemer o.l. Fordelingen af aktiviteten på kirkegården, jf. det foranstående (model A). Oversigten med tilhørende relevant dokumentation for opmåling m.m. bør være attesteret af formand og kasserer samt forelagt menighedsrådet, idet det om nødvendigt overfor SKAT kunne underbygge de skøn menighedsrådet har foretaget.