97.A.40.ITC. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Bidrag til Det Internationale Handelscenter International Trade Centre 27,0 mio. kr. 2012-2013 (24 måneder) 2006: 20. september 2006: 13,00 mio. (tiltrådt) 2007: 13. juni 2007: 13,00 mio. (tiltrådt) 2008: 7. maj 2008: 13,00 mio. (tiltrådt) 2009: 3. juni 2009: 13,00 mio. (tiltrådt) 2010-11: 12. maj 2010: 26,00 mio. (tiltrådt) Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Den Strategiske Ramme for Vækst og Beskæftigelse 06.36.06.20.41: Støtte til aktiviteter inden for handel og udvikling 6311002-03 Privat sektor-drevet økonomisk vækst og beskæftigelse er en nødvendig forudsætning for inklusiv og bæredygtig udvikling og derfor grundlæggende i den danske udviklingspolitiske indsats. Det Internationale Handelscenter (ITC) har fokus på erhvervslivet, dets aktører og dets rammebetingelser og er på den baggrund velplaceret til at bidrage til denne indsats. Formålet med den toårige bevilling på 27 mio. kr. til ITC er således at bistå virksomheder og deres organisationer i udviklingslandene med at øge deres konkurrenceevne, udvikle eksportstrategier og drage større fordele af det internationale marked. ITC er en lille fleksibel organisation, som i samarbejde med lokale og internationale partnere leverer teknisk bistand af høj kvalitet på handelsområdet. Organisationen der organisatorisk er en del af FN og WTO, har de senere år gjort gode fremskridt med resultatstyring og dette forventes at fortsætte fremover..
Den internationale handel har været igennem en rivende udvikling gennem de seneste tifemten år og flere større udviklingslande har bl.a. via international handel haft stabil økonomisk vækst og løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Selv om også de mindst udviklede lande og Afrika har haft økonomisk vækst har de ikke i samme grad haft gavn af udviklingen i international handel og har heller ikke formået at omsætte vækst til beskæftigelse og vedvarende fattigdomsreduktion. Det overordnede mål for Det Internationale Handelscenter (ITC) er at bidrage til udviklingslandenes økonomiske vækst og beskæftigelse og derved medvirke til at nedbringe fattigdom med særligt fokus på de mindst udviklede lande og Afrika. Med det overordnede udviklingsmål i sigte er det ITC s specifikke formål at bistå udvikling og konsolidering af det private erhvervsliv ved at bidrage til at forbedre rammebetingelserne, styrke de enkelte virksomheders konkurrenceevne, udvikle nye handels- og eksportfremme strategier, styrke virksomhedernes interesse- og brancheorganisationer, og medvirke til en bedre forståelse af spillereglerne for international handel. Danmark har i mange år været stærkt engageret i handel og udvikling/aid for Trade, herunder ved formandskab for relevante arbejdsgrupper og komiteer og via sin aktive deltagelse i donorsamarbejdet om Aid for Trade. Den danske multilaterale indsats har de senere år været fokuseret på tre større og to mindre organisationer, der vurderes at være komplementerende og have de største komparative fordele på deres respektive områder, nemlig hhv. Den styrkede integrerede Ramme for handelsrelateret bistand til de mindst udviklede lande (EIF), WTO og ITC samt ICTSD og ACWL. Over det næste år vil der blive gennemført eksterne evalueringer af EIF, ITC og ACWL, som vil indgå i de fremtidige strategiske overvejelser om den multilaterale indsats og valget af Danmarks samarbejdspartnere. Formålet med ITC er at bistå udviklingslande og i mindre grad lande med overgangsøkonomier med at fremme bæredygtig handel og eksport. Organisationen har følgende strategiske mål for sin indsats: 1. Adgangen til - og udnyttelse af - handelsrelateret information er forbedret; 2. Erhvervs- og brancheorganisationerne kapacitet til at støtte virksomhederne er forbedrert; og 3. Virksomhedernes internationale konkurrenceevne er styrket igennem information, træning og anden støtte fra ITC. Monitoreringen af disse mål sker via otte indikatorer (se bilag 5), som giver et kvantitativt overblik over ITCs resultater, der benyttes til årlig afrapportering via FN s system. ITC er en projektbaseret organisation, der opererer med relativt mange og reltativt kortvarige projekter. Dette gør organisationen fleksibel og forholdsvis hurtig til at reagere på nye behov, men gør det samtidig vanskeligere at måle den langsigtede udviklingseffekt i de enkelte lande og regioner og indebærer en risiko for, at organisationen spreder sig for tyndt. 2
Derfor har ITC de sidste år gjort meget for at fokusere sin indsats inden for sine kernekompetencer og for at indføre kvalitetssikring og resultatstyring for projekterne. Samtidig vil ITC over den kommende periode forsøge at designe større, længere og mere integrerede programmer for at optimere effekten af indsatsen og sikre langsigtede resultater. ITC s klienter omfatter tre grupper: virksomheder og entreprenører, erhervs-og organisationer samt politiske beslutningstagere. ITC gennemfører løbende såkaldte klientundersøgelser og konsultationer for at sikre at projekter og yderlser er i tråd med klienternes behov. ITC arbejder inden for følgende områder: Information om handel og handelspolitik. Mange virksomheder i udviklingslande har ikke samme adgang til information og data som deres konkurrenter i de rigere lande og risikerer allerede af den grund at miste markeder. ITC forsøger at rette op på denne ulighed ved at indsamle data, gennemføre markeds- og trendanalyser i relation til eksportmarkeder m.v., og udgive publikationer om handelsrelaterede emner (f.eks. handelsfinansiering, geografiske indikatorer, kvinders rolle i international handel, fremme af eksport af serviceydelser og elektronisk handel), der er målrettet til eksportører og andre interessenter. ITC uddanner endvidere erhvervsorganisationerne til at analysere og anvende information og blive bedre til at videreformidle den til deres medlemsvirksomheder. Styrkelse af erhvervs- og brancheorganisationer. ITC er ikke repræsenteret i de enkelte lande og organisationen er derfor nødt til at arbejde i tæt partnerskab med erhvervsorganisationer i udviklingslandene med tre formål: 1) at styrke organisationernes eget fokus og servicefunktioner; 2) at forbedre de serviceydelser organisationerne leverer til deres medlemmer samt 3) at styrke den rolle organisationerne spiller i forbedringen af rammevilkårene for virksomheder som deres talerør over for de politiske beslutningstagere. ITC har udviklet et detaljeret benchmarkingredskab, der skal hjælpe organisationerne til at sikre, at de yder optimal service til medlemsvirksomhederne og dermed leverer konkrete resultater. Formulering af erhvervs- og handelspolitik og eksportstrategier. ITC hjælper små- og mellemstore virksomheder til større forståelse af egne interesser og indflydelse på formulering af relevante nationale politikker og internationale forhandlingspositioner med henblik på at sikre, at handelspolitikken og den bredere udviklingsstrategi reflekterer erhvervslivets behov (fortalervirksomhed). ITC bistår også med udvikling af eksportstrategier, herunder særligt for at optimere kvinders økonomiske muligheder, dialog mellem erhvervsliv og WTO-forhandlere i forbindelse med optagelse af LDC-lande i WTO, samt fremme af regional integration, særligt i Afrika, og fremme af netværkssamarbejde. I 2012-13 forventer ITC at bistå med eksportstrategier i bl.a. følgende lande: Burundi, Cambodja, Ghana, Jordan, Liberia, Mozambique og Yemen samt flere centralasiatiske lande. 3
Forbedring af eksportvirksomheders konkurrenceevne. Med det formål at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne gennemfører ITC - i samarbejde med partnere - aktiviteter inden for følgende områder: markedsanalyser, businessplaner, værdikædeanalyser, kvalitetskrav, standarder, emballage og pakning, logistik, distribution, kontraktindgåelse, markedsføring, afsætning, og adgang til kredit. Et nyt forum Global Platform for Action for Sourcing from Women Vendors skal medvirke til, at offentlige indkøb fremmer kvinders beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder. Tværgående hensyn, såsom fremme af kvinders økonomiske muligheder, fokus på unge og på fattige samt miljø og klimaforandringer, integreres i alle projekter, hvor det er relevant. Samtidig har ITC godt hjulpet af donorerne designet og indledt implementeringen af fokuserede programmer, der skal gøre organisationen endnu bedre til at integrere de tværgående hensyn, herunder om kvinder og handel (finansieret af UK) og om handel, miljø og klimaforandringer (finansieret af DK). Formålet med sidstnævnte program er at hjælpe virksomheder og deres organisationer i udviklingslandene med at blive bedre til at udnytte markedet for bæredygtige produkter og forstå konsekvenserne af klimaforandringer. Programmet har i 2012 bistået små landmænd i Zambia med produktion og markedsføring af økologiske produkter, udarbejdet en guide til markedsføring af naturlige produkter i USA henvendt til producenter i Amazon samt gennemført en række aktiviteter om sammenhængen mellem handel og miljø under Rio+20 konferencen. ITC har arbejdet ambitiøst og målrettet med at implementere anbefalingerne fra den eksterne evaluering fra 2006, herunder at fokusere sin indsats, styrke sine komparative fordele og forbedre resultatstyring og effektmåling. En ny evaluering er planlagt for 2012-13, bl.a. med det formål at følge op på den forrige, vurdere fremdrift i relation til resultatstyring og give anbefalinger til ledelsen om fortsat reform af organisationen. ITC bestræber sig på at være behovs- og efterspørgselsdrevet ved at respondere på udviklingslandenes og deres virksomheders - egne behov, som de kommer til udtryk igennem behovsanalyser, den årlige klientundersøgelse, workshops og events, dialoger og projektudviklingsaktiviteter m.v. I udviklingen af konkrete programmer og projekter prioriterer ITC de fattigste lande i Afrika syd for Sahara, små østater og lande uden kystlinje. Fremover vil ITC i endnu højere grad prioritere Afrika og særligt regional integration, som svar på de afrikanske lederes egen ambition om at etablere et afrikansk frit marked i 2017, jf. beslutningen i Den Afrikanske Union i 2012. Siden ansættelsen af en ny vicedirektør i 2011 har ITC intensiveret bestræbelserne på at forankre et meningsfuldt og solidt system for resultatorienteret styring. Via en ny database er det muligt at få overblik over alle ITC s programmer og projekter og deres nøjagtige sammenhæng til de tre strategiske mål. Det vurderes, at ITC efter flere års fornuftigt tilløb endelig har fået etableret de nødvendige systemer til solid og dokumenteret resultatstyring. Alle programmer og projekter opererer nu med logiske rammeværk og alle projektansvarlige har fået træning i anvendelsen heraf og i den anvendte terminologi. Som en lille organisation uden landekontorer er ITC helt afhængigt af partnerskaber med 4
andre organisationer og har indgået en lang række faste samarbejdsaftaler (se bilag 1). I relation til de enkelte programmer og projekter indgår ITC aftaler med relevante lokale og regionale partnere for at sikre effektiv implementering i felten, herunder med både private som offentlige aktører. Udfordringerne for ITC i de kommende år bliver at fastholde niveauet for de frivillige bidrag i lyset af krisen og mange donorlandes økonomiske vanskeligheder. Gennemførelsen af og opfølgningen på en ny uafhængig evaluering bliver også en udfordring. Endelig er den organisatoriske placering som en relativt lille teknisk enhed med ophæng i både FN-og WTO systemet en løbende udfordring, bl.a. i relation til den overordnede og finansielle styring. Det bemærkes endvidere, at organisationen skal have ny direktør i midten af 2013, når den nuværende direktør Patricia Francis kontrakt udløber efter i alt syv år. ITC har i 2010-2011 bidraget til, at 1.500 virksomheder har indgået nye salgskontrakter, at 24 nye handelspolitiske/eksportstrategier er blevet udarbejdet med inddragelse af erhvervslivet og at 80 brancheorganisationer har forbedret deres serviceydelser. Der er knap 200.000 registrerede brugere af ITC s online redskaber, såsom Market Analysis Tools, hvoraf over 13.000 er fra LDC er og lande i Afrika. Det er også værd at bemærke, at ITC gennemfører 55 procent af sine aktiviteter i de mindst udviklede lande, lande uden kystlinje og de små østater, og at knap halvdelen af deltagerne i ITC s kurser er kvinder. Eksempler på resultater fra årsrapporten 2011 er omtalt i bilag 5. Organisationen arbejder på at blive endnu bedre til at integrere tværgående hensyn til bæredygtig udvikling, miljø og kvinder i sine aktiviteter. Et af midlerne hertil er anvendelsen af konkrete indikatorer i relation til disse hensyn, såsom antallet af virksomheder med øget eksport, antallet af arbejdspladser eller forbedret miljøpåvirkning som konsekvens af ITC s indsats. Det forventes, at indikatorerne efter finpudsning vil indgå i det overordnede rammeværk i den kommende periode (2014-15). ITC s samlede årlige budget er på knap 90 mio. USD (svarende knap 547 mio. kr.) Budgettet finansieres af hhv. WTO og FN/UNCTAD (samlet knap 50 procent) og frivillige bidrag (i alt godt 50 procent). De største donorer er Canada, EC, Nederlandene, Norge, Tyskland og Sverige (se bilag 2 og 4). Danmark har sammen med disse etableret et uformelt samarbejde om udveksling af informationer, erfaringer og vurderinger af ITC, hvilket er med til at forstærke den danske indflydelse. Nærværende bevilling er en toårig bevilling på 27 mio. kr. med 13,5 mio. kr. til udbetaling i hhv. 2012 og 2013. Midlerne øremærkes ikke og indbetales til ITC s multidonor trustfond for uøremærkede midler (vindue 1). En undtagelse hertil er en øremærkning på ca. 0,5 mio. kr. til den kommende eksterne evaluering af organisationen, der forventes gennemført over det kommende år. Andre af de nævnte større donorer forventes også at bidrage til 5
evalueringen. Derudover er det forventningen, at Danmark fortsat finansierer programmet for handel, miljø og klima, som Danmark hidtil har støttet. Ca. 5 mio. kr. fra den uøremærkede bevilling vil blive anvendt på dette program. Af andre programmer med særlig dansk interesse kan nævnes syd-syd handel og regional økonomisk integration i Afrika, som forventes finansieret af danske midler. Da ITC formelt er en del af UNCTAD, finder FN-systemets generelle regler, herunder om overhead på 13 %, anvendelse over for ITC. Danmark lægger vægt på, at dette overhead bliver reduceret, og ITC arbejder på dette. Der skønnes ikke at være væsentlige risikoelementer forbundet med bevillingen. Det vurderes, at der er tale om en stærk, fokuseret og yderst relevant organisation med et stort potentiale. Udfordringer består bl.a. i at fastholde et højt niveau for frivillige bidrag, hvilket vil være meget vanskeligt i den nuværende økonomiske situation for de traditionelle donorer. Derfor er organisationen i gang med at udvikle en ny strategi for mobilisering af ressourcer, der også vil være målrettet ikke-traditionelle donorer. 6
Regeringer, erhvervsliv og organisationer er afgørende aktører i handelspolitik og fremme af eksport. ITC arbejder derfor systematisk i dette krydsfelt for at sikre, at hvert projekt udvikles og implementeres i partnerskab med de relevante aktører. På nationalt og regionalt niveau samarbejder ITC med virksomheder, handelsrelaterede offentlige myndigheder, relevante ministerier (handel, økonomi, finans-, udenrigs-, ligestilling), universiteter og forskningsinstitutioner samt relevante erhvervs- og brancheorganisationer, herunder f.eks. handelskamre og lignende. På internationalt niveau er WTO og UNCTAD, som ITC udspringer af, naturligvis vigtige partnere. ITC er en konstruktiv partner i Den Styrkede Integrerede Ramme, hvor også IMF, UNCTAD, WTO, UNDP og Verdensbanken deltager. Derudover samarbejder ITC med UNIDO, FAO, ISO, Verdens Turisme Organisation, FN s Regionale Økonomiske Kommissioner, EC, WHO, Den Afrikanske Udviklingsbank, European Centre for Development Policy Management (ECDPM), OECD, ILO, WSIS, WIPO, Den Afrikanske Union, World Economic Forum og Commonwealth Secretariat. Også den hollandske organisation, Centre for the Promotion of Imports from developing countries (CBI) er en vigtig partner for ITC. 7
Det Internationale Handelscenter blev oprettet i 1964 af GATT (nu WTO) og UNCTAD, som deres organisation for handelsrelateret teknisk bistand. Organisationens faste budget på ca. 35 mio. USD finansieres af disse to organisationer med 50 % fra hver. Dette budget finansierer godt 150 faste medarbejdere, administration, infrastruktur, udvikling og pilotprojekter, møder i organisationens styrende organer, publikationer og markedsføring. Budgettet har været stabilt de senere år. ITC er helt afhængig af de frivillige bidrag fra donorerne for at kunne gennemføre sine aktiviteter. ITC gennemførte i 2011 aktiviteter for cirka 48 mio. USD, hvilket var mere end målet på 44 mio. USD. For 2012-2013 er målet at levere teknisk bistand til en samlet værdi af 50 mio. USD svarende til ca. 224 mio. kroner om året, men det erkendes, at det bliver vanskeligt at nå under de nuværende omstændigheder. De frivillige bidrag betales til ITC s Globale Trust Fond, der har to vinduer: vindue I til uøremærkede bidrag og vindue II til øremærkede bidrag og bilaterale projektet, herunder JPO er. Det danske bidrag for 2012-13 foreslås som udgangspunkt ydet gennem vindue I, dog med en klausul om prioritering af enkelte specifikke projekter, jf. budget-afsnittet ovenfor. 8
Den samlede årlige ramme til multilaterale aktiviteter på handel og udvikling udgør cirka 30 mio. kroner, der i 2012-13 fordeles til Den integrerede Ramme for handelsrelateret bistand til LDC erne, WTO, ITC, ICTSD og ACWL Også Verdensbanken og International Finance Corporation gennemfører aktiviteter, der fremmer udviklingslandenes eksportmuligheder, herunder særligt i relation til infrastruktur, adgang til eksportkreditter, handelslettelser og lign., mens ITC er mere fokuseret direkte på virksomhederne afsætningsmuligheder. Bilateralt gennemfører Danmark privatsektorudvikling i en række partnerlande, herunder f.eks. Tanzania, Kenya, Uganda, Mozambique og Ghana, men også i Guatemala og Honduras har DANIDA finansieret et program til fremme af produktion og eksport af økologiske grøntsager. De samlede bevillinger til handel og udvikling udgjorde i 2010 omkring 2 mia. kroner. Dette tal skal dog tages med et vist forbehold, da rapporteringen endnu ikke er helt indkørt, hvilket indebærer underrapportering. Desuden varierer bidragene stærkt fra år til år. 9
Det samlede globale bidrag til Aid for Trade udgør cirka 40 mia. USD, hvoraf EU medlemsstater og institutioner leverer cirka 14,5 mia. Globalt er de største donorer USA, Japan, Tyskland og EU. I forhold til ITC er de største frivillige donorer - udover Danmark - Norge, Sverige og Tyskland, der alle bidrager med uøremærkede bevillinger. Hertil kommer Schweiz, EC, Canada og NL, der øremærker en betydelig del af deres bidrag. Der er relativ pæn spredning i donorkredsen. Til nedenstående oversigt bemærkes, at den indeholder både øremærkede og uøremærkede bidrag samt at visse bidrag er flerårige. Bidrag fra Finland, Sverige og Tyskland inkluderer finansiering af en ung medarbejder (JPO) fra de respektive lande. Donor 2007 2008 2009 2010 2011 Total Denmark 2,380,144 2,394,944 2,633,000 2,297,399 2,459,420 12,164,907 Sverige 3,189,004 3,161,629 4,208,700 4,248,000 4,543,350 19,350,683 Norge 2,571,751 3,832,204 3,700,975 2,464,696 2,753,836 15,323,462 Finland 751,366 1,264,880 2,308,154 2,323,481 3,000,116 9,647,997 EC 4,399,570 0 2,991,835 5,937,029 6,470,794 19,799,228 Schweiz 2,418,227 2,523,477 2,246,359 2,715,534 3,880,054 13,783,651 NL 3,269,963 4,318,105 3,970,000-1,181,533 12,739,601 Irland 1,917,404 1,554,404 1,506,024 1,109,741 1,283,880 7,371,453 Canada 1,001,272 2,072,915 11,315,845 7,110,581 7,968,731 29,469,344 Tyskland 2,987,220 3,415,756 3,077,268 2,534,854 2,718,169 14,733,267 TOTAL 24,885,921 24,538,314 37,958,160 30,741,315 36,259,883 154,383,593 10
ITC s strategiske monitoreringsrammeværk for 2012-2013 er uændret fra den foregående toårige periode. Indikatorerne er udviklet på baggrund af resultaterne af evalueringen fra 2006 og knytter sig direkte til de tre strategiske mål for organisationen. ITC arbejder på at udvikle nye indikatorer, der måler resultater i relation til beskæftigelse og øget eksport for perioden 2014-15. Forventede resultater Indikatorer Mål/Resultat 1. Erhvervslivets integration i den globale økonomi er styrket igennem støtte til beslutningstagere (policy-makers) Eksportstrategier udviklet og implementeret, herunder antallet af tilfælde, hvor ITC s indsats har ført til integrering af handel i nationale udviklingsstrategier. Antal handelspolitiske strategier 2008-09: Resultat: 33 2010-11: Resultat: 24 2012-13: Mål: 40 2. Erhvervs- og brancheorganisationers kapacitet til at støtte virksomheder er styrket Antal netværk på landeniveau, der er aktive i forhold til det multilaterale handelssystem og forslag vedr. det multilaterale system, udviklet og implementeret af disse netværk ved ITC s foranstaltning. Erhvervs- og brancheorganisationer har forbedret deres performance og opnået en bedre placering i ITC s benchmarking system. Antal netværk: 2008-09: Resultat: 74 2010-11: Resultat: 92 2012-13: Mål: 98 Antal forslag 2008-09: Resultat: 29 2010-11: Resultat: 51 2012-13 Mål: 52 Antal organisationer med forbedret placering 2008-09: Resultat: 22 2010-11: Resultat: 82 2012-13: Mål: 105 3. Virksomhedernes internationale konkurrencedygtighed er styrket igennem ITC s aktiviteter Antal handelspolitiske forslag udarbejdet og stillet af organisationerne til de kompetente myndigheder med hjælp fra ITC Virksomheder gjort i stand til at formulere internationale forretningsstrategier ved hjælp af ITC s direkte eller indirekte træning. Virksomheder gjort i stand til at eksportere ved hjælp af ITC s aktiviteter. Antal forslag 2008-09: Resultat: 21 2010-11: Resultat: 55 2012-13: Mål: 89 Antal virksomheder 2008-09: Resultat: 495 2010-11: Resultat: 2.100 2012-13: Mål: 2.600 Antal virksomheder 2008-09: Resultat: 238 2010-11: Resultat: 1.500 2012-13: Mål: 1.623 11
Virksomheder der via ITC s mellemkomst har indgået kontrakter med købere. Antal virksomheder 2008-09: Resultat: 381 2010-11: Resultat: 1.500 2012-13: Mål: 1.506 Fra årsrapporten 2011 kan følgende specifikke resultater nævnes: Siden 2010 har ITC gennemført undersøgelser af handelsrelaterede regler (ikketoldmæssige tiltag) i tretten lande (Burkina Faso, Egypten, Hongkong, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mauritius, Marokko, Paraguay, Peru, Rwanda, Sri Lanka og Uruguay). Disse analyser hjælper landene med at identificere behov for forbedringer af de nationale og internationale rammebetingelser for deres egne virksomheder i kraft af deres objektive og eksterne perspektiv. Der er kommet øget fokus på sådanne regler de senere år, ikke mindst fordi nogle lande forsøger at beskytte deres egne virksomheder via handelsrelaterede regler og tiltag. Ikke alle tiltag udgør barrierer og selv om de i visse tilfælde gør, kan det være retfærdiggjort, f.eks. af hensyn til sundhed, miljø eller forbrugere. ITC s opgave er at få tiltagene analyseret og klarlagt, hvor tiltag udgør unødvendige barrierer. ITC, COMESA og Den Etiopiske Læderindustriforening organiserede i 2011 rejser for en gruppe etiopiske læderproducenter til hhv. Italien og Indien for at mødes med potentielle opkøbere; dette resulterede i øget eksport og udvidede produktionsfaciliteter i Etiopien. ITC bistod i 2011 erhvervsorganisationer i bl.a. Brasilien, Mozambique, Zambia, Tanzania, Haiti og Peru med at servicere deres medlemmer mere effektivitet. Særlige generelle fagområder, hvor ITC ydede bistand var adgang til eksportkredit; juridiske aspekter af udenrigshandel, kvalitetssikring m.v. ITC bistod med at inddrage erhvervslivet i forbindelse med udviklingen af eksportstrategier i Jamaica, Liberia, Uganda og Yemen samt to sektorstrategier i Tunesien. I 2011 blev Samoa optaget i WTO. ITC bistod med aktivt at involvere den private sektor i processen via en række workshops og dialogmøder og efter optagelsen, og hjælpe små virksomheder med at udnytte de nye fordele opnået via WTO medlemskab. ITC har bistået med at forbedre kvaliteten af kaffeeksporten fra Cameroun og Congo. Producenter af naturlig gummi i Burkina Faso og Mali har opnået en betydelig højere pris for deres varer på grund af kvalitetsforbedringer, hjulpet på vej af ITC. ITC har uddannet lokale rådgivere i forskellige emner, som efterfølgende hjælper lokale virksomheder, f.eks. i emballage i Kenya og Ghana. 12
Udover danske strategier og dokumenter er følgende dokumenter benyttet ved udarbejdelsen af nærværende oplæg. De kan alle downloades fra www.intracen.org, hvortil der henvises for yderligere information om ITC: Årsrapport 2011 (Annual Report 2011) Strategisk Rammeværk 2012-2015 (Strategic Framework 2012-2013) Strategisk plan 2012-2015 (Strategic plan 2012-2015) Konsolideret programdokument 2012 (Consolidated Programme Document for 2012) 13
ACWL: Advisory Centre for WTO Law COMESA: Common Market for Eastern and Southern Africa EC: European Commission (European Union) EIF: Enhanced Integrated Framework for Trade-related technical assistance to Least Developed Countries (LDCs) (Den Styrkede Integrerede Ramme for handelsrelateret bistand til de mindst udviklede lande) FAO: Food and Agriculture Organization GATT: General Agreement on Tariffs and Trade (forgængeren til WTO) ICTSD: International Centre for Trade and Sustainable Development (Internationalt Centre for Handel og Bæredygtig Udvikling) ILO: International Labour Organization IMDIS: Integreret Monitoring and Documentation System IMF: International Monetary Fund ISO: International Organization for Standardization ITC: International Trade Centre JPO: Junior Professional Officer NTMs: Non-tariff measures (ikke handelmæassige tiltag) OECD: Organisation for Economic Co-operation and Development SIDA: Swedish International Development Cooperation Agency UNCTAD: United Nations Conference on Trade and Development UNDP: United Nations Development Programme UNIDO: United Nations Industrial Development Organization WHO: World Health Organization WIPO: World Intellectual Property Organization WSIS: World Summit on the Information Society WTO: World Trade Organisation 14