Lærervejledning HVAD VILLE DINE ELEVER GØRE, HVIS DE SKULLE FLYGTE? Gruppearbejde om behov og værdier [s. 18] TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen HVOR MANGE LIV KAN MAN REDDE FOR EN FEDTSUGNING? En regneopgave om nødhjælp [s. 11] GØR DANMARK NOK FOR AT HJÆLPE ULANDENE MOD KLIMAFORANDRINGER? Lav en paneldebat med dine elever [s.12]
indhold talk KLIMA et nødvendigt debatindlæg Lad isbjørnene drukne... 4 Målgruppe og fag... 4 Magasinet nyt format, men samme fokus.5 Website et supplement og værksted... 5 Lærervejledningen et idekatalog... 5 Fælles Mål... 6 Titel: talk KLIMA Materialet består af: Et magasin, en lærervejledning og websitet www.skole.drk.dk Materialet er målrettet følgende klassetrin: 8. - 10. klasse Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for ekspedition og porto Udgivet af: Dansk Røde Kors med støtte fra Danida Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej 27 2100 København Ø Telefon: +45 35 25 92 00 skoletjenesten@drk.dk www.skole.drk.dk Katastrofer Bestem, hvad der sker... 8 Orkaner i tal... 9 Hvis Danmark lå i Asien... 10 Hvad kan man få for en fedtsugning?... 11 Gør Danmark nok?... 12 Redaktion: Ilse Lærke Kristensen (ansv.) og Sune Gylling Æbelø Pædagogisk konsulent: Sune Gylling Æbelø Forsidefoto: Jakob Dall Layout: Paramedia 1364 Tryk: Handy Print A/S Dansk Røde Kors juni 2008 1. udgave, 1. oplag, oplag: 1000 ISBN: 978-87-92283-03-0
Konflikt Hvor går grænsen?... 13 Løs vandproblemet... 14 Fattigdom og klimaforandringer... 15 Klimaforandringer skaber krige eller gør de?... 15 Gør dog noget... 16 kopiark Bestem, hvad der sker... 23 Orkaner i tal... 24 Hvis Danmark lå i Asien... 25 Hvad kan man få for en fedtsugning?... 27 Gør Danmark nok?... 29 En interviewguide... 30 Sådan skriver du en tale... 32 Sådan skriver du et læserbrev... 34 Hvor går grænsen?... 35 Løs vandproblemet... 36 Flygtninge Hvis du skulle flygte... 18 Afrikanerne kommer... 18 De er selv ude om det... 19 Hvor sjovt må det være?... 20 Klimaflugt og megabyer... 21 Fattigdom og klimaforandringer... 38 Klimaforandringer skaber krige eller gør de?... 39 Hvis du skulle flygte... 40 Afrikanerne kommer... 41 De er selv ude om det... 43 Argumentanalyse... 44 Hvor sjovt må det være?... 46 Klimaflugt og megabyer... 47
talk KLIMA et nødvendigt debatindlæg Husseen Ali (på forsiden) er en af de mange skæbner, dine elever kan læse om i magasinet talk KLIMA. Han bor i den tørkeramte by Dida Guchi i det sydlige Etiopien, hvor indbyggerne igen kæmper for at overleve. For tørkerne rammer hyppigere og varer længere, og meget tyder på, at det skyldes klimaforandringer. Husseen Alis historie er ikke unik. Den er hverdag for tusindvis af mennesker særligt i Afrika og Asien. Vi hører bare ikke om dem, for der er hverken action eller gode billeder i tørker. Men langsomt og insisterende suger de alt energien ud af mennesker, dyr og planter og dermed også enhver form for udvikling i de ramte områder. Med talk KLIMA ønsker vi at sætte fokus på disse mange mennesker, der allerede nu betaler prisen for den menneskeskabte globale opvarmning. Lad isbjørnene drukne Klimaet er blevet hot både i befolkningen og blandt politikere. Men debatten handler for det meste om CO2-udslip, politisk uenighed og truede dyrearter. Den handler ikke om de flere og voldsommere oversvømmelser eller de nye konflikter om jord og vand, der allerede i dag driver millioner af mennesker på flugt i fattige lande som Etiopien og Indonesien. Røde Kors bakker helhjertet op om arbejdet for at nedbringe verdens CO2-udslip, men de menneskelige konsekvenser skal med i debatten. I vores iver efter at redde kloden for vores børn og børnebørn, må vi ikke glemme de millioner af fattige, der ligesom Husseen Ali lige nu kæmper en kamp for overlevelse på grund af klimaforandringer. Målgruppe og fag Materialet retter sig mod undervisningen i udskolingen i fagene samfundsfag, dansk, geografi og matematik. Det er også velegnet til tværfaglige forløb og som oplæg til projektarbejde. Alle aktiviteterne tager udgangspunkt i Fælles Mål for 8. - 10. klasse. 4
talk KLIMA et nødvendigt debatindlæg Magasinet nyt format, men samme fokus Magasinet talk KLIMA er det andet nummer i vores nye serie til udskolingen. Med en tematisk og debatskabende tilgang ønsker vi at skitsere nogle centrale problemstillinger om udviklingsarbejde og forskellige aktørers holdninger til det. I det første nummer satte vi hiv/aids til debat. Vi har fået god respons på det første nummer, og vi arbejder videre med den diskuterende tilgang, fordi vi mener, at det giver eleverne en bedre forståelse af udviklingsarbejdet, end hvis vi på forhånd serverer konklusioner og løsninger. Magasinet består af tre temaer: Katastrofer, konflikter og flygtninge. Hvert tema er bygget op efter samme struktur: casehistorier, der sætter ansigter på temaet og konkretiserer problemstillingerne dilemmaer og test, der udfordrer elevernes egne holdninger og får dem til selv at tage stilling kvalificerende viden, eleverne kan læne sig op af, når de træffer deres valg andres holdninger, som eleverne kan spejle deres egne holdninger og valg i. Website et supplement og værksted På skolesitet www.skole.drk.dk under menupunktet Klima kan eleverne finde flere oplysninger om klimaforandringer, hjælp til projektarbejde og relevante links. Websitet indeholder også et fotogalleri med en indbygget plakatmaskine, hvor eleverne selv kan lave plakater og forsider til rapporter. Lærervejledningen et idekatalog Lærervejledningen bygger på det samme princip som magasinet at konklusionerne ikke findes på forhånd, men derimod opstår i klasseværelset, i dialogen eleverne imellem og mellem eleverne og dig som lærer. Der er tale om et idekatalog med forskellige forslag til aktiviteter og arbejdsformer nogle lægger op til gruppearbejde i større og mindre grupper, andre til plenumdiskussioner. Du kan udvælge de aktiviteter og arbejdsformer, der passer bedst til din undervisning og elevernes præferencer. Vejledning er struktureret efter de samme temaer som magasinet, og der er fem aktiviteter til hvert tema. Under hver aktivitet er det angivet, hvilke fag den retter sig mod, hvad dens formål er (med udgangspunkt i trinmålene), og hvor meget tid der skal sættes af til at lave den. Derudover er der en beskrivelse af aktivitetens forløb med henvisninger til eventuelle kopiark. Alle kopiarkene er samlet bagerst i vejledningen. 5
talk KLIMA et nødvendigt debatindlæg Fælles Mål Eleverne vil under forløbet komme til at beskæftige sig med forskellige emner og arbejdsmetoder, der falder ind under en række af trinmålene i fagene dansk, matematik, samfundsfag og geografi. Her er et samlet overblik og derudover finder du inden hver opgave en henvisning til, hvilke trinmål aktiviteten arbejder med. Dansk Det talte sprog bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation Sprog, litteratur og kommunikation bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig Matematik Tal og algebra benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable kende og anvende procentbegrebet kende funktionsbegrebet 6
talk KLIMA et nødvendigt debatindlæg Geometri kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer Matematik i anvendelse vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling, hvori økonomi, teknologi og miljø indgår arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde Kommunikation og problemløsning problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer Samfundsfag beskrive naturen som resurse give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger gøre rede for menneskers brug af naturen gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger Geografi kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes påvirkning af jordens klima forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget. begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser 7
Katastrofer talk KLIMA Bestem, hvad der sker Fag: Dansk og samfundsfag Formål: Give eleverne øvelse i at vurdere de økologiske problemstillinger, der knytter sig til en tørkekatastrofe. Træne deres evne til at udtrykke fantasi, følelser og tanker i sammenhængende og disponeret form samt at forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige eller skriftlige fremstilling. Tidsforbrug: 3 lektioner Materialer: Et klassesæt af talk KLIMA og kopiark 1. Beskrivelse: I medierne bliver vi ofte først præsenteret for naturkatastroferne, når de er i fuldt udbrud, og konsekvenserne er tydelige for enhver. Det er derfor let at få den opfattelse, at en tørkekatastrofe kommer, fordi det pludselig holder op med at regne, og i næste øjeblik har alle børnene store maver, fluer i øjnene og sutter på flade, tomme bryster. Men en tørkekatastrofe er længe undervejs og det er en stille katastrofe, der sjældent når medierne. Ofte er tørkekatastrofer kombineret med en lang række andre problemer i det ramte område. 1. lektion: Eleverne skal som forberedelse til timen have læst afsnittet om tørke på side 6-9 i talk KLIMA. Start med en generel snak ud fra teksten om, hvad tørke er for en størrelse, og hvilke trin den følger, når katastrofen udvikler sig. Lad eleverne komme med bud på, hvilken betydning en tørke helt konkret har for den enkeltes hverdag gerne mere nuanceret end, at man i sidste ende kan dø af tørst. Lad dernæst eleverne læse dilemmaet Borer du brønden på side 10-11 i talk KLIMA og diskuter de mulige løsninger i klassen. Lad nu eleverne læse fortsættelsen på dilemmaet i kopiark 1 (det konkrete scenario er fiktivt, men baseret på virkelige problemer og udfordringer i Sudan) og inddel dem derefter i mindre grupper og lad dem diskutere, hvad der videre sker. Grupperne skal ud fra spørgsmålene på arket blive enige om, hvordan historien udvikler sig, og de skal skrive deres version ned så detaljeret, at den enten kan fortælles, læses op eller kopieres og deles ud til de øvrige grupper. Det er vigtigt, at de ikke slutter historien af, men blot digter videre på katastrofen, så historien stadig er åben. 2. lektion: Hver gruppe får en katastrofe overleveret fra en anden gruppe, og det er nu gruppens opgave at dæmme op for katastrofen. Enten får de historien fortalt, læst op eller udleveret på kopi, og ud fra spørgsmålene på kopiarket, skal de nu diskutere løsningsmuligheder for det scenario, de bliver præsenteret for. 8
Katastrofer talk KLIMA 3. lektion: Hver gruppe fremlægger det katastrofescenario, de har fået, og deres løsningsforslag. Til slut samler du op og runder af: Er der fælles træk i gruppernes scenarier og i deres løsningsmodeller? Er der bemærkelsesværdige forskelle? Er der særligt gode forslag? Hvor realistiske er henholdsvis scenarierne og løsningsmodellerne? Orkaner i tal Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Matematik, geografi Lære eleverne at anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima og at analysere naturfænomener - orkaner. Kende og anvende procentbegrebet, anvende forholdsregning og forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable. 4 lektioner (du kan vælge kun at lave enkelte dele af denne aktivitet) Et klassesæt af talk KLIMA, kopiark 2, matematikhæfte eller ternet papir, lommeregner Nogle gange om året hører vi om, hvordan en orkan har huseret og gjort større eller mindre skade afhængig af dens styrke, og de fleste har nok hørt om de fem orkankategorier. De ældste elever kan måske huske orkanen, der ramte Danmark i december 1999, men ellers er det sandsynligvis lidt uhåndgribeligt for de fleste, hvad en orkan egentlig er ud over et ualmindeligt voldsomt blæsevejr. Men antallet af orkaner, cykloner eller tyfoner stiger, og de bliver også voldsommere i takt med klimaforandringerne, og allerede nu ødelægger de hvert år livet for millioner af mennesker. 1. lektion: Lad eleverne læse om orkaner på side 12-13 i talk KLIMA og lav i fællesskab en liste på tavlen med den viden, de får ud af orkaninterviewene. Inddel derefter eleverne i par eller grupper på højst fire, afhængig af hvordan de arbejder bedst, og uddel kopiark 2. NB: Forholdsregning og procentregning skal være i nogenlunde frisk erindring for, at eleverne kan løse opgaverne. Det er en god ide lige at se opgaverne på kopiarket igennem for at se, om det er nødvendigt med repetition. 2.-3. lektion: Eleverne regner videre. Du kan lade de grupper, der bliver hurtigt færdige, gå på nettet og kigge på følgende links: Danmarks Meteorologiske Institut: Se tema om orkaner på www.dmi.dk BBC: Se animeret orkan på http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/4588149.stm 9
Katastrofer talk KLIMA En mulighed er at give de sidste elever resten af arket for som lektier. I så fald må opsamlingen vente til en anden dag. Lav opsamling i klassen, hvor resultaterne gennemgås. Giv plads til diskussioner, hvis nogle af resultaterne giver anledning til det. Hvis Danmark lå i Asien Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Matematik og geografi Eleverne sammenligner egne levevilkår med levevilkår i fattige lande, samarbejder med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik og får øvelse i at anvende procentbegrebet. 4 lektioner Et klassesæt af talk KLIMA, kopiark 3, eventuelt karton, computer, projektor. Det nærmeste, vi i Danmark kommer på naturkatastrofer, er, når efterårsstormene ind imellem når vindstød af orkanstyrke og river taget af en lade og presser vand op i kældre og lavtliggende huse. Selvom stormene har alvorlige konsekvenser for de mennesker, de rammer, så er der sjældent tale om regulære katastrofer, der sætter Danmark ud af drift. De store, samfundsomvæltende naturkatastrofer, som sender millioner på flugt og efterlader tusindvis af dødsofre, er vi på behørig kameralinseafstand af. Derfor kan det også være vanskeligt at forholde sig til de katastrofale følger, der præsenteret i svimlende tal i timerne og dagene efter en tsunami eller en orkan. 1.-2. lektion: Lad eleverne kigge på verdenskortet på side 4-5 i talk KLIMA og tal i klassen om, hvad de forskellige tal viser. Gå også bag om tallene og spørg ind til, hvad grafen viser om udviklingen i klimaforårsagede katastrofer siden 1990. Del derefter kopiark 3 ud til eleverne og bed dem læse hele arket igennem, før de går i gang. Flere af opgavernes resultater kan give anledning til undren og småsnak. Det er derfor en god idé at lade arbejdet foregå i grupper, så der er mulighed for at diskutere resultaterne undervejs. NB: Det er en forudsætning, at procentregning ikke ligger alt for langt tilbage i elevernes hukommelse, så det kan være en idé med lidt repetition først. 3.-4. lektion: Eleverne har nu fået øvelse i at omregne ulykkestal i en række lande til danske forhold. De er derfor klar til en mere fri opgave, hvor de selv skal lave en række beregninger og forberede en mindre fremlæggelse af deres resultater. Giv et kort oplæg, hvor du opfordrer grupperne til at vælge et bestemt land eller en bestemt katastrofe, som skal omregnes til skolens målestok. Hvor mange af skolens elever ville for eksempel være blevet 10
Katastrofer talk KLIMA hjemløse, hvis skolen var New Orleans under Katrina? Hvor mange var blevet dræbt og hjemløse, hvor mange var blevet evakueret osv.? Grupperne skal til sidst formidle deres beregninger til resten af klassen. For eksempel grafisk som et cirkeldiagram på et stykke karton, på en PowerPoint-præsentation, i et regneark eller lignende. Grupper, som bliver hurtigt færdige, kan udfordres med at lave tilsvarende beregninger for lokalområdet. Hvor mange af byens indbyggere osv. Hvad kan man få for en fedtsugning? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Matematik og samfundsfag Give eleverne træning i at anvende lineære funktioner, forholdsregning og procent samt at formulere resultaterne af den faglige indsigt, de opnår. Fremme elevernes stillingtagen til forskellige levevilkår i forskellige dele af verden og lade eleverne gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger. 3 lektioner Klassesæt af talk KLIMA, kopiark 4, matematikhæfter eller ternet papir, evt. millimeterpapir, lommeregner For ikke særlig mange penge kan du give en ged til en fattig familie i julegave eller sikre et barn i den tredje verden skolegang gennem et fadderskab. Vi er vant til, at penge har vidt forskellig værdi afhængig af, hvor i verden, vi befinder os. Vores forbrugsvaner er også markant forskellige Kloden rundt. Det kan være interessant at sætte sit eget forbrug lidt i perspektiv for eksempel ved at regne på, hvor mange liv man kan redde for prisen for en fedtsugning. 1. 2. lektion: Lad eleverne læse Husseen Ali s historie på side 6-8 i talk KLIMA (tallene på kopiark 4 stammer fra det område, hvor han bor). Del derefter kopiarket ud til eleverne og lad dem samarbejde om opgaverne i par eller grupper, så der er mulighed for at diskutere resultaterne undervejs. NB: Det er en forudsætning, at procentregning, forholdsregning og lineære funktioner ikke ligger alt for langt tilbage i elevernes hukommelse, så det kan være en idé med lidt repetition først. 3. lektion: Lad grupperne fremlægge deres konklusioner på skift og giv plads til en værdidebat på tværs af det matematikfaglige. Det er vigtigt, at du understreger hvis eleverne ikke selv kommer frem til det - unøjagtighederne i den sort-hvide måde at stille tingene op på. Opgavens formål er ikke at fordømme og dæmonisere kosmetisk kirurgi, men at sætte forskellige levevilkår i perspektiv. 11
Katastrofer talk KLIMA Gør Danmark nok? Fag: Dansk og samfundsfag Formål: Eleverne tilegner sig viden om dansk ulandsbistand og de forskellige partiers holdninger til ulandsbistand. De træner deres udtryksformer, mundtlig fremstilling og evne til at analysere og lytte til andres argumenter. Tidsforbrug: 4 lektioner Materialer: Kopiark 5-8 Beskrivelse: Danmark er et af de lande, der giver mest i udlandsbistand, nemlig 1 procent af BNP. Men politisk er der delte meninger om, hvorvidt bistanden er for høj eller for lav, og hvor vidt de afsatte midler bliver brugt rigtigt. For eksempel kritiseres det fra flere sider, at regeringen bruger 46 millioner kroner af ulandsbistanden på klimatopmødet i 2009. 1.- 2. lektion: Hold et kort oplæg om dansk ulandsbistand hvor meget er den på, hvad bliver den brugt til, hvilke lande kan få etc. Du finder fakta, tal og oversigter på www.danida.dk og www.udviklingstal.dk Inddel derefter eleverne i grupper på cirka fire og lad hver gruppe vælge et dansk politisk parti. Du kan også vælge partierne ud på forhånd, så alle bliver repræsenteret. Nu skal eleverne finde ud af, hvad deres parti mener om ulandsbistanden. Del kopiark 5 og 6 ud til grupperne. De skal finde oplysninger på partiernes websites, men også meget gerne interviewe en repræsentant fra deres parti. Inden interviewet er det vigtigt, at de gør sig klart, hvad de vil vide, og at de laver en interviewguide. 3.-4. lektion: Når eleverne har samlet tilstrækkelig information, skal de samle synspunkterne i et af følgende produkter: En tale, som en politiker fra deres parti skal holde på en konference om ulandsbistand. Konferencens tema er: Danmarks indsats i områ der, der er ramt af naturkatastrofer (kopiark 7) Et læserbrev til en landsdækkende avis. Spørgsmålet, de skal tage stilling til, er, Gør Danmark nok for at hjælpe de lande, som er hårdest ramt af klimaforandringer? (kopiark 8) En folder, der promoverer partiets holdning til ulandsbistand og nødhjælp i katastrofeområder. Eleverne kan finde billeder til folderne i fotogalleriet på www.skole.drk.dk NB: Det er vigtigt, at eleverne på forhånd gør sig klart, hvilket produkt de vil lave til sidst. Det har nemlig betydning for den research, de laver, og de spørgsmål, de stiller i interviewet. Afslut aktiviteten med en diskussion i plenum, hvor eleverne fremlægger deres produkter for hinanden læser læserbrevet, holder talen eller holder et oplæg, hvor folderen er en del af præsentationen. Sørg under fremlæggelsen for, at elevernes egne holdninger kommer i spil. 12
Konflikt talk KLIMA Hvor går grænsen? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Dansk og samfundsfag Give eleverne træning i at udtrykke følelser og tanker og gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger samt at lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres udsagn. 2 lektioner Et klassesæt af talk KLIMA, kopiark 9, sakse Vi er vant til bestemte normer for, hvad der er i orden og ikke i orden. Det er for eksempel ikke i orden at stjæle eller at slå ihjel. Og de regler er forholdsvis lette at overholde i den vestlige verden, fordi det ikke er nødvendigt. Men i en katastrofe kan situationen blive så desperat, at den eneste overlevelsesmulighed er, at man slår andre ihjel eller stjæler deres vand eller mad. Hvor går grænsen for civiliseret opførsel, og hvornår flytter den sig? 1. lektion: Lad eleverne læse dilemmaet Hvordan stopper du slåskampen på side 22-23 i talk KLIMA og panelets synspunkter om, hvorvidt det er okay at gå i krig for at få rent vand på side 24. Inddel derefter eleverne i grupper på 4-5 og giv hver gruppe et eksemplar af kopiark 9. Kortene på arket skal klippes ud, så hver gruppe har en bunke debatkort. I grupperne skiftes eleverne til at trække et kort og læse påstanden på kortet. Den, der sidder til venstre for oplæseren, starter med at sige sin mening om påstanden. Synspunktet skal have lov at stå uimodsagt og må altså i første omgang ikke diskuteres. Dernæst fortsætter det i urets retning, til alle har sagt deres mening. Først da kan der diskuteres og argumenteres. Det er ikke et mål, at eleverne skal blive enige, så hvis du vil undgå, at diskussionerne trækker i langdrag eller bliver for konsensussøgende, kan du sige til grupperne, at de højst må diskutere hvert kort i tre minutter efter runden, hvor alle har sagt deres mening. 2. lektion: Lav en opsamling i klassen, hvor påstandene bliver gennemgået enkeltvis, og hver gruppe får lejlighed til at fremføre de hovedsynspunkter, der er blevet slået til lyd for. Du bør dog passe på, at det ikke udvikler sig til en gentagelse af det, de netop har været igennem, men netop bliver en opsummering af pointer: Var der fælles træk i fremlæggelserne? Var der bemærkelsesværdige forskelle? Var der nogen, der skiftede mening undervejs? 13
Konflikt talk KLIMA Var nogle af dilemmaerne særligt vanskelige at tage stilling til? Er der sammenfald mellem elevernes holdninger og de holdninger, der kommer til utryk i panelet - hvilke? Løs vandproblemet Fag: Matematik og geografi Formål: Skabe debat om samfundenes påvirkning af jordens klima og de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget. Give eleverne træning i anvendelsen af målingsbegrebet, herunder omkreds, flade og rum. Fremme kendskab til og træne anvendelse af procentbegrebet og funktionsbegrebet. Tidsforbrug: 4 lektioner Materialer: Klassesæt af talk KLIMA og kopiark 10 Beskrivelse: Hvis man giver en sulten mand en fisk, bliver han mæt én dag. Hvis man lærer ham at fiske, kan han blive mæt i mange dage. Men hvad nu, hvis han dør af sult, før han lærer at fiske? En ting er diskussionen om, hvorvidt man skal yde nødhjælp. Noget helt andet er slagsmålet om, hvilken type nødhjælp der skal ydes. Mange steder medfører tørke vandmangel, og at brøndene tørrer ud. Man kan bore dybere brønde, men det er en stakket frist. På et tidspunkt vil brøndene tørre ud igen, og det bliver endnu vanskelige igen at bore dem dybere. 1. lektion: Lad eleverne læse dilemmaet Borer du brønden på side 10-11 i magasinet og giv dem tid til at diskutere dilemmaet i klassen. Bed dem eventuelt starte med at tage stilling til, hvilke af de fire personer på side 11, de er mest enige med, og lav så en undersøgelse efter diskussionen for at se, om nogen har ændret mening. 2.-3. lektion: Inddel eleverne i grupper på cirka fire og uddel kopiark 10, som de går i gang med. NB: Det er en forudsætning, at rumfang, procent og funktioner ikke ligger alt for langt tilbage i elevernes hukommelse, så det kan være en idé med lidt repetition først. 4. lektion: Stå i spidsen for en opsamling i klassen, men lad grupperne selv fremlægge deres resultater. Lad en værdidebat få plads midt i det matematikfaglige stof og led diskussionen af gruppernes konklusioner. 14
Konflikt talk KLIMA Fattigdom og klimaforandringer Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Geografi og samfundsfag Give eleverne en forståelse for sammenhængen mellem menneskers levevilkår og deres geografiske placering, særligt forholdet mellem fattigdom og graden af sårbarhed over for klimaforandringer. Derudover skal eleverne tage stilling til deres egen og den vestlige verdens rolle og ansvar i forbindelse med klimaforandringerne. 1 lektion Kopiark 11, atlas, netadgang og et klassesæt af talk KLIMA Klimarelaterede katastrofer og konflikter er i vidt omfang koncentreret i de dele af verden, som i forvejen er plaget af fattigdom. Det viser kortene på side 4-5 og side 18-19 med al tydelighed. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem fattigdom og katastrofer og konflikter. Men fattigdom medvirker til, at katastrofer rammer langt hårdere, og at konflikter lettere blusser op, end de ellers ville have gjort. 1. lektion: Inddel eleverne i små grupper på 2-3. Hver gruppe skal have kopiark 11, et atlas og et eksemplar af talk KLIMA. Lad dem undersøge, om det er muligt at finde en geografisk sammenhæng mellem fattigdom og katastrofer og konflikter. Afslut øvelsen med en diskussion i plenum, hvor hver gruppe får lov at fremføre sine synspunkter. Led diskussionen: Hvorfor rammer klimaforandringer så forskellige globalt set? Hvilke sammenhænge er der mellem klimaforandringer og fattigdom? Hvilken betydning har fattigdom for landenes sårbarhed over for klimaforandringer? Hvilket ansvar følger der med at være et rigt land, som slipper forholdsvis billigt fra stigningen i katastrofer og konflikter på verdensplan? Klimaforandringer skaber krige eller gør de? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Dansk At eleverne får træning i at vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i tekster samt at lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andre og bruge sproget som middel til overtalelse, argumentation og formidling. 2 lektioner Klassesæt af talk KLIMA, kopiark 12, netadgang, nudanske ordbøger og fremmedordbøger 15
Konflikt talk KLIMA Beskrivelse: Klimadebatten kan af og til være følelsesladet, og bølgerne går ind imellem højt. Forskellige debattører og forskere kan have mange forskellige mere eller mindre gennemskuelige motiver for at fremføre deres synspunkter, og derfor er det vigtigt med en sund skepsis, når man følger med i debatten. Også når de synspunkter fremføres, som man umiddelbart er tilbøjelig til at være enig i. 1. lektion: Eleverne skal som forberedelse have læst side 18-19 i talk KLIMA. Tag en kort snak med klassen om sammenhængen mellem klimaforandringer og konflikter. Fordel dernæst eleverne i grupper på cirka fire stykker og giv dem kopiark 12. Hvis hver gruppe ikke kan få mindst en computer, kan du inden timen printe artiklen fra kopiark 12 ud og kopiere til klassen. NB: Det kan være en god ide at gå rundt til grupperne med jævne mellemrum, da nogen kan have svært ved at gennemskue, hvad der er belæg og påstande i artiklen. I så fald må du hjælpe dem lidt på vej. Giv grupperne tid til at komme igennem alle punkterne 2. lektion: Lad på skift grupperne fremlægge. Dels skal de redegøre for artiklens hovedbudskab, og dels for de belæg og øvrige påstande, artiklen indeholder. De forskellige grupper vil sandsynligvis have bemærket forskellige ting, så skriv op enten på tavlen eller et stykke papir for at holde rede på de forskellige forslag. Der vil forhåbentlig være mange sammenfald grupperne imellem. Når alle grupper har fremlagt, skal de give point til påstandene og argumentere for pointgivningen. Giv plads til en kort diskussion af hver pointgivning. Gør dog noget Fag: Dansk Formål: Give eleverne øvelse i at indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen, samt skrive sammenhængende, klart og forståeligt i en form, der passer til situationen. Træne eleverne i at forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Klassesæt af talk KLIMA og kopiark 8 Beskrivelse: Når der er knaphed på resurser i et område, følger risikoen for en konflikt ofte lige i kølvandet. Enten fordi der opstår mangel på rent vand, eller fordi der bliver rift om jord til at dyrke afgrøder på. Der er stor forskel på, hvor 16
Konflikt talk KLIMA meget bevågenhed forskellige katastrofesituationer får i medierne, og derfor kan der også være forskel på, hvor hurtigt der når nødhjælp frem. Det kan have betydning for, om der opstår konflikter, og hvor voldsomt de udvikler sig. 1.-2. lektion: Eleverne skal have læst side 18-19 og historien om Diiqar Alii Abdullah på side 20-21 i talk KLIMA, før lektionen starter. Tal kort med klassen om, hvordan klimaforandringer kan være en forstærkende faktor i forbindelse med udbrud af konflikter og om betydningen af verdenssamfundets opmærksomhed i forbindelse med en katastrofe. Tal med eleverne om vigtigheden af rettidig indsats og lad eleverne komme med nogle hurtige mundtlige bud på, hvad den vestlige verden kan gøre for at hjælpe. Hold derefter et kort oplæg, hvor du gennemgår læserbrevet som genre og ridser de formalistiske krav på kopiark 8 op. Lad dernæst eleverne gå i gang med at skrive. De kan eventuelt starte i par med at researche, men de skal selv skrive et læserbrev. Når læserbrevene er færdige, bytter eleverne med hinanden sådan, at alle får en anden elevs læserbrev med hjem. Lektien til næste lektion er at lave en kritisk gennemlæsning af teksten og give feedback på komposition og argumentation. Instruer eleverne i at give positiv kritik med ros af gode pointer og forslag til forbedring de steder, hvor argumentationen eller sproget halter. 3. lektion: Eleverne skal sammen to og to give feedback på hinandens læserbreve. Derefter skal de have tid til at tage kritikken til efterretning og justere deres læserbreve ud fra kritikken. Hvis det er muligt, kan du lave en aftale med en lokal avis om at bringe et eller flere af læserbrevene det kræver selvfølgelig et vist niveau. 17
Flygtninge talk KLIMA Hvis du skulle flygte Fag: Dansk og geografi Formål: Eleverne skal sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande og derigennem opnå forståelse for forskelle på levevilkår i forskellige regioner. Træne eleverne i at udtrykke egne tanker, følelser og holdninger. Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Et klassesæt af talk KLIMA og kopiark 13 Beskrivelse: Katastrofer og konflikter sender hvert år millioner af mennesker på flugt, og klimaforandringer betyder, at der kommer mere af det fremover. Det er vanskeligt for de fleste danskere at sætte sig ind i livet på flugt fra hungersnød, tørke og krig eller den kummerlige tilværelse i en flygtningelejr i et udviklingsland. Det kræver virkelig opbud af vores bedste forestillingsevne blot tilnærmelsesvist at identificere os med det absolutte minimum af komfort, som man efterlades med helt derude, hvor man blot hænger fast i livet med det yderste af neglene. 1.-2. lektion: Lad eleverne læse teksten Jeg vil ikke tilbage på side 28-29 i magasinet. Inddel dem i grupper på ca. fire og uddel kopiark 13. Lad grupperne arbejde med arket en times tid eller indtil de er færdige. Lav derefter en opsamling i klassen, hvor du samler trådene fra gruppernes diskussioner. Lad det ikke blive for langt, så eleverne føler, at de sidder og tager den samme diskussion en gang til, men tag fat i særlige nuancer i synspunkter og andet bemærkelses- eller diskussionsværdigt fra gruppedebatten. Afrikanerne kommer Fag: Dansk, geografi og samfundsfag Formål: Give eleverne kendskab til samfundenes påvirkning af jordens klima og fordelingen af rige og fattige i verden og forståelse for naturen som resurse. Eleverne skal gøre rede for værdier, normer og argumentere for egne holdninger og opnå øvelse i at bruge sproget som middel til argumentation samt at analysere og vurdere andres udsagn. Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Et klassesæt af talk KLIMA og kopiark 14 18
Flygtninge talk KLIMA Beskrivelse: Det er forfærdelige billeder, der ruller over vores tv-skærme, når der transmitteres fra katastrofeområder rundt om i verden. Om det er oversvømmelser, krige, hungersnød eller noget helt fjerde, gør det altid indtryk at se mennesker i nød. Men der er så mange katastrofer i verden, at det ikke er muligt at være opmærksom på dem alle hele tiden. Derfor kan hele regioner blive glemt i mediebilledet, fordi en anden katastrofe har fanget kameraernes interesse. Og de nødstedte har jo ikke resurser til at komme og trække os i frakken og bede om hjælp. Men tænk, om de gjorde det. Kan man forestille sig et fremtidsscenario, hvor store befolkningsgrupper i udviklingslandene siger nu er det nok og sætter i bevægelse mod Europas grænser for at banke på? 1. lektion: Inddel eleverne i grupper på cirka fire og lad dem læse perspektiveringen på side 34-35 i talk KLIMA og kopiark 14. Grupperne skal nu diskutere det scenario, som beskrives, og svare på to spørgsmål. Dels skal de blive enige om, hvordan de selv mener, situationen skal håndteres og dels skal de svare på, hvordan de tror, Europas lande ville reagere, hvis scenariet var virkelighed. 2. lektion: Grupperne fremlægger på skift. Lad først alle grupper fremlægge deres egne forslag til en løsning og giv plads til diskussion. Tag dernæst en runde mere, hvor grupperne fortæller, hvordan de tror, de europæiske lande ville reagere. Lad dem argumentere for deres forestillinger. Der vil sandsynligvis være forskel på, hvad eleverne selv foreslår at gøre, og hvordan de forventer, at der vil blive reageret i virkeligheden. Lad dem forsøge at forklare, hvorfor der er den forskel. Alternativt kan du lade eleverne forestille sig, at de er EU s udenrigsministerråd, som bliver præsenteret for problemet og skal nå frem til enighed om en fælles beslutning. På den måde bliver der ikke tale om en egentlig fremlæggelse, fordi hele klassen er med i diskussionen, og alle hører hinanden. Til gengæld kommer hver elev ikke nær så meget til orde, som hvis diskussionen var foregået i mindre grupper. De er selv ude om det Fag: Dansk og samfundsfag Formål: Eleverne skal opnå træning i at forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i en tekst samt gøre rede for egne værdier og normer og argumentere for egne holdninger. Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Et klassesæt af talk KLIMA, papir, kopiark 15 og 16 Beskrivelse: Man kan næsten blive helt immun over for andre menneskers ulykke, hvis man tilpas ofte får kastet billeder af sultne børn, udhungret kvæg og 19
Flygtninge talk KLIMA afsvedne marker i hovedet til aftenkaffen. Og når det for anden søndag i samme måned ringer på døren, og en overstadig samaritan står og fægter med raslebøssen, kan man måske blive grebet af den følelse, at nu må det snart være nok. Det er da også fantastisk, at de ikke kan få deres egne lande til at fungere, og mon de penge ikke går til noget helt forkert, og hvorfor kan de da ikke finde ud af at lade være med at udpine jorden med alle deres geder og så lave noget bæredygtigt landbrug i stedet. Er de i virkeligheden ikke selv ude om det? 1. lektion: Eleverne skal have læst Diiqar og Koroshos historier i talk KLIMA på side 20-21 og 28-29. Del kopiark 15 ud og lad eleverne læse de tre synspunkter. Marker nu fire hjørner i klassen, hvor du placerer fire stykker papir med flg. påskrift: Hjørne 1 Hjørne 3 Hjørne 2 Åbent hjørne 1. De kan bedre holde til det end os, fordi de er mere sejlivede og gjort af et andet stof. Og vi kan ikke redde hele verden. 2. De er selv ude om, at det går så galt, fordi de selv optrapper konflikterne og gør det hele meget værre 3. Det er udelukkende de rige landes skyld. Hvis vi bare gav dem alt, hvad de havde brug for, ville alt blive godt 4. Åbent hjørne Bed eleverne stille sig i det hjørne, der bedst repræsenterer deres synspunkt. Hvis de ikke kan finde deres holdning i de tre første hjørner, stiller de sig i det fjerde. Eleverne i det fjerde, åbne hjørne skal prøve at komme med alternative synspunkter hjørnet er altså ikke et ved-ikke-hjørne. Spørg et par stykker fra hvert hjørne om, hvorfor de står, hvor de gør. Lad herefter eleverne rokere, hvis de har ændret synspunkt af at høre de andres argumenter 2. lektion: Del kopiark 16 ud. Eleverne skal i mindre grupper lave en argumentanalyse af de tre synspunkter på kopiark 15 og fremlægge for klassen, hvorvidt de mener, argumenterne holder eller ej. Hvor sjovt må det være? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Dansk og samfundsfag At træne eleverne i at vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger og i at gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes. Desuden bliver eleverne trænet i at gøre rede for motiv, mening, sprog og stil i tekster og andre udtryksformer. 3-6 lektioner (du kan vælge at lave enkelte dele af denne aktivitet). Et klassesæt af talk KLIMA, kopiark 17, internetadgang, diverse materialer til fremstilling af produkter. 20
Flygtninge talk KLIMA Beskrivelse: Trods emnets alvor og omfang har vi valgt i vidt omfang at bruge humor i formidlingen om klimaforandringerne og deres konsekvenser. Der er brugt karikaturer og stereotype fremstillinger og lavet humoristiske tekster om alvorlige problemer. Spørgsmålet er, om humoren kan legitimeres, når der er tale om så alvorligt et emne, der dagligt koster menneskeliv. 1.-3. lektion: Inddel eleverne i grupper og lad dem arbejde med spørgsmålene på kopiark 17. 4.-5. lektion: Eleverne skal nu selv lave et enkelt stykke oplysning eller satire, hvor de bruger humor som virkemiddel. Formen bestemmer de helt selv det kan være en sang, en sketch, en tegning, en collage, eller hvad de nu finder på. Lad dem arbejde i de samme grupper som før og bed dem overveje formål/budskab, virkemidler og form, før de kaster sig ud i det. 6. lektion Lad grupperne præsentere deres produkt og slut af med at diskutere følgende i plenum: Var det svært at lave noget, de andre syntes var sjovt? Gav de sjove produkter samtidig lyst til at handle eller gjorde en klogere? Var det svært at rumme både at skulle være sjov og huske, at klimaforandringer er et alvorligt emne? Har de ændret holdning til nogen af spørgsmålene på kopiarket, efter de selv har prøvet kræfter med at bruge humor som virkemiddel? Klimaflugt og megabyer Fag: Matematik og geografi Formål: Skabe forståelse for, hvordan dårlig adgang til vand og andre resurser indvirker på demografien i de ramte områder og skabe opmærksomhed om de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget. Træne elevernes anvendelse af procentbegrebet, funktionsbegrebet, potensregning og fremskrivning. Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Kopiark 18 Beskrivelse: I 1950 var New York verdens eneste megaby det vil sige en by med over 10 millioner indbyggere. Siden er antallet vokset til 20, langt de fleste ligger i udviklingslandene, og store dele af dem er slumområder med elendige toiletforhold, høj kriminalitet og arbejdsløshed. En del af forklaringen på hvorfor byerne eksploderer, er den urbanisering, som er blevet fremtvunget i takt med, at flere og flere områder udenfor byerne er blevet ubeboelige 21
Flygtninge talk KLIMA eller overbefolkede. Klimaforandringer sender hvert år mennesker på flugt, og mange af dem klumper sig sammen i megabyernes usle slumkvarterer. 1. lektion: Uddel kopiark 18 og lad eleverne regne opgaverne. NB: Det er en forudsætning, at procentregning, funktioner, potensregning og fremskrivning ikke ligger alt for langt tilbage i elevernes hukommelse, så det kan være en idé med lidt repetition først. 2. lektion: Lav en opsamling på klassen af de matematiske resultater og brug dem som afsæt for en diskussion af problemet med megabyer. Der kan udmærket drages paralleller til større danske byers voksende problemer med hjemløse og med uroligheder i de store byers forstæder, selvom der naturligvis er langt flere forskelle end ligheder imellem de to fænomener. 22
Kopiark 1 Bestem, hvad der sker Situationen i Sudan er spidset yderligere til. Det er nu over et halvt år siden, at det sidst regnede, og der er voldelige sammenstød, fordi forskellige befolkningsgrupper slås om vandet. Folk er begyndt at dø I den lille landsby Haiya er flere af byens brønde løbet tør for vand, og det er et spørgsmål om tid, før de sidste også gør det, hvis der ikke kommer regn. Både mennesker og dyr skal deles om den smule vand, der er tilbage, men der er ikke nok til alle, så gederne er begyndt at dø. Også byens gamle og syge er begyndt at dø, og alle er udmattede og svækkede. Trussel mod sundheden Manglen på vand er en alvorlig trussel mod sundhedstilstanden, mange har diarré, og der har været enkelte tilfælde af kolera. Situationen bliver forværret af, at der ikke er nogen læger i byen. Vejene i og omkring Haiya er ikke blevet vedligeholdt i årevis, så det er heller ikke let at få hverken lægehjælp eller nødhjælp dertil udefra. Slås om vandet En af de brønde, der stadig giver vand, ligger lidt uden for byen, men det er farligt at hente vand derude, fordi folk i nabobyen Derudeb også henter vand der. Indbyggerne i de to byer har flere gange været oppe at slås om vandet. Derfor er der blevet indsat bevæbnede vagter fra hver by ved brønden, som skal sørge for, at alle får det vand, de har ret til. Men frustrationerne lurer hele tiden, og vagterne har allerede dræbt flere De marker, som skulle have givet afgrøder til byen, er for længst visnet væk i tørken, så ud over tørst og sygdomme er også sult ved at være et problem. Der er højst mad til et par uger. I skal I skal nu diskutere, hvordan situationen udvikler sig i og omkring landsbyen Haiya og digte videre på den katastrofe, som er under opsejling. I skal ikke diskutere, hvordan problemerne skal løses, men forestille jer, hvordan det går, hvis der ikke bliver gjort noget. Forsøg at være så realistiske som muligt. I skal blandt andet diskutere: Vandsituationen hvad sker der, når de sidste brønde løber tør? Konflikten mellem de to byer hvordan udvikler den sig? Fødevaresituationen når maden bliver knap, hvem må så undvære? Sundhedstilstanden hvordan udvikler den sig? Find selv på mere I skal skrive jeres version af historien ned så detaljeret, at den kan kopieres og deles ud til en af de andre grupper, som senere skal forsøge at løse problemerne i Haiya. 23
Kopiark 2 Orkaner i tal Når meteorologerne taler om vindhastighed i vejrudsigten, regner de som regel i meter i sekundet (m/s). Hvis der er let vind, blæser det med 3,4-5,4 m/s, hvis der er stiv kuling, er det 13,8-17,1 m/s og så videre. Men man kan også måle vindhastighed i kilometer i timen (km/t). 1 m/s = 3,6 km/t Hastigheder i timer og sekunder Læs på side 13 i talk KLIMA, hvordan man måler orkaner ud fra en skala, der hedder Saffir-Simpson-skalaen. Hvor mange km/t blæser det, hvis det blæser 5 m/s? Hvor mange m/s blæser det, hvis det blæser 60 km/t? Orkaners vindstyrke En storm bliver til en orkan, når den kommer op på en hastighed over 118 km/t eller 33 m/s. Danmark oplevede sin hidtil kraftigste orkan den 3. december 1999. Orkanen, der blev døbt Adam, nåede vindstød på 175 km/t. Til sammenligning nåede orkanen Wilma, som hærgede USA og Centralamerika i 2005, helt op på 295 km/t. Hvilke orkankategorier hører de to orkaner til? Hvor mange m/s blæste Adam? Hvor mange m/s blæste Wilma? Hvor meget kraftigere end Adam var Wilma regnet i km/t? Og regnet i procent? Orkanen Alex har en vindstyrke på 137 km/t. Hvilken orkankategori hører Alex til? Hvor mange m/s blæser Alex? Hvor meget hurtigere skal Alex bevæge sig for at blive en kategori 4 orkan? Beregn både i km/t og i procent. Alex har netop bevæget sig ud over Stillehavet for at vokse sig stor og stærk. Her vokser dens vindstyrke med 9 % i timen. Hvor kraftig er Alex blevet efter en time over havet? Hvor kraftig er Alex blevet efter fem timer? Hvor mange timer skal Alex være over havet for at blive til en kategori 5 orkan? Stigende vindstyrke Hvis en orkan har en vindstyrke på 175 km/t, når den bevæger sig ud over havet, og den tager til med 6 % i timen, kan man beregne, hvor meget den tager til i løbet af X antal timer ved at bruge formlen: f(x) = 175 1,06 x Kan du forklare hvorfor? 24
Kopiark 3 Hvis Danmark lå i Asien 2007 blev et år med voldsomme oversvømmelser i store dele af Asien. Tusindvis druknede, og flere hundrede millioner mennesker blev berørt af oversvømmelserne, enten fordi de måtte flygte, eller fordi de blev hjemløse. Herunder kan du se tallene fra nogle af de lande, som blev værst ramt: Pakistan store regnskyl og en voldsom cyklon skabte oversvømmelser i store dele af landet. 2,5 millioner blev berørt af oversvømmelserne. Heraf mistede næsten 400.000 deres hjem. Kina uafbrudt regnvejr i ugevis gav Kina de værste oversvømmelser i mere end 80 år. 200 millioner blev berørt af oversvømmelserne. Af dem blev fem millioner drevet fra hus og hjem. Nepal voldsomt regnvejr forårsagede både jordskred og alvorlige oversvømmelser. Op mod 10.000 familier blev berørt af vandmasserne. Bangladesh oversvømmelser og tornadoer satte halvdelen af Bangladesh under vand og fremkaldte jordskred. Omkring otte millioner blev berørt af katastrofen. Indien mange floder gik over deres bredder som følge af en kraftig monsunregn. Mindst 14 millioner blev berørt af oversvømmelserne. Det kan være svært at forholde sig til så store tal, når man er vant til at bo i lille Danmark med godt fem millioner indbyggere. Forskellen på, om der er 10.000, 100.000 eller 1.000.000 mennesker på flugt, kan være svær at forholde sig til, fordi det er så ufatteligt mange. Derfor skal I nu prøve at sætte katastroferne i Asien lidt i perspektiv og regne ud, hvor mange mennesker det ville have drejet sig om, hvis det var Danmark, der var blevet ramt. Find ud af, hvor mange indbyggere der er i de fem lande. Det kan I se på Udenrigsministeriets hjemmeside: http://www.um.dk/da/menu/udenrigspolitik/landefakta I kender tallene for, hvor mange der er blevet ramt af katastrofer i de forskellige lande. Når I nu også kender indbyggertallene, kan I beregne, hvor mange procent af landenes indbyggere, der blev berørte, af katastroferne i de forskellige lande. Et eksempel Pakistan har 163,9 millioner indbyggere, og 2,5 millioner mennesker blev berørt af katastrofen. Det svarer til: 2,5 100/163,9 = 1,5 % af det samlede indbyggertal Lav denne beregning for alle de fem lande. Regn derefter om til danske forhold. 25
Kopiark 3 Hvis Danmark lå i Asien, forsat... Et eksempel mere Danmark har 5,3 millioner indbyggere. Hvis Danmark var blevet ramt af en katastrofe som den i Pakistan, hvor 1,5 % af det samlede indbyggertal blev berørt, ville det svare til, at: 5.300.000 1,5/100 = 79.500 danskere var blevet berørt af katastrofen. Det er mere end alle indbyggere i Esbjerg. Ekstra udfordring Hvis I bliver færdige i god tid, kan I vælge at sætte de forskellige katastrofer i forhold til noget andet end Danmark. Jeres by eller skole for eksempel. Hvis skolen repræsenterede Indien, hvor mange af eleverne ville så være blevet berørt af oversvømmelsen? 26