årsmøde & generalforsamling Program dagsorden beretning

årsmøde & generalforsamling 2013 Program dagsorden beretning

Udstillere ved DKF s årsmøde og generalforsamling 2013 Røngten AUTOMATIC Smede- & Maskinværksted Øvrige samarbejdspartnere

DKF s Årsmøde og generalforsamling 2013 INDHOLD Program 4 Dagsorden 5 Dansk Kiropraktor Forenings beretning 2012 og 2013 7 Dansk Kiropraktor Råds beretning 2012 og 2013 40 Forslag til ændring af foreningens love 43 Foreningens regnskab 2011/2012 og 2012/2013 45 Fastsættelse af kontingent og budget 96 Valg 98

4 \ DKF ÅRSMØDE 2013\PROGRAM PROGRAM Fredag den 8. november Kursus fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 10.00 16.00 Læge Morten Blaabjerg og læge, ph.d.-studerende Kamilla Østergaard. Neurologi: Udredning og behandlings - muligheder Fredagsarrangement 2013 ved Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 17.00 Rogerio Pessoto Hirata Ph.D, Adjunkt, Dept. of Health Science and Technology, Faculty of Medicine, Aalborg University Pain effects on balance 17.45 Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, ph.d.-studerende ved Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital og Center for Sensory- Motor Interaction (SMI), Aalborg Universitet Smerteoverfølsomhed ved knæartrose og kronisk postoperativ smerte efter indsættelse af kunstigt knæled 18.30 Pause med sandwich og øl/vand 19.15 René Lindstrøm Kiropraktor, ph.d., forskningsassistent, Dept. of Health Science and Technology, Aalborg University. Kroniske smerter ændrer motorkontrol 20.00 Søren O Neill Ph.d., ledende kiropraktor, Rygcenter Syddanmark Øget smertefølsomhed og rygsmerter Lørdag den 9. november 8.30 9.45 Registrering og morgenmad 9.45 Årsmøde - Velkomst ved DKF s formand Peter Kryger-Baggesen - Åbningstale ved 1. næstformand Bente Lauridsen, Region Nordjylland - Nye medlemmer aflægger kiropraktorløfte - Uddeling af priser - Indlæg ved Karsten Uno Petersen, bestyrelsesformand for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 10.45 Pause Åben generalforsamling 2013 - Generalforsamlingen åbnes af formanden - Valg af dirigent - Formandens mundtlige beretning 11.00 Temadebat: Kiropraktorerne i spil deres rolle i et sammenhængende sundhedsvæsen Hvordan kommer kiropraktorerne endnu mere i spil i det sammenhængende sundhedsvæsen? Dette centrale spørgsmål med en række tilknyttede dilemmaer vil et panel med bred repræsentation fra professionens interessenter debattere under ledelse af en ordstyrer og med inddragelse af tilhørerne undervejs. 13.00 Frokost 14.00 Lukket generalforsamling 2013 18.30 Velkomstdrink i lobbyen 19.00 Festmiddag 20.45 Spørgsmål til panelet (engelsk) 21.00 Tak for i aften og natmad

5 \ DKF årsmøde 2013 \ dagsorden DAGSORDEN Dansk Kiropraktor Forenings generalforsamling 9. november 2013 Åbent møde 1. Generalforsamlingen åbnes af DKF s formand 2. Valg af dirigent v/formanden 3. Formandens mundtlige beretning - åben del 4. Temadebat om kiropraktorernes indplacering i sundhedsvæsnet Lukket møde 5. Formandens mundtlige beretning lukket del 6. Bestyrelsens skriftlige beretning Bestyrelsens skriftlige beretning for 2012 og 2013 er vedlagt. 7. Dansk Kiropraktor Råds beretning DKR s beretning for 2012 og 2013 er vedlagt. 8. Forslag til ændring af foreningens love Bestyrelsens forslag til ændring af foreningens love er vedlagt. 9. Foreningens regnskab Foreningens regnskaber for 2011/2012 og 2012/2013 med den kritiske revisors bemærkninger fremlægges til godkendelse. Regnskaberne med revisorpåtegnelser er vedlagt sammen med erklæringer fra intern kritisk revisor. 10. Fastsættelse af kontingent og budget Bestyrelsens forslag til kontingenter og budget for de næste to år er vedlagt. 11. Valg Oversigt over valg til DKF s bestyrelse og Dansk Kiropraktor Råd er vedlagt. 12. Næste mødested Præsentation af mødested for Faglig Kongres 2014 i København og næste generalforsamling i Region Hovedstaden i 2015. 13. Eventuelt

BILAG Dansk Kiropraktor Forenings beretning 2012 og 2013 7 Dansk Kiropraktor Råds beretning 2012 og 2013 40 Forslag til ændring af foreningens love 43 Regnskaber for 2011/2012 og 2012/2013 45 Fastsættelse af kontingent og budget 96 Valg 98

Kommunikation Kvalitet Etik Overenskomst Uddannelse Dokumentation Faglighed Strategi Netværk Prioriteringer Beretning 2012 og 2013 dansk kiropraktor forening

INDHOLD Forord Politik og udvikling DKF s etiske grundlag: Kiropraktorernes Etik Faglige prioriteringer og samarbejder Forskning og kvalitet Uddannelse Landsoverenskomsten og samarbejdet med regionerne Arbejdsmarkedsforhold Regler og love Kommunikation Internationale aktiviteter Fakta 9 10 14 16 19 22 26 28 32 34 36 38

9 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Forord BERETNING 2012 og 2013 Bestyrelsens skriftlige beretning til generalforsamling 2013. Redaktionen er afsluttet den 28. oktober 2013. Formand Peter Kryger-Baggensen Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen Line Press Sørensen Rikke Krüger Jensen Jørn Eichhorn Anders Jørgensen Susanne Skov Vendrup FAGLIGHED, PRIORITERINGER, ALLIANCER OG DOKUMENTATION To år er gået, siden vi sidst holdt generalforsamling og aflagde beretning for jer. Der er sket meget. I denne beretning beskriver vi, hvad vi har arbejdet med og opnået i perioden. I 2012 høstede vi frugterne af en lang række faglige prioriteringer. Vi fik nye kliniske retningslinjer, KIROPRAKTOREN fik et redaktionelt løft, og vi afsluttede de fleste af de mange perspektivrige projekter fra vores praksisoverenskomst fra 2010. Sidst, men ikke mindst markerede Faglig Kongres 2012 en ny faglig milepæl, som samlede over halvdelen af alle danske kiropraktorer til to dage med viden, efteruddannelse og netværk. I 2013 har vi igen holdt den faglige fane højt, men har i høj grad også været orienteret mod storpolitiske opgaver. Vi har forhandlet med regionerne om fornyelse af vores overenskomst. Vi har afsluttet en række videnprojekter, som giver os ny dokumentationskraft i det politiske landskab. Begge år har vi haft fokus på dels sundhedsforsikringsområdet, dels vores strategier for interessevaretagelse blandt andet gennem samarbejde og networking såvel internt som eksternt. Især vores samarbejde med de 7 andre organisationer, som har praksisoverenskomst med regionerne (de praktiserende læger, speciallægerne, fysioterapeuterne m. fl.) har båret frugt, blandt andet med et fællesmøde med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg i vinter. Endnu et skridt i opsøgende retning er taget med beslutningen om at flytte sekretariatet til et kontorfællesskab, hvor vi skal dele faciliteter med andre medlemsorganisationer i et nyt akademikerhus. Det er et kvalitetsløft, som vil kaste nye kontakter og synergier af sig. Vi har også haft et internationalt fokus. Vi har koordineret oprettelsen af et tværatlantisk forskningsnetværk, vi har deltaget i verdenskongres i Sydafrika, og vi har styrket dialogen med vores nordiske søsterorganisationer. Et betydningsfuldt resultat er desuden vores nye etikgrundlag ved navn KIROPRATORERNES ETIK. Det er udviklet af en engageret arbejdsgruppe på basis af bidrag fra medlemmerne og specialistkompetence. Vi ser frem til en ny interessant periode, hvor vi skal lancere etikgrundlaget sammen med andre spændende projekter under ledelse af en ny formand. Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse, oktober 2013 Dokumentation og overblik Denne beretning dokumenterer DKF s arbejde i perioden siden sidste generalforsamling i 2011. Folderne Årsresultater 2012 og Årsresul tater 2013 giver overblik over de vigtigste aktiviteter i hvert år. ÅRSRESULTATER DANSK KIROPRAKTOR FORENING Ansættelsesforhold Overenskomst Kvalitet Netværk Etik 138370_resultatfolder_5.indd 1 Dokumentation 26/10/12 15.15 Årsresultater 2013 Uddannelse Kommunikation Strategi Find dem her:

10 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Politik og udvikling Politik og udvikling Over halvvejs med Kiropraktorerne i Spil DKF s politikprogram Kiropraktorerne i spil 2011-16 beskriver mål, der skal geare kiropraktorprofessionen til at indtage en mere proaktiv position i sundhedsvæsenet. Programmet er tilvejebragt gennem en medlemsinddragende proces i 2010. DKF s politikprogram Kiropraktorerne i spil 2011-16 beskriver mål, der skal geare kiropraktorprofessionen til at indtage en mere proaktiv position i sundhedsvæsenet. Kiropraktik har gennem de sidste 20 år etableret sig som en evidens- og forskningsbaseret profession i Danmark med autorisation, kandidatuddannelse samt et enestående forskningsmiljø. DKF ønsker at cementere kiropraktikkens position, men også at tage det næste ambitiøse skridt mod en højere grad af integration i det danske sundhedsvæsen. Med sine specialistkompetencer inden for bevægeapparatet kan kiropraktorer bidrage til at løse de udfordringer, der møder sundhedsvæsnet. DKF s politiske målprogram KIROPRAKTORERNE I SPIL INDEHOLDER 18 mål inddelt i 5 temaer 1. Fortsat fokus på forskning & uddannelse 2. Synlig kvalitet 3. Mere samarbejde & kommunikation 4. Integration med det øvrige sundhedsvæsen 5. Klar identitet www.danskkiropraktorforening.dk/politik DKF-bestyrelsen tilrettelægger sine årlige strategier og handlingsplaner for at nå målene i Kiropraktorerne i spil løbet af de 5 år. Med udgangen af 2013 er DKF 3 år inde i målperioden. Der er arbejdet med stort set samtlige af de 18 mål. Inden for måltemaet Endnu mere forskning har DKF fortsat og udbygget sit tætte samarbejde med forskningsmiljøet, især via et større samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og indflydelsen i Kiropraktorfonden. DKF har fx været med til at sikre et kiropraktisk globaliseringsprofessorat og internationalt stipendium, som har rekrutteret mere manpower KIROPRAKTORERNE I SPIL Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening til forsknings- og kvalitetsudvikling. Inden for efterog videreuddannelse har Kiropraktorfonden indført en ny prioriteringsstrategi, som sikrer retningsbestemt faglig udvikling. DKF har udforsket modeller for obligatorisk eller systematisk efteruddannelse. DKF har også igangsat et projekt, som skal afklare udvikling af Kiropraktorfonden og afsøgning af eksterne finansieringskilder til kiropraktisk forskning. Sidst, men ikke mindst har DKF gennemført en kvalitetsreform af kiropraktorernes turnusuddannelse. I forhold til temaet Synlig kvalitet har DKF opprioriteret sine koordinerende og understøttende opgaver samt tilvejebragt organisatoriske rammer og ressourcer, som muliggør udarbejdelse af kliniske retningslinjer, hvoraf der nu er udkommet to. Der er arbejdet med projekter, som undersøger tiltag inden for områder som datafangst, diagnosekodning og rygdatabase, som er proaktive skridt mod implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i kiropraktorpraksis. Under temaet Mere samarbejde & kommunikation har DKF inviteret til øget samarbejde. DKF har dannet Praksisnetværket med de andre organisationer, som har overenskomst med Danske Regioner. Bilateralt samarbejder DKF nu også mere med organisationer som fx Praktiserende Lægers Organisation og Danske Fysioterapeuter. DKF har i øvrigt tilvejebragt den første sundhedsøkonomiske analyse, som danner et nyt videngrundlag, der kan bruges til at optimere interessevaretagelsen. Inden for måltemaet Integration med det øvrige sundhedsvæsen er der taget hul på mere samarbejde med almen praksis. Med blandt andre Praktiserende Lægers Organisation har DKF udarbejdet en vejledning om, hvornår kommunikation er relevant mellem de to faggrupper, og der er informeret målrettet ud om anbefalingerne. Der er udarbejdet en henvisningsplatform, så læger kan henvise via RefHost. Specialuddannelsen for hospitalskiropraktorer i Region Syddanmark, der startede som et forsøg, er desuden blevet permanent. 3 kiropraktorer er i gang med uddannelsen. Det ser ud til, at Region Hovedstaden bliver den næste region med en specialuddannelse. Måltemaet Klar identitet arbejdes der bland andet med i et projekt støttet af Kiropraktorfonden, der skriver kiropraktikkens Danmarkshistorie og undersøger kiropraktorernes holdninger og arbejdsmåder. www.danskkiropraktorforening.dk/politik

11 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Politik og udvikling Strategisk fokus DKF har de sidste par år strategioptimeret sit arbejde. Det er sket i samarbejde med de fem kiropraktorkredsforeninger. Bestyrelsen udarbejder nu en to-årig politisk strategi, der prioriterer og definerer de opgaver og sager, der skal arbejdes med i perioden mellem generalforsamlingerne. Det er særligt vigtigt for en organisation af en så lille størrelse som DKF at prioritere hårdt mellem indsatsområder. Dette er et vigtigt element i strategioptimeringen. Hvert år starter bestyrelsen sit arbejde med et strategiseminar med input udefra. I forlængelse af seminaret udarbejdes en handlingsplan for det kommende år. Medlemmer kan finde DKF s politiske strategi for 2012-13 på DKF Forum i Peter Kryger-Baggesens blog fra november 2012. Rådgivning og dokumentation Strategi-optimering handler ikke kun om planer og prioriteringer, men også om at arbejde efter de takter, som gælder i politisk interessevaretagelse i dag. Derfor har bestyrelsen både alene og sammen med kredsbestyrelserne gennemført seminarer ofte med bistand udefra i form af, dels konsulenter fra rådgivningsbranchen, dels input fra eller sparring med andre organisationer. Konkret har det strategiske fokus resulteret i fx dokumentation og nye alliancepartnere. Dokumentationen består af undersøgelser af blandt andet kiropraktorpatienterne og er ved at blive transformeret til anvendelige skyts i det politiske arbejde. Find den nye dokumentation under Viden og kvalitet på www.danskkiropraktorforening.dk Konkret har det strategiske fokus resulteret i fx dokumentation og nye alliancepartnere. Praksisnetværket På initiativ af DKF blev der i 2009 etableret et netværk med de organisationer på praksisområdet, der har overenskomst med RLTN. Udover mange sammenfaldende interesser på sygesikringsoverenskomstområdet og forskellige forhold for liberale erhvervsdrivende er netværket også nyttigt for DKF, når det drejer sig om AC- overenskomsten for offentligt ansatte og HK-forhandlingerne for kliniksekretærer. Alliancer og netværk Der mangler en vision for praksissektorens udvikling. Det var budskabet til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg som DKF og de øvrige praksisorganisationer, der har overenskomst med regionerne, overleverede på et møde med udvalget i marts 2013. Tilsammen udgør organisationerne det såkaldte Praksisnetværk. DKF havde taget initiativ til mødet og formand Peter Kryger-Baggesen førte ordet sammen med tandlægernes formand Freddie Sloth-Lisbjerg. Netværket har også koordineret strategier i relation til overenskomstforhandlinger. Under lægekonflikten i foråret 2013 udarbejdede netværket en støtteudtalelse til Praktiserende Lægers Organisation. I det daglige har DKF fået især et tættere samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation og Danske Fysioterapeuter. DKF har også opprioriteret engagementet i Akademikerne (tidligere AC) primært på sekretariatsniveau, idet DKF s direktør mødes regelmæssigt med de andre direktører i Akademikerne. Det øgede samarbejde har bl.a. medført, at DKF deltog på Folkemødet i 2013 som del af en fælles Akademikerne-stand. Samarbejdet med har i 2013 også inkluderet tiltrædelse af Akademikernes overenskomstaftale på det offentlige område, som der kan læses mere om i kapitlet Arbejdsmarkedsforhold. Af andre netværksaktiviteter kan nævnes, at sekretariatsmedarbejdere deltager i netværk om digital medlemskommunikation og om magasin-redigering sammen med andre foreninger. Læs om mødet med Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i KIROPRAKTOREN nr. 2 2013: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren Der mangler en vision for praksissektorens udvikling. Det var budskabet til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg som DKF og de øvrige praksisorganisationer, der har overenskomst med regionerne, overleverede på et møde med udvalget i marts 2013. DKF flytter i akademikerhus DKF flytter i 2014 til et kontorfællesskab i nyt akademikerhus ejet af Dansk Magisterforening beliggende på Frederiksberg. DKF skal dele etage med De offentlige Tandlæger og i øvrigt dele faciliteter med organisationerne Dansk Magisterforening, Magistrenes A-kasse, Den Danske Dyrlægeforening, Jordbrugsakademikerne, Arkitektforbundet, Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have og Parkingeniører. Det er en stor fordel i at bo sammen med andre foreninger. DKF s medlemmer vil få adgang til nye faciliteter, bedre mødefor-

12 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Politik og udvikling DKF flytter i 2014 til et kontorfællesskab i nyt akademikerhus ejet af Dansk Magisterforening beliggende på Frederiksberg. Her underskriver formand Peter Kryger-Baggesen (DKF) lejekontrakten under overværelse af Dansk Magisterforenings formand Ingrid Stage i juni 2013. hold m.v. Sekretariatsmedarbejderne får langt større mulighed for at dele specialistviden og dyrke deres faglighed med husets andre organisationer. Udlejeren Dansk Magisterforening lægger stor vægt på dette element og vil organisere videndelingsprocesser. Læs om det nye akademikerhus: www.dm.dk > Om DM > DM s nye hus Kiropraktorkredsenes arbejde I hver af de 5 regioner har DKF nedsat en kiropraktorkredsforening i daglig tale forkortet: KKF. Hver KKF drives af en bestyrelse, som organiserer medlemsaktiviteter og samarbejder med den lokale region i et udvalg, der er nedsat i henhold til Landsoverenskomst om kiropraktik. I samarbejdsudvalget forhandler KKF s repræsentanter aftaler med politikere og embedsmænd fx kiropraktorpraksisplaner, som beskriver aktiviteterne inden for kiropraktorområdet i en nærmere defineret periode. I 2012 og -13 har arbejdet i kredsene været centeret om regionale forløbsprogrammer for lænderygpatienter. I 2012 handlede arbejdet om udarbejdelse af programmerne, idet det fra centralt hold var besluttet, at der skulle udarbejdes forløbsprogrammer inden for en række kroniske sygdomme. DKF bistået disse processer med input til KKF ernes høringssvar og videndeling på tværs af kredsene. I 2013 har arbejdet handlet primært om opfølgning på og implementering af programmerne. I KKF Syddanmark har forløbsprogrammet, inklusiv det særlige program Udvidet LændeRygUndersøgelse (ULRUS) kørt i 2 år. Som led i forløbsprogrammet har kiropraktorerne i denne region fået henvisningsret til MR. Henvisningsret til MR og CT har kiropraktorerne (og praktiserende læger) haft i Region Midtjylland i nogle år. Her blev MRhenvisningsretten evalueret i 2013. Resultatet viser, at den er en I 2012 og -13 har arbejdet i kredsene været centeret om regionale forløbsprogrammer for lænderygpatienter. succes og derfor forlænges. I forbindelse med forløbsprogrammet i Midtjylland er indført en ULRUS-ordning som i Syddanmark. I KKF Midtjylland er man desuden ved at starte udarbejdelse af en ny kiropraktorpraksisplan, da den gamle udløber. I KKF Nordjylland har lændeforløbsprogrammet også fyldt meget i perioden. I KKF Nordjylland foregår de faglige aktiviteter i og omkring et nyoprettet, tværfagligt muskuloskeletalt forum. I Nord har bestyrelsen også brugt kræfter på at deltage i at arrangere DKF s Årsmøde 2013. KKF Sjælland beværtede DKF s årmøde 2011, men har derudover haft fokus på udarbejdelse og især opfølgning på Region Sjællands lændeforløbsprogram. Det er sket via bestyrelsens projekt ved navn Region Sjællands Tværfaglige Audit, som har påvist et betragteligt fald i rygoperationer efter programmets indførelse. KKF Hovedstaden gennemførte formandsskifte i 2012. Udover arbejde med lændeforløbsprogram tog man i 2012 hul på arbejdet med en ny praksisplan. Med Glostrup Sygehus forhandler man om to uddannelsesstillinger for kiropraktorer på Videncenter for Rygsygdomme. I alle 5 kredse er stort fokus på medlemsmøder med fagligt indhold, og der er i perioden indledt samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik om efteruddannelsesroadshow, hvor kredsene kan rekvirere et oplæg inden for et bestemt tema. Roadshows ne er en stor succes. DKF s bestyrelse og sekretariat er i regelmæssig kontakt med kredsbestyrelserne. DKF s bestyrelse mødes flere gange årligt med KKF-formændene og de ledende repræsentanter fra samarbejdsudvalgene. Som noget afholdes der også seminarer om forskellige emner som lobbyisme, strategi og planlægning. I juni 2013 afholdt DKF-bestyrelsen et større strategiseminar med KKF-bestyrelserne. Læs om arbejdet i DKF s kredse i KIROPRAKTOREN nr 1 i henholdsvis 2012 og 2013: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren Akademikerne DKF har siden 1995 været medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC), som i 2013 skiftede navn til Akademikerne, hvor også Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) skiftede navn til Akademikernes. DKF har forhandlingsretten vedrørende praksissektorens kiropraktiske ydelser i henhold til Sundhedsloven, ligesom foreningen har forhandlingsretten for kiropraktorer ansat i det offentlige. www.akademikerne.dk

13 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Politik og udvikling KiropraktorkredsENE I hver region har DKF etableret en kiropraktorkredsforening i daglig tale: KKF. Kiropraktorkredsforeningerne samler foreningens medlemmer på regionalt niveau og arbejder for at fremme og varetage professionens interesser lokalt. BESTYRELSERNE perioden 2012-13 KKF Hovedstaden 172 medlemmer/6 studentermedlemmer Lars Østergaard (formand) Ester Rosendahl (næstformand) Jette Tarp Albrechtslund (kasserer) Jacob Toft Vestergaard Anne Winther Vind Thea Geelbak (suppleant) Kim Corfixen (suppleant) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Poul Ejby Rasmussen, Kent Højer Kristensen og Jørn Eichhorn KKF Syddanmark - 178 medlemmer/160 studentermedlemmer Dorthe Schøler Ziegler (formand) Malene Baagø Christensen Anette Ravn Nørregaard (sekretær) Sanne Løbner (kasserer) Christian Stamer Jesper Vesterlund Sørensen (suppleant) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Teddy Fohlmann, Søren Anius Jakobsen, Hanne Nøddeskou-Fink, Poul Henning Poulsen og Dorthe Schøler Ziegler KKF Midtjylland - 125 medlemmer/5 studentemedlemmer Henrik Frederiksen (formand) Hans Jacobsen Bolette Brunmark Michael Christensen Bjarne Keseler (suppleant) KKF Sjælland - 69 medlemmer/4 studentermedlemmer Kirsten Sillehoved (formand) Christina Nielsen (næstformand) Nis Alnor (kasserer) Annie Wejlemann Mikkelsen (sekretær) Henrik Slott Hansen Martin Klement (suppleant) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Kirsten Sillehoved (formand), Dorte Jørgensen, Nis Alnor, Eva Lysgaard og Karin Moesgaard Jensen (suppleant) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Klaus Doktor (formand), Niels Klougart og Lisbeth Lantto KKF Nordjylland 39 medlemmer Jim Christensen (formand) John Petri (kasserer) Susanne Bach (sekretær) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Niels Peter Carstens, Joann Lundis og Pia Sørensen Alle DKF s medlemmer er tilmeldt en KKF-klub på DKF Forum: www.danskkiropraktorforening.dk/dkfforum

14 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Etik DKF s etiske grundlag: Kiropraktorernes Etik Udviklingen Min kollega har begået en fejl; hvad stiller jeg op? En patient ønsker anden behandling, end den jeg foreslår; er min vurdering til forhandling? Dén type spørgsmål adresserer DKF s nye etikgrundlag. Det er udviklet af en gruppe frivillige og politisk aktive kiropraktorer. Det bærer titlen Kiropraktorernes etik og er baseret på cases fra DKF s medlemmer. Grundlaget er tænkt som et redskab, der kan hjælpe med at identificere og håndtere etiske problemer. Udgangspunktet er, at etik er et personligt beredskab, der træder til, når hverdagen udfordrer regler og procedurer. I en længere årrække havde DKF og Dansk Kiropraktor Råd ønsket at påbegynde udvikling af etiske retningslinjer for kiropraktorer, som et fællesprojekt. Efter samråd med Dansk Kiropraktor Råd nedsatte DKF s bestyrelse i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, der skulle påbegynde arbejdet efter rammer udstukket i et kommissorium. Formandsskabet skulle varetages af rådets formand og DKF varetage sekretariatsfunktionen. DKF s kredsbestyrelser blev opfordret til at udpege deltagere til arbejdsgruppen. Samtlige medlemmer blev inviteret til at melde sig som interesserede og der meldte sig omkring 10. Bestyrelsen sammensatte efterfølgende en bredt funderet arbejdsgruppe se boksen. Sammen med Nis Alnor besluttede bestyrelsen at indgå aftale med Filosofisk Firmas specialist Rehné Christensen om facili- DEN ETISKE Arbejdsgruppe Formand for Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (formand for gruppen) Suppleant i Dansk Kiropraktor Råd John Petri Næstformand i DKF Lone Kousgaard Jørgensen Medlem i DKF s bestyrelse Anders Jørgensen Kiropraktor Niels Peter Carstens KKF Region Nordjylland Kiropraktor Søren O Neill meldt sig som interesseret Kiropraktor Signe Fuglkjær meldt sig som interesseret Kiropraktor Poul Løwe Madsen meldt sig som interesseret DKF s nye etikgrundlag, Kiropraktorernes etik, er udviklet af en gruppe frivillige og politisk aktive kiropraktorer. Det er baseret på cases fra DKF s medlemmer og tænkt som et redskab, der kan hjælpe med at identificere og håndtere etiske problemer. Udgangspunktet er, at etik er et personligt beredskab, der træder til, når hverdagen udfordrer regler og procedurer.

15 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ etik tering og bistand til udviklingsarbejdet. Rehné Christensen har været ressource- og arbejdsperson. Han har sammen med DKF s sekretariat bistået arbejdet med: Research og analyse, projektdesign, planlægning, møde- og seminarafvikling, to medlemsworkshops, udarbejdelse af dokumentet samt afrapportering. Arbejdsgruppen har holdt 6 seminarer i perioden juni 2012 til april 2013. Udviklingsprocessen har også inddraget medlemmerne fx på workshops under Faglig Kongres 2012 og på et arrangement for studentermedlemmer og gennem indsamling af cases og debat på DKF Forum. Medlemmerne er blevet løbende orienteret bl.a. i et temanummer i KIROPRAKTOREN. I foråret 2013 afsluttede gruppen sit arbejde og overdrog resultatet til DKF s bestyrelse, der godkendte det og vedtog en omfattende implementeringsplan. kiropraktorernes etik introduktion Resultatet Kiropraktorernes Etik indeholder definitioner af etiske værdier og principper, som kiropraktorerne forpligter sig på. Etikken indeholder også en lang række eksempler og cases, der viser, hvordan værdierne bliver udfordret i hverdagen. Kiropraktorernes Etik angiver tillige, hvordan kiropraktorer kan forstå og håndtere de etiske problemer og dilemmaer, der opstår i den daglige praksis. Kommissoriet for udviklingsprocessen udtrykte ønske om et dokument, som ikke kun er retningsgivende, men også et værktøj i hverdagen. Det skulle afspejle kiropraktorernes etik etiske dilemmaer, som specifikt kiroprakkiropraktor torer møder. Det stod klart, at der blev efterspurgt andet og mere end såkaldt etiske retningslinjer, og at betegnelsen etikgrundlag var mere korrekt. Arbejdsgruppen har udarbejdet et produkt, som indløser disse krav og tager afsæt i forestillingen om, at etik er et personligt beredskab, der træder til, når regler og normer udfordres. Cases og eksempler står centralt i dokumentet, der kan bistå udviklingen af kiropraktorers etiske beredskab gennem refleksion og diskussion. Etik-grundlaget hedder Kiropraktorernes Etik og fremlægges som en del af bestyrelsens resultater i beretningsperioden. Det blev præsenteret for medlemmerne på generalforsamlingerne i kiropraktorkredsene i efteråret 2013 og er offentliggjort i forbindelse med udgivelse af nærværende beretning, idet alle medlem- mer har modtaget en trykt udgave, som også indeholder link til en online udgave. Omfattende implementering Først og fremmest produceres en manual til diskussion af etik i mindre grupper som personalemøder og kredsmøder. Manualen lanceres på et roadshow i de 5 kredse i samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik senest i 2015. Der oprettes en videndelingsklub på DKF forum, hvor etiske erfaringer og refleksioner kan deles og drøftes. Etiske temaer vil også finde vej i KIROPRAKTOREN og andre af DKF s informationskanaler i årene fremover, ligesom etik vil være fast emne på Faglig Kongres fremover med start i 2014. Læs om udviklingsarbejdet i KIROPRAKTOREN nr. 1 2013: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren KIROPRAKTORERNES ETIK findes i en trykt og online udgave: www.danskkiropraktorforening.dk/etik Etik et beredskab En række etiske problemer og dilemmaer kan anskues som vilkår i kiropraktikken. Det kan være situationer, hvor patientens krav og ønsker til behandlingen kommer i konflikt med kiropraktorens faglige vurdering og ansvar for bedste behandling. Kiropraktorens håndtering af etiske problemstillinger og dilemmaer er et personligt beredskab, der kræver etisk bevidsthed, dømmekraft og refleksion mere end det kræver regler og forbud. Kiropraktorens etiske bevidsthed og evne til at håndtere etiske problemer og dilemmaer indgår som en del af den samlede sum af faglig viden og erfaringer i den kiropraktiske faglighed. At finde mellemvejen Dilemmaer er kendetegnet ved, at vi befinder os i en vanskelig situation, hvor vi har to eller flere valgmuligheder, der gensidigt udelukker hinanden, men hvor ingen af dem i sig selv er ønskværdige. I det etiske dilemma er der gode etiske grunde til at vælge både valgmulighed a) og b), men et valg skal træffes. I det fagetiske dilemma skal kiropraktoren prioritere og vælge mellem etiske værdier, der er i konflikt med hinanden. Dilemma A ling Hand Handling C Hand ling B I praksis vil kiropraktoren ofte søge en håndtering af dilemmaet, som med udgangspunkt i den bestemte situation, hvor dilemmaet opstår, udgør en alternativ mellemvej mellem de oplagte valgmuligheder. Kiropraktoren anvender sin dømmekraft til at finde et handlingsalternativ mellem de to oplagte handlinger a) og b). En ny, alternativ handling, handling c), der så vidt muligt tilgodeser de etiske værdier og positive konsekvenser af både a) og b): patient En metode til analyse og håndtering af etiske problemer og dilemmaer er trinmodeller. Her skal den trinvise kortlægning af situationen sikre, at vi vælger og handler på et informeret grundlag: 1) Hvad er de involveredes holdninger og interesser? 2) Hvad er dilemmaet? Hvilke værdier er i konflikt? 3) Hvilke valgmuligheder er der? 4) Hvad er motivet for og målet med din handling? 5) Vælg handling ud fra afvejning af valgmulighederne. Web-udgave af KIROPRAKTORERNES ETIK: Dansk Kiropraktor Forening 2013 1. udgave Design og Produktion: Datagraf Communications Min kollega har begået en fejl; hvad stiller jeg op? En patient ønsker anden behandling, end den jeg foreslår; er min vurdering til forhandling? Dén type spørgsmål adresserer DKF s nye etikgrundlag. Patientens selvbestemmelse. Ansvar for egen sundhed. [ CENTRAL Case ] Mere behandling end påkrævet Jeg har en patient, som synes, at min behandling har betydelig effekt og ønsker behandling oftere. Min vurdering er dog, at flere behandlinger ikke vil have nogen effekt, og jeg har anbefalet andre tiltag i stedet for flere behandlinger. Patienten er afvisende eller udviser dårlig compliance over for andre tiltag. Hvad skal jeg gøre? Dilemma: Mere behandling end påkrævet dle n ha Kiropraktorens faglige integritet. Ansvar for (bedste) behandling. ere m Be Alternativ Ikk eb eh an dle Alternativ Alternativ Kiropraktorens faglige integritet. Ansvar for (bedste) behandling. me re Patientens selvbestemmelse. Ansvar for egen sundhed.

KliniSKe retningslinjer lumbal nerverodspåvirkning undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis Langt størstedelen af patienter med ondt i ryggen henvender sig hos den praktiserende læge, fysioterapeut eller kiropraktor med uspecifikke smerter, hvor det ikke er muligt at identificere den symptomgivende patologiske tilstand. I primærsektoren er nerverodspåvirkning (NRP) forårsaget af diskusprolaps formentlig den hyppigste ryglidelse af mere specifik karakter. Det skønnes, at andelen af rygpatienter med denne lidelse er mellem 1 og 10 %. Disse kliniske retningslinjer giver anbefalinger vedrørende undersøgelse og behandling af patienter med lumbal NRP med udgangspunkt i kiropraktorpraksis. Retningslinjerne skønnes relevante for primærsektoren generelt. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 16 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Faglige prioriteringer og samarbejder Faglige prioriteringer og samarbejder Nye kliniske retningslinjer Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik kunne i efteråret 2012 lancere kliniske retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning efter flere års arbejde. De er udarbejdet i samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik på basis af midler fra Kiropraktorfonden. Retningslinjerne baserer sig på danske forskeres kvalitetsvurdering af eksisterende guidelines, systematiske reviews og randomiserede kliniske forsøg. De opstiller anbefalinger inklusiv evidensniveau vedrørende diagnostik og behandling af lumbal nerverodspåvirkning. De indeholder endvidere anbefalinger vedrørende behandlingsforløbet for en patient med nerverodspåvirkning, fx i forhold til hvornår og under hvilke omstændigheder patienten bør revurderes og eventuelt henvises til yderligere udredning. Målgruppen for retningslinjerne er primært kiropraktorer. Men de er udformet, så andre faggrupper også kan finde retningslinjerne interessante. Bl.a. derfor blev de sendt i høring hos relevante interessenter fx Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, Danske Fysioterapeuter, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og andre. Der indkom høringssvar med konstruktiv kritik og kommentarer. En del af disse blev inkorporeret i den endelige publikation. Kort efter lanceringen af retningslinjerne for nerverodspåvirkning fulgte billeddiagnostiske retningslinjer. De var bestilt af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening, som blev enige om opgaven i overenskomstaftalen fra 2010. Retningslinjerne indeholder 99 anbefalinger for billeddiagnostiske modaliteter ved 52 relevante bevægeapparatstilstande. De er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af kiropraktorer og radiologer. Arbejdsgruppens litteratursøgning og kvalitetsvurdering endte op med kun to sæt anvendelige retningslinjer: Canadiske retningslinjer fra 2007/2008, og den nyeste version af engelske retningslinjer fra 2012. Disse retningslinjer blev oversat og adapteret til danske forhold. Det er første gang, der foreligger samlede billeddiagnostiske anbefalinger for hele bevægeapparatet på dansk. De er primært målrettet kiropraktorer, men kan anvendes af andre faggrupper. Det er første gang, der foreligger samlede billeddiagnostiske anbefalinger for hele bevægeapparatet på dansk. De er primært målrettet kiropraktorer, men kan anvendes af andre faggrupper. Lumbal nerverodspåvirkning undersøgelse og behandling med udgangspunkt i KliniSKe retningslinjer kiropraktorpraksis, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, 2012. Retningslinjerne indeholder anbefalinger og evidensniveau for diagnostik og behandling af lumbal nerve- nerverodspåvirkning lumbal undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis rodspåvirkning. De indeholder endvidere anbefalinger vedrørende behandlingsforløbet fx hvornår og under hvilke omstændigheder patienten bør revurderes og evt. henvises til yderligere udredning. De er udarbejdet i samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik af midler fra Kiropraktorfonden. Forfattere: Jan Nordsteen, kiropraktor, MPH Alice Kongsted, kiropraktor, ph.d. Henrik Wulff Christensen, kiropraktor, læge, ph.d. www.dskkb.dk Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet, Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 2013. Retningslinjerne indeholder 99 anbefalinger for billeddiagnostiske modaliteter ved 52 relevante bevægeapparatstilstande. Det er første gang, der foreligger samlede billeddiagnostiske anbefalinger for hele bevægeapparatet på dansk. Findes i webudgave, der kan tilgås fra alle typer enheder. Forfattere: Tue Secher Jensen (formand for arbejdsgruppen), kiropraktor, seniorforsker, Rygcenter Syddanmark Trine Torfing, specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, Radiologisk Afdeling, OUH Henrik Echternach Gregersen, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Erik Lundorf, overlæge, MR-centret, Aarhus Universitetshospital Lone Morsel, overlæge, Radiologisk Afdeling, Glostrup Sygehus Susanne Skov Vendrup, kiropraktor, privatpraksis, Holbæk Peter Kryger-Baggesen, kiropraktor, privatpraksis, Roskilde www.bdretningslinjer.dk KliniSKe retningslinjer lumbal nerverodspåvirkning DanSK SelSKaB for KiropraKtiK og KliniSK BiomeKaniK

17 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Faglige prioriteringer og samarbejder Over halvdelen af alle danske kiropraktorer deltog i Faglig Kongres 2012, som indeholdt 24 kurser, præsentation af forskningsresultater, DKF s årsmøde med uddeling af priser og sociale arrangementer. Faglig kongres En gammel drøm gik i opfyldelse, da DKF, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Kiropraktorfonden slog dørene op for kiropraktorernes første Faglige Kongres i november 2012. Drømmen var gjort mulig af, at generalforsamlingen i 2011 havde vedtaget at holde generalforsamlinger hvert andet år i stedet for hvert år, hvorved der blev frigivet ressourcer til at afholde en kongres. Over halvdelen af alle danske kiropraktorer deltog i den todages kongres, som indeholdt 24 kurser, præsentation af forskningsresultater, DKF s årsmøde med uddeling af priser og sociale arrangementer. Allerede på første møde efter kongressen indstillede DKF og NIKKB til Kiropraktorfonden, at der skulle bevilges midler til endnu en kongres i 2014. Kiropraktorfondens bestyrelse var med på ideen, og det er vedtaget, at den Faglig Kongres 2014 finder sted 6.-8. november i København. Der er nedsat en faglig styregruppe, og planlægningen er i fuld gang. Læs reportage i KIROPRAKTOREN nr. 6 2012: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren FK12 I TAL Antal deltagere i alt: 423 Fredag: 379 (heraf 31 undervisere, 48 fra DKF/NIKKB/gratister osv. og 10 gæster) Lørdag: 246 Kiropraktorer: 303 Antal kliniksekretærer: 38 Studerende, andre faggrupper, gæster m.v.: 78 Kurser: 24 Find slideshows fra kurser, billeder og mere: www.fagligkongres.dk Undervisning, network og ny viden på Faglig kongres 2012. Fotos: Nils Lund Petersen.

18 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Faglige prioriteringer og samarbejder Samarbejde med fagmiljøerne DKF har udvidet sit samarbejde med de fleste af professionens interne interessenter; det gælder især Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, men også Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Kiropraktik og Sundhed/KiroInfo samt uddannelsesmiljøet på Syddansk Universitet. Det udvidede samarbejde ses især omkring de projekter som Faglig Kongres, turnusuddannelsesreformen, KIROPRAKTOREN og DKF årsmøde. Det øgede samarbejde sikrer bedre koordinering og synergi og er resultatet af en målrettet satsning. Se mere i boksen. Strategisk alliance mellem DKF og KS/Kiroinfo Bestyrelserne i DKF og Kiropraktik og Sundhed/KiroInfo god- kendte i oktober 2013 en model for en tættere strategisk alliance. DKF og KS/Kiroinfo har et historisk slægtsfællesskab og samarbejder allerede i dag på en lang række områder. Bl.a. er der etableret en fælles kommunikationskomité for kommunikationsmedarbejdere fra DKF og KS/Kiroinfo og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Den nye alliance betyder først og fremmest, at KS/Kiroinfo flytter med, når DKF flytter i nye lokaler i 2014. Lokalefællesskabet øger det daglige samarbejde og de synergier, som samarbejdet allerede i dag medfører. Ved at forene kræfterne er det endvidere muligt at oprette en ny marketings/ kommunikationsstilling og dermed styrke marketing og branding, som længe har været en ambition hos DKF. DKFs samarbejde med nære interessenter i kiropraktorverdenen Organisation Hvordan Samarbejdsprojekter 2012 & 2013 Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) DKF er repræsenteret i NIKKBs bestyrelse. Stort set daglig kontakt mellem sekretariatsmedarbejdere vedr. igangværende projekter eller gensidig orientering. Faglig Kongres. KIROPRAKTOREN. Turnusuddannelsens reform. Efteruddannelsespolitik. Nyhedsproduktion. Pressestrategi. Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter. CAST-undersøgelse af danske kiropraktorpatienter. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) Cirka ugentlig kontakt mellem sekretariatsmedarbejdere og selskabets bestyrelsesmedlemmer om igangværende projekter eller administrative opgaver. Fast gensidig orientering via DKF s Kvalitetsudvalg - Årlige fællesmøder mellem DKF s bestyrelse og DSKKBs bestyrelse. DKF administrerer kontingentopkrævning. P roduktionskoordinering og høring i forbindelse med retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning. Høringssvar på kliniske retningslinjer. R ammer for en fremtidig kvalitetssikringsorganisation. Fremtidig sekretariatsbetjening. Faglig bistand til Faglig Kongres. Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet ved studieledelsen Fast, gensidig orientering via Klinisk Biomekaniks repræsentation i DKF s Uddannelsesudvalg og Uddannelsesrådet for kiropraktorers turnusuddannelse. Ad hoc-dialog i uddannelsesspørgsmål på månedlig basis. DKF er repræsenteret i aftagerpanel for uddannelsen. Nyt samarbejde om rekruttering. Arrangementer for studerende. Autorisation af udenlandsk uddannede. Udvikling af logbog i den nye turnusuddannelse. Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Faste halvårlige møder mellem DKF og dekanatet. Samarbejde mellem sekretariatsansatte om primært rekrutteringsprojekter. nsøgning om øget optag. A R ekrutteringsindsatser, fx annonce og artikel i uddannelsestillæg til Politiken vinter 2013, og nyt fælles rekrutteringsprojekt i 2014. Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende Faste halvårlige møder mellem DKF og FNKS bestyrelse. Jævnlig kontakt mellem DKF s sekretariat og FNKS-bestyrelsen om projekter. R ekruttering. A rrangementer, især StudenterTopmøde. Rygcenter Syddanmark/ Sygehus Lillebælt Dialog efter behov. Ledende kiropraktor repræsenteret i DKF s Uddannelsesudvalg. Understøttelse af specialuddannelsen for hospitalskiropraktorer. Tillidsrepræsentation af de ansatte kiropraktorer. Kiropraktik og Sundhed (KS)/KiroInfo Årligt møde mellem DKF og KS. Ad hoc-dialog ved projekter. Dialog via kommunikationskomité med NIKKB. Fra 2014 fælleslokaler og pr-samarbejde. Artikler til SUNDHED Det nye helsemagasin. Ny strategisk alliance i 2014 - se afsnit ovenfor Sponsorat ved DKF s Årsmøde.

19 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Forskning og kvalitet Forskning og kvalitet Kiropraktorfonden Fælles fond mellem Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønningsog Takstnævn, som bl.a. har til formål: at fremme kiropraktisk forskning, yde tilskud til efteruddannelse og ansættelse af turnuskandidater, understøtte kvalitetssikring og udvikling på røntgenområdet, etablere det fornødne økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Se liste over uddelinger til efteruddannelses- og forskningsprojekter via nedenstående link. www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden Kiropraktorfonden opprioriterer forskning Der har i beretningsperioden været en opprioritering af de midler, som fonden årligt budgetterer med til forskning i lyset af de senere års stigning i støtteværdige projekter. Med virkning fra 2012 forøgede Kiropraktorfonden således de årlige midler til forskningsprojekter med 2 mio. kr. fra 3 til 5 mio. kr. Foruden de budgetterede midler til forskning budgetterer fonden årligt med 400.000 kr. til efteruddannelse og 120.000 kr. til kvalitetsudvikling -alle midler, der uddeles efter ansøgning. Perspektivrige projekter afdækker potentiale for tværfaglig database, diagnosekodning og datafangst Fonden har i beretningsperioden igangsat en række perspektivrige udviklingsprojekter. To af projekterne muliggør på længere sigt bl.a. dokumentation af, hvilke lidelser kiropraktorer behandler herunder muligheden for at følge afgrænsede patientgrupper og indsatsen over for dem. Projekterne kan ligeledes anvendes i forsknings-og kvalitetsøjemed. Det ene projekt afdækker potentialet for en tværfaglig database. Det andet omhandler diagnosekodning og datafangst. For-analysen vedr. tværfaglig database blev iværksat med henblik på at afklare forudsætningerne for etablering af en sygdomsspecifik klinisk kvalitetsdatabase på rygområdet på tværs af fagprofessioner herunder, hvilke potentialer den rummer. Baggrunden for analysen er, at Danske Regioner som led i sit samlede kvalitetsarbejde ønsker at etablere en sådan database. Analysen blev gennemført med en kiropraktor som projektleder for arbejdet og blev afsluttet i foråret 2013. Resultatet af analysen viste opbakning blandt de involverede professioner samt ønske om, at databasen bliver tværsektoriel. Projektet vedr. diagnosekodning og datafangst i kiropraktorpraksis udgik fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og knytter sig til for-analysen for national tværfaglig rygdatabase, da ensartet klassificering af diagnosekoder i relation til bevægeapparatet i praksissektoren er en forudsætning for, at

20 \ DKF årsmøde 2013 \ DKF s Beretning 2012-2013 \ Forskning og kvalitet De store faglige resultater i beretningsperioden, de to kliniske retningslinjer samt Faglig Kongress, er begge finansieret af Kiropraktorfonden. de faggrupper, der skal omfattes af den kommende database, kan indberette meningsfyldt. Analysen viste bl.a. at det klassifikationssystem, som benyttes i almenpraksis (ICPC-2), kan bruges af kiropraktorer, men kræver udbygning samt, at systemet til indberetning af diagnoser kræver udvikling for at fungere optimalt. Næste fase af de to projekter indgik i overenskomstforhandlingerne 2013. Kiropraktorfonden finansierer kiropraktor ved WHO Fra Kiropraktorfonden har Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i 2013 fået bevilget midler til ansættelse af en kiropraktor i et 1årigt Fellowship ved World Health Organization, WHO, i Genéve. Kiropraktoren skal i perioden deltage i udviklingen af den nye internationale diagnosemanual ICD-11, som forventes klar i 2015. Globaliseringsprofessorat Den anerkendte professor ph.d. dr.med. David Cassidy fra University of Toronto, Canada, har siden 2011 været ansat i et globaliseringsprofessorat på Syddansk Universitet på bevilling fra Kiropraktorfonden, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Syddansk Universitet. Efter planen skulle David Cassidy have været i Danmark i samlet fem år, men har efter to år valgt at vende tilbage til Canada, men dog fortsat bevare en tilknytning til Syddansk Universitet. Synliggørelse af Internationale Stipendier Kiropraktorfonden har i beretningsperioden iværksat en særlig indsats for at synliggøre det Internationale Stipendium, som fonden uddeler en gang årligt. Indsatsen har været målrettet de internationale forskningsmiljøer, som stipendierne er henvendt til. Baggrunden for initiativet er, at fondens bestyrelse ønsker at tiltrække endnu flere internationale ansøgere til stipendiet. Synliggørelsesindsatsen resulterede bl.a. i en artikel, hvor tre af de udenlandske forskere, der har modtaget stipendierne, fortæller om de potentialer, stipendiet har givet dem. Find artikel og læs mere om stipendierne: www.danskkiropraktoforening.dk/kiropraktorfonden Høringssvar har høj prioritet DKF oplever i stigende grad at modtage høringsudkast inden for en bred række af emner fra centrale myndigheder som fx Sundhedsstyrelsen. I beretningsperioden har DKF i samarbejde med professionens faglige selskab, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt DKF s kvalitetsudvalg bl.a. afgivet høringssvar til nationale skulderretningslinjer samt til bekendtgørelse om nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser. Høringssvar har høj prioritet i foreningen, da det er vurderingen, at det er med til at bringe professionen på banen over for centrale myndigheder og andre behandlergrupper. Ved at gøre kiropraktorernes kompetencer gældende over for relevante myndigheder er det bl.a. forhåbningen, at professionen i højere grad vil blive indbudt til at sidde med i relevante arbejdsgrupper, når det fx skal udarbejdes kliniske retningslinjer inden for bevægeapparatet. DKF, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik indsendte i 2013 konservativ behandling af nakkesmerter som emneforslag til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af nationale kliniske retningslinjer, men emnet blev ikke udtaget. Læs høringssvar: www.danskkiropraktorforening.dk/holdninger Kiropraktorfonden uddeler nye Internationale Stipendier To nye internationale forskere inden for det kiropraktiske fagområde skal forske i Danmark med et Internationalt Stipendium i ryggen fra Kiropraktorfonden. I 2012 uddelte Kiropraktorfonden 1.000.000 kr. til den amerikanske kiropraktor Maria A. Hondras til et projekt om muskuloskeletal sundhed i Botswana. I 2013 uddelte fonden ligeledes 1.000.000 kr. til den canadiske forsker Maja Stupnar, der skal lave post doc-projektet: Predicting course and recovery: Clinical prediction rule for the prognosis of whiplash-associated disordes and course of progression of musculo-skeletal conditions in the general population. Projektet forventes at udgå fra Syddansk Universitet. Læs mere om Internationale Stipendier www.danskkiropraktorforening.dk/stipendier Få indrapporterer utilsigtede hændelser Siden rapporteringspligten om utilsigtede hændelser blev indført i 2010 blandt alle autoriserede sundhedspersoner, har regionerne på landsplan modtaget i alt under 20 indberetninger af utilsigtede hændelser fra kiropraktorer. DKF har drøftet med Enhed for Patientsikkerhed, der koordinerer utilsigtede hændelser nationalt, at Der har i beretningsperioden været en opprioritering af de midler, som fonden årligt budgetterer med til forskning i lyset af de senere års stigning i støtteværdige projekter.