Naboskab, lokale fællesskaber og integration Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 1
Artikler og bogkapitler om by, lokale fællesskaber og stedtilknytning: Jørgensen, Anja, Mia Arp Fallov & Lisbeth B. Knudsen (2011): Mobile forms of belonging. Mobilities http://dx.doi.org/10.1080/17450101.2013.769722 Jørgensen, Anja, Mia Arp Fallov & Lisbeth B. Knudsen (2011): Local community, mobility and belonging. in Danish Journal of Geoinformatic and Land Management. Jørgensen, Anja (2011): Samfundet som en (human) Økologi processer af vækst, stabilitet og forfald som sociologisk optik in Sosiologi i dag. Årg. 41 no. 4. Jørgensen, Anja, Mia Arp Fallov og Lisbeth B. Knudsen (2010):Local Community, Mobility and Belonging. Identification of and Socio- demographic Characteristics of Neighbourhoods. European Population Conference. Programme and Abstracts. Jørgensen, Anja (2010): The sense of belonging in the new zones in transition. Current Sociology. 2010 ; vol. 58, nr. 1. Jørgensen, Anja & Dennis Smith (2009): The Chicago School of Sociology : Survival in the Urban Jungle. in Encountering the Everyday : An introduction to the Sociologies of the Unnoticed. Michael Hviid Jacobsen (red.). London : Macmillan, Jørgensen, Anja (2009): Social Kapital Politik fællesskab på kommando? in Metermålssamfundet. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Jørgensen, Anja (2008): Hvordan skabes lokale fællesskaber? Social kritik tidsskrift for social analyse og debat. 2008 ; nr. 113, marts 2008. s. 54-62 Jørgensen, Anja (2008): Lokale fællesskaber i den senmoderne by. Dansk Sociologi vol. 19, nr. 3, november. Jørgensen, Anja & Anne Kirstine Mølholt (2007): Betingelser for fællesskab -om sindslidende i boligområder. København : Servicestyrelsen. Jørgensen, Anja (2006):Når kvarteret opdager sig selv. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Jørgensen, Anja, Peter Bundesen, Lars Skov henriksen (2006): The Danish voluntary Sector within the Field of Social Policy : an Overview. Aalborg:Alfuff. Jørgensen, Anja (2005) Chicagosociologi : Hverdagslivets modernisering.in Hverdagslivet: sociologier om det upåagtede. Michael Hviid Jacobsen & Søren Kristiansen (red.). København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Anja (2004): Provokerede fællesskaber. Social kritik: tidsskrift for social analyse og debat nr. 93, maj. Jørgensen, Anja, Peter Bundesen & Lars Skov Henriksen (2001): Filantropi,selvhjælp og interesseorganisering : frivillige organisationer i dansk socialpolitik 1849-1990erne. Odense : Odense Universitetsforlag, 2001. Jørgensen, Anja (2001): Robert Park : humanøkologi og sociale balancer. in Tradition og fornyelse. Michael Hviid Jacobsen, Mikael Carleheden, Søren Kristiansen (red.). Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. Jørgensen, Anja (1999): Hvad siger naboerne? / Jørgensen, Anja. Aalborg : ALFUFF Jørgensen, Anja (1999): Kristeligt studentersettlement : fra privat filantropi til offentligt støttet socialt arbejde. Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer; årg. 4, nr. 2 Jørgensen, Anja (1998): De fattige og udstødte i Aalborg by : et socialhistorisk tilbageblik. Aalborg: ALFUFF, 1998. the Field of Social Policy. Aalborg: ALFUFF. 2
Robert E. Park and Ernest W. Burgess (1925) The City Suggestion for Investigation of Human behavior in the Urban Environment Afløste de pessimistiske visioner og vurderinger af byen (Georg Simmel, Louis Wirth, Ferdinand Tönnies) Lancerede et differentieret syn på byen Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 3
Konflikt og fællesskab.og etablerede dermed en form for sociologi, Human Økologien, der forstår konflikt og fællesskab som to sider af samme sag i moderne urbaniserede samfund Det er et ubetvivleligt faktum, at samfund har dette dobbeltaspekt. Samfund udgøres af individer, der handler uafhængigt af hinanden, som konkurrerer og kæmper for at overleve, og så vidt som muligt behandler hinanden som redskaber. På den anden side er det ligeså sandt, at mænd og kvinder affektivt og gennem fælles mål uløseligt er forbundet med hinanden; de værner om traditioner, ambitioner og idealer, og er ikke kun dem selv nok. De vedligeholder, i modsætning til de naturlige impulser, en disciplin og en moralsk orden, som sætter dem i stand til at transcendere det, vi normalt forstår ved natur, og gennem deres kollektive handlinger genskaber de verden i overensstemmelse med deres kollektive aspirationer og deres fælles vilje (Park 1952 [1929]:180). Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 4
Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 5
Byen er ikke en by, men mange byer Et konglomerat af små sociale verdner, der geografisk set er lokaliseret tæt, men som sociale og kulturelle enheder er vidt forskellige Når vi ikke længere bosætter os af traditionelle og historiske årsager i socialt heterogene samfund så leder vi efter andre som ligner os socialt set.på den måde opstår der homogene mønstre i den heterogene storby Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 6
pr I samtiden et optimistisk budskab Men sidenhen er fænomenet blevet kendt i en anden sammenhæng og med overskriften socialgeografisk segregering nu som et problematisk fænomen der dækker over social ulighed, social uretfærdighed og samfundsmæssig sammenhængskraft Teoretisk: Pierre Bourdieu et al The Weight of the World, Manuel Castells The Information Age, Saskia Sassen Sassen, Saskia New frontiers facing urban sociology at the Millennium, Mike Savage, Mike, Gaynor Bagnall & Brian Longhurst Globalization and belonging I Danmark er det især Hans Thor Andersen, Sbi, AAU, der har foretaget empiriske analyser af social segregering Storbyens ændrede socialgeografi Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 7
I tiden fra de Human Økologiske bidrag og frem til analyserne af socialgeografisk segregering sker et (delvist) fokus skifte Fra I 1925 fokus på socialt liv, civil samhandling i den urbane jungle, gensidige sociale relationer, normbærende enheder/fællesskaber Til 00 ernes fokus handler og socioøkonomiske forskelle ofte reduceret til et spørgsmål om uddannelseslængde, uddannelsestype, beskæftigelse, økonomisk kapital mv. Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 8
Socioøkonomisk status og civilt samfund/lokale fællesskaber er vigtige forhold for at forstå det sociale liv i storbyen, men det er MEGET vigtigt at forstå at det ene ikke kan reduceres til det andet Det sociale liv i byens områder handler således både om socioøkonomiske ressourcer og om traditioner, historie, demografi, fysiske kvaliteter/kapaciteter mv. Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 9
Social segregering kan (og skal) både forstås som noget problematisk og som noget naturligt, der præger bosætningen i den moderne urbaniserede storby Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 10
11 Byen som et hierarki af kvarterer Samfundets forskellige klasser bosætter sig i kvarterer, der svarer til deres materielle formåen Der eksisterer ikke betydninger og tilknytninger til steder, der ikke kan forklares med social klasse Sociale klasser kan altså findes 1:1 i det geografiske rum Nederst i hierarkiet er de socialt belastede kvarterer
12 Byen som en proces en human økologi Mennesker søger derhen hvor de bidrager bedst til fællesskabet og værner sig mest effektivt mod konkurrence Mennesker fordeler sig ikke jævnt ud over de/det geografiske område, som de har mulighed for at bo på de grupperer sig i selskaber (man vil gerne bo ved siden af dem, der ligner en selv) Byens kvarterer er vidt forskellige, hvis man ser på det fælles liv Byens kvarterer forandrer sig
Invasion Stor tilflytning eller andre forhold (sygdom, krig, hungersnød) kan øge trykket på byen og påvirke de sociale balancer Succession Forfald og fraflytning -en ny social orden vokser frem på resterne af en gammel (humanøkologien er optaget af at lokalisere omstænsigheder og mekanismer der går for forud for ledsager og følger efter) (gentrificering) Domminans Opstår i faser eller situationer, hvor der ikke er tale om forstyrrelser og hvor successions-processer er ført til ende. Det er også i denne situation at alle befinder sig i situationer hvor de møder mindst mulig konkurrence og samtidig bidrager bedst muligt til det fælles liv. Zones in Transition Stor tilflytning stor fraflytning stor gennemstrømning Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 13
Tre studier af Naboskab, integration, lokale fællesskaber og stedtilknytning Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 14
Anja Jørgensen (2006) Når kvarteret opdager sig selv. Aalborg Universitetsforlag En analyse af latente lokale fællesskaber, der træder i karakter som immuniserende kræfter, hvis en lokalbefolkning føler sig truet på sit territorium Organiserede fællesskaber Uorganiserede fællesskaber Sagsorienterede Lokale foreninger med medlemskab, vedtægter, generalforsamling osv. Lokale mærkedage eller tilbagevendende initiativer Samværsorienterede Lokal julefrokost, fastelavns fest, Sct. Hans fester Over hækken, lokale og nære personlige venskaber, snak på hjørnet, på bænken, i parken, ved fjorden osv. Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 15
Herredsvang ved Århus og Urbanplanen på Amager - to ens områder socioøkonomisk set - to vidt forskellige områder når det gælder naboskab og lokalt fællesskab -integration af sindslidende skete følgelig på vidt forskellige betingelser Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 16
Current Sociology http://csi.sagepub.com/content/58/1/3 The online version of this article can be found at: DOI: 10.1177/0011392109348542 Current Sociology 2010 58: 3 Anja Jørgensen The Sense of Belonging in New Urban Zones of Transition Published by: http://www.sagepublications.com On behalf of: International Sociological Association Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 17
Jørgensen, Anja (2010) Sense of Belonging in the New Zones of Transition Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 18
Lokalt fællesskab, mobilitet og stedtilknytning Aalborg set fra Chicago Belonging undersøgelsen Finansieret af FSE Anja Jørgensen (projektleder), lektor Mia Arp Fallov, lektor Lisbeth B. Knudsen, professor Henrik Skov, Ph.d.-studerende http://www.belonging.aau.dk/ Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 19
Mobil stedtilknytning: Fallov, Jørgensen, Knudsen (2014) Mobile forms of belonging Mobilities Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 20
Knyttet til steder på forskellig vis: Naboskabet stor betydning (bortset fra meget få steder) 1. Dem der bor på landet eller i små oplandsbyer fordi husene er billige og det på den måde er praktisk i forhold til andre ønsker i tilværelsen 2. Dem som bor på landet eller i mindre oplandsbyer fordi de har søgt særlige naturmæssige og sociale kvaliteter 3. Dem som bor i parcelhuskvarterer af praktiske og æstetiske grunde 4. Dem som bor i byen med omdrejningspunkt i byens faciliteter og tilbud. Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 21
Andelssamfundet i Hjortshøj - boprojekt for 16 udviklingshæmmede Beboere i området arbejdede i mange år før det lykkedes at skaffe finansiering til at bygge de 16 boliger midt i andelssamfundet AIH- blandede boliger (ejer, leje, andel) bygget i forskellige etaper fra 1980 erne og frem til nu (bogruppe 8). Driver i fællesskab landbrug, har en lang række af foreninger og aktiviteter samt 5 fælleshuse. Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 22
AIH-Hjortshøj Indenfor området, der godt kan se ret homogent ud, er der relativt store forskelle (alder, byggestil, livssituation, præferencer) ifht. Nabofællesskabet og i forhold til hvordan man forholder sig til de overordnede sociale og økologiske visioner for området MEN Der er enighed og opbakning til bo-projektet Både før under og efter etableringen har der været opbakning Dvs. både opbakning til ideen/princippet, men også til den konkrete hverdag med de udviklingshæmmede i området Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 23
AIH-Hjortshøj Naboerne har erfaring med og veneration for heterogen bosætning og er en blanding af folk fra landet/fra småbyer og fra Zones in Transition De yngste følger sig tidsmæssigt pressede pga småbørn, krævende jobs mv. og derfor følsomme overfor mange og lange møder de bakker op, men ikke nødvendigvis med deres deltagele derfor er inddragelse ikke en ubetinget fordel De ældste (oprindelige) er mere opmærksomme på at arbejdslivet og livet udenfor området ikke må fylde for meget initiativtagere Stedtilknytning går igennem økologi, fællesskab og socialt ansvar (ikke nødvendigvis på den specifikke lokalitet) De yngste bakker stærkt op om de ældre initiativtagere Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 24
Udfordringer Få nøje og mangeartet indsigt i kvarterer og områder mht. socioøkonomiske forskelle, demografiske forhold, flyttemønstre, tilknytningsforhold, sociale relationer, fællesskaber, foreninger mv. kvarterer er meget forskellige og er egnede til forskellige typer af integrationsopgaver forlang ikke det umulige! Vær ikke kun bekymret over social segregering men vær bekymret for det sociale liv! Afgør om målet er social interaktion og fællesskab eller om fredelig sameksistens er tilstrækkelig Byen er kun delvist politisk styrbar Når naboer reagerer mod lokale bo-projekter og integrationsinitiativer så er de ikke egoister, men blot et resultat af den segregerede storby, hvor forskellige sociale grupper ikke lever helt tæt sammen Naboers motiver ift. at medvirke er ikke kun filantropiske de vil også gerne have noget ud af deres indsats..og det er ikke synd for dem, der skal integreres og det er ikke grådigt af naboerne. Kvarterer/områder, der gør en særlig integrativ indsats skal belønnes! Vær ikke berøringsangste Ferdinand Tønnies: gemeinschaft og gesellschaft (relationen/fællesskabet et mål i sig selv frem for et rationelt mål/ bytteforhold) Mere systematisk viden/forskning om erfaringer fra områder, hvor man har forsøgt sig/blevet presset til forskellige former for integrationsprojekter. Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 25
Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 26
27
Anja Jørgensen, Aalborg Universitet 28