Byudvikling befolkningsudvikling

Transkript

1 Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef

2 Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life Storbyers sociale anatom København Vestegnen og Albertslund Boligsociale geografi Albertslund udfordringer de kommende år Albertslund Syd

3 Urbanisering Suburbanisering Re-urbanisering

4 To processer, der forandrede Europa: Urbanisering: FYSISK/ GEOGRAFISK Urbanisme: SOCIALT Det traditionelle samfund Homogenitet Stabilitet Klasse/ stand Tradition/ vane Sammenhæng Emotionelt Primærrelationer Moderne samfund Heterogenitet Dynamisk Individ Rodløshed/ åben Fragmentering Kognitivt Sekundærrelationer

5

6 c

7 Husleje

8 Socioøkonomisk Alder Etnicitet Livsstil baggrund SOCIAL AFSTAND Bebyggelsesmæssig nærhed (fysisk afstand) Social integration Bebyggelsesmæssig segregation Lokalsamfund Hans Thor Andersen

9

10 1930erne 1970erne: Suburbanisering Forstæderne vokser hurtigt, centralkommunerne er i tilbagegang = fraflytning, manglende nybyggeri, svigtende vedligeholdelse mm og mange flere ældre segregation velstand bil og ejerbolig skattesystem + inflation tilgodeser ejerboliger almene boliger skifter funktion og omdømme 1970erne 1990erne: Desurbanisering/ stagnation 1990erne => Reurbanisering fokus på bycentrene/ byliv/ urbane.. Massive investeringer i centrale bydele

11 c

12 Indvandrere og efterkommere 2007 Overførselsindkomster 2007 LQ LQ 0,00-0,37 0,04-0,37 0,38-0,75 0,38-0,75 0,76-1,25 0,76-1,25 1,26-2,50 1,26-2,50 2,51-6,66 2,51-9,64 0 2, Kilometers , Kilometers 20

13 95 år 100 år år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år 75 år 80 år 85 år 90 år Flyttefrekvens (mellemkommunal) for Albertslund 2009 fordelt på alder. DST.

14 København: Fingerplanen og den sociale deling Segregationen blev indbygget i storbyen identitet, omdømme (snob-effekten) Er det vigtigt? socialt, økonomisk, kulturelt Der er tæt sammenhæng mellem boligtyper/ ejerformer og social status, indkomst, uddannelse, sundhed.

15

16 En stor del af forstadsudviklingen på Vestegnen skete i form af almene boliger velfærdsbyen men 1980erne: sig selv nok, individualisme, ejerboliger (drømmen om den arbejdsfri gevinst) Resultatet er i stort omfang at den almene sektor marginaliseres Boligtyperne er blevet til segmenterende, dvs. de opdeler befolkningen i sociale kategorier

17 Hans Thor Andersen

18

19

20 Privatpersoner inkl I/S Almene boligselskaber A/S, ApS og andre selskaber Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed Ejerlejligheder Andet el uoplyst 10 0 Albertslund Gentofte Hørsholm Ishøj Boliger 2009 fordelt efter ejerform. Danmarks Statistik.

21 Boligtype fordeling Hele landet Region Hovedstaden Albertslund Kommune Åben lav bebyggelse 46 % 24 % 13 % Tæt-lav bebyggelse 16 % 14 % 54 % Etagebebyggelse 38 % 62 % 33 % Albertslund, boligtyper

22

23 Albertslund funktionalisme/ funktionsadskillelse - den gode by - Albertslund som virkeliggørelsen af velfærdsbyen overskudsborgere, solidaritet, fællesskab og ansvarlighed I dag er Albertslund en del af Vestegnen med en stor andel almene boliger og mange ældre borgere (guldbryllupskvarter)

24 Albertslund er præget af industrielt montagebyggeri, store ensartede boligområder, en del beton, men også af velplanlagte kvarterer som Albertslund Centrum, almennyttige boligområder af enestående kvalitet og planlagte, funktionelle industriområder samt en velanlagt grøn struktur på alle niveauer fra skoven til boligområdernes fælles friarealer. Albertslund kommuneplan Forslag.

25 Albertslunds udfordringer: befolkningstilbagegang de seneste 10 år ringere skattegrundlag med nedgang i folketal få muligheder for at bygge Mobilitet i eksisterende boligmasse er ringe; hvordan kommer der gang i flyttekæderne? Hvordan sikres det at boliger matcher husstandenes behov Almene boliger i ubalance truer med kommunal ubalance! fortætning men risiko for at ødelægge herlighedsværdier i kommunen

26 Albertslund Syd2020 Masterplan vigtigt at hovedaktørerne står bag, ellers helt sikkert være problemer undervejs Hvor er beboerne i partnerskabsaftalen? HTA---- SBI OG FK

27 Det er ikke det fysiske. Processer inkludere borgerne/ beboerne det handler om kommunikation empowerment (mægtiggørelse) lokalsamfund ikke arbejde mod, men med beboerne SSS "små sikre succeser" "vi-følelse" proces/ praktisk sikre netværk, skabe aktiviteter mhp deltagelse og ansvarlighed Vejleåparken i Ishøj/ Gellerupplanen i Århus er eksempler på kommunikation og inklusionspraksis (Info-boxen)