Tillæg 19 Kommuneplan 2009 Forslag
Hvad er en ny retningslinje? Gladsae Kommuneplan 2009 blev endeligt vedta get i juni 2009. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen, byde lene og kvartererne, dels retningslinjer for hele kommunen og rammer for de enkelte områder i kommu nen. Kommuneplanens retningslinjer omhandler en række emner som arealanvendelse, trafikstruktur, detailhandelsstruktur og naturbeskyttelsesinteresser. VVM-pligtige anlæg forudsætter en retningslinje i kommuneplanen. Byrådet kan ændre eller tilføje i kommuneplanens retningslinjer ved at udarbejde et kommuneplantillæg, f.eks. for at imødekomme et konkret byggeønske. Ændringen kan imidlertid kun foretages efter en forudgående offentlig høring af mindst 8 ugers varighed hos overordnede myn digheder og borgerne i kommunen. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM reglerne skal sikre, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM redegørelse. VVM redegørelsen skal give en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser. Formålet med VVM redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både den offentlige debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM redegørelsen bliver udarbejdet, indkalder Byrådet idéer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være idéer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. Indsigelsesret og -frist For at sikre borgerne indsigt i og medindflydelse på planlægnin gen fremlægges hermed et forslag til kommuneplantillæg. Forslaget er fremlagt i perioden 20.11.2012-15.01.2013. Har du indsigelser eller ændringsforslag til kommuneplantillægget, skal du skrive til: Gladsae Byråd By- og Miljøforvaltningen Rådhus Alle 7 2860 Søborg eller Pr. e-post: byplan-dinmening@gladsae.dk. Fristen for indsendelse af indsigelser og ændringsforslag er fast sat til 15.01.2013. Før et kommuneplantillæg vedtages endeligt, behandler byrådet de modtagne, skriftlige tilkendegivelser og beslutter, i hvilket om fang ændringsforslag og indsigelser skal imødekommes i det fær dige kommuneplantillæg. Byrådet bekendtgør herefter kommuneplantillæggets endelige vedta gelse i den lokale presse. Eventuelle yderligere oplysninger om kommuneplantillægget kan fås ved henvendelse til byplanafdelingen, Rådhus Alle 7, tlf. 39 57 50 42.
Forslag til tillæg 19 til Kommuneplan 2009 Rensning af regnvand i Høje Gladsae Park Med dette kommuneplantillæg gives mulighed for at etablere regnvandsbassin og regnvandssøer til rensning og forsinkelse af regnvand fra et opland, der omfatter overfladevand fra arealer i Høje Gladsae, Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret. Projektet skal udformes som regnvandssøer som beskrevet i VVM-redegørelsen af 24.10.2012 Baggrund Vandselskabet Nordvand ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Formålet er at rense vandet inden det ledes ud i naturen. Projektet består af et eksisterende bassin, som er placeret uden for Høje Gladsae Park, fire nye regnvandssøer i parken og ca. 1400 meter nye og eksisterende grøfter og vandløb, der skal lede det separerede regnvand gennem Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Hovedparten af renseprocessen sker i det eksisterende bassin. Vandet renses ved bundfældning i bassin og søer, som derfor oprenses med års mellemrum. En del af det rensede vand forventes at nedsive eller blive optaget i mosen, mens overskudsvand som hidtil vil blive tilledt det eksisterende overløb til fælleskloakering fra Gyngemosen. Foruden rensning af regnvandet opnås en forsinkelseseffekt, som vil aflaste kloaknettet i forbindelse med voldsomme skybrud. Projektet indebærer, at en del af regnvandssøerne og et nyt vandløb anlægges i et fredet område med overdrev. Efter Byog Miljøforvaltningens vurdering vil projektet i sin helhed skabe øget biodiversitet uden at berøre områder med væsentlige naturværdier. Gladsae Kommune har i samarbejde med Nordvand udarbejdet en VVM redegørelse, som dels beskriver det ønskede anlæg og dels redegør for de forventede miljøpåvirkninger. Miljøvurdering Efter reglerne i Lov om miljøvurdering, er der desuden udarbejdet en miljørapport, som beskriver hvilke konsekvenser kommuneplantillægget vurderes at kunne have for miljøet. Miljørapporten indgår som et afsnit i VVM-redegørelsen. Ny retningslinje VVM pligtigt anlæg. Indenfor det område, som er vist på kortbillaget, må etableres et anlæg til rensning og forsinkelse af overfladevand (separeret regnvand) fra et opland, der omfatter arealer i Høje Gladsae, Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret. Anlægget skal udformes som regnvandssøer i overensstemmelse med VVM-redegørelsen af 24.10.2012
VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsae Park - Ikke teknisk resumé Gladsae Kommune 24.10.2012
Ikke teknisk resume Gladsae Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen, at få reduceret tilførslen af regnvand til kommunens kloaksystem så meget som muligt. Det kan bl.a. ske ved lokal håndtering af regnvandet fra bygninger og overfladearealer ved at separere regnvandet, så det ikke opblandes med spildevand i fællessystemer. Regnvandet kan i nogle tilfælde anvendes rekreativt, og andre steder kan det udledes til naturområder. Et af de prioriterede indsatsområder for kommunen vedrører oplandene Høje Gladsae, Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret. Områderne er i dag hovedsageligt separat kloakeret bortset fra Grønnemose kvarteret. Separat kloakering betyder, at regnvand fra tage, gader, pladser m.m. er adskilt fra spildevand. Oversigt over oplande til nye regnvandssøer. Oplandene udgøres af Gladsae Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis ramme), Grønnemose kvarteret (gul ramme), samt Høje Gladsae Øst (rød ramme) og Høje Gladsae Vest (blå ramme)
Nuværende forhold Regnvandet håndteres i dag forskelligt fra oplandene. Fra Høje Gladsae Øst ledes regnvandet til et eksisterende bassin ved Skolesvinget, hvortil der i dag også ledes spildevand. Derfra løber en fællesledning med spildevandet gennem parken og under Hillerødmotorvejen til en større kloakledning syd for Gyngemosen og videre til renseanlæg. Fra Høje Gladsae Vest ledes regnvandet i dag gennem en åben kanal/vandløb til vådområderne i Høje Gladsae Park. Vandet optages i mosen og løber videre under motorvejen og ind i vådområderne i den centrale del af Gyngemosen. Her fortsætter det gennem overløb til den førnævnte større fælleskloakledning. Denne fællesledning fortsætter gennem Københavns Kommune, hvor den krydser Fæstningskanalen, som er en del af det historiske forsvarsværk for København og har forbindelse til Utterslev Mose. Selv om regnvandet fra Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret for en stor dels vedkommende er separeret fra spildevandet, ledes det i dag sammen i den førnævnte fælleskloakledning. Figuren viser projektområdet Vandselskabet Nordvand A/S, der står for vandforsyningen og håndteringen af spildevand i Gladsae Kommune, ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand og spildevand og forebygge de overløb af opspædet spildevand, der sker flere gange om året sker ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen. En
gennemførelse af projektet vil overordnet aflaste kapaciteten i fællessystemet, mindske belastningen af det renseanlæg, spildevandet føres til, reducere antallet af overløb til Fæstningskanalen, øge den rekreative værdi af Høje Gladsae Park og skabe en række yderligere levesteder for dyre- og planteliv i tilknytning til vådområderne. Det sidste omfatter blandt andet de strengt beskyttede arter stor vandsalamander og spidssnudet frø. Formålet med regnvandssøerne er at rense vandet for næringsstoffer og andre indholdsstoffer, så det opnår en tilstand, hvor det uden problemer kan ledes ud i naturlige vandsystemer. Der opnås desuden ved projektet en forsinkelseseffekt gennem regnvandets passage af parken, som vil aflaste nedstrøms recipienterne i forbindelse med voldsomme skybrud. Dette vil generelt have en positiv effekt på regnvandshåndteringen i området. Det fraseparerede regnvand vil i det beskrevne projekt blive reduceret ved fordampning og nedsivning under passagen gennem vandløb og regnvandssøer før tilbageføringen i fællesledningen. Beskrivelse af projektet I det færdige projekt vil regnvand fra hovedparten af det beskrevne opland (bortset fra Høje Gladsae vest) blive ledt til det eksisterende bassin ved Skolesvinget. Dette bassin ændres og udvides fra at være et fællesbassin til kun at være et regnvandsbassin. Efter bundfældning i flere sektioner løftes vandet til en ny højtliggende regnvandssø i den nordøstlige del af Høje Gladsae Park. Herfra etableres et slynget vandløb, som leder vandet ned til en eksisterende grøft og videre ud i moseområdet i parken. Fra Høje Gladsae vest ledes vandet til tre nye søer i den lavtliggende del af parken. Her sker en tilsvarende bundfældning inden vandet ledes videre ud i moseområdet. Dette vand ledes i dag urenset ud i mosen.
Fra mosen er der forbindelse gennem kanaler og rørføringer til Gyngemosen på den anden side af motorvejen. Hovedparten af vandet forventes at fordampe, nedsive eller blive optaget i mosen, mens overskudsvand vil bliv ledt til det eksisterende overløb til fælleskloakeringen. Overløbet findes i Gyngemosens sydlige del. Overløbet forhindrer, at der sker uønsket vandopstuvning i Gyngemosen. En regulering ved røret under motorvejen kan regulere vandtilførslen til Gyngemosen og forsinke / opstuve vandet i Høje Gladsae Parks nedre del. Projektet medfører således udvidelse af et eksisterende bassin, etablering af en række regnvandssøer, og supplering af vandløbene i området. Der vil desuden skulle etableres en række mindre bygværker til styring af vandføringen gennem området, ligesom der vil skulle ske oprensning og forbedring af kanaler og rørføring under motorvejen og forbedring af overløbsbygværket i den sydlige del af Gyngemosen. Alternativer Hvis projektet ikke gennemføres, men den nuværende situation bibeholdes, vil belastningen af fællesledning og renseanlægget fortsætte og medføre de regelmæssige overløb af opspædet spildevand. Den generelle positive gevinst for regnvandshåndtering, den forøgede rekreative værdi i området og sikring af yderligere levesteder for en række arter tilknyttet vådområder, vil heller ikke opnås. I VVM redegørelsen er desuden beskrevet flere alternativer herunder et alternativ, hvor overdækkede bassiner placeres på arealet med boldbaner lige syd for Høje Gladsae bebyggelsen, et alternativ hvor en eksisterende sø i den nordlige del af parken anvendes som regnvandsbassin, og en alternativ placering og udformning af regnvandssøerne i den vestlige del af Høje Gladsae Park. Alternativet med placering af regnvandsbassiner under boldbanerne syd for Høje Gladsae bebyggelsen vurderes at være langt dyrere end det beskrevne projekt. Det vil desuden reducere mulighederne for at rense vandet, og det vil ikke bidrage positivt i forhold til den landskabelige oplevelse og biodiversiteten. Alternativet med anvendelse af en eksisterende sø i den nordlige del af parken som regnvandssø er vurderet at være uhensigtsmæssig, fordi mulighederne for at styre vandføringen gennem området reduceres, og fordi der er tale om en i forvejen beskyttet sø. Søen er kendt levested for spidssnudet frø, hvorfor der bør udvises forsigtighed med påvirkning af forholdene. Alternativet med en anderledes placering og udformning af regnvandssøer i den vestlige del af parken ville indebære at en pumpe installeres. Indgrebet i de beskyttede naturtyper ville være større end den valgte løsning. Det vurderes generelt at løsningen ville virke landskabeligt mindre naturlig, så den landskabelige oplevelse ville være reduceret. Der er som baggrund for vurderingerne foretaget en beskrivelse af lokalisering, historie, planlægningsmæssige bindinger, sociologiske forhold, naturindhold i området og beskrivelse af den myndighedsbehandling, der kræves for gennemførelse af projektet. Påvirkning af naturværdier En stor del af området i Høje Gladsae Park og Gyngemosen, der vil blive påvirket direkte af projektet, er fredet og indeholder naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtyper udgøres af søer, moser, enge og overdrev. Der er registreret en længere række arter for området, men de arter der specielt skal tages hensyn til er padderne og flagermusene, der er omfattet af EU
naturbeskyttelsesregulering, bilag IV i Habitatdirektivet. Det betyder, at der skal ske særlig hensyntagen til arterne, og at der ikke må ske forringelse af deres levesteder. Fredningen har som hovedformål at sikre de biologiske, landskabelige og rekreative værdier, der findes i området. Der er et stort antal beboere i oplandet til det grønne område, og området bliver i høj grad udnyttet rekreativt eller som færdselsåre. Der er mange publikumsfaciliteter og stianlæg i området. For at imødegå disse interesser, og for at sikre af biodiversiteten, er der udarbejdet en plejeplan for området. Der er i området relativt begrænsede kulturhistoriske interesser og ingen fredede fortidsminder. Disse forhold vurderes detaljeret i en række afsnit i redegørelsen, hvor vurderingerne både vedrører naturforhold, miljøaspekter og menneskelige forhold. Hvor det er relevant er vurderingerne opdelt i anlægsfasen og driftfasen, hvor søer, vandløb, stemmeværker m.m. er på plads. For anlægsfasen kan det fremhæves, at den mindre mængde affald, specielt i form af afgravet jord, vil blive håndteret på en sådan måde at det vurderes ikke at have nogen påvirkning miljø- eller naturmæssigt. For driftsfasen kan det særligt fremhæves, at det vurderes at anlægget landskabeligt vil opleves positivt for de besøgene og vil falde naturligt ind i den mosaik af naturtyper, der i forvejen er i det grønne område. For både driftsfasen og anlægsfasen vurderes det i forhold til en række miljøaspekter, at påvirkningen vil være meget begrænset eller reelt uden betydning. Det gælder for eksempel for støj, støv, lys, jord og grundvand og energianvendelse. Der vil i forhold til naturtyper og biodiversitet ske en reduktion af et eksisterende areal af overdrev og mose. Det areal der ændres udgør omkring 3 % af de samlede overdrevsarealer, og der er ikke tale om tab af naturareal, men alene at der sker en forandring. Det vurderes, at det samlet set ikke har betydning for sikring af arterne i de tørre naturtyper, men tværtimod vil fremme forholdene for nogle af de væsentligste arter, som findes i området, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Der er ingen plantearter eller fuglearter, der vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Det nærmeste internationale beskyttelsesområde, Gentofte Sø og Brobæk Mose, ligger i relativt stor afstand og vil ikke blive påvirket af projektet. Vurderingerne har ikke vist nogen risiko for katastrofer eller afdækket væsentlige kumulative effekter, det vil sige påvirkninger sammen med andre aktiviteter, der kunne påvirke miljøforholdene i området negativt. Samlet vurdering Samlet er det vurderingen at hovedprojektet, som det er beskrevet, vil fremme formålene omkring regnvandshåndtering, sikring mod overløb af spildevand til Fæstningskanalen, forøgelse af områdets landskabelige værdi og fremme forholdene for paddearter i højere grad end de undersøgte alternativer. Det vurderes, at der vil være marginale negative påvirkninger ved tabet af en mindre del af områdets overdrevsarealer, men det vurderes at projektets miljøpåvirkning generelt vil være neutral eller positiv i forhold til området.
Gladsae Kommune VVM Redegørelse Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsae projektering Gladsae Kommune 24.10.2012
Gladsae Kommune, LAR ved Høje Gladsae - projektering Rekvirent Rådgiver NORDVAND A/S att. Tina Chawes Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 362120072 Medarbejdere Claus Goldberg, Bo Fisker Pedersen, Frederik Jensen, Thomas Aabling, Kristina Møbjerg Jensen, Brian Rosenkilde, Erik Mandrup Jakobsen, Jørn Bjarke Torp Petersen, Gitte Urhøj, Linda Andersen, Sara Birkmose Andersen, Amalie Enk og GHB Landskabsarkitekter A/S. Projektleder Kvalitetssikring Bo Fisker Pedersen Claus Goldberg
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke teknisk resume... 8 2. Indledning og baggrund... 13 3. Nordvand... 14 4. Projektbeskrivelse... 16 4.1. Indledning... 16 4.2. Nuværende hydrologiske forhold i Høje Gladsae Park... 16 4.3. Fremtidige forhold... 17 4.3.1 Oplande... 17 4.3.2 Regnvandssøer/bassin og vandets veje... 19 4.3.3 Beregning af det tekniske anlæg... 21 4.3.4 Teknisk beskrivelse af anlæg... 22 4.4. 0-alternativ... 33 4.5. Alternativ til hovedprojekt udenfor Høje Gladsae Park... 34 4.6. Alternativ til hovedprojekt indenfor Høje Gladsae Park... 35 5. Lokalisering og planforhold... 38 5.1. Generel beskrivelse af området... 38 5.2. Planlægningsmæssige forhold... 40 5.2.1 Kommuneplan og fingerplan... 40 5.2.2 Lokalplaner... 44 5.2.3 Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009... 45 5.3. Sociologi... 45 5.4. Natura 2000... 46 5.5. Beskyttede naturtyper... 47 5.5.1 Naturbeskyttede områder i Høje Gladsae Park og Gyngemosen... 48 5.5.2 Beskrivelse af naturtypen overdrev... 49 5.5.3 Beskrivelse af naturtypen mose/eng... 49 5.5.4 Overdrevsarealerne i Høje Gladsae Park... 50 5.5.5 Moseområderne i Høje Gladsae Park... 51
5.5.6 Sø og moseområdet i Gyngemosen... 53 5.6. Kulturhistoriske interesser... 54 5.7. Habitatdirektivet, Bilag IV arter... 55 5.7.1 Bilag IV arter i Høje Gladsae Park... 56 5.7.2 Bilag IV-arter i Gyngemosen... 59 5.8. Fugle... 63 5.9. Pattedyr... 63 5.10. Andre dyr og dyregrupper i projektområdet... 63 5.11. Fredning... 64 6. Myndighedsbehandling... 67 6.1. Eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser... 67 6.2. Nye miljøgodkendelser og tilladelser... 67 7. Kommentarer fra idefasen... 68 8. Detaljeret beskrivelse af projektet... 70 8.1. Rensemekanismer i regnvandssøer og bassin Ø-A... 70 8.1.1 Rensning ved tagrør... 70 8.1.2 Rensning i bassin/regnvandssøerne Ø-A, Ø-B, V-A og V-B... 70 8.1.3 Rensning i regnvandssøerne V-C (nedsivningssø)... 70 8.2. Vand på terræn... 71 8.2.1 Valg af model... 71 8.3. Næringsstoffer og andre stoffer i regnvandet... 82 8.4. Saltkoncentration i regnvandsbassiner og monitering for salt.... 84 8.4.1 Koncentrationer i regnvandsbassiner... 85 8.4.2 Målinger... 85 8.5. Affaldsproduktion... 87 8.5.1 Arealanvendelse i anlægs- og driftsfasen... 87 8.6. Adgangsforhold til regnvandssøerne... 97 8.6.1 Sektionsopdelte regnvandssøer (Ø-A, Ø-B, V-A og V-C)... 98 8.6.2 Regnvandssø V-C (infiltrations sø)... 100 8.6.3 Formål med plejen (formålshierarki)... 100
8.6.4 Konkrete plejetiltag og hyppighed... 101 8.6.5 Salt og vejvand... 102 8.7. Affaldsproduktion... 103 8.7.1 Anlægsfasen... 103 8.7.2 Driftsfasen... 104 8.7.3 Slamproduktion, nedsivningsbassin... 108 8.7.4 Andet affald... 109 8.8. Råvareforbrug... 109 8.8.1 Bassin Ø-A/regnvandssøer Ø-B, V-A, V-B og V-C... 109 8.8.2 Pumpestation inkl. trykledning... 110 8.8.3 Regnvandsledninger og brønde... 110 8.8.4 Vandløb... 110 9. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen... 111 9.1. Luftforurening og trafik... 111 9.2. Støj, støv & luftforurening, lys... 113 9.2.1 Støj... 113 9.2.2 Støv og luftforurening... 113 9.2.3 Lys... 114 9.3. Energi... 114 9.4. Vand... 114 9.5. Affald... 115 9.6. Jord og Grundvand... 115 9.7. Risici... 116 10. Miljøpåvirkninger i driftsfasen... 116 10.1. Trafik... 116 10.2. Støj, støv og luftforurening, lys... 117 10.2.1 Støj... 117 10.2.2 Støv og luftforurening... 117 10.2.3 Lys... 118 10.3. Energi... 118 10.4. Vand... 118 10.4.1 Kloakeringen... 118
10.4.2 Landskabelig oplevelse... 119 10.4.3 Biodiversitet... 119 10.5. Affald... 120 10.6. Jord og Grundvand... 120 10.7. Risici... 120 11. Landskab og visuelle forhold... 121 12. Klima og energi... 122 13. Natur... 123 13.1. Flora og beskyttede naturtyper... 123 13.1.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger... 123 13.1.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger... 124 13.2. Pattedyr... 124 13.2.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger... 125 13.2.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger... 125 13.3. Fugle... 126 13.3.1 Påvirkning i anlægsfasen... 126 13.3.2 Påvirkning i driftsfasen... 126 13.4. Padder... 126 13.4.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger... 127 13.4.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger... 128 13.5. Andre arter og beskyttelsesinteresser.... 129 13.5.1 Påvirkning i anlægsfasen... 129 13.5.2 Påvirkning i driftsfasen... 130 14. Kulturhistoriske interesser... 130 15. Socioøkonomiske interesser... 130 15.1. Friluftsliv... 130 15.2. Boliger... 131 16. Afværgeforanstaltninger... 131 16.1. Anlægsfasen... 131
16.1.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen for støj, støv, lys, affald, jord og grundvand... 131 16.1.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen flora og fauna... 132 16.1.3 Andre afværgeforanstaltninger i anlægsfasen... 132 16.2. Driftsfasen... 132 16.2.1 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen for støj, støv, lys, affald, jord og grundvand... 132 16.2.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen flora og fauna... 133 16.2.3 Andre afværgeforanstaltninger i driftsfasen... 133 17. Katastrofer... 133 18. Kumulative effekter... 133 19. Sammenligning mellem hovedprojekt og alternativer... 134 20. Eventuelle mangler... 135 21. Referencer... 135 BILAGSFORTEGNELSE 1. Hovedprojekt skitseret i større målestok 2. Visualisering regnvandssø Ø-B 3. Visualisering bjergvandløb/vandløb fra regnvandssø Ø-B 4. Visualisering af regnvandssøer V-A, V-B og V-C. 5. Fugleliste for projektområdet 6. Planteliste for projektområdet 7. Ordforklaringer
1. IKKE TEKNISK RESUME Gladsae Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen, at få reduceret tilførslen af regnvand til kommunens kloaksystem så meget som muligt. Det kan bl.a. ske ved håndtering af regnvandet fra bygninger lokalt og ved at separere regnvand, så der ikke opblandes regnvand og spildevand i fællessystemer. Regnvandet kan i nogle tilfælde anvendes i boligområderne, det kan anvendes rekreativt andre steder eller det kan udledes til naturområder. Et af de prioriterede indsatsområder for kommunen vedrører oplandene ved Høje Gladsae Park. Områderne er i dag hovedsageligt separat kloakeret, det gælder dog ikke Grønnemosekvarteret. Det betyder at regnvand fra tage, gader, pladser m.m. og spildevand er adskilt. Oplandenes afgrænsning er nærmere beskrevet i redegørelsen her. Regnvandet håndteres i dag forskelligt fra oplandene. Fra Høje Gladsae Øst ledes regnvandet til et bassin i det nordøstlige hjørne af parken, hvor der også ledes spildevand. Der løber en fællesledning med spildevandet gennem parken og under Hillerødmotorvejen til en større kloakledning syd for Gyngemosen og videre til renseanlæg. Fra Høje Gladsae Vest ledes regnvandet fortsat frasepareret gennem en åben kanal/vandløb i Høje Gladsae Park under motorvejen og ind i vådområderne i den centrale del af Gyngemosen. Her fortsætter det gennem overløb til den nævnte større kloakledning. Denne krydser ved sydenden af det grønne område ved Gyngemosen Fæstningskanalen. Denne kanal er en del af det historiske forsvarsværk for København og løber nedstrøms ind i Utterslev Mose. Projektområdet er vist på figur 1.1. Figur 1.1 Figuren viser projektområdet. 8 / 156
Vandselskabet Nordvand A/S, der står for vandforsyningen og håndteringen af spildevand i Gladsae Kommune, ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand og spildevand og forebygge de overløb af opspædet spildevand, der sker flere gange om året ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen. En gennemførelse af projektet vil overordnet skabe bedre kapacitet i fællessystemet, mindske belastningen af det renseanlæg spildevandet føres til, reducere antallet af overløb til Fæstningskanalen, øge den rekreative værdi af Høje Gladsae Park og skabe en række yderligere levesteder for dyre- og planteliv tilknyttet vådområder. Det sidste omfatter blandt andet de strengt beskyttede arter stor vandsalamander og spidssnudet frø. Formålet med regnvandssøerne er desuden mere specifikt, at rense vandet for næringsstoffer og andre indholdsstoffer (opløst og partikulært form), så det opnår en tilstand, hvor det kan ledes ud i naturlige vandsystemer. Der opnås desuden ved projektet en forsinkelseseffekt gennem regnvandets passage af parken, som vil aflaste nedstrøms recipienterne i forbindelse med voldsomme skybrud. Det vil generelt have en positiv effekt på regnvandshåndteringen i området. Det fraseparerede regnvand vil i det beskrevne projekt blive reduceret ved fordampning og nedsivning under passagen gennem vandløb og regnvandssøer før tilbageføringen i fællesledningen. Projektet betyder også at et fællesbassin ændres til kun at være et regnvandsbassin. Nærværende rapport udgør en såkaldt VVM redegørelse omkring dette projekt. VVM står for Vurdering af Virkning på Miljøet. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af det projekt, der ønskes gennemført (hovedprojektet), men også alternativer til projektet herunder 0-projektet, der beskrives følgerne af en udeladelse af gennemførelse af projektet. Hovedformålet med VVM redegørelsen er at belyse potentielle miljøpåvirkninger, sikre at forholdsregler tages for at sikre miljøet, minimere miljøbelastninger og sikre dialog med myndigheder og offentligheden. Redegørelsen tilvejebringer et beslutningsgrundlag for myndigheder og bygherrer og medvirker til en miljørigtig projektering. Parallelt med redegørelsen udarbejdes et kommuneplantillæg, og der sikres ansøgning omkring de nødvendige tilladelser for projektets gennemførelse. I redegørelsens afsnit 4 er der givet en generel præsentation af projektet, og i afsnit 8 er der beskrevet detaljer omkring projektet, der har særlig betydning for vurdering af de eventuelle miljøpåvirkninger ved projektets gennemførelse. Der er først givet en detaljeret beskrivelse af de nuværende forhold i Høje Gladsae Park og Gyngemosen for bedre at kunne vurdere virkningen af gennemførelsen af projektet. Projektet medfører udvidelse af bassinet i nordøst hjørnet af området, der modtager både spildevand og regnvand fra det østlige opland nu, til et udelukkende regnvandsbassin. Der sker yderligere etablering af en række regnvandssøer, supplering af vandløbene i området, etablering af en række bygværket til styring af vandføringen gennem området, oprensning og forbedring af kanaler og rørføring under motorvejen og forbedring af bygværket i den sydlige del af Gyngemosen. 9 / 156
0-alternativets konsekvenser er beskrevet, det vil sige situationen, hvor der ikke gennemføres noget projekt. Der er desuden beskrevet flere alternativer herunder et alternativ, hvor overdækkede bassiner placeres på arealet med boldbaner lige syd for Høje Gladsae bebyggelsen, et alternativ hvor en eksisterende sø syd for de nævnte boldbaner anvendes som regnvandsbassin og en relativt radikal alternativ løsning for placering og udformning af regnvandssøerne i den vestlige del af Høje Gladsae Park. Centrale områder i parken, hvor projektet vil ændre den landskabelige oplevelse af stederne, er illustreret ved en række visualiseringer i redegørelsen. Der er som baggrund for vurderingerne i en række afsnit af området givet en beskrivelse af lokalisering, historie, planlægningsmæssige bindinger, sociologiske forhold, naturindhold i området og beskrivelse af den myndighedsbehandling, der kræves for gennemførelse af projektet. En stor del af området i Høje Gladsae Park og Gyngemosen, der vil blive påvirket direkte af projektet, er fredet og indeholder naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtyper udgøres af en mosaik af søer, moser, enge og overdrev. Der er registreret en længere række arter for området, men de arter der specielt skal tages hensyn til er padderne og flagermusene, der er omfattet af EU naturbeskyttelsesregulering, bilag IV i Habitatdirektivet. Det betyder, at der skal ske særlig hensyntagen til arterne, og at der ikke må ske forringelse af deres levesteder. Fredningen har som hovedformål at forbedre de biologiske. Landskabelige og rekreative værdier, der er tilknyttet området. Der er i oplandet til det grønne område et stort antal beboere og området er i høj grad udnyttet rekreativt eller som færdselsåre. Der er mange publikumsfaciliteter og stianlæg i området og sikret en plejeplanlægning, der både imødegår disse interesser og sikring af biodiversiteten i området. Der er i området relativt begrænsede kulturhistoriske interesser og ingen fredede fortidsminder i området. Disse forhold vurderes detaljeret i en række afsnit i redegørelsen, hvor vurderingerne både vedrører naturforhold, miljøaspekter og menneskelige forhold. Hvor det er relevant er vurderingerne opdelt i anlægsfasen og driftfasen, hvor søer, vandløb, stemmeværker m.m. er på plads. For anlægsfasen kan det særligt fremhæves, at den mindre mængde affald, specielt i form af afgravet jord, vil blive håndteret på en sådan måde at det vurderes ikke at have nogen påvirkning miljø- eller naturmæssigt. For driftsfasen kan det særligt fremhæves, at det vurderes at anlægget landskabeligt vil opleves positivt for de besøgene og vil falde naturligt ind i den mosaik af naturtyper, der i forvejen er i det grønne område. For både driftsfasen og anlægsfasen kan det i forhold til en række miljøaspekter vurderes, at påvirkningen vil være meget begrænset, i flere tilfælde på et niveau hvor 10 / 156
påvirkningen reelt ingen betydning vil have. Det gælder som beskrevet specielt forhold omkring støj, støv, lys, jord og grundvand og energianvendelse. Påvirkningerne sker ved kørsel, arbejdsmaskiner og de anvendte materialer, men er som beskrevet i redegørelsen vurderet til at være helt ubetydelige. I forhold til naturtyper og biodiversitet vil der ske en reduktion af et meget stort eksisterende areal af overdrev og mose og ske erstatning med vådere naturtyper. Det areal der udtages udgør en meget lille del omkring 3 % af de samlede overdrevsarealer og der er ikke tale om tab af naturareal men en forandring. Det vurderes, at det samlet ikke har betydning for sikring af arterne tilknyttet de tørrere naturtyper, men tværtimod vil fremme forholdene for nogle af de væsentligste arter området besidder, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Der er ingen plantearter, fuglearter eller andre taksonomiske grupper, der vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Det nærmeste internationale beskyttelsesområde, Gentofte Sø og Brobæk Mose, ligger i relativt stor afstand og vil ikke blive påvirket af projektet. Ved sammenligning mellem hovedprojektet og alternativerne, der er medtaget i redegørelsen er det først og fremmest vurderingen at hovedprojektet i forhold til 0- alternativet vil sikre de formål, der er nævnt i indledningen til dette afsnit. Hvis projektet ikke gennemføres, men den nuværende situation bibeholdes, vil belastning af fællesledning og renseanlægget, medføre de regelmæssige overløb af opspædet spildevand. Den generelle positive gevinst for regnvandshåndtering, forøgede rekreative værdi i området og sikring af yderligere levesteder for en række arter tilknyttet vådområder, vil selvfølgelig heller ikke opnås. Alternativet med placering af regnvandsbassiner under boldbanerne syd for Høje Gladsae bebyggelsen vurderes det, at det vil være langt dyrere end det beskrevne projekt, det vil reducere mulighederne for at rense vandet, og det vil ikke bidrage positivt i forhold til den landskabelige oplevelse og biodiversiteten. Alternativet i den østlige del med anvendelse af en eksisterende sø som regnvandssø er vurderet at være uhensigtsmæssig, fordi mulighederne for at styre vandføringen gennem området reduceres, og fordi der er tale om en i forvejen beskyttet sø, hvor tilladelse til anvendelsen eventuelt ikke kan opnås. Søen er kendt levested for spidssnudet frø, hvorfor der også af denne grund bør udvises forsigtighed med påvirkning af forholdene. Der er i den vestlige del undersøgt et alternativt med i nogen grad tilsvarende etablering af regnvandssøer, men med nødvendighed af at en pumpe installeres. Indgrebet i de beskyttede naturtyper ville også være større end den valgte løsning. Det vurderes generelt at løsningen ville virke landskabeligt mindre naturlig, så den landskabelige oplevelse ville være reduceret. 11 / 156
I forhold til risici er det vurderet, at det bør undersøges nærmere om vintersaltning vil kunne påvirke regnvandssøerne i den vestlige del. I den østlige del frakobles vintervandet. Ved loggere ved ind- og udløb til regnvandssøerne i den vestlige del, vil saltindholdet i vandet blive overvåget. Som en del af plejeprojektet for området vil forekomst af padder i regnvandssøerne ligeledes blive overvåget. Vurderingerne har ikke vist nogen risici for katastrofer eller afdækket væsentlige kumulative effekter, det vil sige påvirkninger sammen med andre aktiviteter, der kunne påvirke miljøforholdene i området negativt. Samlet er det vurderingen at hovedprojektet, som det er beskrevet, vil fremme formålene omkring regnvandshåndtering, sikring mod overløb af spildevand til Fæstningskanalen, forøgelse af områdets landskabelige værdi og fremme forholdene for paddearter i højere grad end de undersøgte alternativer. Der er i redegørelsen påvist visse mindre negative påvirkninger eller effekter, som f.eks. tab af en meget lille del af områdets overdrevsarealer, men det må vurderes at projektet generelt vil have påvirkninger der er neutrale eller positive i forhold til områdets miljøforhold.. 12 / 156
2. INDLEDNING OG BAGGRUND Vandselskabet Nordvand A/S ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand og spildevand og forebygge de regelmæssige overløb af opspædet spildevand, der sker flere gange om året ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen opstrøms Utterslev Mose. Formålet er desuden, at rense vandet for næringsstoffer og andre indholdsstoffer (opløst og partikulært form), så det opnår en tilstand, hvor det kunne ledes ud i naturlige vandsystemer.. Der opnås desuden ved projektet en forsinkelses effekt, som vil aflaste nedstrøms recipienterne i forbindelse med voldsomme skybrud i området og det vil generelt have en positiv effekt på regnvandshåndteringen i området. Det fraseparerede regnvand vil i det beskrevne projekt blive reduceret ved fordampning og nedsivning under passagen gennem vandløb og regnvandssøer før tilbageføringen i fællesledningen. Projektet vil påvirke naturområderne i Høje Gladsae Park og Gyngemosen, som det beskrives i redegørelsen her. Påvirkningen vil generelt være af neutral eller positiv karakter, Figur 2.1 Oversigtskort der viser placeringen af Høje Gladsae bebyggelsen, Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Detaljer i projektområdet og omgivelserne er præsenteret i en række figurer, visualiseringer og fotografier i nærværende redegørelse. Gladsae Kommune har på baggrund af en VVM screening (undersøgelse af om der er behov for en egentlig VVM redegørelse) afgjort, at de forventede miljøpåvirkninger skal belyses i en VVM redegørelse før anlægget kan realiseres. Reglerne omkring en VVM redegørelse sikrer at bygge og anlægsprojekter, efter nærmere bestemte regler, først kan realiseres, når de miljømæssige påvirkninger er belyst. Det er et krav at miljøredegørelsen indeholder en beskrivelse af projektet og 13 / 156
væsentlige alternativer til projektet, har været undersøgt. Redegørelsen skal yderligere indeholde en beskrivelse af projektets mulige kortsigtede og langsigtede virkninger på mennesker, planter, dyr, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder samt kulturhistoriske interesser. I denne redegørelse er det valgt at belyse de kortsigtede effekter svarende til anlægsfasen og de langsigtede effekter svarende til driftsfasen. Redegørelsen indeholder ligeledes, svarende til de formelle krav, en beskrivelse af miljøforbedrende foranstaltninger, kumulative effekter og et ikke teknisk resumé indeholdt i afsnit 1 ovenfor. I afsnit 3 er givet en kort præsentation af Nordvand og i afsnit 4 en beskrivelse af hovedprojektet og alternativer til projektet, der har været vurderet. Der er desuden indeholdt et såkaldt 0-alternativ, der beskriver den nuværende situation uden gennemførelse af et LAR projekt (Lokal Afledning af Regnvand). I afsnit 5 er projektområdet beskrevet herunder de gældende planforhold for området. Afsnit 6 indeholder beskrivelse af eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser og de godkendelser og tilladelser, der kræves for gennemførelse af projektet. Afsnit 7 indeholder kommentarer fra idefasen og i afsnit 8 er specifikke forhold omkring projektet og alternativet gennemgået. Her er parametre med særlig betydning for redegørelsens vurderinger gennemgået. Afsnittene 9 til 15 indeholder de egentlige vurderinger i anlægs og driftsfasen ift. natur, miljø, kulturhistorie og socioøkonomiske interesser. Afsnit 16 til 18 indeholder beskrivelse af særlige afværgeforanstaltninger, katastrofer, der eventuelt kan forudses og kumulative effekter. Det sidste vedrører effekter affødt af projektet sammen med andre igangværende projekter og planer for området. Endelig er der i afsnit 19 foretaget en generel sammenligning mellem hovedprojektet og alternativer, samt eventuelle mangler ved redegørelsen specielt i forhold til eksisterende viden. Redegørelsen indeholder desuden en ordliste med forklaringer og en referenceliste. Ved forberedelsen og udarbejdelsen af redegørelsen har de almindelige procedurer været fulgt. Der har været gennemført den nævnte screening, fulgt af en fase, hvor ideer og forslag er blevet indkaldt. Parallelt med VVM redegørelsen er udarbejdet et kommuneplantillæg, der begge offentliggøres i en 8 ugers høringsperiode. Efter afsluttende høring og indarbejdelse af høringssvar kan det endelige planforslag vedtages. 3. NORDVAND Nordvand A/S er en forsyningsvirksomhed, der står for vandforsyningen og håndtering af spildevand i Gentofte og Gladsae Kommuner, der omfatter i alt 140.000 forbrugere. Nordvand leverer drikkevand til yderligere 60.000 forbrugere gennem lokale vandselskaber i Hørsholm, Lyngby-Tårbæk og Fredensborg kommuner. Vandet kommer fra tre vandværker i Gentofte og Gladsae Kommuner, samt fra det regionale vandværk ved Sjælsø. I alt producerer Nordvand selv mere end 10 millioner kubikmeter drikkevand om året, svarende til 10 milliarder liter vand. Nordvand driver og vedligeholder desuden 28 kloakpumpestationer, og under jorden er selskabet ansvarlig for 14 / 156
584 km vandledninger og 621 km kloakledninger. Nordvand A/S blev stiftet i 2008 og er fuldt ejet af Gentofte og Gladsae Kommuner. 1 Nordvand har tre hovedstrategier for optimal håndtering af regnvand i Gentofte og Gladsae Kommuner. Strategierne vedrører etablering af et separat regnvandssystem, udbygning af afløbssystemet og sikring af regnvandet, herunder imødegåelse af eventuelle negative påvirkninger. Nærværende projekt skal ses i tæt sammenhæng med denne strategi. Figur 3.1 Illustration fra Nordvands hjemmeside. Figuren illustrerer de steder i Gladsae Kommune, hvor der påtænkes nedsivning af regnvand, separering af regnvand eller udbygning af afløbssystemet. I afsnit 18 er beskrevet projektets kumulative effekter, det vil sige projektets samlede effekter sammen med effekter fra andre eksisterende aktiviteter, vedtagne planer m.m. Figuren skal også ses i denne sammenhæng. 1 www.nordvand.dk 15 / 156
4. PROJEKTBESKRIVELSE 4.1. Indledning Nordvand ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Formålet er at rense regnvandet, fra separatkloakerede områder, inden det ledes ud i naturen. I det følgende redegøres for de nuværende forhold og de tiltænkte fremtidige forhold i Høje Gladsae Park og Gyngemosen før igangsættelse af projektet. Der gives en detaljeret beskrivelse af hovedprojektet, der tiltænkes gennemført, herunder detaljer omkring den tekniske udformning af dette. I underafsnit beskrives alternativer til gennemførelse af projektet, herunder alternative placering af regnvandssøer, rørforbindelser, åbne vandløbsstrækninger m.m. Der beskrives drift og vedligehold af de etablerede regnvandssøer og forbindelseslinier og nødvendige konkrete plejetiltag, herunder den påtænkte frekvens for plejen. 4.2. Nuværende hydrologiske forhold i Høje Gladsae Park Høje Gladsae Park gennemskæres i dag af et åbent vandløb, der på strækningen afbrydes af et bygværk. Det øvre vandløb begynder ved rørudløb under en sti syd for Høje Gladsae Skole. Vandløbet løber mod vest og slutter umiddelbart ved bygværket øst for Høje Gladsae Park. Efter bygværket fortsætter vandløbet, som løber mod syd. Umiddelbart før Hillerødmotorvejen fortsætter vandløbet i nordvestlig retning og krydser Hillerødmotorvejen i vestlig retning. Vandløbsforløbet nedstrøms motorvejsudløbet er vanskeligt at fastlægge præcist, da området er meget sumpet og ufremkommeligt, men vandet løber mod sydvest igennem Gyngemosen. Fra Gyngemosen fortsætter vandløbet til et udløbsbygværk ved stisystemet sydøst for Blaagaard Seminarium. Her løber vandet ned i eksisterende kloaksystem (der i rapporten her er benævnt fællesledning ). Vandløbet, som er adskilt af bygværket (overløbskant) i nordlige ende, betegnes som Hovedkanalen, idet nærværende projekt forudsætter at skaber hydrauliskforbindelse mellem de to vandløb. Bygværket vil blive erstattet med en ny svinerygsplanke, i forbindelse med nærværende projekt, som skal sikre en permanent vandspejl på bagsiden af svinerygsplanken til gavn for 3 vandhul beliggende opstrøms, umiddelbart efter starten af vandløbet. Der foreligger ingen regulativer for vandløbene, og de er ikke navngivet. Fra Hovedkanalen er der forbindelse via et lille tilløb til et vådområde øst for Hovedkanalen (Figur 4.1, Tilløb, lyseblå). Der er ligeledes forbindelse til en lille sø nord for motorvejen gennem et rør (Figur 4.1, Tilløb/afløb, gul). Den hydrauliske forbindelse mellem Hovedkanalen og den lille sø kendes ikke. Der findes også et mindre vådområde før 16 / 156
rørindløbet under motorvejen, samt en fugtig lavning ca. 100 m nedstrøms Hovedkanalens begyndelse i projektområdets nordlige del. Figur 4.1. Overblik over eksisterende hydrologiske forhold i Høje Gladsae Park. Se bilag 1 for stationeringer. 4.3. Fremtidige forhold 4.3.1 Oplande Der skal i fremtiden etableres nye regnvandssøer i Høje Gladsae Park til håndtering af regnvand fra de nuværende og fremtidige separatkloakerede områder. De delområder/oplande regnvandet vil komme fra er vist på figur 4.2. Der er på figuren vist oplandene, Gladsae Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis ramme), Grønnemosekvarteret (gul ramme), samt Høje Gladsae (rød ramme = øst og blå ramme = vest). 17 / 156
Figur 4.2: Oversigt over oplande til nye regnvandssøer. Oplandene udgøres af Gladsae Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis ramme), Grønnemose kvarteret (gul ramme), samt Høje Gladsae Øst (rød ramme) og Høje Gladsae Vest (blå ramme) Oplandene Idrætsparken, Marielyst, Grønnemosekvarteret og Høje Gladsae Øst vil fremover blive tilledt til eksisterende bassin og ny regnvandssø ved/i den østlige del af Høje Gladsae Park. Bassin og regnvandssø vil blive benævnt hhv. Ø-A og Ø-B. Ø-A betyder dermed østlig del (Ø), første bassin (A), mens V-C betyder vestlig del (V), tredje bassin (C). Disse betegnelser er anvendt i det følgende i redegørelsen. Oplandet Høje Gladsae Vest (blå ramme på figuren) bliver allerede i dag tilledt Høje Gladsae Park i den vestlige del, men tilledningen sker uden rensning og forsinkelse hvilket sandsynligvis medfører uhensigtsmæssige forurening af naturen i parken. Fremover vil regnvandet blive tilledt nye regnvandssøer i den vestlige del af Høje Gladsae Park, som bliver benævnt V-A, V-B og V-C. 18 / 156
4.3.2 Regnvandssøer/bassin og vandets veje Bassinet Ø-A er i dag et fællesbassin, som modtager opblandet regn- og spildevand fra den østlige del af Høje Gladsae Park. Bassinet vil fremover kun modtage regnvand fra de ovennævnte oplande. I og med bassin Ø-A også fremover vil fremstå som et rent spildevandsteknisk anlæg, vil det gå under benævnelsen bassin, mens de øvrige nye søer (Ø-B, V-A, V-B og V- C) i Høje Gladsae Park også vil fremstå som rekreative anlæg og derfor gå under benævnelsen regnvandssøer. De vil have en vandkvalitet og udformning, så de vil kunne fungere som leve- og opholdssteder for en lang række vandlevende planter og dyr, herunder padder opført på Habitatdirektivets Bilag IV. I og med at regnvandssøerne, i modsætning til bassin Ø-A, vil være fuldt tilgængelig for publikum i Høje Gladsae Park, og dermed bliver anlagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt (i forhold til f.eks. risici for børn, der færdes ved søerne), er det vigtigt her i VVM redegørelsen at adskille disse to bassintyper. En væsentlig forskel er desuden at regnvandssøerne vil kunne bidrage til sikring af områdets biodiversitet, herunder de nævnte Bilag IV arter. Som det fremgår af beskrivelserne i dette afsnit vil regnvandsøerne og bassinet blive anlagt efter forskellige principper afhængig af om de er fuldt tilgængelig eller ej. Bassin Ø-A skal under hovedprojektet, i forhold til den nuværende situation, oprenses, udvides og sektionsopdeles, således der i fremtiden er plads til mere regnvand i bassinet, og at der kan ske en rensning af regnvandet ved bundfældning af partikler inden det ledes videre. Herefter pumpes regnvandet, via ny pumpestation som etableres i forbindelse med bassinet, via en trykledning op til en ny regnvandssø (Ø-B) der etableres på toppen af den store flade det grønne område. Denne regnvandssø vil blive etableret på et areal, der ikke udgøres af en beskyttet naturtype, som det er nærmere beskrevet i afsnit 5.4.1. Herfra løber vandet via et nyt vandløb til det i dag eksisterende vandløb/rende i den nordligste del af parken. Tilledningen sker på en måde, så vandet ikke løber direkte ind i den i dag eksisterende sø/mose, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men vandløbet og ny svinerygsplanke udformes således at vandet kan stuve tilbage i 3 søen/mosen, til gavn for dyre- og plantelivet. Herfra ledes vandet videre i det eksisterende vandløb forbi institutionen Børnehuset Mosen og ned til den sydlige del af Høje Gladsae Park. I forbindelse med detailprojektering skal det her vurderes, om der skal tages særlige hensyn ift. sikring af eksisterende skråningerne ned til vandløbet langs med institutionen. Det skal dog understreges at projektet kun vil medføre beskedne ændringer ift. eksisterende forhold. 19 / 156
I den vestlige del af parken ledes regnvandet direkte ind i to sektionsopdelte regnvandssøer (V-A og V-B). Fra de to regnvandssøer løber vandet videre til et nedsivningssø/vådområde, med nedsivning til underliggende dræn. Vandet afledes herfra til eksisterende vandløb. Vandet fra den østlige del og vestlige del ledes herfra sammen ned til den sydlige del af parken, syd for Hillerødmotorvejen. Af hensyn til omgivelserne udformes regnvandssøerne generelt, så de indpasser sig i de eksisterende omgivelser. I afsnit 11 er nærmere visualiseret hvordan det kommer til at fremstå i terrænet. Regnvandsøerne Ø-B, V-A og V-B etableres med et permanent vandspejl, som udover at fremstå som rekreative elementer i den omgivende natur og som levested for vandlevende dyr og planter, også skal sikre en effektiv rensning af regnvandet ved bundfældning af partikler inden det ledes til recipienten, som er det eksisterende vandløb. Regnvandssø V-C vil ikke have et permanent vandspejl, men udformes til gengæld så det vil fremstå som et fugtigt engområde med en varierende temporær vandflade. Fra Høje Gladsae Park ledes vandet via eksisterende rørunderføringer under Hillerødmotorvejen til Gyngemosen, hvor vandet vil ledes i eksisterende vandsløbstracé frem til overløbsbygværket, som er placeret et stykke nede i Gyngemosen. Undervejs vil vandet passere to stk. svinerygsplanker (se ordforklaringer forrest i redegørelsen), hvoraf den ene placeres lige før underføringer under motorvejen og den anden umiddelbart før overløbsbygværket i Gyngemosen. Begge har til formål at sikre en ønsket vandspejlskote i henholdsvis eksisterende 3 sø og i Gyngemosen. Begge svinerygsplanker kan justeres for hermed at opnå den optimale vandspejlskote. Bilag 1 viser hovedprojektet i større format. Det er desuden gengivet i nedenstående figur 4.3. 20 / 156
Figur 4.3 Hovedprojektet som beskrevet, der viser placering af bassin, regnvandssøer og vandløb. 4.3.3 Beregning af det tekniske anlæg Beregninger af bassin/regnvandssøerne De nødvendige volumener i bassin/regnvandssøer er beregnet på baggrund af en enkelt regn situation svarende til en 5 års regn med sikkerhedsfaktor 1,43 (svarende til 30 % klimafaktor og 10 % modelusikkerhed). Sikkerhedsfaktor er fastsat i Gladsae Kommunes spildevandsplan 2011-2014. De nødvendige rensevolumen (permanent vådt volumen) i regnvandssøerne er fastsat til ca. 250 m³/red. ha hvilket jf. 2 vurderes tilstrækkeligt ift. tilbageholdelse af partikulære stoffer, og at rensevolumener større end dette erfaringsmæssigt ikke vil medføre en bedre rensning. Opmåling af eksisterende vandløb Der er foretaget en række opmålinger af det eksisterende vandsløbstracé i Høje Gladsae Park samt Gyngemosen i perioden juni og august 2012. Samlet er ca. 1400 m af Hovedkanalen opmålt, samt to mindre tilløb i Høje Gladsae Park. Opmåling af Hovedkanalen, fra lavning i nordlig ende (st. 0) til overløbsbygværk i Gyngemosen (st. 1310m), fremgår af bilag 3 og 4. Opmålingerne viste, at der ikke er gennemløb ved Hovedkanalens knækpunkt (ved bygværket), øst for etagebyggeriet. Der løber dog vand i Hovedkanalen nedstrøms 2 Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport udført af Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel, Aalborg Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 21 / 156