Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineral- og kulbrinteefterforskning i Grønland 2015 Beskrivelse af aktiviteter August 2015

Folder Mineral- og olieefterforskning i Grønland 2015 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2015 Forsidefoto: GEUS på feltarbejde 2012; Råstofstyrelsen Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen mlsa@nanoq.gl Imaneq 1A, 201 Postboks 930 DK-3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland Tlf. +299 34 68 00 Fax +299 32 43 02 2

Indhold Indledning... 4 Kort over ansøgte og aktive tilladelser (august 2015)... 5 Oversigt over efterforskningsaktiviteter i 2015... 6 Qaasuitsup Kommunia... 7 Qeqqata Kommunia... 9 Kommuneqarfik Sermersooq... 11 Kommune Kujalleq... 13 Udenfor kommunal inddeling (Nordøstgrønland)... 15 Kulbrinteefterforskningsaktiviteter... 17 Typer af feltaktiviteter... 23 Småskalatilladelser... 25 Kontaktoplysninger... 26 3

Indledning Råstofindustrien er i disse år påvirket af den generelle globale økonomiske afmatning. Dette smitter af på selskabernes muligheder for at finde finansiering både indenfor den landbaserede mineralefterforskning, og offshore kulbrinteefterforskning. Der er dog fortsat interesse for mineralefterforskning i Grønland, så mange selskaber vil være at finde i felten i løbet af sommeren 2015. For offshore kulbrinteefterforskning er der i 2015 kun planlagt en enkelt aktivitet i Nordøstgrønland. I forlængelse af de efterhånden mange mineralaktiviteter som pågår i Grønland, har Råstofstyrelsen besluttet endnu engang at udsende en folder, som beskriver de mere omfattende mineralefterforskningsprojekter og de aktiviteter, som planlægges for feltsæsonen - typisk henover sommeren. Den første folder så dagens lys i 2010, og 2015-folderen er således den sjette udsendte folder om mineralefterforskning i Grønland. Det er hensigten fortsat at udarbejde en folder som beskriver mineralaktiviteter i Grønland forud for hver feltsæson. Oplysningerne i denne folder er baseret på efterforskningsselskabernes arbejdsprogrammer for feltsæsonen 2015. Råstofstyrelsen modtager normalt disse informationer i løbet maj måned. Baseret på disse informationer fra selskaberne, har Råstofstyrelsen besluttet at udarbejde denne folder, med alle de planlagte efterforskningsaktiviteter som skal pågå i den foranstående feltsæson, således at også eksterne interessenter får mulighed for at få et indblik i aktiviteterne. Folderen vil blive fremsendt til alle relevante myndigheder, herunder kommunerne i Grønland, og vil primært beskrive aktiviteter fra og med foråret og frem til september/oktober måned. Mange informationer om selskabernes sommeraktiviteter i Grønland kan også erhverves ved at besøge selskabernes hjemmesider. En liste over selskabsnavnene og e-mailadresser forefindes på Råstofstyrelsens hjemmeside www.govmin.gl og bagerst i denne folder. Denne skrivelse informerer kun om de oplyste større og mellemstore feltaktiviteter. Der kan derfor pågå mindre aktiviteter eller aktiviteter, som er oplyst til Råstofstyrelsen efter folderens udgivelse, som derfor ikke er medtaget. Der kan være nævnt aktiviteter, som ikke gennemføres alligevel grundet manglende godkendelse eller vejrforhold. God fornøjelse. 4

Kort over ansøgte og aktive tilladelser (august 2015) 5

Oversigt over efterforskningsaktiviteter i 2015 På de følgende sider er de større efterforskningsaktiviteter nærmere beskrevet med detailkort inddelt efter kommunegrænserne. Vejrforhold og andet kan medføre ændringer i de allerede planlagte feltaktiviteter, og derfor kan de beskrevne aktiviteter ændres i løbet af sommeren. Råstofstyrelsen er gerne behjælpelig med at fremskaffe yderligere informationer, såsom mere detaljeret kortmateriale og tidsangivelser for feltarbejde og lignende. For bedre at beskrive hvilke typer af feltaktiviteter, som foretages af selskaberne i løbet af en feltsæson, indeholder folderen også en nærmere beskrivelse af offshore kulbrinteefterforskning og landbaserede feltaktiviteter. Der er desuden et kort afsnit, som omhandler de overordnede regler for efterforskning. Spørgsmål vedrørende mere detaljerede regler kan fås ved henvendelse til Råstofstyrelsen. Endelig er der sidst i folderen givet en beskrivelse af reglerne og status på småskalatilladelser. 6

Qaasuitsup Kommunia Kort som viser mineralaktiviteter i Qaasuitsup Kommunia. Rød farve viser ansøgte områder, og blå farve viser aktive efterforskningstilladelser. 7

I Qaasuitsup Kommunia er mange mineralaktiviteter centreret omkring Uummannaq og Diskoområdet, men også området både syd og nord for Qaanaaq har i de seneste år oplevet en voksende interesse. Nedenfor oplistes de projekter, hvor der i feltsæsonen 2015 pågår størst aktivitet i Qaasuitsup Kommunia. Aktiviteter i Qaanaaq området Bluejay Mining Limited, der efterforsker en forekomst af ilmenit-sand syd for Qaanaaq, har planer om en systematisk prøvetagningskampagne i august måned. Genåbning af bly/zink minen ved Maarmorilik Black Angel Mining A/S og FBC Mining Limited samarbejder om genåbningen af den gamle blyzink mine (Sorte Engel) ved Maarmorilik i Qaasuitsup Kommunia. Den planlagte udnyttelse er primært rettet mod bly, zink, og sølv. 2015-sæsonen bruges som forberedelse til en borekampagne i 2016. Der planlægges en inspektion af minen for at vurdere muligheden for at gennemføre nye boringer, og for at vurdere luftkvaliteten og is-forholdene dernede. Man vil også vurdere muligheden for at genbruge gamle maskiner og udstyr, og hvad der vil være behov for at udskifte ved en genåbning af minen. Derudover vil man lave geologisk kortlægning og prøvetagning for at få en bedre forståelse af områdets geologi. Aktiviteterne er annonceret til at foregå fra juli til og med september måned. Kulefterforskning i Diskobugten Pinnacle Nominees Pty. Ltd. efterforsker en kulforekomst syd for Uummannaq. Planerne for 2015- sæsonen er at indsamle en større prøve af frisk kul til at udføre tests på. Aktiviteten forventes udført i august og september måned. 8

Qeqqata Kommunia Kort som viser mineralaktiviteter i Qeqqata kommunia. Rød farve viser ansøgte områder, og blå farve viser aktive efterforskningstilladelser. I Qeqqata Kommunia foregår mineralaktiviteterne i området syd og øst for Maniitsoq og umiddelbart nord for Kangerlussuaq fjorden. Hudson Resources Inc. s aktiviteter ved Kangerlussuaq Det canadiske selskab Hudson Resources Inc. har indgivet ansøgning om udnyttelse for området Naajat nord for Kangerlussuaq Fjord som behandles af Råstofstyrelsen henover sommeren. Det planlægges at påbegynde anlægget af en vej og et kajanlæg, i forbindelse med tilladelsen, i løbet af 2015-sæsonen. North American Nickel Inc. s aktiviteter i Maniitsoq området North American Nickel Inc. har planlagt en stor kampagne i 2015 for deres to tilladelser 2011/54 og 2012/28. Efterforskningen er rettet mod en kompleks malm der indeholder kobber, nikkel, andre basemetaller samt platingruppe elementer. 9

I 2015 planlægges prøveindsamling og kortlægning, indsamling af geofysisk data ved hjælp af en helikopter, samt en borekampagne på op til 10.000 meter. Aktiviteterne er planlagt fra juni til og med oktober måned. Smykkesten ved Maniitsoq Det canadiske selskab True North Gems Inc., der er ved at anlægge rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat, efterforsker smykkesten nordøst for Maniitsoq. Selskabet har planlagt prøveindsamling og geologisk kortlægning i 2015-sæsonen. Aktiviteten er planlagt til at foregå fra maj til oktober. 10

Kommuneqarfik Sermersooq Kort som viser mineralaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooq. Rød farve viser ansøgte områder, og blå farve viser aktive efterforskningstilladelser. Rubin/safirprojektet ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) True North Gems har i foråret 2014 fået tildelt en tilladelse til udnyttelse af rubinforekomsten på Fiskenæsset. Selskabet er i gang med at anlægge faciliteterne omkring minen, og forventer at være færdige og klar til at gå i produktion i efteråret 2015. Hovedlokaliteten hedder Aappaluttoq, hvor den mineraliserede zone er mellem 1 og 2 meter bred. Det er planen både at bryde rubiner og safirer fra forekomsten. Det er selskabets forventning, at beskæftige ca. 80 personer i den åbne mine. Vanadium og titanium nord for Fiskenæsset I denne feltsæson vil selskabet Greenland Gold Resources Ltd. i perioden fra primo august til midt oktober foretage geologisk kortlægning, samt systematiske prøvetagninger af deres tilladelse nord for Fiskenæsset. Selskabet leder efter platin-gruppe-elementer (PGE), guld, krom, vanadium og titanium. 11

Aktiviteter på Jameson Land Greenland Gas and Oil (GGO) har fået tildelt to tilladelser på Jameson Land for landbaseret olieefterforskning. Selskabet planlægger et enkelt besøg i området i 2015 for kortlægning. Derudover vil selskabet bruge 2015 sæsonen på at samarbejde med GEUS om skabelsen af en database over alle de tidligere indsamlede data fra kulbrinteefterforskning på Jameson Land. Molybdænprojektet ved Malmbjerget i Østgrønland Malmbjerg Molybdenum A/S planlægger oprydning ved Malmbjerget i 2015-sæsonen. Under oprydningen vil alle ting der ikke har en klar fremtidig anvendelighed blive fjernet. Projektet er fortsat på standby pga. de lave molybdæn-priser. Selskabet planlægger ikke at gennemføre yderligere feltaktiviteter i 2015. 12

Kommune Kujalleq Kort som viser mineralaktiviteter i Kommune Kujalleq. Rød farve viser ansøgte områder, og blå farve viser aktive efterforskningstilladelser. Gul farve (Nalunaq) viser en udnyttelseslicens. Sjældne jordartsprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq Tanbreez Mining Greenland A/S efterforsker sjældne jordartsforekomster ved Killavaat Alannguat. Forekomsten er karakteriseret ved at have et højt indhold af niobium, tantalum, zirkonium og sjældne jordartsmetaller. Disse mineraler kan anvendes i mobiltelefoner, flymotorer og glas. Forekomsten er estimeret til at indeholde mere end 4 mia. tons malm. Projektet forventes at beskæftige ca. 100 personer i anlægsfasen og ca. 80 personer i driftsfasen. Af disse forventes 75 % at være lokal arbejdskraft. Tanbreez Mining Greenland A/S indsendte en ansøgning om udnyttelse i august 2013, og der forhandles fortsat mellem selskabet og Naalakkersuisut. Selskabet planlægger i 2015-sæsonen færdiggørelsen af boreprogrammet fra sidste år, hvor der mangler at blive boret omkring 1.000 meter. Derudover vil der blive foretaget en del miljømæssige observationer i løbet af 2015. Aktiviteterne forventes at foregå i perioden juli til september. 13

Sjældne jordartsprojektet ved Kuannersuit (Kvanefjeld), nær Narsaq Greenland Minerals & Energy efterforsker sjældne jordarter ved Narsaq. Udover de sjældne jordarter indeholder forekomsten også zink og uran. I efteråret 2013 blev nul-tolerance politikken for brydning af uran og andre radioaktive elementer ophævet. Selskabet arbejder i øjeblikket på at færdiggøre et lønsomhedsstudium, med tilhørende Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) rapporter. Råstofstyrelsen forventer at en ansøgning om udnyttelse fremsendes i 2016. Projektet forventes at beskæftige ca. 1.100 personer i anlægsfasen og ca. 780 i driftsfasen. Grafitprojektet Amitsoq, nær Nanortalik Obsidian Mining Ltd. efterforsker grafit øst for Nanortalik. I 2015 planlægger de gennemførelsen af indsamling af elektromagnetisk data (VTEM) ved hjælp af helikopter. Grafit er en særdeles god leder, så indsamlingen af VTEM vil give en god indikation af udbredelsen af grafit i området. Efterfølgende planlægges prøveindsamling på baggrund af resultaterne fra VTEM-undersøgelsen, samt prøvetagning fra Amitsoq grafitminen for at fastslå renheden af grafitten og flagestørrelsen. Aktiviteterne er planlagt til at foregå i juli og august måned. 14

Udenfor kommunal inddeling (Nordøstgrønland) Kort som viser mineralaktiviteter udenfor den kommunale inddeling. Rød farve viser ansøgte områder, og blå farve viser aktive efterforskningstilladelser. 15

Zinkprojektet ved Citronen Fjord i Nordgrønland Ironbark Zinc Limited efterforsker zink- og blypotentialet ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Ressourcen er på over 100 mio. tons malm. Der er foretaget over 200 boringer (ca. 18.000 m) i området siden 2010. Selskabet har tidligere forelagt planer om både åbent brud og undergrundsmine. Projektet indebærer etablering af havneanlæg, veje, landingsbane, indkvartering, procesanlæg, depot til affaldsprodukter, energiforsyning m.v. Selskabet forventer en årlig produktion på 250.000 tons zinkkoncentrat og 30.000 tons blykoncentrat over en minelevetid på foreløbig 16 år. En eventuel produktion vil kunne forventes ansætte op til 200-300 personer under produktionsfasen. Der er ikke planlagt nogen efterforskningsaktiviteter for 2015-sæsonen. Råstofstyrelsen venter på at modtage en ansøgning om udnyttelse. 16

Kulbrinteefterforskningsaktiviteter Der er kun planlagt én aktivitet for offshore kulbrinteefterforskning i 2015. Det er en fortsættelse af indsamlingen af seismisk data i Nordøstgrønland foretaget af TGS-NOPEC på foranledning af de forskellige rettighedshavere i Nordøstgrønland. Kortet viser området hvor der indsamles seismisk data i 2015 af TGS-NOPEC TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) har fået godkendelse af Naalakkersuisut til at foretage indsamling af seismisk data for et område i Nordøstgrønland i 2015-sæsonen. Indsamlingen er en opfølgning på indsamling af data i samme område i årene 2011-2014. I 2015 vil selskabet forsøge at indsamle op imod 10.000 linjekilometer seismisk data, alt afhængig af hvad vejr- og isforhold tillader. I de næste afsnit kan du læse mere om indsamling af seismisk data Kulbrinteefterforskning Udlandets interesse for olieefterforskning i Grønland og vores farvande er stor. Det er forbundet med visse udfordringer at foretage olieefterforskningen, da der befinder sig andre fartøjer i samme område. 17

For at undgå forviklinger og eventuelle skader på skibe og udstyr vil Råstofstyrelsen nedenfor komme ind på følgende: Hvad skal man foretage sig, hvis man opholder sig i området? Hvad er seismiske undersøgelser? Hvilke andre typer undersøgelser foretages? Hvor foregår olieefterforskning og i hvilket tidsrum? Hvad er færdselsreglerne? De omhandlende aktiviteter for efterforskning er alle godkendte aktiviteter på linje med fiskeri og andre erhvervsaktiviteter, og det er vigtigt at udvise de fornødne hensyn til de andre interessenter i området. De seismiske undersøgelser Ved de seismiske undersøgelser vil det seismiske fartøj i reglen sejle efter planlagte lige linjer (seismik-linjer) og helst holde en konstant lav hastighed. I mange tilfælde vil der være ca. 10 km mellem de enkelte seismik-linjer, og de seismiske fartøjer tilbagelægger højst en strækning på 100 km om dagen. Seismiske undersøgelser kan som nævnt have en midlertidig effekt på fiskene, da de kan forsvinde kortvarigt fra nærområdet. Med fornuftig planlægning og hensyn vil der imidlertid både være plads til de seismiske fartøjer og fiskerne i samme område. Det seismiske fartøj slæber et flere kilometer langt kabel (streamer) efter sig i vandoverfladen. Denne streamer holdes oppe af bøjer og ender i en stor slutbøje. Streameren kan ikke tåle at blive påsejlet eller sejlet henover. Et skibs totale længde inklusive lydkilder og streamer med hydrofoner kan være op til 14 km langt. VIDSTE du at: Det er et krav, at havets dyr har mulighed for at flytte sig, når de seismiske fartøjer kommer. I den forbindelse anvender man en metode, hvor man over 20 minutter gradvist øger effekten (lydstyrken) af de anvendte luftkanoner. Ved langsomt at øge lydstyrken har fisk og havpattedyr tid til at fjerne sig fra området. Når det seismiske skib har forladt området, vender dyrene tilbage til området indenfor kort tid. For at sikre, at andre fartøjer ikke sejler ind i streameren, bliver det seismiske fartøj ledsaget af et eller flere følgeskibe, som bl.a. sørger for at holde kontakt med de andre skibe i området. MEN HUSK: Udvis øget opmærksomhed i områder, hvor der foregår en seismisk undersøgelse. Andre fartøjer bør undgå at have afmærkninger eller flydende fangstredskaber liggende i sejlruterne for de seismiske skibe. Udsætter andre fartøjer net, markeringer eller lignende i 18

undersøgelsesområderne i de pågældende perioder, bør dette ske i samråd med Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Hvis du befinder dig inde i et af undersøgelsesområderne i de nævnte perioder, hvor de seismiske undersøgelser forventes at foregå, skal du gøre følgende: Hold din radio åben Hold lyttevagt på de internationale nød- og kaldefrekvenser (kanaler) Sejl ikke ind imellem det seismiske skib og slutbøjen Følg anvisningerne fra det seismiske fartøj eller dets følgebåd Nedsænk ikke fiske- og fangstredskaber i vandet Koordinering af aktiviteter Der vil blive anvendt et planlægningssystem til brug for bl.a. planlægning af fiskeri. Her vil de seismiske skibe dagligt melde deres øjeblikkelige positioner samt sejlplaner 3-4 dage frem i tiden. Arktisk Kommando vil varetage indsamlingen af de daglige meldinger. Oplysningerne vil blive gjort tilgængelige via Aasiaat Radio og e-mails. For tilmelding til mailingliste for løbende information, skriv venligst til mlsa@nanoq.gl Kontaktinformation Råstofstyrelsen Imaneq 1A - 201 Postboks 930 3900 Nuuk Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) Postboks 501 3900 Nuuk Arktisk Kommando Aalisartut Aqqutaa 47 3900 Nuuk E-mail: mlsa@nanoq.gl E-mail: gflk@nanoq.gl Tlf.: +299 34 50 00 E-mail: ako@mil.dk Tlf.: Hvad +299 er 34 seismiske 68 00 undersøgelser? Tlf.: +299 36 40 00 Seismisk dataindsamling er en meget udbredt metode til at kortlægge områders geologi bl.a. i forbindelse med olieefterforskning. Metoden bygger på, at de forskellige geologiske lag i undergrunden kaster lydbølger tilbage på hver sin måde. Seismiske undersøgelser på havet foregår ved, at et skib slæber en eller flere lydkilder efter sig og længere bagud en række hydrofoner, der kan opfange lyden. Lydkilder sender lydbølger mod havbunden; lydbølgerne kan trænge flere kilometer ned i undergrunden. Undervejs bliver lydbølgerne reflekteret af de forskellige sand- og 19

klippelag. De reflekterede lydbølger opfanges via hydrofoner i havoverfladen. Resultatet er et lydbillede, som danner grundlag for en seismisk profil, der viser undergrundens lagdeling. Nipimik akisuasumik tigooraasut Lydopfangere (hydrofoner) Lydkilder (luftkanoner)e Silaannarmik naqitamik igeriussissutit Der findes to former for seismik, hhv. 2- og 3-dimensionel seismik (2D og 3D). 2D seismik giver et seismisk lydbillede, der er mindre detaljeret end 3D - og derfor anvendes 2D seismik oftest i den indledende fase af olieefterforskningen. I år anvender olieselskaberne udelukkende 2D seismik ved de planlagte seismiske undersøgelser. Olieselskaberne foretager de seismiske undersøgelser hovedsageligt i et net af rette linjer, hvis indbyrdes afstand afhænger af den detaljeringsgrad, man ønsker. Når olieselskaberne undersøger store områder, som tilfældet er for de fleste undersøgelser i år, er linjerne placeret med en stor afstand imellem sig. Et seismisk fartøj Den totale længde af skib med lydkilder samt streamer med hydrofoner er stor, ofte 8-14 km. Af hensyn til dataindsamlingen følger skibet nogle fastlagte ruter, oftest lige linjer med flere kilometers mellemrum. Samtidig er det ønskeligt at der holdes en konstant fart under dataindsamlingen. Et seismisk fartøj har ofte 20-30 personer ombord - og fartøjet er i drift døgnet rundt. Billede til venstre: Et seismisk skib, der slæber 3 luftkanoner efter sig. 20

Lydkilden Lydkilden består af en eller flere luftkanoner (billede til højre), der ved hjælp af trykluft udsender en lydbølge, der går ned gennem vandet og havbunden, og videre ned i undergrunden. Luftkanonen trækkes efter fartøjet i en wire og affyrer hvert 10. sekund en luftboble, der svarer til ca. ½ liter luft. Kanonen affyrer luften med 120 atmosfæres tryk. Det kortvarige lydimpuls er kraftigt (ca. 250 db) og lavfrekvent (<100 Hz). Streamer og hydrofoner Streameren er en kabelslange, hvori der er placeret en række hydrofoner som perler på en snor. Billedet til venstre viser en streamer, hvor de blå områder markerer placeringen af hydrofoner. Hydrofonerne er en slags mikrofoner, som er konstrueret til at opfange lyde i vand. Adskillige bøjer holder streameren oppe i havoverfladen. For enden af streameren er der en større slutbøje. Streameren ligger tæt på havoverfladen, og den kan ikke tåle at blive påsejlet eller sejlet henover. Derfor vil det seismiske fartøj ofte være ledsaget af et eller flere følgeskibe, som overvåger området og holder kontakt med de andre skibe i nærheden. Miljøpåvirkningen fra et seismisk skib De væsentlige miljøpåvirkninger fra en seismisk undersøgelse er den meget kraftige lyd, som når vidt omkring i vandet. Det er påvist, at hvaler kan reagere på lyden på op til 30 km s afstand. De kraftige lydimpulser fra luftkanonerne kan skade eller forstyrre havpattedyr, fisk, fiskeæg og andre marine organismer. Fysiske skader sker kun i et lille område i nærheden af luftkanonerne. Fiskeæg og -larver skades dødeligt på op til 5-10 meters afstand, og havpattedyr kan få varige høreskader på indenfor 200 m s afstand. På større afstande, kan de kraftige lyde give flugt- eller stressreaktioner hos havpattedyr og fisk. Normalt vil effekter på bestande og på økosystemer være 21

ubetydelige. Der er dog stadig stor uvished om mange arters udbredelse i tid og rum, og om deres reaktioner på seismiske lydkilder. På åbent hav vil sæler og hvaler kunne undvige og søge alternative områder, men under særlige omstændigheder er der grund til at være på vagt. For eksempel når de seismiske linjer ligger tæt på kysten, og havpattedyr kan få svært ved at undvige, eller hvis der er særligt vigtige områder, som hvalerne kan fordrives fra. Det kan være fødesøgningsområder, kælvningsområder, vandringskorridorer eller parringsområder. Man skal også være på vagt over for de samlede påvirkninger, hvis der udføres flere seismiske undersøgelser i samme område inden for den samme periode. Seismiske undersøgelser kan påvirke fisk og dermed også have betydning for fiskerierhvervet. Det er påvist at visse fisk forsvinder i op til nogle uger fra områder, hvor der er udført 3D-seismik, hvilket igen kan medføre faldende fangster i det kommercielle fiskeri. Undersøgelser fra bl.a. Norge og Canada viser imidlertid forskellige tendenser alt afhængig af, hvilken fiskeart der fiskes og med hvilket redskab. Ved trawlfiskeri efter torsk er der observeret faldende fangstrater, hvorimod fangsterne af hellefisk foretaget med garn viste stigende fangster. Det er uvist om seismiske undersøgelser vil påvirke fangstraterne i reje- og krabbefiskeriet. For at mindske den lokale og midlertidige påvirkning af fisk og havpattedyr er der et krav om, at de seismiske fartøjer skal benytte en metode, hvor de over 20 minutter gradvist øger effekten (lydstyrken) af de anvendte luftkanoner. Ved langsomt at øge lydstyrken har fisk og havpattedyr tid til at fjerne sig fra området. Der er ligeledes krav om, at den seismiske undersøgelse ikke må påbegyndes, hvis der observeres havpattedyr indenfor en sikkerhedszone på 500 meter. Lyden fra luftkanonerne skal midlertidigt dæmpes, hvis der observeres havpattedyr indenfor en afstand af 200 meter for at undgå varige høreskader. Endelig er det et krav, at der er trænede hvalobservatører om bord, for at der ikke skal være tvivl om observationerne. Råstofmyndigheden stiller således en række forskellige miljøkrav til selskaber, der ønsker at foretage seismiske undersøgelser. Disse krav er beskrevet i Guidelines to environmental impact assessment of seismic activities in Greenland waters. Dette dokument findes på Råstofstyrelsens hjemmeside. På hjemmesiden www.govmin.gl klikkes ind på Petroleum / Approval of activities / Offshore, og herunder findes dokumentet i pdf-format. Du kan finde Råstofstyrelsens godkendelsesbreve for aktiviteterne på www.govmin.gl under Approval of Activities. 22

Borekerner Typer af feltaktiviteter Råstofstyrelsen kan i forlængelse af foranstående oplyse, at følgende aktiviteter for licenshavere kan udføres uden Råstofstyrelsens forudgående detailgodkendelse: Geologiske og geokemiske undersøgelser samt prøvetagning ved hjælp af håndholdt udstyr med henblik på laboratorieundersøgelser, forudsat prøver fra en enkeltlokalitet ikke: o overstiger 3 tons for efterforskningstilladelser og forudsat prøvernes samlede vægt ikke o overstiger 10 tons pr. år for efterforskningstilladelser Boringer med håndholdt udstyr Geofysiske undersøgelser uden eksplosive materialer (sprængstoffer og tændmidler). Alle andre aktiviteter end de foran anførte aktiviteter skal godkendes af Råstofstyrelsen, herunder: Anvendelse af eksplosive stoffer Boringer bortset fra boringer med håndholdt udstyr Prøvetagning, der overstiger de foran anførte mængder 23

Anvendelse af undersøgelsesudstyr med radioaktive kilder Anvendelse af køretøjer, entreprenørmateriel og lignende. Terrænregulering (f.eks. landingsbaner, midlertidige arbejdsveje) samt etablering af faste anlæg, installationer, bygninger og lignende. Etablering af skakter, stoller, ramper m.m. Foranstående liste er ikke udtømmende og ej heller prioriteret. Som en del af grundlaget for godkendelser kan Råstofstyrelsen/Miljøstyrelsen for Råstofområdet stille krav om, at der af rettighedshaveren udarbejdes en miljømæssig konsekvensvurdering af de planlagte aktiviteter. Denne miljømæssige konsekvensvurdering vil skulle indgå i det materiale, der af rettighedshaveren fremsendes til styrelsen, med henblik på godkendelse af aktiviteterne. Denne bestemmelse sigter på aktiviteter, der i særlig grad antages at kunne have miljømæssige konsekvenser, f.eks. på grund af deres karakter, omfang, lokalisering og udførelsestidspunkt. Råstofstyrelsens myndighedsbehandling, herunder godkendelser, fritager ikke rettighedshaveren fra at indhente godkendelser eller tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning end råstofloven. Regler for feltarbejde Det gælder som en almindelig regel, at feltarbejdet skal udføres under hensyntagen til følgende: Arbejdet skal foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under hensyntagen til de konkrete forhold Dyrelivet må ikke unødigt forstyrres Overflade og vegetation må ikke unødigt beskadiges. Ved prøvetagning i vegetationsdækkede områder skal tørven således afgraves fra prøvetagningsstedet, og umiddelbart efter prøvetagningen lægges tilbage i det tilbagefyldte hul Risikoen for forurening og anden skadelig indvirkning på miljøet skal begrænses mest muligt Arbejdet må ikke frembyde fare for andre personer eller anden mands ejendom Andres jagt, fangst, fiskeri eller anden virksomhed må ikke hindres eller vanskeliggøres unødigt Fortidsminder, opmålingsfixpunkter samt målestationer og andre anlæg må ikke beskadiges Feltreglerne regulerer i øvrigt følgende emner: Flyvning, kørsel og sejlads Fortidsminder, arkæologiske genstande m.v. Telekommunikation Brændstoffer, brændstofbeholdere i felten Lejr i felten, herunder håndtering af affald, samt oprydning Beredskab Vigtige områder for dyrelivet, samt fredede områder Kerneboring og andet borearbejde Kørsel med motorkøretøjer Indførsel, transport, opbevaring og brug af eksplosive stoffer Rapportering til Råstofstyrelsen. 24

Hvis der er generelle spørgsmål eller kommentarer til feltprogrammerne for 2015, kan der rettes henvendelse til Råstofstyrelsen på mlsa@nanoq.gl eller telefon +299 34 68 00. Småskalatilladelser I forbindelse med vedtagelse af den nye råstoflov med virkning fra 1. januar 2010 blev der skabt bedre rammer og dermed bedre mulighed for indsamling i mindre skala. Alle fastboende i Grønland kan frit indsamle mineraler til en værdi under 100.000,- dog ikke visse værdifulde mineraler (diamant, rubin, safir ) Hvis der indsamles mineraler til en værdi over 100.000,- eller hvis der ønskes større aktiviteter i felten, kan der søges om en småskalatilladelse med eneret og en småskalatilladelse uden eneret. Småskalatilladelserne giver ret til både efterforskning og udnyttelse af mineraler. En småskalatilladelse uden eneret giver rettighedshaveren ret til, med håndholdte redskaber, at lede efter og indsamle mineraler overalt indenfor én kommunegrænse - med undtagelse af tilladelsesbelagte områder (disse områder fremgår af Råstofstyrelsens hjemmeside). Der vil ikke blive tildelt småskalatilladelser udenfor den kommunale inddeling. En småskalatilladelse med eneret betyder, at andre personer og selskaber ikke må indsamle mineraler i tilladelsesområdet. En småskalatilladelse med eneret er på 1 km2. Den samme person må højst have 5 småskalatilladelser i et kalenderår. Rettighedshaveren gives desuden mulighed for at benytte flere typer redskaber i forbindelse med efterforskningen og udnyttelsen. Efterhånden som mulighederne på småskalaområdet bliver mere kendt, forventes der at blive tildelt flere tilladelser både med og uden eneret til småskalamineralefterforskning og -udnyttelse. Vejledninger og ansøgningsskemaer i forbindelse med ansøgning om småskalatilladelser kan downloades på www.sullissivik.gl og kan fremsendes ved henvendelse til Råstofstyrelsen. Der er pt. udstedt 20 småskalatilladelser med eneret. Hertil kommer 15 tilladelser uden eneret. 25

Kontaktoplysninger Kommune Email Hjemmeside Qaasuitsup Kommunia qaasuitsup@qaasuitsup.gl www.qaasuitsup.gl Qeqqata Kommunia qeqqata@qeqqata.gl www.qeqqata.gl Kommuneqarfik Sermersooq kommuneqarfik@sermersooq.gl www.sermersooq.gl Kommune Kujalleq kommune@kujalleq.gl www.kujalleq.gl Råstofstyrelsen (RS) Imaneq 1A, 201 Postboks 930 3900 Nuuk Email: mlsa@nanoq.gl Hjemmeside: www.govmin.gl Tel: +299 34 68 00 Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) Imaneq 1A, 601 Postboks 909 3900 Nuuk Email: paian@nanoq.gl Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Email: dce@au.dk Hjemmeside: www.dce.au.dk Grønlands Naturinsitut (GN) Postboks 570 3900 Nuuk Email: info@natur.gl Hjemmeside: www.natur.gl De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Email: geus@geus.dk Hjemmeside: www.geus.dk Arktisk Kommando Aalisartut Aqquttaa 47 3900 Nuuk Email: ako@mil.dk Tel: +299 36 40 00 Fax: +299 36 40 99 Kontaktliste over aktive efterforskningsselskaber De aktive efterforsknings- og udnyttelsesselskaber, som opererer i Grønland, kan kontaktes ved at rette direkte henvendelse til Råstofstyrelsen. En løbende opdateret liste kan findes på Råstofstyrelsens hjemmeside www.govmin.gl. 26