Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.



Relaterede dokumenter
Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

ISTID OG DYRS TILPASNING

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

ISTID OG DYRS TILPASNING

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Gråanden Alberte MATERIALER:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske

Sanglærke. Vibe. Stær

Svømme position i floden

Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Trækfuglespillet. Introduktion

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Fjer. Armsvingfjer fra fasan

Fuglehåndbogen på nettet (BBJ)(vs.1.1: ) Fjer. Fjerens opbygning (der er billeder af fjer på sidste side)

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Fjer. Armsvingfjer fra fasan

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række

TJEK DIN VIDEN! GIRAF

Side 1. Flyv ikke højt. historien om ikaros.

Bilag 1: Introduktion i brug af dolk

Læringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven

luxus wellness Vil du gerne have smukke skinnende ben der ikke er fedtede, så kan du komme lidt babyolie i din bodylotion. Det giver en flot glans.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

nu titte til hinanden

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber

Frostsikring af udhuse

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Kornet kulsort mørke, det knitrer i mørket. Lyden af en filmrulle der snurrer.! HUN (V.O.)! Vi kan mærke mørket i vores krop, når vi ser et mørke.!

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

6. Livsbetingelser i Arktis

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

På uglejagt i Sønderjylland

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Bladmænd og bladkoner

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

FARVER PÅ SPROGET LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE

Kender du årstiderne?

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

I denne tekst skal du lære om:

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

Duer og hønsefugle Agerhøne

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Hvad ved jeg om luft? Tænk dig godt om. Kig på mindmappet. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om luft. Du skal bruge dit mindmap igen.

03/FÅ 101 IDÉER præmateriale 1 lærer

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Træn maven flad med måtten som redskab

Mave- og rygtræningsøvelser

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

Data for svaler og mursejler

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Christfulness: Ingen er glemt af Gud

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Flot stubmølle til haven

Fotosyntese og respiration

Angående brevduer - vidste du at?

Transkript:

Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen med en negl? Har du rørt ved det lange skaft og mærket de bløde dun? Så ved du, at fjer er noget mærkeligt og fantastisk. Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Det er kun fugle, der har fjer. Og det er fjer, der giver fuglene deres evne til at flyve. De giver f.eks. trækfuglene mulighed for at tage på træk, så de kan lægge deres æg i det høje nord om sommeren og søge føde i det rige varme Afrika om vinteren. Fjer virker også isolerende - og hjælper de ensvarme fugle med at holde varmen. De har en konstant kropstemperatur. Hvis du kigger på en fugl en kold vinterdag, kan du se at den rejser fjerene, så den får et tykt isolerende luftlag omkring sig. Fjer fra rødben, storspove og strandskade. Hvad er håndsvingfjer og hvad er halefjer?

Hvad er en fjer? Her ser du en fjer. De forskellige dele af fjeren har forskellige navne. Midt i fjeren sidder skaftet. Den danner fjerens akse. Enden af skaftet kalder man for en pose. Og det sted hvor fjeren sidder fast i huden kalder man for fjersækken. På skaftet sidder en masse sidegrene, som man kalder stråler. Det er dem du kan se og skille ad med fingrene. Strålerne danner tilsammen fjerens fane. Strålerne har også bittesmå sidegrene, som man kalder bistråler. Dem kan du ikke rigtig se, men det er dem der hægter strålerne sammen til en samlet fane. På tegningen kan du se hvordan bistrålerne fra en stråle har kroge, som griber fat i bistrålerne på strålen ved siden af. Der kan være mange tusinde bistråler på en fjer. Kropsfjer fra edderfugl.

Typer af fjer Hver enkelt fugl har mange forskellige typer af fjer på sin fuglekrop. Her kan du se nogle af dem: Halefjer Det er de flotte fjer, du kan finde og bruge som indianerfjer. Halefjer er symmetriske. De sidder på fuglens hale og er ofte med til at skabe stabilitet. Svingfjer De sidder yderst på fuglens vinge. De er asymmetriske og skabt til at give den samlede fuglevinge de bedste flyveegenskaber. Hver eneste svingfjer kan justeres, så fuglevingen kan ændre form på få sekunder. Det gør at fuglen hele tiden flyver efter forholdene. Kropsfjer Kropsfjer dækker fuglens krop og giver beskyttelse mod regn og kulde. Deres øverste del er vandskyende - og den nederste del er dunet og varm. Dun Dun har et kort skaft og lange bløde stråler uden bistråler. De danner et varmt lag, som isolerer mod kulde inde under dækfjerene. Trådfjer Er nogle lange bløde fjer, som ligner hår. Du kender dem måske fra en kylling, hvor de tit er svære at plukke helt bort. Pudderfjer Nogle fugle har pudderfjer. Pudderfjer smuldrer til et fedtet pulver, som måske gør fjerene mere vandskyende. Du kan se det på duer, som kan se lidt pudrede ud.

Hvordan dannes en fjer? Fugles fjer er dannet af horn ligesom pattedyrenes hår. De bliver dannet af levende væv i huden, men den færdige fjer består af døde horn-celler. I tegneserien her kan du se, hvordan en fjer bliver dannet. Tegneserien kan printes på et ark for sig. Se under arbejdsark.

Fjer og farver Fuglefjer kan have fantastisk flotte farver. Farverne opstår på flere forskellige måder: Farvestoffer De sorte, brune, gule og rødlige farver í fjer skyldes forskellige farvestoffer, der ligger som bittesmå korn i strålerne. De små farvekorn bliver dannet i fjersækken, når fjeren bliver dannet. Fælles for farvestofferne er, at de kan trækkes ud af fjerene med opløsningsmidler: Islands ryle Sort, brun, rødbrun, gule farver skabes af melanin - et farvestof som dannes i fjersækken. Gule, orange farver skabes af carotenoider - som er de samme farvestoffer du kan se i gulerødder. Fugle kan ikke selv danne carotenoider. De får dem fra føden, især fra planter. Hvis gule dele af fjeren er sammen med blå eller mørke dele, kan fjeren også få grønne farver. Der er også andre brune og røde farvestoffer. Strukturfarver Andre farver som blå og metalglinsende skabes pga. lysets brydning i fjerene. Blå fjer skyldes ikke farvestoffer. I virkeligheden er blå fjer nærmest gennemsigtige. Den blå farve skyldes et helt specielt fænomen Har du nogensinde tænkt over hvorfor himlen er blå? Det er den af samme årsag som at blåmejsens blå fjer er blå. Når lys bliver spredt af bittesmå partikler i luften, så vil den blå del af lyset, som har korte bølgelængder blive spredt af de små partikler og derved blive synligt for os. Den gule og røde del af lyset, som har længere bølgelængder vil passere igennem uden at blive spredt - og vil derfor være usynligt. Hvis du lyser igennem en blå fjer vil du se at den nærmest er gennemsigtig. I hver stråle er der nogle bittesmå luftrum og de spreder det kortbølgede lys, så vi oplever fjeren som blå. Nogle fugles fjer er superflotte iriserende farver, dvs. violette, turkisblå og grønne farver, som du kan se på sæbebobler eller i olie i en vandpyt. Det skyldes at farverne bliver kastet tilbage fra flere forskellige lag i fjeren på samme tid og så interferer de forskellige farvers lysbølger med hinanden. Det er lidt svært... men det lærer du mere om, når du lærer om bølger og lys i fysik. Du kan se det på f.eks. husskaden og stæren.

Fjer og flyvning Vingens form og flyvning Fuglene er de bedste flyvere i verden. Det skyldes formen på deres vinger og fjer. En fuglevinge er det man kalder aero-dynamisk. Hvis du ser den i tværsnit, har den nogenlunde denne form, hvis du ser den fra siden: Tværsnit af fuglevinge. Forestil dig at fuglen flyver gennem luften. På tegningen kan du se hvordan en del af luften suser neden under vingen - og en del af luften suser oven over. På grund af vingens opadbuede form, må den luft som skal oven over vingen bevæge sig hurtigere, end den luft som bevæger sig neden under vingen, hvor vingen er flad. Der er simpelthen længere vej ovenover. Det skaber et sug - et undertryk - på oversiden af vingen, som suger vingen opad. Luftens vej over og under den aerodynamiske fuglevinge - med fjer. Prøv selv at puste hen over et buet A4 ark - og se hvordan det suges opad. Fjerens form og flyvning For at det ikke skal være løgn, har hver enkelt fjer på vingen også den samme aerodynamiske form. Det kan du se, hvis du kigger på et tværsnit af en svingfjer: Her er en svingfjer skåret over på tværs. I midten ser du skaftet - og ud til siderne strålerne. Prøv selv at skære en fjer over. Fuglen kan indstille stillingen af hver eneste fjer og det gør den suveræn som flyver.

Se selv Storspove