Sundhedsberedskabet i Grønland Departementet for Sundhed, revideret maj 2011
Grønland verdens største Ø Areal 2.166.086 km2 85% dækket af is 57. 000 indbyggere. Hjemmestyre siden 1. maj 1979, selvstyre siden 2009. Sprog grønlandsk (og dansk). 17 byer (550 15.000 indbyggere) 60 bygder (19% bor i bygder). Arktisk eller subarktisk klima Ingen veje mellem byerne. Havneanlæg, lufthavne, helistop. 2 internationale lufthavne. Veludbygget televæsen radiokystnet og internet, Birgit delvis Niclasenover satellit.
Grønlands Beredskabskommission Formål Det organisatoriske omdrejningspunkt for den overordnede, tværgående krisestyring Naalakkersuisut nedsætter Opgaver Rådgiver Naalakkersuisut i spørgsmål om beredskabet i Grønland. Udarbejde en beredskabsplan for Grønland (godkendes af Naalakkersuisut) Indkaldes ved større ulykker og katastrofer eller efter behov. Formanden eller formandens stedfortræder kan aktivere beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen tilvejebringer et fyldestgørende informationsgrundlag for Naalakkersuisut og rigsmyndighederne, og samordner de involverede myndigheders aktiviteter, i henhold til beredskabsplanen. Beredskabskommissionen afholder regelmæssige øvelser med henblik på afprøvning og justering af beredskabsplanerne, samt deltager i relevant kursusvirksomhed. Aktivering af SHV i henhold til Beredskabsplanen Landslægen Dep. For Sundhed Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Dronning Ingrids Hospital
Regelgrundlag for planlægning af sundhedsberedskabet Flg. love og bekendtgørelser danner det overordnede grundlag for planlægning af sundhedsberedskabet Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger Inatsisartutlov nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser. Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 13. september 2006 om ændring af bilag 1 til denne Landstingsforordning nr. 1 af 12. maj 2005 om lægemidler.
Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. udover det daglige beredskab såvel ved større ulykker som ved katastrofer. Landsstyremedlemmet for Sundhed har ansvaret for, at der indenfor landsstyreområdet træffes foranstaltninger vedrørende sundhedsberedskabet. Det samlede sundhedsberedskab består af: Sygehusberedskabet. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Lægemiddelberedskabet. Det kriseterapeutiske beredskab.
Sundhedsvæsenets organisation
Sundhedsvæsenets regioner per 1. januar 2011 og nuværende lægefordeling By Evt. dansk navn Antal læger Befolkning Region Syd Nanortalik 2 2.516 Qaqortoq Julianehåb 4 3.365 Narsaq 2 2.051 Region Sermersooq Paamiut Frederikshåb 2 2.014 Nuuk Godthåb 10 14.272 Tasiilaq Angmassalik 3 2.979 Ittoqqortoormiut Scoresbysund 1 549 Region Midt Maniitsoq Sukkertoppen 4 3.703 Sisimiut Holsteinsborg 5 5.960 Region Disko Aasiaat inkl. Kangaatsiaq Egedesminde 5 4.909 Qasigiannguit Christianshåb 2 1.462 Qeqertarsuaq Godhavn 1 1.067 Region Nord Ilulissat Jakobshavn 4 4.781 Uummannaq 2 2.738 Upernavik 3 2.903 Qaanaaq Thule 1 854 Udenfor Nuuk -få læger -få faglærte -mange bygder -ingen intensive senge -ikke gearet til større katastrofer. Sundhedsvæsenets regioner er ikke helt som den kommunale inddeling eller politiets distrikter
Varslings- og rapporteringslinier ved kriser og katastrofer Politimesterembedet i Nuuk Kommandostation hos Politiet Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse (1 repræsentant) Departement for Sundhed (1 repræsentant) Landslægen Dronning Ingrids Hospital (evakueringsvagten) Nuuk Sundhedscenter Sygehus og region hvor katastrofen er sket
Definition på en katastrofe En katastrofe er en situation, hvor et større antal borgeres liv og helbred er truet og hvor der kræves en særlig indsats Sundhedsvæsenets katastrofeplaner aktiveres ved: Alvorlige ulykker, snekatastrofer o.lign Flystyrt, større skibsulykker / ulykker på krydstogtskibe Større brandsituationer på sygehuse, i elværk, boligblokke mv Ulykker ved atomkraftanlæg i nabolande Udbrud af epidemier, pandemier mv. I visse byer i Grønland kan en ulykke med fra få implicerede betragtes som en katastrofe, afhængig af arten af hændelsen og tilstedeværelsen af kvalificerede fagpersoner For at løse katastrofen kræves en ekstraordinær indsats med hjælp fra andre områder og samarbejdspartnere. Lokalt Lokalt bedømmes katastrofens omfang, anlægges skadested/venteplads, forestås triage, indledes nødbehandling, foretages registrering af patienter og ved behov gøres disse klar til transport ud af distriktet.
Udsendelse af lægehold mv. Ved større ulykker skaber katastrofeledelsen overblik over de til rådighed værende transportmuligheder, og vurderer behov for udsendelse af hjælpehold og indchartring af nødvendigt materiel. Det indchartrede anvendes til efterfølgende patienttransport fra skadested til lokalsygehus / andet sygehus. Sundhedsvæsenet har en aftale med Rigshospitalet (RH) i Danmark om patientbehandling og med Landshospitalet i Reykjavik men endnu ingen aftale om udsendelse af lægehold eller anden form for bistand ifm større ulykker. Militære relationer Forsvarskommandoen/Flådestation Grønnedal yder bistand ifm eftersøgnings- og redningstjeneste og redningsberedskab. Forsvars kommandoen råder over fly, skibe og militære hjælpedepoter.
Ambulancetjeneste og portørkorps Grønland har endnu intet lovgrundlag for opbygning og funktionalitet af en ambulancetjeneste. Få ambulancer og udenfor Nuuk byer har sygehusets andre biler ofte flere funktioner (patienttransport, post- og affaldskørsel mv.). Ambulancetjenesten udføres af portørkorpset. Der er relativ stor udskiftning i portørgruppen og mange er ufaglærte. Portørrederuddannelse tilbudt fra 2008. Sygehusene råder over et beskedent førstehjælpsudstyr til at medbringe til skadested. Udstyret er delvis standardiseret. I bygderne udgør akuttaskerne bygdens førstehjælpsudstyr. Bygdepersonalet opkvalificeres gennem årlige kurser.
Lægemiddelberedskab Sundhedsvæsenet har indgået leverandøraftale med Region Hovedstadens Apotek (RHA) om medicinleverance, som sendes direkte til det enkelte sygehus pr. skib eller fly. Landets sygehuse har forsyninger til 3-6 måneders forbrug. Aftale med RHA om forsyning med medicin under krig og krigslignende tilstande. Afskæres forsyningsforbindelsen til Danmark vil Grønland være afhængig af medicinimport fra andre lande fx Canada, Island eller USA. Under biologisk krigsførelse skal Grønland sikres vaccineforsyning fra alternative leverandører, hvis forbindelsen til SSI afbrydes.
Særligt beredskab - lufthavne Lufthavnsvæsen, brandvæsen og sundhedsvæsen samarbejder omkring øvelser og beredskabet i lufthavnene. De 2 internationale lufthavne har status som bygd. Der er kun få ansatte på sygeplejestationerne og ingen læge. Beredskabet koordineres fra det tilhørende regionssygehus. Sygeplejestationerne har et beskedent katastrofemedicinsk lager og har ikke personale, uddannelse eller materiel til at varetage de sikkerhedsprocedurer, som man kunne forvente af internationale lufthavne. Sundhedsvæsenet er ikke tilført ressourcer til det katastrofemedicinske beredskab i takt med udbygning af landets lufthavne. Grønlands Selvstyre agter at iværksætte planlægning mhp at tilvejebringe det fornødne katastrofeberedskab i lufthavnene herunder sikring af standardiseret katastrofemateriel.
Særligt beredskab - CBRN Beredskabet indenfor CBRN området (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear) er et rigsanliggende. Ansvaret påhviler det danske Forsvarsministerium og er fordelt på flere forskellige myndigheder/institutioner. Indenfor alle områder er der etableret døgnberedskab, og udarbejdet beredskabsplaner. Ved mistanke om eller ved konstateret hændelse indberettes denne straks med underretning til Politimesteren i Grønland og relevante beredskabsmyndigheder. Embedslægen har indgået aftale med SSI, så Grønland er sikret ekspertise fra Center for Biologisk Beredskab. Under biologisk terrorangreb eller krigsførelse er Grønland sikret vaccineforsyning fra SSI, men ikke fra alternative leverandører.
Epidemi- og pandemiberedskab Der er udarbejdet en beredskabsplan ved pandemisk influenza i november 2006. Denne er endnu ikke opdateret efter H1N1 epidemien i 2010.
Kriseterapeutisk beredskab Det kriseterapeutiske beredskab aktiveres ifm ulykker eller hændelser, hvor behovet for akut psykisk krisehjælp ikke kan dækkes via sundhedsvæsenets almindelige beredskab. Et centralt kriseberedskab er placeret i Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det kan i tilfælde af alvorlige begivenheder yde støtte til krisehjælp i lokalsamfundene ved udsendelse af rejsehold. Rejseholdets sammensætning afhænger af den konkrete hændelse. Det kriseterapeutiske beredskab er et supplement til det kriseterapeutiske beredskab, der håndteres inden for sundhedsvæsenets daglige ressourcemæssige rammer ifm mindre ulykker.
Helikopterplaceringer 2006 SAR Search and Rescue (eftersøgnings- og redningstjeneste) Ansvaret for SAR er 3-delt mellem: 1) Politimesteren i Grønland (lokal redningstjeneste) 2) Grønlands Kommando (søredningstjenesten = eftersøgning af skibe) 3) Statens luftfartsvæsen (flyveredningstjenesten = eftersøgning af nødstedte luftfarttøjer). SAR er betegnelsen for operationer, der sættes til værks til lands, søs og i luften for at redde nødstedte. I 2005 var der 122 eftersøgnings- og redningsoperationer i Grønland.
Arbejdsgruppe vedr. sundhedsberedskabet I 2007 startede en arbejde omkring sundhedsberedskabet. Arbejdet er endnu ikke afsluttet p.g.a manglende ressourcer i Departementet for Sundhed. Kommissorium for arbejdet Udarbejde oplæg til Landsstyret vedrørende behov for udvikling af Sundhedsvæsenets katastrofeberedskab med særlig sigte på:. At beskrive mål og økonomi for efteruddannelse og videreuddannelse af relevant personale i katastrofeberedskab og katastrofehåndtering. Udarbejde plan for etablering af fornødent katastrofeberedskab i de internationale lufthavne i Grønland (Kangerlussuaq og Narsarsuaq, Nuuk). Fastsætte standarder for katastrofemateriel i internationale lufthavne, i byer og bygder samt af terminer for øvelser med samarbejdspartnere. Revision af eksisterende katastrofeplaner, telefonopkaldslister og etablering af telefonforbindelser, der kan benyttes i katastrofesituationer.