BILAG. National plan for implementering af det internationale sundhedsregulativ (IHR) i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG. National plan for implementering af det internationale sundhedsregulativ (IHR) i Grønland"

Transkript

1 BILAG National plan for implementering af det internationale sundhedsregulativ (IHR) i Grønland 1

2 2

3 Bilag til National plan for implementering af det internationale sundhedsregulativ, International Health Regulations (IHR) i Grønland og Standard Operational Procedure for håndtering af rejsende med alvorlig smitsom sygdom eller anden lidelse/tilstand, der kan udgøre en folkesundhedsmæssig trussel, og som ankommer til Grønland med skib eller fly 3

4 4

5 1.1 Formål Denne vejledning beskriver håndtering af personer med alvorlig smitsom sygdom eller mistanke herom eller anden lidelse/tilstand som kan udgøre en folkesundhedsmæssig trussel og som ankommer til Grønland med skib eller fly. Vejledningen er udformet som en standardiseret, operationel beredskabsplan (Standard Operational Procedure, herefter SOP). Denne SOP er operationaliseret med baggrund i WHO s Internationale Sundhedsregulativ, IHR (International Health Regulations) i Grønland og er et bilag til National plan for implementering af det internationale sundhedsregulativ, International Health Regulations (IHR) i Grønland. Både planen og denne vejledning lægger sig så tæt op af Pandemiplanen 1 som muligt. 1.2 Målgruppe Denne plan skal kunne anvendes af såvel sundhedsmyndigheder som af samt øvrige myndigheder og aktører, der er involveret i eller har sektoransvar på området. Afhængigt af hændelsens art er dette primært: Landslægeembedet, politiet, epidemikommissionen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, lufthavnsmyndighederne, havnemyndigheden, Arktisk Kommando, kommunerne, Veterinærmyndigheden og andre sektoransvarlige myndigheder og andre offentlige og private interessenter. Planen forudsættes indarbejdet i beredskabsplaner disse sektorer og myndigheders beredskab. Herudover samarbejdspartere i Danmark: Det nationale kontaktpunkt omkring IHR hændelser (Afdeling for Infektionsepidemiologi (tidligere: Epidemiologisk afdeling)) og andre danske myndigheder med beredskabsansvar i Grønland. 1.3 Baggrund for vejledningen Baggrunden for denne vejledning er, at enhver Folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning (Public Health Emergency of International Concern, herefter PHEIC) fra både smitsomme, kemiske, og radiologiske og nukleare kilder skal kunne håndteres i hht det internationale sundhedsregulativ (IHR). Landene skal rapportere PHEIC hændelser til WHO ligesom landene skal kunne besvare forespørgsler om verifikation af information om sådanne hændelser. PHEIC omfatter følgende sygdomme/hændelser: Sygdomme, som er usædvanlige eller uventede og kan have alvorlige konsekvenser for de sundhedsmæssige forhold i landet, som kopper, poliomyelitis forårsaget af wild-type polio, human influenza af ny subtype eller SARS. Enhver hændelse af betydning for de sundhedsmæssige forhold i landet, herunder når årsag og kilde er ukendt. 1 Grønlands Hjemmestyre og Embedslægeinstitutionen. Beredskab for pandemisk influenza National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet. Grønlands Hjemmestyre

6 Hændelser som involverer følgende sygdomme, som vides at kunne forårsage alvorlig påvirkning af folkesundheden og at kunne spredes hurtigt internationalt, som kolera, lungepest, gul feber, viral hæmorhagisk feber, West Nile Fever, samt andre sygdomme, som er af særlig regional eller national betydning. 1.4 Operationelle opgaver ved et PHEIC De operationelle opgaver i hht IHR er, at: 1) Udarbejde og implementere en beredskabsplan for relevante indrejsepunkter 2) Udpege lokal koordinator og kontaktpunkt for hændelser, der omfattes af IHR 3) Sikre adgang til passende lægetjeneste (mulighed for omgående vurdering, pleje, isolation og behandling af syge rejsende). 4) Sikre mulighed for at vurdere behovet for og evt. kunne iværksætte karantæne af mistænkt smittede, samt sikre mulighed for at foretage interviews med og rådgivning af øvrige rejsende. 5) Kunne iværksætte særlige sundhedsmæssige foranstaltninger i havne og lufthavne (ind- og udrejsekontrol). Sådanne foranstaltninger vil normalt alene udløses under håndhævelse af epidemiloven, hvorfor beslutning, planlægning og udførelse sker i et samarbejde mellem Landslægeembedet, epidemikommissionen og sundhedsberedskabet. 6

7 En trussel i hht IHR er som udgangspunkt en national trussel. Truslen vil i de fleste tilfælde være en smitsom sygdom overført enten direkte fra person til person eller via kontaminerede fødevarer eller i sjældne tilfælde en kemisk eller radiologisk/nuklear trussel. Det er Landslægeembedet, som overvåger og giver retningslinjer omkring smitsomme sygdomme, og Epidemikommissionen, der er centrale aktører omkring alvorlig smitsom sygdom eller anden lidelse/tilstand, som kan udgøre en folkesundhedsmæssig trussel. 1.5 Aktørernes ansvar og opgaver Indberetning fra skibe eller fly: Regel om omgående indberetning Kaptajnen på skibe eller fly skal sikre, at personer med mulig alvorlig smitsom sygdom om bord på ankommende skibe eller fly omgående indberettes. For skibes vedkommende sker indberetningen i dag til havnemyndigheden, som varetager videreformidlingen af indberetningen til Nuuk Politi. Det er planen, at Arktisk Kommando skal være en fremskudt del af indberetningen, når der foreligger tilladelse fra Søfartsstyrelsen til dette. For lufthavnes/flys vedkommende sker indberetningen til lufttrafiktjenesten, som kontakter bestemmelseslufthavnen. Bestemmelseslufthavnen foretager indberetningen til Nuuk Politi. Nationalt indrejsepunkt: Nuuk I Grønland er det kun Nuuk, som har de kapaciteter og faciliteter WHO kræver af et nationalt indrejsepunkt (Point of Entry, PoE). Det kan derfor i særlige tilfælde være nødvendigt at omdirigere skibe til Nuuk eller for fly sikre transit i Kangerlussuaq og viderebefordring af rejsende. IHR kontaktpunkt: Nuuk Politi IHR kontaktpunkt er altid Nuuk Politi. Indberetning omkring syge indrejsende, der kan være omfattet af IHR, skal altid ske til Nuuk Politi. IHR koordinator: Landslægeembedet IHR koordinator for trusler og incidenter i havne og lufthavne er Landslægeembedet. Landslægeembedet koordinerer den folkesundhedsfaglige indsats med reference til Departementet for Sundhed og til WHO gennem nationalt kontaktpunkt på Statens Serum Institut. Landslægeembedet har i samarbejde med politiet og lufthavnen/havnen ansvaret for håndtering af raske, men muligvis udsatte, øvrige passagerer (herunder kontakter til de syge) og besætningen. Politiet koordinerer den samlede indsats - øvrige myndigheder har sektoransvar Politiet har ansvaret for at koordinere den samlede indsats og sikrer, at der sker en koordination mellem involverede myndigheder og aktører under hensyn til sektoransvaret. Da truslen som udgangspunkt er national inddrages Politimesteren, som formand for Epidemikommissionen, umiddelbart fra IHR kontaktpunktet (Nuuk politi). Varetagelsen af indsatsen sker i samarbejde med Landslægeembedet og de øvrige sektoransvarlige myndigheder i Epidemikommissionen samt øvrige samarbejdspartnere. Hvis indrejse sker udenfor Nuuk vil det stedlige politi varetage den koordinerende ledelse af situationen lokalt og dels optræde som lokal repræsentant for Epidemikommissionen. Repræsentanter fra andre myndigheder deltager efter behov med egen kompetence i ledelsen af indsatsen. Sundhedsberedskabet indsatsen koordineres af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse 7

8 Det er Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, der koordinerer sundhedsvæsenets indsats i hht de regionale beredskabsplaner og beredskabsplanen på Dronning Ingrids Hospital. Det lokale sundhedsberedskab har ansvaret for den lokale varetagelse af syge/tilskadekomne lokalt og lokal læge fungerer som koordinerende læge (KOOL) på stedet. Styrelsen har døgnberedskab. Som udgangspunkt sker behandlingsindsatsen som vanligt så lokalt som muligt. Rådgivning omkring behandling gives også som vanligt fra vagthavende speciallæge indenfor relevant speciale på Dronning Ingrids Hospital. Hvis overflytning til Dronning Ingrids Hospital eller til sygehus udenfor Grønland er nødvendig sker dette efter vanlige retningslinjer. Ved smitsom sygdom har den vagthavende medicinske overlæge en rådgivende funktion i forhold til KOOL, øvrige behandlende læger og Landslægeembedet. KOOL har ansvaret for håndtering af de syge og holder løbende kontakt med vagthavende medicinske overlæge og Landslægeembedet. Landslægeembedet har i samarbejde med Epidemikommissionen og indrejsepunktet (lufthavn/havn) det overordnede ansvar for den håndtering af øvrige passagerer (herunder evt. smittede) og besætningen, som udføres lokalt af lokale læger og det lokale politi. Epidemikommissionen ansvarlig for at hindre spredning af alment farlige sygdomme Epidemikommissionen har ansvaret for at hindre spredning af alment farlige smitsomme sygdomme eller andre smitsomme sygdomme optaget i bilag til Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemilovgivningen). I en IHR situation kontaktes Epidemikommissionen via IHR kontaktpunktet: Nuuk politi. Politimesteren er formand for Epidemikommissionen og koordinerer arbejdet i kommissionen under hensyntagen til kommissionsmedlemmernes sektoransvar. Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver ankommende rejsende skal lade sig undersøge af en læge og om nødvendigt lade sig indlægge til observation på et sygehus. Efterkommes påbuddet ikke, kan den pågældende ved politiets hjælp fremstilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om nødvendigt ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus. Epidemikommissionen meddeler tilladelse til frit samkvem. Landslægeembedet er bemyndiget til på Epidemikommissionens vegne at træffe beslutninger, der alene har sundhedsmæssig karakter. Ledende dyrlæge repræsenterer veterinær- og fødemiddelområdet. Det nationale kontaktpunkt til WHO - Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut Kontakt og indrapportering sker via Landslægeembedet. 1.6 Alarmering Fly 1. Så snart kaptajnen på et ankommende fly bliver bekendt med, at der ombord er en eller flere personer med alvorlig smitsom sygdom eller mistanke om dette, skal han/hun underrette lufttrafiktjenesten som kontakter bestemmelseslufthavnen. 8

9 2. Flyveledelsen alarmerer Nuuk Politi 3. Nuuk Politi sikrer alarmering af Politimesterembedet (Epidemikommissionen) og det lokale politi 4. Nuuk Politi sikrer alarmering af sundhedsberedskabet gennem sædvanlig indgangsvej på Dronning Ingrids Hospital (kl 8-16: Katastrofetelefonen tlf , 16-08: Evakueringsvagten: tlf ), som informerer videre i hht. beredskabsplanen. 5. Sundhedsledelsen alarmerer det lokale sundhedsberedskab og Landslægeembedet 6. Der kan være behov for omdirigering af fly eller transit af passagerer. Denne beslutning træffes af Epidemikommissionen, som underretter Beredskabskommissionen Skibe 1. Så snart kaptajnen på et ankommende skib bliver bekendt med, at der er en eller flere personer med alvorlig smitsom sygdom eller mistanke om dette om bord, skal han/hun underrette havnemyndigheden og Arktisk Kommando. 2. Havnemyndigheden alarmerer Nuuk Politi og Landslægeembedet 3. Nuuk Politi sikrer alarmering af Politimesterembedet (Epidemikommissionen) og det lokale politi 4. Nuuk Politi sikrer alarmering af sundhedsberedskabet gennem sædvanlig indgangsvej på Dronning Ingrids Hospital (kl 8-16: Katastrofetelefonen tlf , 16-08: Evakueringsvagten: tlf ), som informerer videre i hht. beredskabsplanen. 5. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse alarmerer det lokale beredskab 6. Der kan være behov for omdirigering af skibe. Denne beslutning træffes af Epidemikommissionen, som underretter Beredskabskommissionen 1.7 Ved ankomst til lufthavn/havn Det bør tidligst muligt vurderes: om patienten kan undersøges efter at være bragt i land, eller om undersøgelse skal ske på flyet/skibet om hvorvidt de øvrige passagerer eller besætningsmedlemmer kan gå fra borde og få tilladelse til frit samkvem Den koordinerende læge (KOOL) Den lokale koordinerende læge (KOOL) er både visiterende/behandlende og Landslægeembedets forlængede arm på stedet. 1. KOOL informerer løbende Landslægeembedet 9

10 2. KOOL informerer Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse om situationen på stedet, herunder en vurdering af, hvorvidt indlæggelse lokalt eller overflytning er nødvendig. Vejledning kan søges fra Landslæge eller vagthavende overlæge på medicinsk afdeling, Dronning Ingrids Hospital. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse informerer det lokale sundhedsvæsen 3. Landslægeembedet, Epidemikommissionen og indrejsepunktet (lufthavn/havn) sørger som overordnet ansvarlige for håndtering af og information til øvrige passagerer (herunder evt. smittede) og besætningen. Den praktiske håndtering af de øvrige passagerer etc. fortages lokalt af lokale læger og det lokale politi. 4. Politi har ansvar for at sikre sig persondata fra skib/fly: Antal syge. Navne, cpr.nr. adresse, tlf., nationalitet. Sygdomstegn (fx feber, opkastning, hoste, blødning, udslæt, bevidstløshed). For de syge: færden de forudgående dage (hvor kommer de fra, hvor har de været i land forinden), ophold hvor og hvornår på samtlige passagerer og besætning det måtte være relevant for). Oplysninger om videre rejse og slutdestination Politiet sikrer også en kontaktperson hos operatør ved behov for supplerende oplysninger. 5. Som udgangspunkt skal passager på skibe forblive ombord til situationen er afklaret. Hvis passagerne tillades at gå fra borde, inden situationen er afklaret, skal Politi og Landslægeembedet tage stilling til om de frit kan vidererejse eller de skal bringes til et sted, hvor de kan holdes samlet og hvor der samtidig er mulighed for interviews, undersøgelse af enkeltpersoner samt at kunne give information til hele gruppen. 6. For fly gælder, at politiet sikrer at de såkaldte passenger location cards eller anden form for registreringsblanket med placeringsangivelse i flyet skal udfyldes. 7. Ved behov for karantænefaciliteter kontaktes kommunen 1.8 Beskyttelsesforanstaltninger Ved smitsom sygdom Ved mistanke om alvorlig smitsom sygdom anvendes overtræksdragt med hætte, skoovertræk, engangshandsker og maske (FFP3) samt øjenbeskyttelse af akutpersonale. Det er som udgangspunkt sundhedsvæsenets ansvar at have lager af og kunne udlevere personlige værnemidler. Det bør fremgå af de lokale beredskabsplaner, hvem der skal benytte hvilken beskyttelse og hvornår. Som udgangspunkt for disse planer bruges pandemiplanens retningslinjer 2. Ved kemiske eller radiologiske/nukleare hændelser Forurenede patienter sal renses før håndtering fra sundhedspersonalet. 2 Grønlands Hjemmestyre og Embedslægeinstitutionen. Beredskab for pandemisk influenza National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet. Grønlands Hjemmestyre

11 2 Indsats 2.1 Håndtering af patienter Syge skal hurtigst muligt isoleres fra øvrige rejsende evt. indlægges. KOOL sikrer, at der foretages fornøden undersøgelse og vurdering af patienter og beslutter hvorvidt patienter skal indlægges. KOOL konfererer med Landslægeembedet og vagthavende overlæge på Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital som beslutter, hvor indlæggelsen skal ske (herunder om patienten skal i isolation). Såfremt transport af patienten(erne) er påkrævet, varsles sundhedsvæsenet hurtigst muligt. 2.2 Håndtering af kontakter Landslægeembedet vejleder efter omstændighederne om inddeling af de øvrige rejsende i nære kontakter og andre kontakter. Landslægeembedet afgør omfanget af registreringen af øvrige passagerer. Politiet sikrer, at der foretages registrering, så der foreligger personoplysninger om hver enkelt passager, inden vedkommende forlader havnen/lufthavnen ( passenger location card for fly, politiets egne skemaer for skibe). Alle raske udsatte (kontakter) informeres mundtligt og ved behov skriftligt om sygdomstegn og forholdsregler i tilfælde af sygdomstegn. Landslægeembedet udarbejder informationsmaterialet. 2.3 Administrative og andre forhold (registrering, vidererejse, mv.) Nære kontakter skal måske vaccineres, sættes i profylaktisk behandling eller sættes under observation for symptomer. Andre kontakter kan som regel rejse videre. Landslægeembedet beslutter, hvorvidt øvrige passagerer kan rejse videre efter at være registreret ved politiet og efter at have modtaget information. Der kan være behov for, at vidererejsende passagerer og besætning, får udleveret en underskreven og stemplet attest på grønlandsk, dansk og engelsk. Landslægeembedet udfærdiger disse. 2.4 Isolation og karantæne Vagthavende overlæge på Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital afgør efter samråd med Landslægeembedet om patienten(erne) skal isoleres på lokalt sygehus, indlægges på Regionssygehus eller skal overflyttes til Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital eller til sygehus udenfor Grønland. Landslægeembedet beslutter efter samråd med vagthavende overlæge på Medicinsk Afdeling og evt. eksperter udenfor Grønland om nære kontakter til patienten skal i karantæne. Karantænefaciliteter udpeges af kommunen. 11

12 2.5 Håndtering af dødsfald Generelt gælder ved dødsfald, at: En person, der antages at være afgået ved døden skal anbringes under forsvarlige forhold indtil en læge kan konstatere sikre dødstegn. Med forsvarlige forhold menes både juridisk, etisk, hygiejnisk og praktisk forsvarligt. Fly: Skibe: Afdøde bringes til kapellet på det lokale sygehus/sundhedscenter Afdøde skal forblive ombord indtil dødsattesten er skrevet. For både fly og skibe gælder: Politiet som IHR kontaktpunkt skal orienteres. Dødsattest skrives af en læge ansat i det grønlandske sundhedsvæsen. Dansk dødsattest skal anvendes. Regler herudover følger generelle bestemmelser om ligsyn. 2.6 Ekspertfunktioner i Danmark indenfor CBRN området Landslægeembedet eller vagthavende medicinske overlæge kan søge råd hos ekspertfunktioner i Danmark. Dette gælder blandt andet på CBRN området, hvor nedenstående ekspertfunktioner med døgnvagt er etableret: C-området (kemisk): Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen, samt Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. B-området (biologisk): Statens Serum Institut: Epidemiologisk afd. (i forbindelse med smitsom sygdom og uheld med biologisk materiale) samt Center for Biosikring og - Beredskab (CBB ved biologisk terror/mistanke om biologisk terror). R-området (radiologisk): Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), Sundhedsstyrelsen. N-området (nukleart): Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen. Derudover kan det være relevant for sektoransvarlige at kontakte Fødevarer: Fødevarestyrelsens Beredskabsenhed Produktsikkerhed: Sikkerhedsstyrelsen 2.7 Information af samarbejdspartnere Landslægeembedet sikrer sig, at Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Departementet for Sundhed, Politimesteren og nationalt kontaktpunkt (Statens Serum Institut, Afdeling for Infektionsepidemiologi) er informeret. Den videre opfølgning aftales konkret mellem Landslægeembedet, Statens Serum Institut, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse og Departementet for Sundhed. 2.8 Opfølgning af kontakter og information til rejsende Politiet har ansvaret for at registrere patienterne og de øvrige berørte rejsende. Landslægeembedet har ansvar for information til og evt. opfølgning overfor kontakter. 12

13 Informationen kan fx være en kort tekst om, hvordan rejsende, der har været ombord, skal forholde sig ved sygdom eller en unormal situation samt, hvor de kan søge hjælp eller yderligere information. Derudover kan der evt. udarbejdes mere fyldestgørende standardinformationer til passagerer på grønlandsk, dansk, engelsk (evt. også andre sprog) om forskellige sygdomme. Landslægeembedet tager ud fra den aktuelle situation stilling til, om der skal udarbejdes yderligere informationsskrivelser til alle passagerer. 13

14 Bilag 1 Action cards I dette bilag findes action cards for de involverede instanser: Lufthavn Havnemyndighed Arktisk Kommando Toldmyndighed Politiet Landslægeembedet KOOL Rengøringspersonale Actions cards for øvrige i Sundhedsvæsenet (vagthavende overlæge på medicinsk afdeling og for lokalt sygehus) indgår ligesom for øvrige beredskaber i de lokale beredskabsplaner 14

15 International Health Regulations Til instruks om forholdsordrer ved smitsomme sygdomme i fly ACTION CARD LUFTHAVNEN Når lufttrafiktjenesten får meddelelse om, at et fly har en eller flere passagerer om bord med mulig alvorlig smitsom sygdom kontaktes bestemmelseslufthavnen (AFIS/flyveleder). Der skal straks foretages følgende: 1. AFIS/flyveleder udspørger om 1.1. Fartøjets identitet, anmelder navn, stilling Afgangslufthavn, ankomstlufthavn Hvorfra kommer flyet Flyets ankomsttidspunkt Hvor mange personer der er med flyet Hvor mange personer har sygdomstegn /symptomer Oplysninger om sygdomstegn/ symptomer Øvrige oplysninger om patienten, passagerer eller forhold i flyet, der kan have betydning for vurdering af situationen 1.8. Hvor der er en mulig placering for isolation af flyet. 2. AFIS/flyveleder retter henvendelse til Politi (Politimesterembedet) 2.1. Telefonnr.: og videregiver ovennævnte oplysninger Det stedlige politi (lokal repræsentant for Epidemikommissionen) beslutter i samråd med Landslægeembedet, hvorvidt flyet efter landing kan køre til gate eller om det skal parkeres isoleret andetsteds i lufthavnen og sørger for information til lufthavnsledelsen, som videregiver beslutningen til flyveledelsen og piloten. Politiet varetager den koordinerede ledelse af situationen, i snævert samarbejde med Epidemikommissionen, lufthavnsledelsen og koordinerende læge på stedet. Politiet skal sikre, at ingen forlader flyet uden forudgående aftale med Landslægeembedet. Der kan være behov for omdirigering af fly eller transit af passagerer. Denne beslutning træffes af Epidemikommissionen, som underretter Beredskabskommissionen. 15

16 International Health Regulations Til instruks om forholdsordrer ved smitsomme sygdomme ombord på skib ACTION CARD HAVNEMYNDIGHED Når havnemyndigheden får meddelelse om, at et skib har en eller flere passagerer om bord med mulig alvorlig smitsom sygdom, skal der foretages følgende: 1. Havnemyndigheden skal straks rette henvendelse til det lokale sundhedscenter/ regionssygehus 2. Havnemyndigheden underretter/ supplerer underretningen om: 2.1. Hvem anmelder navn, stilling Hvad er sket? 2.3. Skibets position Hvor mange personer der er med skibet Hvor mange personer har symptomer Oplysninger om eventuelle symptomer Skibets ankomsttidspunkt Hvorfra kommer skibet Hvor det er muligt at opankre skibet med henblik på isolation af skibet. 3. Hvis det lokale sundhedsvæsen vurderer, at der er mistanke for alvorlig smitsom sygdom eller anden lidelse/tilstand, som kan udgøre en folkesundhedsmæssig trussel kontaktes Nuuk politi: Telefonnr.: Nuuk Politi orienterer Politimesteren, som orienterer Landslægeembedet. Politiet varetager den koordinerede ledelse af situationen, i snævert samarbejde med Epidemikommissionen, lufthavnsledelsen og koordinerende læge på stedet. Politiet sikrer sig, at ingen forlader skibet uden forudgående aftale med den lokale læge på stedet (KOOL), Landslægeembedet eller Epidemikommissionen. Der kan være behov for omdirigering af skibe. Denne beslutning træffes af Epidemikommissionen, som underretter Beredskabskommissionen 16

17 International Health Regulations Til instruks om forholdsordrer ved smitsomme sygdomme ombord på skib ACTION CARD ARKTISK KOMMANDO Arktisk Kommando forespørger skibe, der indrapporterer ankomst til grønlandsk farvand, om der er mulig alvorlig smitsom sygdom om bord. Hvis Arktisk Kommando får meddelelse om, at et skib har en eller flere passagerer om bord med mulig alvorlig smitsom sygdom, skal der foretages følgende: 1. Arktisk Kommando skal straks rette henvendelse til Landslægeembedet Telefonnr.: mobil Arktisk Kommando underretter om: 2.1. Fartøjets identitet, anmelder navn, stilling Hvor mange personer, der er med skibet Hvor mange personer har sygdomstegn/ symptomer Oplysninger om sygdomstegn/ symptomer Skibets ankomsttidspunkt og hvortil Hvorfra skibet kommer. 3. Landslægeembedet vurderer om sygdommen kan betragtes som Folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning og dermed er omfattet af IHR. 3.1 Hvis Landslægeembedet opfatter sygdommen som omfattet kontaktes Politimesteren, som formand for Epidemikommissionen. 3.2 Hvis Landslægeembedet vurderer, at sygdommen er omfattet af omfattet af IHR meddeles dette til det lokale sundhedsvæsen. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse og Departementet for Sundhed orienteres. 3.3 Hvis Landslægeembedet vurderer, at sygdommen ikke er omfattet af IHR eller pandemiplanen informeres alene det lokale sundhedsvæsen. 4. Landslægeembedet giver status omkring skibet til havnemyndigheden. 17

18 International Health Regulations Til instruks om forholdsordrer ved smitsomme sygdomme på skib eller i fly ACTION CARD POLITI Indberetning fra lufthavn/ havnemyndighed sker direkte til Nuuk Politi. Hvis politiet modtager melding om alvorlig smitsom sygdom om bord på et ankommende fly eller skib, gøres følgende: 1. Politiet udspørger om: 2.1. Hvem anmelder (navn, stilling) 2.2. Hvad er der hændt 2.3. Hvor er det hændt 2.3. Hvor mange personer er der med skibet/flyet 2.5. Hvor kommer skibet/flyet fra 2.6. Skibets/flyets ankomsttidspunkt 2.7. Antal syge eller personer med sygdomstegn/ symptomer 2.8. Oplysning om sygdomstegn og sygdomstegn/ symptomer 2.9. Hvilke tiltag er iværksat eller forventes iværksat (behandling, isolering, placering af skib/fly, m.v.) Hvis muligt, de(n) syges færden den sidste uge (hvor og hvornår) Øvrige oplysninger om patienten, passagerer eller forhold på skibet/flyet, der kan have betydning for vurdering af situationen Hvilke foranstaltninger, der er iværksat på skibet/i flyet. 2. Politiet kontakter Politimesterembedet, som kontakter Landslægeembedet 2.1. tlf eller mobil Landslægeembedet kontakter det lokale sundhedsvæsen. 3. Politiet kontakter lokalt politi og sundhedsvæsen Og orienterer om ovenstående og sikrer sig om, hvilken sundhedsfaglig assistance, der vil være til rådighed i havnen/lufthavnen. 4. Politiet varetager herefter den koordinerede ledelse af situationen Koordinationen sker i snævert samarbejde med embedslægen samt med lufthavnens /havnens personale og det tilkaldte sundhedspersonale. 5. Havnemyndighed/lufthavnsledelse underrettes straks, hvis ikke sket 6. Havnemyndighed/lufthavnsledelse finder et egnet sted til isolation af skibet/flyet. 7. Der foretages evt. ydre afspærring af området. Ved placering skal der tages hensyn til: 7.1 Hensigtsmæssig til og frakørsel af redningskøretøjer 18

19 7.2. Ved fly mulighed for total isolation 7.3. Mulighed for at sundhedspersonale kan arbejde uforstyrret. 8. Der afventes ankomst af Landslægeembedets repræsentant (oftest læge fra det lokale sundhedsvæsen). 9. Instruktioner fra Landslægeembedet/Epidemikommissionen følges. 10. Politiet registrerer alle passagerer Med oplysninger om fremtidige kontaktadresse og tlf.nr. foretages evt. i samarbejde med rederi/flyselskab. Der foretages revision af passager- og besætningslister. Politiet varetager den koordinerede ledelse af situationen, i snævert samarbejde med Epidemikommissionen, lufthavnsledelsen og koordinerende læge på stedet. Politiet sikrer sig, at ingen forlader skibet uden forudgående aftale med den lokale læge på stedet (KOOL), Landslægeembedet eller Epidemikommissionen. Der kan være behov for omdirigering af fly eller transit af passagerer. Denne beslutning træffes af Epidemikommissionen, som underretter Beredskabskommissionen 19

20 International Health Regulations Til instruks om forholdsordrer ved smitsomme sygdomme ombord på skib/fly ACTION CARD TOLDMYNDIGHED Meddelelsen om smitsom sygdom bør være indrapporteret inden toldmyndigheden får meddelelsen. Hvis toldmyndigheden alligevel får meddelelse om eller konstaterer, at et skib/fly har en eller flere passagerer ombord med mulig smitsom sygdom, skal der foretages følgende: 1. Toldmyndigheden skal straks rette henvendelse til Nuuk Politi 1.1. Telefonnr.: (Nuuk Politi kontakter Politimesteren) 2. Toldmyndigheden underretter om: 2.1. Hvem anmelder navn, stilling Hvad der er sket Hvor det er sket Hvor mange personer der er med skibet/flyet Hvor mange personer, der har symptomer Oplysninger om eventuelle symptomer Skibets/ flyets ankomsttidspunkt Hvorfra kommer skibet/ flyet Hvor det er muligt at isolere skibet/flyet. Politiet varetager den koordinerede ledelse af situationen, i snævert samarbejde med Epidemikommissionen, lufthavnsledelsen og koordinerende læge på stedet. Politiet sikrer sig, at ingen forlader skibet uden forudgående aftale med den lokale læge på stedet (KOOL), Landslægeembedet eller Epidemikommissionen. 20

21 International Health Regulations Til instruks om forholdsordrer ved smitsomme sygdomme på skib eller i fly ACTION CARD LANDSLÆGEEMBEDET Når Landslægeembedet fra politiet eller fra Arktisk Kommando får meddelelse om, at et skib eller fly har en eller flere passagerer ombord med mulig smitsom sygdom, skal der straks træffes beslutning om, hvilke foranstaltninger situationen giver anledning til. Da Landslægen ikke kan forventes at kunne møde frem indenfor en acceptabel tidsramme (dvs. ca. 1 time) vil Landslægen sikre udpegning af en lokal sundhedsperson (KOOL), der efter instruktioner fra Landslægeembedet kan fungere som Landslægeembedet repræsentant på stedet. Landslægeembedet modtager og videregiver Politiets oplysninger, her særligt med hensyn til antal udsatte personer, antal personer med symptomer, og hvilke symptomer, samt antal egentligt syge personer og deres tilstand. Den aktuelle havnemyndighed eller lufthavnsledelse underrettes af Politiet om beslutningerne, herunder om: 1. De ombordværende skal forblive på skibet eller i flyet. 2. Skibet/flyet skal anbringes i særligt karantæneområde. 3. Der kan meddeles frit samkvem eller de skal ombordværende isoleres. 4. Eventuelle yderligere forholdsregler. Landslægen eller dennes repræsentant, oftest KOOL, foretager herefter følgende: 1. Stillingtagen til indlæggelse Det beror på en relevant anamnese, herunder om der har været kontakt til patienter i udlandet med smitsom sygdom samt kliniske tegn på sygdom. Indlæggelse drøftes med KOOL og vagthavende overlæge på Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital. 2. Nuuk Politi kontaktes Tlf , som kontakter Politimesteren, som formand for Epidemikommissionen. 3. Efter skibets/flyets ankomst kontrolleres anamnese og andre relevante informationer 3.1. Transporten skal nøje gennemtænkes i relation til mistanken om smitsom sygdom) Kun Landslægeembedet eller dennes repræsentant har adgang til skibet/flyet eller kan tillade adgang indtil en endelig diagnose er fastlagt. 4. Landslægeembedet informerer National Focal Point Ved mistanke om IHR kontakter Landslægeembedet National Focal Point på Statens Serum Institut. Tlf i dagtid / (vagthavende) 21

22 5. Landslægeembedet instruerer havne-/lufthavnspersonalet Landslægeembedet eller dennes repræsentant foretager omhyggelig instruktion af havne- /lufthavnspersonalet om, hvorledes de skal forholde sig i forhold til patienter, muligt smittede samt øvrige passagerer. 6. Landslægeembedet sikrer information til passagerer og besætningsmedlemmer Landslægeembedet eller dennes repræsentant sikrer at alle passagerer og besætningsmedlemmer modtager en mundtlig orientering på grønlandsk, dansk eller engelsk om den mistænkte sygdom, den aktuelle situation og eventuelle forholdsregler. Passagererne registreres af politiet 7. Landslægeembedet sikrer information til skibets/flyets besætning og det involverede havne-/lufthavnspersonale samt øvrige relevante grupper Landslægeembedet eller dennes repræsentant sikrer information/ debriefing af skibets/flyets besætning og det involverede havne-/lufthavnspersonale. Herudover sikres information til pårørende i samarbejde med politi og havnemyndighed/luft-havnsledelse. Krisepsykologisk beredskab kan overvejes aktiveret. 8. Landslægeembedet udformer dokumenter, som informerer om at fortsat rejse kan tillades (på grønlandsk, dansk og engelsk). Landslægeembedet holder tæt kontakt til de øvrige medlemmer af Epidemikommissionen. Politiet varetager den koordinerede ledelse af situationen, i snævert samarbejde med Epidemikommissionen, lufthavns-/havneledelsen og koordinerende læge på stedet. Politiet sikrer sig, at ingen forlader skibet uden forudgående aftale med den lokale læge på stedet (KOOL), Landslægeembedet eller Epidemikommissionen. 22

23 International Health Regulations Til instruks om forholdsordrer ved smitsomme sygdomme på skib eller i fly ACTION CARD KOORDINERENDE LÆGE/ KOOL KOOL har ansvaret for regionens sundhedsfaglige ledelse på stedet og holder løbende kontakt med det lokale sundhedsvæsen. KOOL har i samarbejde med det lokale sundhedsvæsen og specialister på Dronning Ingrids Hospital behandlingsansvaret for de syge efter Landslægeembedet anvisninger. KOOL er Landslægeembedets lokale repræsentant. 1. KOOL kører til lufthavnen/havnen og kontakter Politiets repræsentant Ved ankomst til lufthavnen/havnen bæres KOOL-vest. KOOL kontakter politiets indsatsleder ved ankomst. 2. KOOL konfererer telefonisk med Landslægeembedet og det lokale sundhedsvæsen KOOL konfererer med Landslægeembedet og ved behov med vagthavende medicinske overlæge på Dronning Ingrids Hospital. KOOL informerer det lokale sundhedsvæsen som informerer regionsledelsen. 3. KOOL søger at sikre sig følgende oplysninger: 3.2. Hvad der er sket Hvor det er sket Hvor mange personer der er med skibet/ flyet Hvor mange personer har symptomer Oplysninger om eventuelle symptomer Skibets/ flyets ankomsttidspunkt Hvorfra kommer skibet/ flyet 3.9. Hvilke tiltag er iværksat eller forventes iværksat (behandling, isolering, placering af skib/fly, mv.) 3.10 De(n) syges færden den sidste uge (hvor og hvornår) hvis muligt 3.11 Øvrige oplysninger om patienten, passagerer eller forhold på skibet/flyet, der kan have betydning for vurdering af situationen 4. KOOL afgør i samråd med Landslægeembedet om det er et PHEIC KOOL afgør i samråd med Landslægeembedet, hvorvidt det drejer sig sygdom eller tilskadekomst, der alene vedrører den pågældende patient(er), eller om der kan være tale om sygdom med mulighed for spredning, fx smitsom sygdom herunder IHR. 5. KOOL vurderer behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger i samråd med Landslægeembedet 6. KOOL underretter det lokale sundhedsvæsen om behov for ambulancer til stedet 7. Tvivlsspørgsmål afklares med Landslægeembedet 23

24 International Health Regulations Til instruks om forholdsordrer ved smitsomme sygdomme i fly ACTION CARD RENGØRINGSPERSONALE Rengøring af fly/skib hvor person med smitsom eller mistænkt smitsom sygdom har været ombord: Rengøring og håndhygiejne er vigtige elementer i at forebygge smittespredning og mindsker muligheden for at smitte videreføres fra genstande/inventar og hænder. 1. Rengøring efter Landslægeembedets anvisning: 1.1. Rengøring af fly skal foregå efter de retningslinier, som er udarbejdet af Statens Seruminstitut af 20. maj Efter rengøring kan flyet umiddelbart anvendes på ny. Håndhygiejne Håndhygiejne kan udføres enten som håndvask med sæbe og vand eller hvis hænderne ikke er synligt forurenede som hånddesinfektion. Håndvask Hænder og håndled fugtes med vand, inden sæben påføres. Sæben fordeles på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled. Fingerspidser, tommelfingere, fingermellemrum, håndflade og håndled gnides godt. Sæben afskylles under koldt eller tempereret vand. Hænderne tørres med engangshåndklæder/papir. Hånddesinfektion Til hånddesinfektion anbefales sprit % tilsat et hudplejemiddel. Mindst 2 ml hånddesinfektionsmiddel fordeles og indgnides overalt på hver finger, mellem fingre, på håndryg, på håndflade og omkring håndled. Hånddesinfektionsmidlet indgnides, indtil hænderne er tørre. Rengøring Rengøring af flyene er vigtigt af hensyn til passagerer og personale, som skal flyve videre. Personale, der rengør flyene, skal anvende handsker under rengøringsarbejdet, så længe der fortsat er mulighed for at røre ved ikke rengjorte overflader. Særligt skal kontaktflader rengøres, dvs. dørhåndtag, taster, andre hyppigt berørte flader. Efter endt rengøring kasseres handskerne og der udføres efterfølgende en omhyggelig håndhygiejne. Rengøringen skal derfor foretages med omhu og mindst omfatte gulve, sæder, borde, dørgreb o. lign. Der er ikke behov for rensning af stolebetræk eller gulvtæpper. Ved rengøring gælder følgende forsigtighedsregler: Anvend handsker. Undgå brug af trykluft. Almindeligt rengørings- eller desinfektionsmiddel kan anvendes, fx: Støvsuger der er ikke behov for specielt støvsugerudstyr. Vand og sæbe. 24

25 Klorholdige midler, fx kloramin. Spritholdige midler, fx ethanol %. Disse anbefalinger er givet under forudsætning af, at inventar og overflader tåler rengøringsmidlet/desinfektionsmidlet. 25

26 Bilag 2 Telefonlister I dette bilag findes telefonnumre og kontaktoplysninger på Landslægeembedet samt offentlige myndigheder og til ekspertfunktioner i Danmark. Kontakt telefoner til Epidemikommissionen og Beredskabskommissionen er ikke tilgængelige for offentligheden, men fremgår af Bilag til Beredskabsplan for Grønland. Telefonliste: Enhed Telefonnr. Telefax Mobilnr. Politi Nuuk Politi / Politimesterembedet Havne Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq (Pilersuisoq) Uummannaq Upernavik Qaanaaq (Pilersuisoq) Tasiilaq Ittoqqortoormiit (Pilersuisoq) Lufthavne Kangerlussuaq Narsarsuaq Nuuk Pituffik Kulusuk Constable Point Sundhedsvæsen Landslægeembedet DIH: Katastrofetelefonen (kl. 8-16) Evakueringsvagten (kl ) Dronning Ingrids Hospital, omstilling Region Kujataa Qaqortoq Sygehus (Regionssygehus)

27 Nanortalik Sygehus Narsaq Sygehus Region Sermersooq Nuuk Sundhedscenter (Regionalt sundhedscenter) Paamiut Sygehus Tasiilaq Sygehus Ittoqqortoormiit Sygehus Region Qeqqa Maniitsoq Sygehus Sisimiut Sygehus Region Disko Aasiaat Sygehus (Regionssygehus) Qasigiannguit Sygehus Qeqertarsuaq Sygehus Region Avaanaa Ilulissat Sygehus (Regionssygehus) Uummannaq Sygehus Upernavik Sygehus Qaanaaq Sygehus Sygeplejestationer i lufthavne Kangerlussuaq Sygepl.st Narsarsuaq Sygepl.st Kulusuk Sygepl.st Statens Serum Institut, Epidemiologisk afd. Vagthavende mikrobiolog Center for Biologisk Beredskab dagtid døgnvagt Telefonlister ekspertfunktioner i Danmark CBRN - ekspertfunktioner: Kemisk Biologisk Beredskabsstyrelsen Tlf: Fax: Kemikalieberedskabsvagten Giftlinjen, Bispebjerg Hospital Tlf: Statens Serum Institut (SSI) Tlf: Fax: (dagtid) Statens Serum Institut (udenfor dagtid/vagthavende) Tlf: Mobil Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) Tlf: Radiologisk Nukleart Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen Tlf: Tlf: Fax:

28 Bilag 3 Registreringsblanket til passagerregistrering Blanket til registrering af flypassagerer: 28

29 Bilag 4 Model for Internationalt Certifikat for vaccination eller profylakse 1. Der bruges som udgangspunkt WHO internationale vaccinationskort. 2. Hvis det ikke kan lade sig gøre udarbejder Landslægeembedet er formular på grønlandsk, dansk og engelsk, fx ud fra nedenstående: Det bekræftes hermed, at Navn Fødselsdato.. Køn Nationalitet eventuelt national identitetsdokumentation. underskrift.. på den angivne dato er blevet vaccineret eller har modtaget profylakse mod: (navn på sygdom eller lidelse) I overensstemmelse med det internationale sundhedsregulativ. Vaccine eller profylakse Dato Den ansvarlige klinikers underskrift og titel Vaccinens eller profylaksens fabrikant og batch nr. Certifikatet har gyldighed fra.. til. Sundhedscente rets officielle stempel

30 30

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab

BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab BILAGSDEL TIL RAPPORTEN: DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab 2012 Det Internationale Sundhedsregulativ gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2 Region Midtjylland Udpegning af medlemmer til epidemikommission Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 2 Regionshuset Viborg Sundhedplanlægningsafdelingen Præhospital og Beredskab

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland Departementet for Sundhed, revideret maj 2011 Grønland verdens største Ø Areal 2.166.086 km2 85% dækket af is 57. 000 indbyggere. Hjemmestyre siden 1. maj 1979, selvstyre

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)

Læs mere

det internationale sundhedsregulativ Krav til beredskab i havne og lufthavne

det internationale sundhedsregulativ Krav til beredskab i havne og lufthavne det internationale sundhedsregulativ Krav til beredskab i havne og lufthavne 2008 Anbefalinger for implementering Det internationale sundhedsregulativ krav til beredskab i relation til havne og lufthavne

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab

DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV. gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab 2012 Det Internationale Sundhedsregulativ gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Epidemiloven. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008)

Epidemiloven. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008) Epidemiloven Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Lov nr. 640 af 14/6 2007 - trådte i kraft 1. januar 2008) Supplerende lovgivning Autorisationsloven Bek.gør.om lægers anmeldelse af smitsomme

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Vejledning om bioterror type 1 hændelser. Til landets embedslæger

Vejledning om bioterror type 1 hændelser. Til landets embedslæger Vejledning om bioterror type 1 hændelser Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning...3 1.1 Baggrunden for arbejdsgruppens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme LBK nr 814 af 27/08/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0906014 Senere ændringer

Læs mere

CPO - temadag. 15. November 2018

CPO - temadag. 15. November 2018 CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Skabelon til indsatsplaner

Skabelon til indsatsplaner Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan SMITSOMME SYGDOMME i Handicap Situation Socialområdets tilbud adviseres om udbrud af en særlig smitsom sygdom. En særlig smitsom sygdom udgør specielt en trussel

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Pas på ledningerne og livet Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Indledning Grønlands Elmyndighed har, jf. Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg Grønland, indført stærkstrømsbekendtgørelsen

Læs mere

Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Almindelige bemærkninger EM 2001 / 38 Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme 1. Forordningsforslagets baggrund Almindelige bemærkninger I lov nr. 275 af 27. maj 1950

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Udbrud af ebola i Vestafrika

Udbrud af ebola i Vestafrika Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Udbrud af ebola i Vestafrika I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i det vestafrikanske land Guinea. Siden har sygdommen

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Samtale i stedet for husspektakler. Viggo Johansen Vicepolitiinspektør

Samtale i stedet for husspektakler. Viggo Johansen Vicepolitiinspektør Samtale i stedet for husspektakler Viggo Johansen Vicepolitiinspektør Livets rør Den onde cirkel vold i Nuuk: G-TIDSPUNKTER (måneder) Weekend JANUAR 33 22 FEBRUAR 20 12 MARTS 9 4 APRIL 27 13 MAJ 15 9 JUNI

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 2011, og i 2012 blev 1 tilfælde af fåresyge anmeldt. Clostridium difficile, C.diff. I 2011 modtog

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt

Læs mere

Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del Bilag 43 Offentligt Naalakkersuisut nye strategi mod seksuelle overgreb Killiliisa har

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Handleplan for Embedslægens Tilsyn på Tranehavegård den

Handleplan for Embedslægens Tilsyn på Tranehavegård den for Embedslægens Tilsyn på Tranehavegård den 1.9.2010 Jeg vil i nedenstående handleplan besvare følgende fire spørgsmål, stillet af Drifts- og Udviklingskontoret for Handicap og Psykiatri i forbindelse

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Herlufsvænge 14A 4700 4700 Næstved Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse 10. maj 2019 Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 [email protected] Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til [email protected] Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere