Córdobas budskab: Fremtiden har Andalusiens gamle hovedstad er stadig med i kampen om at blive Europas kulturelle hovedstad i 2016 Romernes gamle fundament bærer den moderne bro til Córdobas centrum. Málaga faldt fra, men Córdoba gik videre til finalerunden om at blive Europas kulturelle hovedstad i 2016. Efter at skuffelsen har lagt sig, kan vi trøste os med at Andalusiens sidste repræsentant kun ligger en time borte med højhastighedstoget. Desuden har de gang i noget spændende derinde i landet ved Guadalquivir-flodens bred, og du behøver ikke vente til 2016 med at tage toget. Det vigtigste har ligget der i århundreder og årtusinder. Sloganet for Córdobas kandidatur er El futuro tiene raices: Fremtiden har rødder. Få steder stikker de dybere end i denne by, hvis historie blev skrevet af fire kulturer: den romerske, den islamiske, den jødiske og den kristne. Lige fra starten skrev de med store bogstaver. Romernes hovedstad Romerne grundlagde Cordvba (udtales Corduba) i det andet århundrede før vor tidsregning, og byen debuterede som administrativ hovedstad for den sydlige halvdel af Den iberiske Halvø. Senere delte romerne det erobrede land i tre provinser, der var mere logiske i geografisk og kulturel henseende. Foran rådhuset står kejserens gamle tempel. "Tak Córdoba, vi fortsætter" står der på skiltet, som kom op efter at Córdoba havde kvalificeret sig til finalerunden. 24
rødder men det hviler på fundamentet af romernes første bro, og det kan man godt se noget symbolsk i. Meget af det gamle har vist sig bæredygtigt i denne by, hvor en af oldtidens største filosoffer Seneca fødtes. Hans værker banede vej for den spirende kristendom og humanismen, skønt der stadig var 1500 år til man opfandt sidstnævnte betegnelse. De var forud for deres tid i Córdoba. Emirer og kaliffer I 711 skyllede en ny bølge af udenlandske erobrere ind over Spanien, som var svækket af en borgerkrig. Araberne satte over ved Gibraltar, og efter et enkelt stort slag stødte de ikke længere på alvorlig modstand. De rykkede hurtigt frem på Guadalquivirdalens romerveje til Córdoba, som nu blev hovedstad i et selvstændigt land. Al-Andalus (fra denne epoke stammer den nuværende betegnelse) startede som en provins af kalifatet i Damaskus, men snart skete der en reel løsrivelse, da Córdobas herrer udnævnte sig selv til emirer. Senere blev løsrivelsen formel, da de antog titlen som kalif, der svarer til den kristne verdens pave. Op til det første årtusindskifte forvandledes Córdoba til Vesteuropas største by med 400.000 indbyggere omkring den enorme moske, som stadig dominerer centrum med sit lidt fabriksagtige ydre. Moskeens indre er en eventyrlig søjleskov på to hektarer, hvor de bolsjestribefarvede stenkroner folder sig ud over gæsternes hoveder. Her får man indtryk af kalifatets materielle glans. En mere falmet udgave har overlevet i paladsbyen Madinat al-zahras ruiner uden for Córdoba. Atter kom det vigtigste imidlertid fra en lokal filosof. Den store Averroes oversatte og fortolkede Aristoteles, og fra Córdoba begyndte grækernes glemte videnskab at sive op i resten af Europa. Det startede en kædereaktion som mundede ud i renæssancen. Midt i middelaldermørket var lyset atter blevet tændt i det islamiske Córdoba. Den jødiske travlhed Córdobas jøder spillede en vigtig rolle i denne proces. Jøderne var åbne for boglig lærdom, og de var et handelsfolk i evig pendulfart mellem østen og vesten. Således spredte de ideerne mellem to verdener, den islamiske og den kristne, som levede med ryggen til hinanden, når de ikke gjorde front mod hinanden med sværdet i hånden. Jødekvarteret foran moskeen er Córdobas ældste bydel, en labyrint af gyder, hvor handlen var livlig pga. den centrale beliggenhed. Den merkantile travlhed eksisterer stadig, og selv om de handlende ikke nødvendigvis er jøder, er deres små spraglede butikker, hvis indhold vælter ud på gaden, typiske for middelalderens store supermarked. Men da jøderne åbnede butikkerne i dette kvarter, var Córdoba ikke længere islamisk. I løbet af byens omtumlede historie har jødekvarteret flere gange skiftet placering. Den aktuelle stammer fra 1236, hvor de kristne generobrede byen, og kong Fernando III belønnede sine allierede med byens bedste beliggenhed til deres specielle behov. Córdoba fortsatte som hovedstad i Betis, der stort set svarer til vore dages Andalusien. I dag pynter Sevilla længere nede ad floden sig med hovedstadstitlen, men Córdobas historiske centrum har intet at misunde rivalen. Faktisk er det nemmere at få øje på de ældste rødder i Córdoba, hvor rådhuset ligger klods op af et stort tempel til kejserkulten. Ironisk nok blev det opført under Claudius - kejseren af Rom som hellere ville være republikaner. Byens andet store romerske monument er broen over floden. Du spadserer på et moderne dæk, Den 700-årige synagoge er Spaniens ældste. Et valfartsmål for turister fra hele verden. 25
Jødekvarteret præges stadig af sine små butikker. Ankomst I bil tager du motorvejen til Antequera og derfra til Córdoba. Afstand fra Málaga: 165 km. Højhastighedstoget AVE går fra Málagas hovedbanegård María Zambrana. Konsulter www.renfe.es Turistkontor Turistkontoret ligger over for moske-katedralen. Tlf. 957 355 179 E-mail: otcordoba@andalucia.org På Nettet www.turismodecordoba.org er turismens hjemmeside (spansk og engelsk). www.cordoba2016.es er organisationskomiteens hjemmeside (spansk og engelsk). Jøderne var på skift venner med de ene og de andre, og derfor blev deres historie særlig omtumlet. Fra den ny glansperiode under kristent herredømme stammer Spaniens ældste synagoge, og den eneste som er bevaret i Andalusien. Du finder den længst inde i gyderne, hvor de handlendes åbne døre er afløst af tavse skodder for boligernes vinduer. Dér ligger den - en 700-årig synagoge, som fra gaden ligner alle andre bygninger. Dens kvadratiske indre er smukt restaureret, men rummet virker mikroskopisk efter den vældige moske, som på dette tidspunkt var indviet til katedral. Córdoba-jøden Maimonides (1135-1204) anses for den europæiske jødedoms vigtigste skikkelse. Hans hovedværk er bogen De rådvildes lærer, hvor han forsøger at forene religionen med videnskaben, og i øvrigt befrier sine trosfæller for en masse af de overflødige ritualer, som gjorde livet umuligt for den rettroende jøde. Denne by havde en evne til at få det bedste op i dem alle. Barokbyens charme Seneca, Averroes og Maimonides havde til fælles at de alle døde fjernt fra barndommens Córdoba. I det påny kristne Córdoba kan man fremhæve Inca Garcilaso de la Vega (1539-1616), som til afveksling kom til byen for at dø. Han var født i Peru som søn af en spansk kaptajn og en inka-prinsesse, og han anses for grundlæggeren af en latinamerikansk litteratur med stærke påvirkninger af begge kulturer. Det var helt i Córdobas universelle tradition. Inca Garcilaso levede i Spaniens storhedstid, hvor det aktuelle Córdoba tager form. Fernando III havde fyldt byen med de små charmerende sognekirker, som går under betegnelsen fernandinske. Deres primitive gotik moderniseredes under lag af den ny barok, og ligesom andre barokbyer fik Córdoba et stort rektangulært torv. Plaza de la Corredera ligner en åben teaterscene med høje gallerier hele vejen rundt, og det er præcis hvad det er... Barokken elskede de store offentlige skuespil i byens gader. Det brolagte centrum fra denne epoke er et af Spaniens største. Engang imellem lader beboerne døren stå åben ind til en af Córdobas berømte patioer, så de forbipasserende får glæde af dem. For nylig har man også genåbnet porten ind til den gamle kro Posada del Potro på torvet af samme navn (Plaza del Potro). Efter en femårig restaurering ser kroen ud som på Cervantes tid, hvor den omtales i romanen om Don Quijote. Den har dog fået en ny anvendelse som flamencocentret Fosforito. 35 projekter Fosforito er et af de 35 kulturelle projekter, som Córdoba har påtaget sig op til 2016. I alt skal der investeres 280 mio. euro i den kulturelle infrastruktur, og bevillingerne er sådan set ikke betinget af valget som Europas kulturelle hovedstad. Det er blot rart at arbejde med et mål i horisonten, så bliver tingene nemmere færdig til tiden! Flere er allerede langt fremme, f.eks. restaureringen af den gotiske Alcázar ved siden af moskekatedralen. De kristne kongers slot ser velholdt ud, men det indre og haverne er forsømt. Sammen med slottet sættes de kongelige stalde (Caballerizas Reales) i stand. Under staldloftets høje hvælvinger havde Felipe II sat sig for at skabe verdens bedste hest - den vi i dag kender som spansk fuldblod. Fra 2012 skal den store bygning bruges til udstillingscenter. Samme år indvies et andet udstillingscenter af helt moderne ydre. Det ligger i Córdobas sydlige bydel, den mest forsømte, som dermed får en ny impuls. Den såkaldte C4 (Centro de Creación Contemporánea de Córdoba) får udover udstillingsarealerne til nutidskunst også værksteder, hvor nye Det centrale torv Plaza de la Corredera var barokkens centrum. I hvert andet vindue fortæller skiltet om den store folkelige opbakning bag Córdoba 2016. 26
Córdoba har rummet mange spændende kulturelle arrangementer op til valget af Europas kulturelle hovedstad 2016. En dag havde kæmpedukkerne indtaget byens charmerende patioer. kunstnere kan udvikle deres talent. Det tredje stjerneprojekt (og det Ved sengetid Córdoba har siden 2007 udvidet sit førhen lidt sparsomme udbud på hotelområdet med tre femstjernede luksushoteller. Alle ligger i den historiske bydel: Las Casas de la Judería (www.casasypalacios.com) er indrettet i et herskabspalæ fra 1600-tallet. Palacio del Bailio (www.hospes.com/hospescordoba) er også indrettet i et restaureret palæ. AC Palacio Córdoba (www.achotels.com) er bygget helt fra bunden i moderne stil. dyreste) vil ændre Córdobas udseende radikalt. Af samme grund har det givet mere debat end alle de andre projekter tilsammen. En moderne flodbred Lige siden grundlæggelsen har Córdobas centrum ligget ud til Guadalquivir-flodens nordlige bred. Sydbredden skal inddrages i centrum med en iøjnefaldende kongres- og orkesterbygning af den hollandske arkitekt Rem Koolhaas. Som følge heraf bliver moskekatedralen fra det 8. århundrede konfronteret med det 21. århundredes avantgarde-arkitektur, skråt over for hinanden på hver sin bred. Byens borgere fik en forsmag på stilblandingen med restaureringen af den gamle romerbro, som sluttede for nogle år siden. Lige så skandaløs den har været i nogles øjne, lige så vellykket har den været i andres, fordi broens moderne dæk ikke forsøger at narre nogen. Mange troede ærligt at den tidligere 1800-tals overbygning stammede fra romertiden. Reem Koolhaas projekt har også delt byen i to lejre, men efter års diskussion ser det ud til at blive en realitet, omend i reduceret udgave. Bygningen kan formodentlig indvies i 2014. De gamle møller Ud for moske-katedralen har arbejdet på at rekonstruere den gamle flodhavn midlertidig skjult Córdobas andet vartegn. Det er Albolafia, et enormt paternosterværk, som Den gamle kro er netop genindviet som flamencocentret Fosforito. hejsede den dybtliggende flods vand op til en lille akvædukt til Alcázars haver. Det nuværende træhjul er naturligvis en rekonstruktion, men vældig godt udført. I slutningen af 1400-tallet blev det originale hjul efter sigende taget ned, fordi dets knirken generede dronning Isabel der lå syg med feber. Sandsynligvis havde det også noget at gøre med, at man havde fundet en nemmere måde at vande haverne, me- 28
ner historikeren Ricardo Córdoba fra byens universitet. Selv om paternosterhjulet sidder på sin plads i det gamle fundament, har det ikke drejet siden middelalderen. For øjeblikket overvejer man at genstarte værket. Det ville være en logisk opfølgning af den restaurering, flere vandmøller oppe og nede ad floden allerede har været igennem. Vandmøllerne bruges til museer, og de er i sig selv museer over byens historie. De nuværende møller er kristne konstruktioner, men vi ved fra gamle skrifter at de er en forbedring af ældre møller fra islamisk periode. Muslimerne kan udmærket have udnyttet endnu ældre romerske møller, selv om vi ikke har dokumentation for det, siger Ricardo Córdoba. Atter knyttes tråden fra byens barndom helt til nutiden. Den sidste mølle indstillede driften i 1940 erne. Nu gælder det fremtiden Rødder er der nok af i Córdoba, men den europæiske jury, som udpeger Europas kulturby 2016, vil gerne se lidt mere af fremtiden. Det var den vigtigste kritik, som blev rettet mod Córdobas oplæg under den første evaluering. Frem til dagene 27.-28. juni, hvor juryen atter mødes for at træffe det endelige valg mellem kandidatbyerne (foruden Córdoba er det Burgos, Las Palmas de Gran Canaria, San Sebastián, Segovia og Zaragoza), er organisationskomiteens udfordring derfor at lukke programmet for selve 2016. Budgettet på 60 mio. euro vil garantere en uforglemmelig fest i Andalusiens gamle hovedstad. Arrangørerne regner i øvrigt med at få pengene tilbage otte gange, fordi opmærksomheden omkring Europas ny hovedstad vil skabe turistindtægter på en halv mia. euro. pod Fotos: Córdoba 2016 m.fl. Moske-katedralen Kulturerne mødtes i Córdoba, og der kom noget stort ud af det. Det er nemt at se parallellen til den udfordring, som dagens Europa står over for, og arrangørerne af Córdoba 2016 er bevidst om at det kan give dem et forspring for konkurrenterne. Igennem århundreder har denne by været eksempel på sameksistensen mellem forskellige folkeslag, der efterlod det bedste af sig selv til menneskeheden, sagde borgmester Andrés Ocaña (IU) under præsentationen af Córdobas kandidatur. Midt i lovtalerne om Córdobas tolerante tradition gjorde byens biskop Demetrio Fernández sig imidlertid skyldig i et alvorligt brud på den politiske korrekthed. For to måneder siden skrev biskoppen et åbent brev i dagbladet ABC, hvor han foreslog at ændre den officielle betegnelse på byens verdensberømte monument. Demetrio Fernández ville omdøbe moske-katedralen til katedral slet og ret. Jeg vidste at brevet ville blive citeret i hele verden, og derfor skrev jeg det for at de kan vide i hele verden, at den gamle moske i Córdoba nu er en katedral, sagde biskoppen, som klager over manien med i daglig tale blot at omtale hans tempel som moskeen: Det skaber forvirring, og i mange tilfælde er denne forvirring bevidst. Under et af de kulturelle arrangementer kom moske-katedralen flydende på en kunstig sky, eller Muslimer presser på I de seneste år har biskoppen været under stærkt pres af en lille gruppe spanske muslimer, som forlanger at de kristne deler moske-katedralen med dem. For fire år siden strakte deres leder Mansur Escudero sig i bøn foran hovedindgangen. Tidligere i år indtraf den alvorligste episode, da et hundredetal af østrigske muslimer efterlignede dette eksempel inde i selve moskeen eller katedralen - hvor de ydede fysisk modstand mod politiets forsøg på at genoprette ordenen. Udover provokationerne eksisterer der et diplomatisk pres. I 2007 foreslog den egyptiske generalsekretær for Den arabiske Liga, Amr Moussa, at begge religioner skulle deles om moske-katedralen. Biskoppen kan sikkert have god grund til at frygte, at presset vil mangedobles op til et arrangement, der sætter ekstra fokus på Córdoba i omverdenen. Hans budskab er at de kristne var på stedet, længe inden muslimerne kom og smed dem ud. En historiebog i sten Beviset eksisterer inde i den store katedral-moske: Et hul i gulvet ned til de oplyste ruiner af den oldkristne San Vicente basilika, som var Córdobas vigtigste kirke indtil muslimerne jævnede den med jorden for at skaffe plads til moskeen. Det var i 786. To år senere stod moskeens ældste del færdig, og her starter du i dag vandringen gennem historien. De uensartede genbrugssøjler fra romerske templer afløses et stykke inde af et meget mere regelmæssigt arbejde, der stammer fra moskeens første udvidelse et halvt århundrede senere. Endnu længere inde kommer du til kalifatets storhedstid i 900-tallet, hvor raffinementerne bliver udsøgte. Lange korridorer af skiftevis grønne og rosa marmorsøjler leder blikket 30
Den fromme løgn et magisk orientalsk tæppe. I kolossens indre minder de endeløse søjlegange uden tvivl mere om moskeen end katedralen. ned mod mihrab en, hvor orienten slipper alle sine ødsle virkemidler løs i den rigt dekorerede kuppel over fligede rundbuer, som fletter sig ind og ud af hinanden. Når du er nået så langt, skal du brat til venstre for at komme ind i den sidste udvidelse, som blev foretaget op til år 1000. Det er moskeens største afsnit, men kunstnerisk aldeles værdiløst. Søjlernes ru overflade har intet til fælles med den bløde silke uden på det foregående byggeri. Overalt fornemmes en trist rutine over arbejdet, som fortæller om kalifatets moralske forfald under diktatoren Almanzor. Almanzor foretrak at bruge pengene på sin enorme krigs- og terrormaskine. Den var de kristnes skræk, men efter Almanzors død ændredes krigslykken, og de kristne generobrere begyndte den lange march fra Nordspanien mod syd. Tre århundreder efter generobringen af Córdoba byggede de det lille kristne kor og højalteret, som du finder inde midt i moskeens søjleskov. Dermed var cirklen sluttet. Natlige overvejelser Sameksistensen var langtfra så fredelig som myten vil vide. Størsteparten er en from løgn eller ønsketænkning. Kulturerne mødtes i Córdoba, men der opstod aldrig nogen fusionskultur. Muslimerne havde udrenset de sidste kristne og jøder, da de kristne generobrere i 1236 vendte tilbage med jøderne. I 1492 skaffede de kristne sig også af med jøderne. Det er skyggesiden af Córdobas historie, men på en eller anden måde hindrede det ikke at de alligevel efterlod det bedste af sig selv til menneskeheden. Moskekatedralen er et godt sted at fundere over denne gåde. Dens vældige rum er netop blevet åbnet for guidede visitter om natten, hvor omgivelserne virker endnu stærkere på sindet. pod Fotos: Córdoba 2016 m.fl. 31