Faciliteter. Trends, tendenser og udfordringer

Relaterede dokumenter
Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

DANSKERNES IDRÆTSVANER

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Den danske befolknings idrætsvaner

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Idrættens største udfordringer - mellem velfærd, forening og forretning

Hvor dyrker danskerne idræt?

Samarbejde mellem skole og forening. Muligheder og begrænsninger

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Visionsseminar 2011 Dansk Skak Union

Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

TEENAGERES IDRÆTSVANER

FREMTIDENS IDRÆT I GRØNLAND

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

TEENAGERES IDRÆTSVANER

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

Kan moderne fitnesscentre noget - som traditionelle foreninger ikke kan?

FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

TEMA: Fremtidens idrætsfaciliteter: Ude og inde Inspiration til bedre drift og nye anlæg Faciliteter i fornyelse. Hvem kan skabe forandring?

Idræt og motion til alle københavnere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

Sådan får din forening fat i flere frivillige

Transkript:

Faciliteter. Trends, tendenser og udfordringer Stiftende generalforsamling Trefor Park, Odense 28. april 2014 Danske Sportsfaciliteters brancheforening Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

TELENOR ARENA - farvel græs, goddag profit! Telenor Arena (hjemmebane for Stabæk i Tippeligaen) forbedrede sit driftsresultat med 35 mio. kr., da de fjernede kunstgræsset og fodboldklubben fra arenaen i 2011 Nu giver arenaen overskud, men fodboldklubben har beskedne rammer igen - og følelserne koger Der er vist nok at tage fat på for en brancheforening.(og for Idan)

FINDES A DANISH VENUE INDUSTRY? - ELLER ER FACILITETERNE BARE SERVICEUDBYDERE? Average top division 2003/04-2012/13 Average per club 2003/04-2012/13 Tilskuergennemsnit i Superligaen i forhold til DBU s krav

POOR UTILISATION OF STADIA IN SCANDINAVIA 66% 52% 42% 95% 86% 93%

DISPOSITION FOR OPLÆGGET Generelle tendenser i idrætssektoren Fælles facilitetssatsning, Idan/CISC Tendenser på facilitetsområdet

Medier DER ER MANGE INTERESSENTER I IDRÆTSSEKTOREN - men få af dem har politisk bevågenhed Prof-klubber Internationale organisationer Sponsorvirksomheder Anti Doping Danmark Boligområder m.m. Idrætssamvirker Offentlige myndigheder Faciliteter Branchefællesskaber DIF + forbund Sport Event Denmark Iværksættere og Leverandører Foreninger Idan DGI + landsdelsforeninger Folkeopl.udvalg Firmaidrætten Lokale & Anlægsfonden Kommuner og KL Politikere Fitnessbranchen Uddannelsesinstitutioner Forsknings- og analysemiljøer Projektmagere konsulenter Fonde Privatpersoner Elite og eventorganisationer Eventmagere Team Danmark

FRA IDRÆTTEN TIL IDRÆT Idrætsorganisationer Foreninger Aftenskoler Højskoler Kultur Eliteidræt (Team DK) Sundhed/forebyggelse Partnerskaber Idræts-institutioner Integration Arbejdsløse Idrætssvage Åbne faciliteter Byrum og natur Trafik Uddannelse Kommunale tilbud Skoler Velfærd Marked

FRA IDRÆTTEN TIL IDRÆTSSEKTOREN Idrætsorganisationer Foreninger Aftenskoler Højskoler Eliteidræt (Team DK) Sundhed/forebyggelse Partnerskaber Idræts-institutioner Integration Arbejdsløse Idrætssvage Åbne faciliteter Byrum og natur Trafik Uddannelse Kommunale tilbud Skoler Velfærd Kultur Partnerskaber på kontrakt? Outscourcing? It-løsninger Events, arenaer Sundhed, medarbejdermotion etc. Marked Idrætsorganisationer Profklubber (Øens hold) Ligaer Spillerforeninger DGI-huse, clip n fit etc. Flexmedlemskaber Foreninger Højskoler Facilitetsdrift Eksklusive faciliteter Brancheorg. (DFHO, FPG) Medarbejdermotion Projektmagere Coaches/guides Eventarrangører Virtuelle fællesskaber Adventure/underholdning Golfsektoren Fitness-sektoren Detailhandel/brands Medier Danse/gymnastikinst. Motionscentre

FORMÅLET MED IDRÆTSPOLITIKKEN ER BREDERE 100 % 80 % 60 % 40 % Kultur og fritidspolitik Idrætsforeninger Frivillighed Folkeoplysning Lokaletilskud Aktivitetstilskud Sundheds-/socialpolitik? Institutioner/kontraktpartnere Puljer målrettet ældre, overvægtige o. lign. Forpligtende ydelser, procedurer og kvalitetskrav Tilbud til de svære grupper 58% 20 % 86% 41% Tilbud til de idrætserfarne 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ Foreningsaktiv Uden for kommunens idrætspolitik!?

Andel aktive 100 % 80 % ANTALLET AF IDRÆTSAKTIVE VOKSER Børn Voksne 60 % 40 % 20 % 0 % 84 % 86 % 15 % 29 % 42 % 47 % 50 % 56 % 64 % 2007 2011 1964 1975 1987 1993 1998 2007 2011

% DE VOKSNE ER IDRÆTSAKTIVE HELE LIVET 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Andel i befolkningen, der dyrker sport eller motion 1964 1975 1987* 1993 1998 2007 2011 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70 + Age *Data from 1987 only contains adults aged 16-74 leading to a relatively high participation rate among the age group 70+.

DEMOGRAFISKE FORSKYDNINGER SKAL MED I REGNESTYKKET

BØRNS VALG AF IDRÆTTER ER RET KONSTANT 50 % 40 % 76 pct. af alle børn er foreningsaktive i en eller flere af de syv store idrætter Ikke i forening I forening 30 % 20 % 10 % 0 %

VOKSNE DYRKER MERE MOTION END SPORT 40 % 30 % 20 % 31 % Knap hver tredje dansker løber regelmæssigt Foreningerne åbne over for nyt indhold Ikke i forening 2011 I forening, 2011 Ikke i forening, 2007 I forening, 2007 10 % 0 %

DER SKAL VARER PÅ HYLDERNE TIL FLERE LIVSFASER 100 Forening Selvorganiseret Privat 0 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+

% ANDRE END FORENINGER KAN LEVERE IDRÆT 100 Forening På egen hånd Privat center 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 7-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+

HVEM KAN/VIL FORSTÅ TENDENSERNE? % Fodbold Svømning Gymnastik 60 50 40 30 20 10 % Jogging Styrketræning Aerobic 60 50 40 30 20 10 0 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 0 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år

HVEM FORSTÅR BARRIERERNE BEDST? 50 40 30 20 10 38 21 Interesse 16 18 19 21 12 50 40 30 20 10 18 22 Praktiske forhold 12 10 8 5 3 0 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ 0 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Tidsmangel Kropslig barriere 50 40 30 20 10 0 43 27 28 18 17 12 2 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ 50 40 30 20 10 0 37 21 15 16 11 8 8 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

DE TRADITIONELLE HALIDRÆTTER ER PRESSEDE 150000 Medlemmer i Dansk Håndbold Forbund Får de mange medaljer flere til at spille håndbold? 140000 130000 120000 110000 100000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

DER ER BEHOV FOR NYTÆNKNING FOR AT SKABE TRAFIK Får de mange medaljer flere til at spille håndbold?

VISSE IDRÆTTER FRASORTERER BEVIDST KUNDERNE HVEM KAN SAMLE DEM OP? 60 % 40 % 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-18 år 19-21 år Svømning Fodbold Håndbold 22-24 år 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-18 år 19-21 år 22-24 år Motionsløb Styrketræning Aerobic/Zumba

KERNEKUNDERNE ER EN STIGENDE UDFORDRING Klassetrin Andel, der angiver, at de dyrker sport/motion regelmæssigt 1998 2007 2011 1. Klasse 86 89 86 2. Klasse 87 87 93 3. Klasse 84 90 89 4. Klasse 93 89 86 5. Klasse 95 88 88 6. Klasse 88 82 83 7. Klasse 90 77 87 8. Klasse 90 74 78 9. Klasse 85 73 85 Forskel i pct.point (1998-2011)

KAN FACILITETERNE SUPPLERE FORENINGERNE BEDRE? Gennemsnitlig placering fra 1-5 Betyder ingenting 7-15 år Betyder meget 1 2 3 4 5 At jeg har det sjovt At jeg mærker, jeg bliver bedre til min sport At jeg kan være sammen med mine venner At jeg er god til min sport At jeg har en dygtig træner At jeg får god kondi At jeg har en fritidsaktivitet at gå til At andre synes, jeg er dygtig At jeg vinder Socialt orienterede Præstationsorienterede Sundhedsorienterede At jeg har nogen at følges med At jeg får sved på panden At jeg kan komme på 1.holdet/udvalgt hold At jeg kan være med til at bestemme indholdet 23

HVORFOR KAN DE? UDEN TILSKUD! Børsen, 29.02.12

NÅR EN OMVENDT PYRAMIDE SKABER ET NYT MARKED

DISPOSITION FOR OPLÆGGET Generelle tendenser i idrætssektoren Fælles facilitetssatsning, Idan/CISC Tendenser på facilitetsområdet Idrætsfaciliteterne er den største post på budgettet - og den mindst belyste

DEN STORE FÆLLES PAKKE FRA CISC & IDAN Det store overblik over faciliteter i xx kommuner Caseanalyser af konkrete faciliteter Udvikling af benchmarkingværktøjer til danske forhold Udvikling af facilitetsdatabasen med flere data Database for kapacitetsudnyttelse/fælles metode Databaser over (lokale) borger- og brugerønsker og behov Database over (lokale) motions- og sportsvaner Database med tilskudsordninger og politikker Specifikke undersøgelser Formidling, konferencer, debat Undervisning og (efter)uddannelse mange fælles interesser med en brancheforening?

DISPOSITION FOR OPLÆGGET Generelle tendenser i idrætssektoren Fælles facilitetssatsning, Idan/CISC Tendenser på facilitetsområdet

60 % 40 % 20 % 0 % BØRN OG VOKSNE BRUGER FORSKELLIGE FACILITETER - fylder traditionelle faciliteter for lidt i det samlede billede? Børn Voksne 50 45 45 37 34 34 33 26 25 24 17 13 15 16 13 14 10 1112 10 8 7 7 7 4

BRUG AF FACILITETER FØLGER LIVSFASERNE - hvordan agerer din facilitet i forhold til livsfaserne? 100 % Idrætsbyggeri/-baner Fitnesscenter ell. lign. Udendørs/offentlige områder Hjemme/i haven 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+

60 % 40 % 20 % HAR I MERE FOKUS PÅ DRENGE END PIGER? - er der et overset marked for piger i faciliteterne? Piger Drenge 58 53 47 49 41 43 38 32 30 26 28 24 25 25 1617 13 10 10 6 6 8 9 5 0 %

HAR I MERE FOKUS PÅ MÆND END KVINDER? - kvinder bruger mindre rum - og betaler selv 40 % 30 % 39 36 34 32 27 Kvinder Mænd 20 % 10 % 22 17 14 8 22 18 10 13 13 15 11 13 11 1011 10 9 9 5 3 5 0 %

GENERELT ER BORGERNE GODT TILFREDSE 50 % 40 % I hvor høj grad er du tilfreds med idrætsfaciliteterne i dit nærområde? 30 % 20 % 2007 2011 10 % 0 % 2 % 5 % 10 % 40 % 42 % Slet ikke I ringe grad Hverken eller I nogen grad I høj grad

BRÆNDER PENGENE I LOMMEN PÅ NYE KUNDEGRUPPER? - mange voksne målgrupper vil gerne betale, hvis de må

HVAD EFTERSPØRGER BORGERNE? (tal fra Rudersdal Kommune)

VIGTIGE FOKUSPUNKTER FOR FREMTIDEN - I Foreningerne er/bliver en blandt mange indholdsleverandører - Hvem bestemmer? Foreningen, kommunen, borgerne/brugerne, inspektøren, bestyrelsen - Hvad er formålet? At styrke foreningerne? at styrke lokalområdet? at skabe den maksimale idrætsdeltagelse? at hjælpe det lokale idrætsflagskib? at skabe profit (og til hvem?) - Hvem kan/skal levere idrætten? - skal/kan idrætscentret understøtte udfordrede foreninger eller selv tage over? - skal/kan idrætscentret selv udbyde idræt til nye/oversete målgrupper? - skal/kan idrætscentret selv udvikle/afvikle idrætstilbud? - skal/kan idrætscentret selv have og selv uddanne ledere/instruktører?

VIGTIGE FOKUSPUNKTER FOR FREMTIDEN - II Formår/tør/tillades centret/kommunen at bruge de data, der genereres? - Ved centret/kommunen, hvad der foregår/ikke foregår? - Kan/må centret/kommunen reagere på ledig kapacitet/forskydninger i behov? - Har centret/kommunen en direkte kanal til brugerne og bliver den brugt? - Kan man blive medlem af centret (eller kun af foreningerne?) - Er centret/kommunen proaktivt i forhold til at sælge/udbyde events/ledig kapacitet?

VIGTIGE FOKUSPUNKTER FOR FREMTIDEN - III Det kræver investeringer og faglig viden at følge med - Exergaming stiller krav til investeringer på fitnessområdet - Sundhedsydelser, motivation og nye målgrupper stiller krav til personale/rum - Fitness-koncepter kommercialiseres og presser foreninger - Outdoor-bølgen udfordrer centrets rolle som centrum for idrætsdeltagelsen (men det kan løses ) - Fodbold m.m. har et uudnyttet potentiale (men konflikter truer) - Idrætsskoler/åbent hus for alle aldersgrupper har potentiale (men kræver markedsføring og de rette folk) - Gruppen af stakeholdere/kunder bliver stadigt større (men de traditionelle brugere sidder måske stadig på magten og fokus?) foreninger, skoler,. sundhed, institutioner, firmaer, individuelle brugere/centermedlemmer, eventmagere, private instruktører/udbydere etc.

VIGTIGE FOKUSPUNKTER FOR FREMTIDEN - IV De ledelsesmæssige udfordringer bliver ikke mindre: - Arkitektur, indretning, bygningsmasse, teknik - Personalets kompetencer/motivation til nye opgaver - Opgør med gamle strukturer - uden at ødelægge det, der virker - Stigende krav til value for money fra ejerne/borgerne Vi ser frem til samarbejdet med en ny brancheforening

Faciliteter. Trends, tendenser og udfordringer Stiftende generalforsamling Trefor Park, Odense 28. april 2014 Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk Danske Sportsfaciliteters brancheforening Tak for ordet!