August 2015 LUP Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Grundforløbets 2. del S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g
Lokal Undervisningsplan for Grundforløbets 2.del SOSU Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg... 2 Praktiske oplysninger... 3 Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 4 Den pædagogiske platform... 5 Fag og håndværk... 5 Motivation... 6 Ambition... 7 Didaktiske prioriteringer... 8 Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen... 8 Simulation og træning... 9 Projektarbejde... 9 Æstetiske læreprocesser... 10 Medarbejderkompetencer... 10 Eleverne på skolen... 11 Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse... 11 Klager... 12 Del 2. Grundforløbets 2. del til SOSU... 13 Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag på grundforløbets 2. del SOSU... 13 Afsluttende bedømmelse... 14 Del 3. Læringsaktiviteter... 15 Varighed og læringsmiljø... 15 Grundfag og valgfag... 17 Indholdet i undervisningen... 18 TEMA 1 Samarbejde... 18 TEMA 2 Omsorg... 19 TEMA 3 Sundhed... 20 TEMA 4 Uddannelse... 21 Side 1 af 21
Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: 1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: - Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 789 af 16/06/2015 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=170605 - Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1010 af 22/09/2014: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164802 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=166495 - BEK nr. 298 af 24/03/2015 Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=169123 - BEK nr. 500 af 22/04/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=169844 - Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, BEK nr. 1009 af 22/09/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164801 - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 41 af 16/01/2014: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161427 Side 2 af 21
- Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 - Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf11/110127_vejl_godskrivning_eud.pdf - Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=81760 - Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf08/eksamen/080924_notat_inhabilitet.pdf - Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr. 1030 af 15/12/1993 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=73873 - PASS http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/for-udbydere Praktiske oplysninger Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 47 55 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 80 47 55 E-mail: sosu@sosusilkeborg.dk Hjemmeside: www.sosusilkeborg.dk Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden Viborg/Silkeborg i Region Midt. Disse er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Side 3 af 21
Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser inden for den erhvervsfaglige fællesindgang Omsorg, sundhed og pædagogik: Grundforløbets 1. del (GF1) Grundforløbets 2. del (GF2 SOSU og PAU) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU trin 2) Pædagogisk assistent uddannelsen (PAU) Læs mere om skolens uddannelser på: http://www.sosusilkeborg.dk/uddannelser/ Skolen tilbyder desuden en række efter- og videreuddannelsesforløb. Læs mere her: http://www.sosusilkeborg.dk/efteruddannelse/ Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk 1. En uddannelse med både teori og praksis 2. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Motivation 1. Forpligtende fællesskab 2. Trivsel i hverdagen Ambition 1. Vedholdenhed og ekspertise 2. Internationale perspektiver DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Simulation og træning Projektarbejde Æstetiske læreprocesser Side 4 af 21
Skolens uddannelser skal forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store omsorgs- og plejeopgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet; f.eks. andre fagprofessionelle, pårørende og frivillige. Det betyder, vi prioriterer undervisning, der dygtiggør eleverne i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Det betyder også, at vi stiller krav til vores elever om en vedholdende indsats for faglig udvikling. Vi samarbejder med praksis om uddannelse, og vi prioriterer, at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov, og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk En uddannelse med både teori og praksis Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgave. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for, at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske kundskaber i forhold til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik er et fælles ansvar for både skolen og dens undervisere, såvel som det er for praktikvejledere og elevernes arbejdsgivere. Vi ønsker, at skolen udstråler den faglighed, som vi uddanner til og prioriterer derfor også i indretningen og i faglokaler, at eleverne oplever det særlige faglige miljø som kendetegner sundheds- og omsorgssektoren. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Et velfærdssystem og en sundhedssektor i store forandringsprocesser kræver medarbejdere, der kan håndtere forandringerne og medvirke til at skabe nye løsninger. Som frontmedarbejdere skal både pædagogiske assistenter, SOSU-hjælpere og -assistenter og have viden om, hvordan de i det daglige arbejde kan bidrage til innovative processer og nye måder at arbejde på. Hvis innovation skal have en effekt ud over f.eks. den enkelte borger og en medarbejder, så skal medarbejderen også forstå sig selv i et større organisatorisk perspektiv, og det er derfor også vigtigt, at eleverne igennem uddannelse oplever de organisatoriske rammer, som det innovative arbejde kan bearbejdes i. Side 5 af 21
Skolen ønsker at styrke samfundets dynamiske kræfter og i alle uddannelser vil vi derfor introducere til elementer af forståelse af medborgerskab. Det kan handle om civilsamfundets institutioner, om foreninger og om forholdet mellem myndigheder, civilsamfund og den enkelte borger. Som medarbejdere inden for ydelse af velfærdsservice skal eleverne lære at håndtere samarbejde med andre fagprofessionelle, frivillige, organisationer og pårørende. Netop i et felt, som defineres og forandres aktuelt, er det vigtigt, at eleverne er tydelige og bevidste om deres egen rolle. Motivation Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne prioriterer muligheder for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at: den største læring foregår i processer med andre man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Vi ønsker at fremme en kultur blandt eleverne, hvor de oplever tolerance og gode måder at håndtere uenigheder og forskelligheder på. Et robust fællesskab for eleverne bygger på tryghed, hvor man kan udtrykke sig frit og føler sig både fysisk og psykisk tilpas. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle, på den ene eller den anden måde, vil være afhængige af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Trivsel i hverdagen Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. At klare både sit eget liv og en uddannelse kræver robusthed og evne til at magte modgang. Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus, hvilket betyder, at man har eller arbejder på at: få et socialt netværk kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår kunne træffe sunde valg Side 6 af 21
Eleverne skal, gerne stigende igennem uddannelsen, opleve, at de evner at foretage valg, som styrker dem og øger deres følelse af beherskelse af både deres uddannelse og deres liv generelt. Det styrker trivsel og motivation til uddannelsen, når eleverne føler sig kompetente og både mestrer udfordringerne i uddannelsen og i deres private liv. Vi skal derfor søge at skabe rammer for elevernes hverdag og læring, hvor de har mulighed for, i trygge rammer, at prøve sig selv af og igennem træning og ihærdig indsats opleve sig selv som kompetente og robuste. Underviserne skal planlægge opgaver og sætte mål for eleverne, som udfordrer dem, styrker trivslen og medvirker til erkendelse og refleksion hos eleverne om egne ressourcer og interaktionsmønstre. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Dette kan underviseren støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som giver glæde og velvære, og som har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop. Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. Ambition Vedholdenhed og ekspertise Det er undervisernes opgave at gøre det tydeligt for eleverne, at vi forventer en vedholdende indsats og en erkendelse hos eleverne af, at dét er, når det er svært, at man skal holde ved. Det er ingen sag at gøre noget, så længe det er let. Men det er, når noget er svært, at man har muligheden for at forstå og forandre sig. Der skal læses, der skal forberedes, der skal trænes og der skal bearbejdes, hvis man vil flytte sig selv og opleve, at man kan tilegne sig ny viden og ændre sig selv. Eleverne skal have et engagement i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger vedholdenhed og lyst som drivkraft. Og engagement kommer af at bruge sig selv, gøre en indsats og gøre sig umage. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En uddannelse, hvor omsorg er en væsentlig del af fagligheden, kræver at eleverne igennem uddannelsen øger evnen til refleksion og styrker de personlige kompetencer som empati, robusthed, kommunikation og samarbejdsevne, som er væsentlige for deres senere virke. Vi ønsker i uddannelserne at give eleverne mulighed for at udvikle sig mest muligt. Der skal være mulighed for både at forfølge særlige interesser og styrke individuelle talenter og evner. At udvikle sit talent og nå højere niveauer af ekspertise, end man måske selv tror, er muligt, kræver at eleverne er motiverede, kan arbejde med sig selv og at de lægger en stor indsats. Side 7 af 21
Internationale perspektiver Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik. Den læring, man får ved at stå i en fremmed kultur og skulle agere fagligt giver både personlige og faglige kompetencer. Eleverne får en erfaring med at kunne håndtere det ukendte, som de kan bruge i deres videre arbejdsliv, og oftest er den største kulturelle oplevelse, at man igennem mødet med det fremmede får et meget klarere billede af sin egen kultur og sin egen faglighed. Det internationale perspektiv bør endvidere afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. International udveksling kan finde sted på alle niveauer i uddannelserne. Det kan have form af fælles eller individuelle studieture og det kan være praktikperioder, som erstatter ordinær praktik i uddannelsen. Dette kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring internationale praktiksteders uddannelsestilbud og en forståelse for, at eleverne i international praktik især opnår personlige kompetencer, som også har stor betydning for deres videre uddannelse og arbejde. DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. Vi ønsker at imødekomme stigende forventninger om både at kunne håndtere stor diversitet i elevgruppen og høje faglige krav og forventninger fra arbejdsgiverne. Dette kræver planlægning med differentiering i undervisningen. Særlig opmærksomhed skal vi give de muligheder, der er inden for e-learning, fordi det kan øge fleksibiliteten for både elever og undervisere. Dette kræver at vi investerer i både uddannelse af vores undervisere og i udvikling af e-learningsbaserede undervisningsmaterialer. Side 8 af 21
Simulation og træning Uddannelse til et fag er en praktisk uddannelse, hvor selve håndelaget har stor betydning og er noget, vi er stolte af. Vores uddannelser er uddannelser, hvor kontakten til andre mennesker er selve håndværket; at røre ved og at kunne håndtere og drage omsorg for andre menneskers kroppe er en kerneopgave for såvel en pædagogisk assistent som en SOSU-hjælper eller en SOSU-assistent. Praktisk træning er både en træning i selve håndelaget og det at opnå færdigheder, men det er også en indgang til refleksion over egen praksis. Både over det teoretiske grundlag for udøvelsen af de enkelte opgaver, men også over egne reaktioner og eget kompetenceniveau. Vi vil derfor prioritere at integrere simulation og træning af færdigheder, som man kan forvente i hverdagen på en arbejdsplads, hvor omsorg er selve fagligheden. Elever vil derfor blive præsenteret for træningssekvenser, case-arbejde og simulation helt fra grundforløbet og fortløbende igennem alle følgende skoleperioder. Som en kobling imellem teori og praksis ønsker vi igennem simulation, at eleverne udvikler fagidentitet allerede på skolen. Træning er i sig selv også en øvelse og en erkendelse af, at øvelse gør mester, at det er igennem træning man lærer at beherske sin kunnen og dermed opnå højere niveauer af faglig kunnen. Det er afgørende, at simulation og træning iscenesættes og indrammes af faglig refleksion. Vi vil derfor prioritere, at det er undervisere, der har særlig interesse for og viden om de didaktiske aspekter af simulation og træning, som varetager denne undervisning. Projektarbejde Vi prioriterer, at der er i alle undervisningsforløb er undervisning, der er tilrettelagt som projekter. Projektarbejde, kan gennem elevernes aktive handlen, styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede problemer og egne ambitioner. Projektarbejde giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Projektarbejde er en måde at koble praksis og teori på. Når eleverne har oplevet situationer i praksis, som de ikke forstår eller undrer sig over, har de igennem projektarbejde mulighed for at koble disse oplevelser med en teoretisk bearbejdning og dermed få en større viden og forståelse. Projektarbejde betyder, at eleverne ofte vil blive konfronteret med usikkerhed, uvidenhed og en følelse af frustration i de processer, som de gennemgår, hvis projektarbejdet er godt tilrettelagt. Projektarbejde kræver undervisere, der er tilstede med eleverne og som forstår at guide eleverne igennem de læringsprocesser, som projektarbejdet giver dem. Side 9 af 21
Æstetiske læreprocesser I en erhvervsuddannelse er det naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser igennem at arbejde med sig selv. Vi ved, at fremtidens medarbejdere inden for velfærdssektoren skal kunne håndtere at være del af store forandringsprocesser og gerne selv medvirke til at skabe innovation i deres arbejde. Vi ønsker, at vores elever styrker deres innovative kompetencer. Vi ved, at for at øge bevidstheden om samspillet mellem borger og medarbejdere, kræver det, at eleverne trænes i projektarbejde og i at arbejde processuelt og i samarbejde med andre. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer i høj grad også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement, vedholdenhed og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. Vi siger ja, før vi siger nej Medarbejderkompetencer Den vigtigste enkeltfaktor for elevens udbytte af uddannelsen er underviseren. Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra relevante fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer derfor meget højt, og alle undervisere har, eller er i gang med, en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Underviserne deltager i supervisonsforløb med konsulenter med henblik på at udvikle og reflektere over sin egen undervisning og underviserne gennemfører korte virksomhedsophold. Skolens uddannelsesvejledere og har ligeledes diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Skolens elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, fastholdelseskoordinator, it-medarbejdere og PiU-koordinatorer følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Side 10 af 21
Eleverne på skolen Eleven på grundforløbet deltager i minimum 25 timers lærerstyret undervisning i gennemsnit pr. uge. Dertil kommer yderligere 10-12 timers forberedelse og fordybelse. For alle elever på grundforløb og hovedforløb gælder det, at den samlede uddannelsestid pr. uge svarer til arbejdstiden for en fuldtidsansat. Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige sparring og opmærksomhed, og skolen har derfor et varieret tilbud af muligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen, og at eleverne bliver så dygtige som muligt. Følgende tiltag og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Kontaktlærere Læsevejledning Fastholdelsessamtaler Uddannelsesvejledning Elevsupervision og psykologbistand Mentorstøtte Sociale arrangementer og social koordinator Garantiskolesamarbejdet Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse Den personlige uddannelsesplan Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller fag på højere niveauer end det obligatoriske. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets grundfag, niveauer ud over de obligatoriske og støtteforanstaltninger. Social- og sundhedsskolen anvender»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: - Den undervisning eleven skal gennemføre - Valgfag - De prøver eleven skal deltage i Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Side 11 af 21
Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder: - Elevens uddannelsesplan - Kopi af indgået uddannelsesaftale - Beviser for undervisning, eleven har gennemført. - Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse - Eventuelle oplysninger om og dokumentation for uddannelsesophold i udlandet - Frivilligt arbejde Klager Det er muligt at klage over forskellige forhold der henhører til skolen og uddannelsen. Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er. Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og nogle af det faglige udvalg (PASS). Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/for-udvalg/vejledninger-fra-pass/klagevejledning Herudover ønsker skolen at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler. Side 12 af 21
Del 2. Grundforløbets 2. del til SOSU Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag på grundforløbets 2. del SOSU Grundforløbets 2. del er en praksisnær indledende del af social- og sundhedsuddannelsen. Varigheden er 20 uger. Grundforløbets er specifikt målrettet social- og sundhedsuddannelsen (SOSU). Undervisningen er helhedsorienteret og består af 4 temaer: Samarbejde Omsorg Sundhed Uddannelse I temaerne indgår følgende fag: - Et uddannelsesspecifikt fag, 12 uger - Grundfag, 4 uger (naturfag E) - Valgfag, 4 uger (dansk D, velfærdsteknologi, civilsamfund og læsevejledning) Der er mulighed for at deltage i et 3 ugers uddannelsesophold i Spanien, hvis eleven har de faglige og personlige forudsætninger for at gennemføre det. Det uddannelsesspecifikke fag giver faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Naturfagsundervisningen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, så eleven opnår indsigt og færdigheder i naturfag, men også fagets faktiske anvendelse i andre fag og praksisområder på social- og sundhedsområder. Undervisningen i naturfag skal derfor i videst muligt omfang tilrettelægges i sammenhæng med det uddannelsesspecifikke fag. Valgfag som fx dansk, faglig støtte, velfærdsteknologi og civilsamfund giver mulighed for at vælge læringsaktiviteter, fag eller niveauer som medvirker til opfyldelse af overgangskravene, til udvikling af studiekompetence til bogligt stærke elever eller til særlig støtte til elever med særlige behov. Undervisningen i temaerne er projektorienteret og tilrettelægges praksisnært og i tæt samarbejde med lokale plejecentre. Eleverne gennemfører kortere forløb med virksomhedsforlagt undervisning i løbet af uddannelsen. Eleverne arbejder med opgaver, der kobler observationer fra praksis (den virksomhedsforlagte undervisning) med teori og omvendt. Eleverne arbejder systematisk med refleksion og dokumentation, og opgaverne, der kobler teori og praksis, støtter eleverne i at lære i fællesskab og i at styrke deres faglige identitet. Undervisningsdifferentieringen anvendes systematisk i forhold til de læringsmål, som underviseren opstiller for projekterne. Eleverne har mulighed for at nå disse mål på flere måder, eller de kan have forskellige mål at arbejde med. De får personlig feed back på deres faglige progression, og der tages højde for elevernes forskellige forudsætninger samtidig med, at der foregår læring i fællesskab. Der anvendes varierede metoder og arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at imødekomme eleverne forskellige behov og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Forskellige grader af selvstændighed eller støtte til opgaveløsningen samt variation i tiden hertil er ligeledes anvendt for at tilgodese en høj grad af undervisningsdifferentiering. It og sociale medier inddrages ligeledes i differentieringen af undervisningen. Side 13 af 21
Motion og bevægelse indgår i undervisningen på flere måder. Der afsættes lektioner til længerevarende idrætsaktiviteter i perioder eller eleverne deltager i sportsbegivenheder lokalt. Den daglige dosis af aktivitet og bevægelse indgår som en naturlig del af undervisningen. Der anvendes elementer fra cooperative learning, som aktiverer eleverne fysisk, og der anvendes aktiviteter som walk & talk og praktiske opgaver, der kræver, at eleverne rører sig. Der indlægges pauseaktiviteter med leg og bevægelse, og eleverne opfordres til at gå ud i pauserne. Skolen har gode udendørs arealer til enkle boldspil, sanglege og korte gåture, og den omkringliggende natur anvendes til aktiviteter som fx træklatring eller O-løb. Skolen samarbejder med nærliggende folkeskoler og lokale motionscentre om brug af idrætshal, skøjtehal og fitness faciliteter. Eleverne har fri adgang til at benytte skolens bordtennisbord, bordfodbold og Wii, og der er fri adgang til et motionsrum med basis fitnessudstyr. Skolen afholder motionsdag inden efterårsferien og råder over et aktivitetsskab fra DGI med lettilgængelige redskaber til kortvarige, sjove og aktiverende lege. Afsluttende bedømmelse Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført. Dansk eller naturfag udtrækkes til prøve. Grundfaget udtrækkes elektronisk via ministeriets hjemmeside. Datoen for prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan. I henhold til BEK om grundfag kan grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger) før prøven afholdes. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og skal dokumentere, at eleven opfylder kompetencemålene (overgangskravene) til hovedforløbet. Grundforløbsprøven skal bestås. Følgende bedømmes på grundforløbets 2. del: Fag Grundfag dansk D Grundfag naturfag E Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Det uddannelsesspecifikke fag Grundforløbsprøven Bedømmelse 7-trins skalaen, standpunkt eller prøve 7-trins skalaen, standpunkt eller prøve Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis Dokumentation for deltagelse 7-trins skalaen, standpunkt Bestået/ikke bestået Eleven deltager i minimum 25 timers lærerstyret undervisning i gennemsnit pr. uge. Dertil kommer yderligere 10-12 timers forberedelse og fordybelse, således at den samlede uddannelsestid pr. uge svarer til arbejdstiden for en fuldtidsansat. Side 14 af 21
Del 3. Læringsaktiviteter Varighed og læringsmiljø Undervisningen varer i 20 uger og er opdelt i 4 temaer. Når undervisningen er afsluttet, skal du til en grundforløbsprøve, hvor du skal vise, at du har opnået de grundlæggende kompetencer (viden, færdigheder og kunnen) inden for social-og sundhedsområdet. For at blive optaget på hovedforløbet til den social- og sundhedshjælperuddannelsen, skal du bestå grundforløbsprøven. Du skal også bestå naturfag niveau E, dansk niveau D og du skal have bestået førstehjælpskursus og gennemført brandbekæmpelseskurset. Skematisk oversigt over undervisningen på grundforløbet til SOSU: Varighed 2 uger TEMA 1 9 uger TEMA 2 7 uger TEMA 3 Prøve i da/nat. 2 uger TEMA 4 Grundforløbsprøve Samarbejde Omsorg Sundhed Uddannelse Temaer 20 uger Uddannelsesspecifikt fag 12 uger Grundfag 4 uger Valgfag 4 uger Uddannelsesspecifikt fag 10 dage Uddannelsesspecifikt fag 25 dage Naturfag F 10 dage Dansk E Velfærdsteknologi 10 dage Uddannelsesspecifikt fag 15 dage Naturfag E 10 dage Dansk D Faglig støtte 10 dage Uddannelsesspecifikt fag 10 dage Din arbejdstid Du vil hver uge blive skemalagt med 35 lektioner, og dertil kommer fordybelse, forberedelse og hjemmearbejde. Din arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer om ugen. Side 15 af 21
Fag og prøver Følgende fag bedømmes og skal bestås på grundforløbets 2. del til SOSU: Fag Grundfag dansk D Grundfag naturfag E Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Det uddannelsesspecifikke fag Grundforløbsprøven Bedømmelse 7-trins skalaen, standpunkt eller prøve 7-trins skalaen, standpunkt eller prøve Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis Dokumentation for deltagelse 7-trins skalaen, standpunkt Bestået/ikke bestået Evaluering Hvert af de 4 temaer skal sikre, at du tilegner dig de nødvendige social- og sundhedsfaglige kompetencer, og derfor vil undervisningen indeholde konkrete læringsmål for hver dag eller for hvert emne, så du ved, hvad du skal lære, og hvorfor du skal lære det. Underviserne vil tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i disse læringsmål, og give dig vejledning og vurdere dig i forhold til disse læringsmål, så du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt, og så du ved hvilke opgaver, du især skal arbejde med, så du bliver så dygtig som muligt. Læringsmiljø Undervisningen er organiseret i 4 temaer, hvor alle fagene indgår. Denne tilrettelæggelse af undervisningen skal støtte din indlæring på tværs af fag og understøtte din motivation og faglige nysgerrighed. Undervisningen på grundforløbet består af det uddannelsesspecifikke fag, nogle grundfag og valgfag. Det uddannelsesspecifikke fag har især til formål at styrke din personlige og faglige identitet og dine kompetencer inden for social- og sundhedsområdet. Du og dine klassekammerater har forskellige erfaringer og viden. Differentiering i undervisningen og dine valgfag giver mulighed for udvikling af studiekompetence, så du evt. senere kan gennemføre et talentspor på social- og sundhedsuddannelsen. Differentiering giver også mulighed for at få læsevejledning og støtte, hvis du har særlige behov. Forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på tager hensyn til det faglige niveau, din læringsstil og dine forudsætninger. Der er tilknyttet faste kontaktlærere til hvert hold, og du får fra starten tildelt en kontaktlærer, som vil følge dig og støtte dig, både fagligt og personligt, gennem dit grundforløb. Kontaktlærere arbejder bl.a. med fællesskab, relationer og trivsel blandt eleverne. Holdets kontaktlærerne er også dine undervisere på grundforløbet og de sikrer, at der er sammenhæng og progression i forløbet. Din kontaktlærer giver dig løbende faglig og personlig feed back. Side 16 af 21
Ressourcer og rammer Dine undervisere er alle uddannet inden for social- og sundhedsområdet område og er fx sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter eller socialrådgivere og har stort kendskab til og erfaring med arbejdet i hjemmeplejen, på plejecenter og på hospitaler. Skolen samarbejder med arbejdsgivere og lokale institutioner om at gøre grundforløbet så praksisnært som muligt. Undervisningen tilrettelægges, så der er koblinger til praksis via studiebesøg og virksomhedsforlagt undervisning, eller den tilrettelægges som undervisningsforløb, der veksler mellem praksis og teori. Du skal arbejde med at reflektere over praksis, med at koble teori og praksis, og med at forklare praksis med teori og afprøve teori i praksis. Der anvendes arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at aktivere dig og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Grundfag og valgfag Naturfag F/E Du arbejder med at styrke din viden om bl.a. miljø, hygiejne, kost og sundhed. Du får forståelse for teknologiens betydning for arbejdet i social- og sundhedsområdet. Faglige mål Niveau F 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget, 4. under vejledning kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 5. under vejledning kan anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede og 6. under vejledning kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Niveau E 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan redegøre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget, 4. kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, 5. kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 6. under vejledning kan indhente og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, samt anvende relevante it-værktøjer og 7. kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Side 17 af 21
Valgfag bonusfag Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi anvendes i stort omfang i både det pædagogiske arbejde og i pleje og omsorgsarbejdet. I dette fag får du kendskab til nutidens og fremtidens teknologiske hjælpemidler og du får indblik i de etiske dilemmaer og udfordringer. Undervisningen vil indeholde oplæg og drøftelser, gæstelærere og studiebesøg. Faglige mål: 1. Du skal opnå kendskab til velfærdsteknologiens muligheder og udfordringer 2. Du skal kunne anvende apps, som er relevante for dig som fagprofessionel og som borger 3. Du skal kunne anvende hjertestarter Valgfag støttefag Faglig støtte Der tages udgangspunkt i dine faglige og personlige forudsætninger. Undervisningen giver dig mulighed for at forbedre og udvikle dine faglige og/eller personlige kompetencer, så du efter 20 uger opfylder overgangskravene. Støtten kan indeholde læsevejledning, coachende samtaler, mindfulness, eksamenstræning, studieteknik eller virksomhedsforlagt undervisning. Faglige mål: 1. Du skal kunne definere dine støtte- eller udviklingsbehov 2. Du skal kunne beskrive, hvad målet er for dig dine læringsmål 3. Du skal kunne evaluere din indsats og resultatet af din indsats Valgfag Grundfag Dansk E/D Du arbejder med at styrke dine mundtlige og skriftlige færdigheder, og du opnår kendskab til erhvervsfaglige kommunikations- og dokumentationsmetoder. Faglige mål De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: 1. Kommunikation 2. Læsning 3. Fortolkning 4. Fremstilling Læs mere på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164801#bil4 Indholdet i undervisningen TEMA 1 SAMARBEJDE 2 uger I dette tema skal du lære om det at samarbejde i små som store teams, dvs. i grupper, i klassen, i praksis, sammen med flere faggrupper. Du får grundlæggende viden om kommunikationsformer, samspil, konflikthåndtering og teorier både i forhold til dig selv som elev, samt i forhold til samarbejdet med borgeren. Du får viden om hvilke rettigheder og pligter du har i et ansættelsesforhold inden for sundhedsområdet, og du bliver introduceret til informationsteknologi. Side 18 af 21
Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer: Vidensmål 1.2. Tværsektorielt, tværfagligt samarbejde, herunder teamsamarbejde 1.3. Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold på social- og sundhedsområdet 1.5. Brancherettet informationsteknologi, herunder elektronisk kommunikation og informationsindsamling 1.16. Kommunikationsteori, herunder konflikthåndtering og kommunikation i forhold til forskellige målgrupper 1.19. Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre Færdighedsmål 2.1.3. Anvendelsen af relevant IT i det tværfaglige samarbejde 2.1.14. Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet 2.1.16. Demonstration af metoder til involverende og konfliktnedtrappende kommunikation med borgere og pårørende 2.1.17. Demonstration af hvordan man møder patienter og borgere på en etisk, empatisk og respektfuld måde 2.1.18. Agere professionelt i et fagligt fællesskab 2.1.20. Anvendelsen af de mest almindelige digitale og teknologiske hjælpemidler og metoder til at vejlede borgere i brugen af disse På grundlæggende niveau at kunne 4.9. vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark samt vejlede borgeren i brugen af de mest almindelige teknologiske hjælpemidler TEMA 2 OMSORG 9 uger I dette tema skal du lære om menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling, anatomi og fysiologi samt den normale aldring. Du skal også lære om kulturmøder og samspillet mellem mennesker, hvad der motiverer mennesker, samt hvordan vi etisk drager omsorg for os selv og andre. Du lærer om grundlæggende pædagogiske teori, herunder vejledning og rehabiliterende opgaver hos mennesker med funktionsnedsættelser. Du skal lære om lovgivning på social og sundhedsområdet, herunder dokumentation. Velfærdsteknologi og digitale hjælpemidler indgår ligeledes i temaet. Grundfaget naturfag indgår i dette team. Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer: Vidensmål 1.4. Patientrettigheder og forhold, der knytter sig til lovgivningen på social- og sundhedsområdet, herunder tavshedspligt 1.6. Sundhedsfaglig dokumentation og ansvar herfor 1.9. Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen 1.10. Kroppens basale opbygning, dens organsystemer og basale funktioner. Side 19 af 21
1.12. Omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, under hensynstagen til etik, og borgerens intimsfære og blufærdighed 1.13. Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til vejledning og guidning 1.14. Rehabiliterende opgaver og virkning af disse 1.18. Kulturforståelse og borgerinddragelse 1.21. De mest anvendte digitale og velfærdsteknologiske hjælpemidler Færdighedsmål Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere 2.1.7. Redskaber til at udføre personlig og praktisk hjælp, så smitteveje mellem borgere brydes 2.1.9. Forklaring af kroppens normale funktion og aldringsproces 2.1.10. Demonstration af hvordan man yder omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under hensynstagen til borgerens helbredstilstand og intimsfære 2.1.11. Forklaring af hvordan man fremmer og hæmmer motivation til livsstilsændringer og til egenomsorg 2.1.12. Demonstration af hvordan man igangsætter rehabiliterende aktiviteter under hensyntagen til den tværfaglige indsats På grundlæggende niveau at kunne 4.6. anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende 4.4. med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funktionsnedsættelse TEMA 3 SUNDHED 7 uger I dette tema skal du lære om begrebet sundhed, samt hygiejne og sygdomslære. Du skal lære om at opretholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt hvordan du passer på sig selv ud fra ergonomiske principper. Du skal lære bruge fagsprog i både skrift og tale. Du skal gennemgå kursus i førstehjælp og brandbekæmpelse. Grundfaget naturfag indgår i dette team. Der afholdes mundtlig prøve i naturfag eller dansk. Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer: Vidensmål 1.7. Sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen, herunder det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og forebyggelse af vold 1.8. Gældende ergonomiske principper ved personlig og praktisk hjælp, med og uden hjælpemidler 1.11. Hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme, herunder KOL, diabetes, demens, hjerte-kar lidelser 1.15. Sundhedsbegrebet, herunder sundhedsfremme og forebyggelse Færdighedsmål Side 20 af 21
2.1.5. Forklaring af arbejdsmiljøorganisationens betydning for medarbejdernes trivsel, herunder egen indflydelse på et godt psykisk arbejdsmiljø 2.1.6. Demonstration af hvordan man indretter arbejdspladsen og bruger sin krop, under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler 2.1.8. Redskaber til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø 2.1.13. Identifikation af forskellen på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser 2.1.15. Anvendelsen af fagsprog i både skrift og i tale På grundlæggende niveau at kunne 4.2. forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, og formidle observationer af opgaver til relevante samarbejdspartnere ved brug af informationsteknologi 4.3. udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje hos borgeren 4.5. med udgangspunkt i borgerenes ønsker og livskvalitet igangsætte og understøtte sundhedsfremmende aktiviteter 4.7. møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter i jobudøvelsen TEMA 4 UDDANNELSE 2 uger I dette tema lærer du om betydningen af din egen rolle i det tværfaglige samarbejde, samt hvilket fagligt og personligt ansvar der er forbundet hermed. I dette forløb ligger opsamling samt refleksion over forløbet og temaet lægger op til grundforløbsprøven. Gennem arbejdet med dette tema skal du opnå følgende kompetencer: Vidensmål 1.1. Social-og sundhedsvæsnets opbygning og faggruppens placering heri 1.17. Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk inden for sundhedsområdet 1.20. Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring 1.22. Metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng Færdighedsmål 2.1.1. Forklaring af betydning af egen fagrolle i det tværprofessionelle samarbejde 2.1.2. Forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for social- og sundhedsområdet 2.1.19. Metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng På grundlæggende niveau at kunne 4.1. forklare borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri 4.8. udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger. Side 21 af 21