Succes på Ajour 07 Ajour 07: Ledelse handler om mennesker Vindkraft til søs i Nordeuropa Studerende gjorde skolerne ære

Udgivet af Maskinmestrenes Forening Januar 2008 nr. 1 Succes på Ajour 07 Ajour 07: Ledelse handler om mennesker Vindkraft til søs i Nordeuropa Studerende gjorde skolerne ære Castros danske kraftværker Generalforsamling 2008 Stillinger Kranernes KING KONG Møder og arrangementer

Leder Klima og effektivitet side 2 A t beskytte planeten jorden imod klimaforandringer og opvarmning er en kæmpe udfordring. Det internationale klimapanel IPCC har på Bali-mødet i december anbefalet, at temperaturstigningen begrænses til to-tre grader. Spørgsmålet er, om det er muligt, teknisk og økonomisk. Uanset om det er muligt i praksis, er der ikke tvivl om, at vi som samfund fortsat vil arbejde for en mere effektiv udnyttelse af energiressourcerne. Det globale fokus på klimaforandringer medfører samtidig mulighed for vækst i omsætningen og antallet af arbejdspladser for maskinmestre inden for energi- og miljøteknologi. Adgangen til sikker, miljørigtig og billig energi er væsentlige forudsætninger for fortsat globalisering samt vækst i velfærd og økonomi. På kort sigt kan energibesparelser reducere energiforbruget. På mellemlang sigt kan opsamling og deponering af CO 2 blive aktuelt. På længere sigt må man udvikle flere vedvarende energiteknologier og udnytte de fossile brændstoffer langt mere effektivt. For selv hvis EU når sine ambitiøse 2020 mål, vil 80 pct. af unionens energiforsyning stamme fra konventionelle brændstoffer. For slet ikke at tale om at enorme nationer som Kina og Indien fyrer op med fossile brændstoffer under en boomende udvikling. Intet tyder på at verdens energiforbrug vil falde. Det er en stor udfordring at skaffe energi, især elektricitet til verdens befolkning, og danske virksomheder oplever en stigende efterspørgsel efter kraftværker til mindre byer og landdistrikter verden over. Det er i min optik derfor en klar opgave for danske maskinmestre og ingeniører fortsat at deltage i arbejdet med at overføre kompetencer og know how til de lande, som anvender teknologi, der hverken er økonomisk eller teknologisk tidssvarende. En væsentlig del af maskinmesterprofessionen er samtidig at udvikle og sprede viden om, hvordan man udnytter energiressourcer, så de belaster miljøet mindst muligt. Man kan ikke reducere CO 2 - udledningen ved fortsat at acceptere, at der produceres biler, lastbiler, skibe og kraftværker med forældet teknologi, der langt fra udnytter olie, gas og kul optimalt. Danmark bør i EU lægge endnu flere kræfter i, for at få en fælles, europæisk energipolitik, med fokus på energibesparelser, CO 2 -reduktioner, bedre udnyttelse af de fossile brændstoffer samt udbygning af forsyningen af vedvarende energi. Per Jørgensen formand

Indhold Artikler 4 SUCCES PÅ AJOUR 07 Med fokus på hovedtemaerne vedligehold, management, energi og miljø blev Ajour 07 et tilløbsstykke og slog nye rekorder for antallet af både udstillere og deltagere. 5-6 AJOUR 07: LEDELSE HANDLER OM MENNESKER Universet for ledelse kan forenkles til at dreje sig om mennesker som det råstof, man skal håndtere. Det er den filosofi Alfred Josefsen, adm. direktør i Irma, har skabt enestående resultater ud fra og senest holdt oplæg om på Ajour 07. 7 GENERALFORSAMLING 2008 - INDKALDELSE 8-9 CASTROS DANSKE KRAFTVÆRKER Maskinmester Peter Segerlund er teknisk leder for MAN Diesels indsats på Cuba, og han står i spidsen for at opføre og indkøre syv komplette elværker. Generatoranlæggene bestilte Fidel Castro egenhændigt i 2005 en ordre til en værdi af 360 millioner kroner. 10 DANSK VIDEN BAG CUBAS GRØNNE REVOLUTION Cubanerne har fået øjnene op for danske kompetencer på energiområdet specielt omkring vedvarende energi og der satses nu på vindmøller, biogasanlæg og solvarme. 12-13 STUDERENDE GJORDE SKOLERNE ÆRE Maskinmesterskolerne i Esbjerg, Odense og Aalborg har sagt farvel til det sidste hold studerende. Det foregik på en festlig og stemningsfyldt måde. Hver måned 23 NYT FRA JURISTERNE 24 KORT FORTALT 25 EFTERUDDANNELSE 26-27 NYT OM NAVNE 27-29 MØDER OG ARRANGEMENTER 30-37 STILLINGER 15 NYT FRA BESTYRELSEN 16-17 AAMS PÅ STUDIEREJSE DOWN UNDER En gruppe undervisere fra Århus Maskinmesterskole har været på studierejse down under med udveksling af de studerende fra skolen for øje og de tør godt love, at der bliver tilbud om udveksling eller praktik allerede fra efteråret 2008. 18-19 KRANERNES KING KONG Verdens største mobile kran spænder 200 meter, har et maksimumløft på 4.000 tons, er næsten lige så høj som Eiffeltårnet, og der skal tre kraner til at bygge den. Det er intet under, at den er døbt King Kong af sin operatør. 20-21 VINDKRAFT TIL SØS I NORDEUROPA Går det som klimaminister Connie Hedegaard kæmper for, vil man i de kommende 13 år rejse hundredvis af havvindmøller ud for Nordeuropas kyster. Disse skal bidrage til at nå de fælles EU-mål: at sænke udledningen af CO 2 med 20 pct. og samtidig øge andelen af vedvarende energikilder til 20 pct. frem til år 2020. 22 KOMMENTAR: BERTEL OG NATURLOVENE Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16 1250 København K. Kontortid: kl. 09-16.00, mandag-torsdag kl. 09-15.00, fredag Telefon: +45 3336 4920 Telefax: +45 3336 4949 E-mail: mf@mmf.dk Internet: www.mmf.dk Giro: 947 1111 Danish Engineers' Association Redaktion MASKINMESTEREN Per Jørgensen, formand (ansv.) Gitte Merrild, redaktør Jan B. Jensen, redaktionskoordinator Annoncer E-mail: annoncer@mmf.dk Telefon 3336 4920 Deadline for bestilling af forretnings- og stillingsannoncer til næste nr., der udkommer 10. februar 2008, er 23. januar 2008 Deadline for debatindlæg eller lignende er 21. januar - optagelse aftales med redaktøren Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens synspunkter Abonnement: 600 kr. om året Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 Distribueret oplag: 9.344 (FMK-kontrolleret) Trykoplag: 10.100 Afleveret til postvæsenet 8. januar 2008 Forsidefoto: Ajour 2007 Foto: Bent Sørensen, Medvind Fotografi Maskinmesteren januar 2008 side 3

Ajour 07 Af Gitte Merrild, MF Foto: Bent Sørensen, Medvind Fotografi side 4 Maskinmestre og maskiner en kombination der udløser glæde. A Succes på Ajour 07 jour 07 blev et tilløbsstykke og slog nye rekorder for antallet af udstillere og deltagere. 98 virksomheder var præsenteret i de store haller i Odense hvilket er ny rekord. Udstillerne kunne i år også bejle til endnu flere deltagere end i 2006, for over 500 havde i år valgt at melde sig til maskinmestrenes årlige erhvervskonference. Hovedtemaerne vedligehold, management, energi og miljø blev belyst og debatteret i tre foredragsrækker, hvor eksperter som Irma-direktør Alfred Josefsen, DONG-vicedirektør Poul Holmgaard, tidligere miljøminister Svend Auken og den forhenværende jægersoldat Nicolai Moltke- Leth delte ud af deres erfaringer og meninger. Som noget nyt fik 14 virksomheder dobbelt så mange som sidste år mulighed for at præsentere sig mere detaljeret på konferencens fjerde spor Produktnyt. I år fandt Produktnyt nemlig sted både torsdag og fredag. 2007 blev også året, hvor Ajour gik online. I Odense lagde den til lejligheden sammensatte webredaktion samtlige foredrag og præsentationer på Maskinmestrenes Forenings nye hjemmeside. På www.mmf.dk under Ajour Live kan du stadig se masser af billeder af udstillere, deltagere og foredragsholdere, læse referater af alle foredrag og downloade præsentationer fra Produktnyt. Se også artiklen Ledelse handler om mennesker på s. 5-6. Thorbjørn Elkjær er studerende på Århus Maskinmesterskole. Jeg er med for første gang sammen med ca. 20 andre fra Århus Maskinmesterskole. Jeg har især koncentreret mig om området indenfor energiløsninger, og jeg tror, der er mulighed for at skabe nogle gode kontakter til mig selv og mine medstuderende. John Agathon er kredsformand for Svendborg Kreds og maskinchef i Scandlines Sydfyenske. Jeg synes, det hele er interessant på Ajour! Det er især rart at møde og tale med alle de mennesker, man har noget med at gøre via sit daglige arbejde. Det giver en bedre kommunikation. Jeg er her for at orientere mig om nye ting, der rører sig og møde mine samarbejdspartnere og pleje relationerne, som der sjældent er tid til i hverdagen, siger Peter Birk-Sørensen, vedligeholdelseschef i Amcor Flexibles Raackmann. Se flere voxpops på www.mmf.dk

Ajour 07 Af Jan B. Jensen, journalist Foto: Bent Sørensen, Medvind Fotografi Ledelse handler om mennesker ALFRED JOSEFSEN HAR VENDT UNDERSKUD TIL OVERSKUD OG GENSKABT GLÆDEN OG STOLTHEDEN BLANDT MEDARBEJDERNE I IRMA EN SUCCES SKABT UD FRA FILOSOFIEN OM, AT POSITIV PÅVIRKNING SKABER POSITIVE RESULTATER. L edelse handler om mennesker. derne i Irma verdens næstældste Som et led i den omfattende ansigtsløftning har logoet med Irma-pigen også Glem alt om teknologier, supermarked. Midlet er en maskiner eller strategier. Det er moderne og åben ledelsesstil ændret design. Fra at stå med et let bøjet meningsløse fordrejninger, fordi baseret på tillid. Målet er at skabe ansigt knejser hun nu med oprejst pande. værktøjer, processer eller systemer engagement og korpsånd gennem Hun skal symbolisere og udstråle den ikke kan skabe resultater uden mennesker. Derfor kan universet for ledelse forenkles til at dreje sig om mennesker som det råstof, man skal håndtere. Det er den filosofi, Alfred Josefsen, adm. direktør i Irma, har skabt enestående resultater ud fra. Han holdt foredrag om ledelse på Ajour 07. Siden 1999 har Alfred Josefsen vendt underskud til overskud og genskabt glæden og stoltheden blandt medarbej- en åben, ærlig og klar måde at kommunikere på. Kommunikation er roden til alt godt i Irma. Det samme gælder andre virksomheder uanset branche, mener Alfred Josefsen. Da han tiltrådte for otte år siden, var Irmas position truet af bl.a. dårlige regnskaber, dårligt pris-image, personaleflugt blandt nøglemedarbejdere, mangelfulde butiksinvesteringer, en aldrende kreds af kernekunder og en uafklaret strategi. Det er historie nu. Alfred Josefsen har tilført organisationen ny energi og et nyt liv ud fra en grundlæggende tro på, at positiv påvirkning giver positive resultater. Det kunstige åndedræt har pustet nye kræfter i et af Danmarks stærkeste brands. Det gælder ikke bare økonomisk, men også i form af effektivitet, vækst, et stærkere image og påskønnelse. I de seneste fem år er Irma bl.a. blevet kåret som årets dagligvarekæde og Alfred Josefsen som Alfred Josefsen: Virkeligheden er ikke så enkel, at god ledelse kan sættes på formler, procesdiagrammer og metodebeskrivelser. Det er heldigvis denne kompleksitet, som gør ledelse sjovt. Og endda lærerigt. stolthed, det er at være en del af Irma skabt på tillid. årets leder. Dertil kommer en række priser som Slagterprisen, Børsens Fødevarepris, Designprisen og Advertising Effectiveness Award. Det er umuligt at formulere en bredtfavnende teori om ledelse, som har en generel nytteværdi, siger Alfred Josefsen. For ham er ledelse situationsbestemt, fordi enhver situation eller problemstilling er unik. Forhold, mennesker og mængden af informationer er forskellige. Han ser ledelse som en kunstart, hvor den enkelte leder skal finde sin egen stil, som passer til den enkelte situation. Ledelsesvisionen består både af yin og yang. Vekselvirkningen mellem resultater, bedrifter og præstationer på den ene side, og processen, arbejdsmåden og fællesskabet på den anden. Det er vigtigt at skabe resultater, og de bedste resultater skabes af glade medarbejdere, som samtidig har det sjovt. Det hele kombineres med en dynamisk faktor et tidsrum, hvor det ikke blot handler om at kopiere gårsdagens præstationer, Maskinmesteren januar 2008 side 5

Ajour 07 side 6 men også om at udvikle sig personligt og fagligt, siger Alfred Josefsen. KOMMUNIKATION SKAL HOLDE VIRKSOMHEDEN SUND Alfred Josefsen mener, at et troværdigt og åbent internt kommunikationssystem kan holde mange organisatoriske sygdomme, skader og skavanker på afstand og kan skabe tryghed, klarhed og retning. Gennem en god kommunikation bør ledelsen sikre sig, at alle forstår meningen med virksomhedens formål og eksistens. Der spildes ufattelig mange ressourcer på tvivl og usikkerhed om motiver, fremtidige planer og initiativer. Utydelige og tvetydige udmeldinger efterlader et enormt rum for fortolkning, hvor alle bruger alt for mange kræfter på at sikre deres egen comfort zone. Utryghed i en organisation påvirker produktionen negativt, hindrer innovation og udløser et energiforbrug på formål, som ikke gavner virksomhedens mission, siger Alfred Josefsen. Modsat mener han, at god kommunikation styrker den organisatoriske samhørighed omkring et sundt fællesskab. Motivationen ligger i medarbejdernes indflydelse. Hvis man som medarbejder får valgmuligheder, fleksible rammer, involveres i beslutningerne og tillægges betydning, stiger motivationen. Derfor kan motivationsbegrebet med få ord oversættes til lysten og viljen til at gøre noget, siger Alfred Josefsen, som ikke er i tvivl om, at vi som mennesker har et genetisk behov for at skabe resultater eller nå et mål. DIKTERENDE STIL ER UMYNDIGGØRELSE Han tager i samme åndedrag stærkt afstand fra den dikterende ledelsesstil. At tro, at man som leder får noget positivt ud af at diktere enkeltheder, specifikke recepter og brugsanvisninger på, hvad medarbejderne helt konkret skal foretage sig, virker i mine øjne som umyndiggørelse, ansvarsforflygtigelse og maskinagtigt, fordi medarbejderne er forvandlet til en slags robotter, som blot skal udføre en funktion, siger han. Når det handler om processen for ledelsesudvikling, handler det med Alfred Josefsens ord om at skabe ro i sin organisation, bekæmpe politisk adfærd indadtil, udadtil og opadtil, udvikle sit ledelsesrum, skabe sit ledelsesgrundlag og gøre det synligt, komme foran sine budgetter og skabe ro udadtil og opadtil, bekæmpe stress og for kraftige forandringsmængder, opbygge personlig og organisatorisk selvtillid og udvikle et sprog om ledelse alt sammen stikord, der kan skabe succes og sejre. Udgangspunktet bør dog altid være hjerne og hjerte, mener Alfred Josefsen. MERE OM LEDELSE FRA AJOUR 07 Læs Peter Horns, Carsten Lindegaards og Giordano Bellincampis foredrag om ledelse på Ajour 07 på www.mmf.dk Ajour Live.

Generalforsamling 2008 Generalforsamling MASKINMESTRENES FORENING AFHOLDER SIN 136. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 4. MARTS 2008 KL. 18.00 PÅ HOTEL HVIDE HUS, VESTERBRO 2, 9000 AALBORG DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og sekretær 2. Beretning for året 2007 3. Det reviderede regnskab for året 1. juli 2006 30. juni 2007 4. Forslag til budget for året 1. juli 2008 30. juni 2009 5. Indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen 7. Eventuelt landansatte og tre fra gruppen søfarende. Desuden er der valg til kritisk revisor samt til en post som suppleant til kritisk revisor. FØLGENDE BESTYRELSESMEDLEMMER ER PÅ VALG: Arne Juel Jensen, Bertel Johansen, Finn Jeppesen, Henrik Bjørndal Pedersen, Jan Rose Andresen, Kim Rasmussen samt Peter Vindum. Desuden er kritisk revisor Leif Schou på valg. Indkaldelse til generalforsamling sker i henhold til 11 i Maskinmestrenes Forenings vedtægter fra 2006. I henhold til 11, pkt. f, udsendes alle de på generalforsamlingen behandlede sager til skriftlig afstemning blandt samtlige stemmeberettigede medlemmer. Forslag, der ønskes optaget som punkt på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være foreningens sekretariat i hænde senest den 15. januar 2008. Det/de stillede forslag skal være forsynet med 25 underskrifter fra aktive medlemmer af Maskinmestrenes Forening. VALG TIL BESTYRELSEN Foreningens aktive medlemmer skal i 2008 vælge i alt syv medlemmer til bestyrelsen: Fire fra gruppen OPSTILLING AF NYE KANDIDATER For at stille op som kandidat til Maskinmestrenes Forenings bestyrelse og som kritisk revisor kræves mindst 25 aktive medlemmers stillerunderskrifter, som skal indsendes til foreningens forslagsprotokol. Forslag til kandidater samt stillerunderskrifter skal være foreningens sekretariat i hænde senest den 15. januar 2008. GENOPSTILLING I henhold til foreningens vedtægter, 13, kræves der ingen stillerunderskrifter ved genopstilling. Ønsker om genopstilling skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest den 15. januar 2008. Ethvert medlem af Maskinmestrenes Forening har adgang til generalforsamlingen uden forudgående tilmelding. Mine bedste links Kim Rasmussen, bestyrelsesmedlem www.mmf.dk bruger jeg jævnligt både til at holde mig ajour i ledelsesnetværket og til at følge op på arbejdet i bestyrelsen. Endvidere bruger jeg kalenderen og linket til Jobfinder. Mest bruger jeg 1. Netværk 2. Bestyrelsens forum, 3. Jobfinder, 4. Lønstatistik, 5. Kalender www.google.dk bruger jeg dagligt som søgemaskine, da den er god til stort set alt. www.dr.dk bruger jeg dagligt til at læse nyheder og høre radio. www.dmi.dk bruger jeg ofte specielt i sommerhalvåret, idet jeg har en sejlbåd, som jeg flittigt bruger, så er det rart at være opdateret på, hvornår jeg kan komme af sted igen. www.sportsdykkerklub.dk bruger jeg af og til. Jeg dykker, så det er rart at følge med i, hvad der sker i dykkerklubben. Derudover bruger jeg selvfølgelig min homebank ofte, men udbyderen her er naturligvis individuel. Maskinmesteren januar 2008 side 7

Energi Tekst og foto: Lars Møller og Per Vinther Castros danske kraftværker DANSK MASKINMESTER STÅR I SPIDSEN FOR AT OPFØRE OG INDKØRE SYV KOMPLETTE ELVÆRKER PÅ CUBA. GENERATORANLÆGGENE BESTILTE FIDEL CASTRO EGENHÆNDIGT I 2005 HOS MAN DIESEL I BL.A. FREDERIKSHAVN. EN ORDRE TIL EN VÆRDI AF 360 MILLIONER KRONER side 8 P eter Segerlund er teknisk leder for MAN Diesels indsats på Cuba. Som uddannet maskinmester og med fast adresse på Cuba i tre år er det ham, der står med aben, når noget ikke går som planlagt. For værkerne skal jo leveres og overdrages, så de kan fungere uden problemer. Lige nu er han og de øvrige MAN-folk ved at aflevere to elværker i byerne Trinidad og Sancti Spiritus. Han er ikke i tvivl om, at cubanerne har valgt rigtigt ved at satse på decentral elforsyning. Decentrale kraftværker er løsningen i et land, hvor orkaner ellers kan mørklægge hele landet. De har brug for værker, der kan gå i ø-drift, når uheldet er ude, siger Peter Segerlund. I princippet er det cubanerne, der selv står for at opføre og drive de syv kraftværker. Peter Segerlunds rolle er at lære dem at gøre det rigtigt. Vi superviserer med at bygge, installere og med at starte op, siger han. En del af træningen sker som sidemandsoplæring, og så er det maskinmesteren Peter Segerlund, der tager fat, og nok så ofte smeden fra MAN i Holeby på Lolland, Bjarne Hansen, der de sidste mange måneder har arbejdet som rejsemontør på værkerne i Cuba. Peter Segerlund og hans kollegaer holder også kurser for alle ansatte, både driftsledere og kedelpassere. En del af dem er tidligere sukkerrørsarbejdere, der aldrig har arbejdet ved en computer før. Nu skal de lære at afkode en alarm gennem lagene i et skærmbillede, og derudfra vurdere problemet og finde løsningen. Det tager tid. Men det går fremad. Når først cubanerne har lært det, så kan de det hver gang. Men det betyder også, at de ikke har den fleksibilitet, der skal til. For det er jo ikke sikkert, at problemet er helt det samme næste gang, siger Peter Segerlund. TIDEN SKRIDER PÅ CUBA Cubanerne har en anden tidsopfattelse end vi danskere. Mañana betyder i morgen på spansk, men på Cuba betyder det snarere i overmorgen. De har tid nok. Men de er svære at blive vrede på, for de kommer altid med et smil, siger den 50-årige maskinmester, der har arbejdet med folk over hele verden. Det svære er, når tidsplanen skrider. For så er han nødt til at blive længere på pladsen, i stedet for at rykke videre til næste site Cubansk skyline. Maskinmester Peter Segerlund bor i den fashionable Havanaforstad Miramar, hvor også diplomaterne og de rige bor.

Tiden står stille på Cuba. De gamle, amerikanske dollargrin fra før revolutionen larmer, oser og lyser op med deres klare farver, og de er en vigtig del af Cubas tidløse charme. som planlagt. Så skrider det hele. Forsinkelser starter allerede med, at de løber tør for cement, tagene til bygning- være på skrift, så er der en chance for, at der sker noget, siger han. Det er meget nemmere med turnkey-anlæg, tilføjer En del af de danske elværker ligger på de små øer ud for Cubas kyst. Enkelte har bare én generator, men det er nok til at sikre strømmen de små, danske kraftværker skal ind og erstatte fortidens spøgelser. Og flere ordrer er på vej erne er ikke klar, og sådan fortsætter det hele vejen til aflevering. På den anden side kan cubanerne også overraske. Som nu forleden, da han advarede om, at de ikke kunne nå at terminere inden deadline det vil sige at få alle kablerne på plads. Søndag morgen stod de med 100 mand, hvor vi normalt er 30. Så går det hurtigt. Et andet eksempel er tegningerne af byggeriet af elværket i Sancti Spiritus. Da byggeriet skulle i gang, havde Peter Segerlund stadig ikke set tegningerne. Ja, ja, dem får du mañana, amigo, fik han at vide. Tegningerne kom først, da byggeriet var ved at være halvvejs, siger han. Med et smil. Jeg har lært, at alt skal han med et træk på skulderen. Dem har han leveret i 15 år, da han var hos BWSC. Med de nøgle-færdige anlæg skal man bare levere hele varen, fra byggeri til den sidste prøvekørsel af generatorerne, overdrage nøglen til kunden og så rejse hjem igen. FORTIDEN SPØGER Peter Segerlund har sammen med hele sin familie tidligere været udstationeret på Bahamas og Guam, ligesom han on-and-off har tilbragt en del tid i Afrika. I dag pendler hans kone Mette Segerlund lidt mellem Cuba og København, hvor de tre store børn bor. Siden oktober sidste år har den faste adresse for Peter Segerlund været i Havana, men med rejser over hele den caribiske ø. på et caribisk turistparadis som Cayo Coco. Den lidt større, Isla de Juventud Ungdommens Ø, er ved at få sit andet anlæg med danske generatorer. Det første anlæg fik de i 2000. Det anlæg har cubanerne været utroligt glade for. Det har helt sikkert været med til at bane vejen for de nye anlæg, siger Peter Segerlund. I dag er der meget længere mellem strømafbrydelserne på Cuba, og det er cubanerne selvsagt glade for. Omstillingen til decentral elforsyning har dog stadig lang vej igen. Cuba har et enkelt moderne større kraftværk af fransk oprindelse. Men hele el-nettet og landets andre store kraftværker er forældede og fra en tid, hvor centralisering og gigantissimo var idealer. Det er her, Den danske smed Bjarne Hansen lærer sine cubanske kollegaer i Sancti Spiritus at passe maskinerne ved hjælp af moderne computerovervågning. Peter Segerlunds nærmeste kollega er Philip Lutterrodt fra MANs hovedsæde i Augsburg her i samtale med sin cubanske counterpart. Trafik i Trinidad. Maskinmesteren januar 2008 side 9

Energi Tekst og foto: Lars Møller og Per Vinther side 10 Dansk viden bag Cubas grønne revolution EN DANSKER HAR I SÆRLIG GRAD RÅDGIVET CUBANERNE OMKRING DERES GRØNNE ENERGIREVOLU- TION. DEN VIL FORNY HELE ELFORSYNINGEN I EN BÆREDYGTIG RETNING MED SMÅ, DECENTRALE KRAFTVÆRKER, VINDMØLLER, BIOGAS OG UDSKIFTNING AF STORT SET ALLE ENERGISLUGENDE HUSHOLDNINGSAPPARATER OG ELPÆRER. B ælgravende mørkt. Det var virkeligheden på Cuba først i 90 erne, solvarme gerne dansk alt sam- til cubanernes hjem, udskiftede at vindmøller, biogasanlæg og nerne. De unge bankede på døren efter at Sovjetunionen havde men får en fremtrædende rolle millioner af gamle pærer og tilbød alle at bytte gamle fungeren- trukket sig ud. Cuba havde pludselig ingen olie, al handel stoppeler hverken sol eller vind, lige de køleskabe ud med nye, for- i energiforsyningen. Cuba mangde, og øen og dens folk endte i en dyb økonomisk krise. I 1992 var både byerne og stuerne hjemme hos folk bælgmørke, og strømafbrydelser var snarere reglen end undtagelsen, fortæller Preben Maegaard. Han er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy, og han har fulgt krisen på Cuba fra starten. Via hans og MAN Diesels viden, ekspertise og know how har cubanerne fået øjnene op for den danske kompetence på energiområdet specielt omkring vedvarende energi. Og der var stor brug for den på Cuba. Preben Maegaard modtog sidste år en pris af det tekniske universitet som sukkerproduktionen giver masser af biomasse. Fremtiden er allerede begyndt, vindmøller er så småt begyndt at skyde op på øen, og Cuba har i dag verdens mest omfattende program for at måle øens vindressourcer. Preben Maegaard har også rådgivet Cuba omkring udskiftning af elpærer og husholdningsapparater til mere energivenlige slags. 40.000 unge kickstartede sammen med Fidel Castro sidste år denne del af den cubanske energi-revolution hjemme hos cuba- FAKTA CUBA Befolkning: 11,26 mio. Areal: 110.860 km 2 uden riskogere, aircondition, tvog alle mulige andre apparater i de private husholdninger. Alt sammen til en billig penge på statslig afdragsordning. Kampagnen har foreløbig (maj 2007) resulteret i udskiftning af 52 millioner lavenergipærer og tusindvis af køleskabe, vandpumper og airconditionanlæg. Ideen har bredt sig til bl.a. Venezuela, hvor energibesparelser og udskiftning af 80 millioner glødepærer har betydet en sparet el-effekt på 2700 MW. i Havana for sin rådgiv- ning netop om decentral el-forsyning og vedvarende energi. Og det er i høj grad hans fortjeneste, at dansk industri i kraft af MAN fik ordren til at opføre små, decentrale kraftværker over hele øen. Cuba er i dag foran andre latinamerikanske lande med hensyn til vedvarende energiløsninger, siger Preben Maegaard. BNI pr. indbygger (2005): USD 3.224 (Mexico: 7.310, Danmark: 31.612) Hovedstad: Havana med 2,2 mio. indbyggere Gennemsnitlig årlig vækst i BNP (2004-2005): 5,9 procent Udgifter til sundhed pr. indbygger: 251 USD (2003) (Danmark: 2.762) Alfabetiseringsrate: 99,8 procent. (Danmark: 99,0 procent) Uddannelsesindex: 0,93 (Danmark: 0,99) Børnedødelighed: 6 (ud af 1.000) (Danmark: 4) Største industrier: Turisme, mineraler (nikkel og kobolt), tobak, kakao, sukker, medicin og landbrug Største handelspartnere: Venezuela, Kina, Spanien, Rusland, Iran og Nordkorea Styreform: Republik med étpartistyre HJEM TIL FOLK Kilde: UNDP På lang sigt ser cubanerne helst,

Maskinmesteren januar 2008 side 11

Uddannelse Af Teddy Gehrke, journalist Studerende gjorde skoler MASKINMESTERSKOLERNE I ESBJERG, ODENSE OG AALBORG HAR SAGT FARVEL TIL DET SIDSTE HOLD STUD OG STEMNINGSFYLDT MÅDE, HVOR DER NATURLIGVIS OGSÅ VAR STOR HYLDEST TIL I ALT 48 NYE MASKINM side 12 M askinmesterskolerne i Esbjerg, Odense og Aalborg lukkede med æren i behold. Meget høje karaktergennemsnit på holdene, og topscorere med 10,9 og 10,8 i for eksempel Esbjerg og Aalborg, vidner om skoler med fagligheden i højsædet. Det blev da også understreget i dimissionsfesterne i de tre byer. Dimissionsfester, hvor familie og venner traditionen tro var mødt frem i stort antal, så begivenhederne blev både stemningsfyldte og en fortjent hyldest til de nyuddannede maskinmestre, som kunne gå på juleferie med gaver og eksamensbevis. Mange har også fået job allerede før de afsluttede deres uddannelse, så 2008 byder på nye erfaringer på arbejdsmarkedet. Ved dimissionsfesterne i Esbjerg og Aalborg gav formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, udtryk for sin forundring over de tre skolelukninger. Det er glædeligt, at der er planer om at indføre frit optag på maskinmesteruddannelsen, men lukningerne er et forkert signal at sende i en tid, hvor der ifølge Per Jørgensen er brug for at uddanne 800-1.000 flere maskinmestre om året for at dække det fremtidige behov. FARVEL TIL FORSTANDERE Dimissionerne i slutningen af december blev også et farvel til forstanderne. I Esbjerg har Finn Tørslev fungeret som både underviser og fungerende forstander for det sidste hold. Han er ligesom skolens øvrige tilbageværende medarbejdere blevet ansat hos Semco Maritime, der vil anvende skolens bygninger til blandt andet kursuscenter for 1.600 ansatte. I Aalborg var det afsked med forstander Johan Frey, der som 48-årig er på udkig efter en stilling, hvor han kan gøre brug af både sin Et længe leve for de nye maskinmestre! Foto: Anne Mette Welling Esbjergenserne dimitterede med gyldne hjelme til lejligheden. Foto: Bent Sørensen Thomas Thygesen opnåede det Aalborg Maskinmesterskoles Foto: Anne Mette Welling

ne ære RENDE. DET FOREGIK PÅ EN FESTLIG ESTRE TIL LANDS OG TIL VANDS. maskinmesteruddannelse og mange års erfaring som leder. Maskinmesteruddannelsen i Aalborg forlod allerede for to år siden den gamle skole på havnen. Bygningen er nu omdannet til teknisk gymnasium. I Odense var det rektor Jens Lindbjerg, som skulle lukke og slukke. Den 55- årige skoleleder bliver dog i den organisation, som han har været knyttet til. Han er ansat som leder af produktion og udvikling på Odense Tekniske Skole. Forstander Jens Lindbjerg takker af i Odense. Foto: Lars Mikkelsen højeste gennemsnit på 10,8 på sidste hold. Farmand er blevet maskinmester i Odense. Foto: Lars Mikkelsen Det sidste glade hold maskinmestre fra Odense Maskinmesterskole. Foto: Lars Mikkelsen Maskinmesteren januar 2008 side 13

Konference, Vedligeholdets År Uddannelse på alle niveauer TIRSDAG DEN 26. FEBRUAR 2008, KL. 08.30-16.00 PÅ HINDSGAVL SLOT P R O G R A M 08.30 Registrering og morgenkaffe 09.00 Svend Aage West Formand for DDV Præsidiet Velkomst og indledning 09.10 Professor Steen Hildebrandt Uddannelsers betydning for at så mange forbedringsprojekter kun lykkes delvist Handelshøjskolen i Århus Gennem god ledelse skabes de fælles resultater, som vi sammen skaber i fælles forståelse af helheden, og de værdier der betyder noget for os. Dét er ledelse! (citat: Steen Hildebrandt). 10.10 Ledelsesudviklingschef Udfordringerne for dansk erhvervsliv i en global verden Anders Harbo, DI Lean sætter læring i centrum virksomhedens og medarbejdernes evne til at lære hurtigt og at omsætte viden til praksis er afgørende for konkurrenceevnen. 10.30 Klaus V. Hansen Lean og uddannelse hvad kommer først? Production Director, Danfoss Viby I forbindelse med et omfattende Lean projekt er der blevet sat fokus på uddannelse og kompetence hvordan er det grebet an hos Danfoss Viby? 11.00 Kaffepause, udstilling og networking 11.30 Michael Vaag Uddannelse og træning på tværs i forsyningskæden Lego Systems A/S - hvordan flyttes teknisk viden fra et land til et andet? side 14 13.00 John C. Mikkelsen, Hvorledes dokumenteres medarbejderkompetencerne? DDV ValidMaint er et nyt, digitalt værktøj til test af vedligeholdsteknikere og ledere. ValidMaint er udviklet af 6 Europæiske vedligeholdsforeninger og netop nu meldt klar til brug. 13.30 Kim Bach Virksomhedsledelse nu og i fremtiden Leaf Danmark Fremtidens vedligeholdsledere skal være klædt godt på, for at kunne matche fremtidens krav. Kim Bach valgte at tage diplomuddannelse i vedligeholdsledelse 14.00 Kaffepause, udstilling og networking 14.30 Per Pedersen Arbejdsmarkedsuddannelserne Dong Energy Generation Målrettet efteruddannelse giver tilfredse medarbejde og fastholder medarbejderstaben og skaber nye muligheder for samarbejde på tværs af de forskellige produktionsenheder i større koncerner. 15.00 Mogens Sparre Virksomhedernes ømme tæer Wisemind Hvorfor er det med ledelse og uddannelse så svært, når så mange er enige om, at det er det, der skal til for at komme videre? 15.30 Per Jørgensen Afslutningen på Vedligeholdets år fremtiden? Formand for Maskinmestrenes Forening ARRANGØRER: DDV Netværket til optimering af Drift og Vedligehold www.ddv.org CDV Center for Drift og Vedligehold www.fms.dk MF Maskinmestrenes Forening www.mmf.dk TILMELDING: Se www.ddv.org, e-mail ddv@ddv.org eller fax 7591 4456 Pris DDV medlem kr. 2.900 ekskl. moms. Ikke medlem kr. 3.900 ekskl. moms. Prisen gælder for første deltager. Ved flere tilmeldte fra samme firma, ydes der 25% rabat for de efterfølgende. Konferenceafgiften dækker foredrag, konferencemateriale, morgenkaffe, frokost & forfriskninger. I forbindelse med konferencen vil der være en mini udstilling med udbydere af vedligeholdskurser og uddannelser.

Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsesmøde den 7. december 2007 REKRUTTERING Maskinmestrenes Forening vil i samarbejde med bl.a. Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Danske Regioner, Foreningen til søfartens fremme, maskinmesterskolerne og de maritime centre tage initiativer, der kan øge rekrutteringen til de polytekniske uddannelser. Tanken er, at år 2008 skal skabe grundlaget for en markant øget tilgang af studerende til skolerne i år 2009 og fremover. ADMINISTRATION AF A-KASSEN SKAL VÆRE BILLIGERE A-kassen IAK for maskinmestre og ingeniører samt AAK (Akademikernes a-kasse) har aftalt at igangsætte et administrativt samarbejde med det formål at skabe grundlaget for en a-kasse, der fortsat kan være konkurrencedygtig på pris, kompetence og kvalitet. Om det nye samarbejde kan etableres, besluttes af de to A-kassers repræsentantskaber primo 2008. Det forventes, at samarbejdet, foruden kvalitetsforbedringer, vil medføre besparelser i IAKs administration, så IAK kan reducere administrationsbidraget yderligere. PRAKTIKVEJLEDERUDDANNELSE Der arbejdes på i samarbejde med skolerne at etablere en uddannelse for maskinmestre, der har studerende i praktik en såkaldt praktikvejlederuddannelse. I løbet af 2008 arbejdes der for, at det første hold kan starte på uddannelsen. ØKONOMI Årsregnskab for perioden 01.07.2006 til 30. juni 2007 blev gennemgået. Perioden viser et samlet driftsresultat (overskud) på kroner 2.375.057. Formuen var pr. 30. juni 2007 på kroner 71.227.434. Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse. SØNÆRINGSBEVISER UDDANNELSE OG KOMPETENCER 3000 KW Det er påkrævet at styrke kendskabet til og udnyttelsen af de eksisterende regler for generhvervelse af sønæringsbevis, dispensationer, samt fastsættelse af kravene til skibets besætninger på baggrund af realkompetencer, skib og fartsområde. Det er særdeles relevant, at de eksisterende muligheder i love, bekendtgørelse og vejledninger anvendes fleksibelt. Rapporten Fremtidens Maskinmester viser, at mange landansatte maskinmestre overvejer en karriere til søs. Øget kendskab til reglerne for generhvervelse af sønæringsbevis vil kunne medvirke til at sikre øget rekruttering af maskinmestre til rederierne. OVERENSKOMSTFORHANDLINGER DET OFFENTLIGE OMRÅDE Der har været forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner samt staten om fornyelse af overenskomsterne foråret 2008. Maskinmestrenes Forening har lønforbedringer som hovedkrav. I forhandlingerne har vi fremhævet vanskelighederne med at rekruttere og fastholde maskinmestre. Vi har som mål, at der fortsat skal være attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor ved at forbedre lønninger og øvrige ansættelsesvilkår. Især er det påkrævet at fastholde fokus på kompetence- og jobudviklingsmulighederne. LØNUDVIKLINGEN I DEN MARITIME SEKTOR Den maritime sektor har verden over gennemført en omfattende ekspansion i kapacitet uden samtidig at sikre, at der er tilstrækkeligt med maskinmestre og skibsofficerer. The International Maritime Employers Commitee (IMEC) beskriver manglen som akut og eskalerende, og det betyder, at lønninger til maskinmestre er stigende. Denne stigning genspejles i Maskinmestrenes Forenings lønstatistik for 2007. Den markante positive udvikling i de søfarende maskinmestres hyre vil sandsynligvis fortsætte i 2008. NØGLETAL Medlemstallet er fortsat stigende. Maskinmestrenes Forening har nu 8.900 medlemmer. Kun 12 af de 71 kollegaer, der er ledige, har været ledige i mere end tre måneder. NÆSTE BESTYRELSESMØDE Den 24. januar 2008 hvor bl.a. budget for foreningsåret 1. juli 2008 til 30. juni 2009 skal behandles. Per Jørgensen formand Maskinmesteren januar 2008 side 15

Uddannelse Tekst og foto: Preben Lind, Lektor og maskinmester, Århus Maskinmesterskole side 16 AAMS på studierejse down under WHERE THERE IS A WILL THERE IS A WAY. ORDENE KOMMER FRA CAPTAIN ROBIN BOURNE, AUSTRALIAN MARITIME COLLEGE (AMC). OG VILJEN ER DER HELT SIKKERT HOS GRUPPEN AF UNDER- VISERE FRA ÅRHUS MASKINMESTERSKOLE, DER NETOP ER VENDT HJEM FRA EN STUDIEREJSE DOWN UNDER MED UDVEKSLING AF DE STUDERENDE FRA SKOLEN FOR ØJE. E t af de krav der stilles til vore maritime uddannelsesinstitutioner, der uddanner maskinmestre og skibsofficerer på professionsbachelor niveau er, at institutionerne har og kan dokumentere et samarbejde med uddannelsesinstitutioner internationalt. Iflg. Danmarks Evalueringsinstitut fremgår det bl.a.: Internationalisering Institutionen skal fremme udveksling af studerende gennem samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner i et omfang der er i overensstemmelse med uddannelsens formål og målsætninger. Århus Maskinmesterskole (AAMS) har siden 2004 i et nedsat internationaliseringsudvalg intenst arbejdet på at få etableret et formelt samarbejde med én eller flere udenlandske uddannelsesinstitutioner. Opgaven har ikke været helt let. Maskinmesteruddannelsen adskiller sig væsentlig fra andre tekniske uddannelser, der udbydes på universiteter eller andre uddannelsesinstitutioner på bachelorniveau, world wide. Der eksisterer adskillige maritime akademier og colleges globalt, men skal den danske maskinmesterstuderende kunne studere gennem et semester på en udenlandsk uddannelsesinstitution med fuld merit, må der være et nogenlunde sammenfald i fagemner. Skolerne står endvidere med det problem, at hvis vi skal indgå aftaler om udveksling af studerende, vil det være påkrævet, at undervisningen i et vist omfang skal foregå på engelsk på vore maritime uddannelsesinstitutioner, hvilket endnu ikke praktiseres. Det er imidlertid vigtigt, at vore danske studerende får muligheden for at kunne tage en mindre eller større del af deres uddannelse i udlandet, ikke mindst fordi vore maritime uddannelser er rettet mod internationale jobfunktioner. Med disse aspekter i bagagen drog en delegation fra AAMS, Rektor Anders H. Sørensen, Lektor Niels Ole Birkelund og undertegnede (Lektor Preben Lind) på turne til Singapore, hvor vi besøgte Singapore Maritime Academy (SMA), herfra videre til RMIT University i Melbourne, Australien og endelig til Udsnit af studie- og biblioteksfaciliteter på RMIT University, Melbourne. Driftsklar maskinanlæg installeret i lastrummet på æl

Australien Maritime College, AMC på Tasmanien. Forud for studierejsen, der afvikledes fra den 23. oktober til den 1. november 2007, lå et omfattende arbejde med indgåelse af mødeaftaler, oversættelse af maskinmesteruddannelsens overordnede indhold til engelsk, samt udarbejdelse af brochuremateriale generelt for AAMS. Vi fik endvidere oprettet en hjemmeside på engelsk, www.aams.dk med link til In English. SINGAPORE MARITIME ACADEMY (SMA) Delegationen blev rigtig godt modtaget på alle tre uddannelsesinstitutioner, hvor det var helt tydeligt, at man virkelig havde forberedt vores besøg. Under mødet med Director Roland Tan på SMA stod det hurtigt klart, at med de faciliteter man her kan byde på, ville et kursus i STCW valgfagene af kortere varighed kunne være aktuel og attraktiv for vore studerende, der ønsker disse fag. SMA vil indgå en såkaldt dre skib, Beauty Point Campus, AMC Tasmanien. Memorandum of Understanding med AAMS, en aftale om at arbejde frem imod en egentlig aftale om samarbejde. RMIT UNIVERSITY RMIT University er et universitet med ca. 30.000 studerende og med en international atmosfære. RMIT kunne byde på forskellige kurser bl.a. indenfor elektroteknik, automatik, management og maskinfag. RMIT tilbyder gode forhold for internationale studerende. Delegationen fra AAMS blev budt velkommen og havde møde med Sarah Lawrie, Regional Market Coordinator, Associate Professor James Scott og Professor Pavel M. Trivailo. Det blev anbefalet os, at vi lader de studerende gå ind på 3. år af deres bacheloruddannelser, hvor de studerende vælger retning/speciale. Vi mødte herudover en del andre ansatte, der viste os deres respektive afdelinger med laboratoriefaciliteter. Det vil givetvis være muligt for danske maskinmesterstuderende at studere et semester på RMIT med fuld merit efter en nærmere aftale med universitetet. AUSTRALIEN MARITIME COLLEGE (AMC) AMC på Tasmanien var delegationens sidste mål, hvor vi blev budt velkommen af Vice President, professor Tom Hardy, Capt. Robin Bourne og Lecturer Mohan Anantharaman. AMC afholder kortere kurser for søfarende, men har også længerevarende uddannelser af dæks- og Director Roland Tan (til venstre) og Rektor Anders H. Sørensen indgår en mundtlig aftale om fremtidig samarbejde. maskinofficerer. Endvidere WHERE THERE IS A WILL har AMC kommercielle faciliteter i form af kavitations- På AAMS er vi efterfølgende THERE IS A WAY tanke, trækbassiner, haller overbeviste om, at det kan til afvikling af redningsøvelser med kunstigt uvejr mv. vante kontakter og få gode lade sig gøre at skabe rele- AMC dækker flere campus. internationale samarbejdspartnere ved grundig over- Et campus, Beauty Point, indeholder værksteder vejelse og forarbejde forud indrettet i et ældre skibslastrum, der tillige indeholder interesserede institutioner. for møder med respektive et komplet motorfremdrivningsanlæg. Her findes endningsarbejde for at afdække Der foreligger nu et udredvidere fiskeriuddannelsesfaciliteter. hvilket gerne skulle resultere vore muligheder præcist, AMCs repræsentanter gav i aftaler og forløb, der højner den internationale for- udtryk for interesse i samarbejde om udvikling af vore ståelse og kendskab til den uddannelser. Man så et stort verden, vi er en del af til problem i, at deres søfarende glæde for studerende og har vanskeligheder med at ansatte. opnå ansættelse i det AAMS forventer at kunne australske landbaserede tilbyde studerende og undervisere én eller anden form erhvervsliv. Der er åbenlyst gode for studie, praktik eller samarbejde med omtalte uddan- muligheder for udveksling af både studerende og nelsesinstitutioner fra efterårssemesteret 2008. undervisere med AMC. Afvikling af professionspraktik og bachelorprojekt vil også være muligt i AMC regi. Maskinmesteren januar 2008 side 17

Teknik Tekst og foto: Henrik Byrn, journalist Kranernes KING KONG VERDENS STØRSTE MOBILE KRAN HAR ET VINGEFANG PÅ 200 METER, MAKSIMUMLØFT PÅ 4.000 TONS OG ER NÆSTEN LIGE SÅ HØJ SOM EIFFELTÅRNET. D side 18 Kranen er præcis ned til få centimer, fortæller kranskipper på verdens største mobile kran, Desmond Knight fra Australien. Her er han på broen over de mange kabeltromler. Kranens arme kan strække sig skyhøjt, op til 300 meter imod himlen. en er skabt igennem flere år af ingeniører, og derefter er der fortalt om den. Den bliver våget over af erfarne søfolk, imens den er undervejs på vandet i 80 containere. Og den bliver hver gang genfødt på land af havnekraner, og siden kørt til sit nye hjem af drevne chauffører. Den samles i et gigantisk puslespil over tre uger, hvor ikke en eneste bolt må sidde løs, og næsten to kilometer wire og kabler strækkes og rulles over dens taljer og bremser. Der skal tre kraner til at bygge den. Så er den klar! Verdens største monster af en kran, King Kong, som den er døbt af sin operatør Desmond Knight, har travlt. På sine enorme larvefødder arbejder den ofte i epi-centret på en byggeplads, og det er King Kong, der klarer paragrafferne, når de største og højeste løft skal på plads. Da minder omgivne kraner i King Kongs familie af stål næsten om dværge i forhold til giganten. Den er verdens største mobile kran og er udviklet i USA til NASAs rumprogram og brugt til montering af rumraketter. Den styres fra jorden og kan løfte op til 2.600 tons i en begrænset radius. Med en enkel ændring af dens struktur kan dens muskulatur af stål øges til at løfte 4.000 tons. Desmond Knight, 50 år og operatør, er en af skipperne på King Kong, og han er ekspert efter 12 års arbejde med kraner. Han kravler op i førerhuset, der er placeret lidt over jordhøjde, og demonstrerer, hvordan han behersker kæmpen. To par enorme larvefødder gør kranen mobil, og når den bevæger sig hen over byggepladsen, er det som at se Eiffeltårnet spadsere ned gennem de parisiske gader; højden er næsten den samme, nemlig 300 meter. Det er ikke svært i sig selv at styre kranen, men det kræver den yderste opmærksomhed og respekt, forklarer maskinisten Desmond Knight, med hænderne fulde og fødderne på benarbejde. Der skal holdes øje både med bevægelserne og med computeren i førerhuset, der fortæller om tonnage på krogen, radius, afstande og vindhastigheder. Motorisk styres kranen af to styrehåndtag og fem wirespil, der kontrolleres ved hjælp af fodpedaler. Dertil kommer trykknapper og diverse måleinstrumenter. To andre operatører på jorden og en flagmand i en lift giver via radiosendere Desmond instruktioner om bevægelser og positioner under arbejdet. Det tog ham seks måneder at lære kranen at kende, herunder også den tekniske vedligeholdelse og de mange justeringer, der skulle udføres dagligt, ugentligt og månedligt. CENTIMETER-PRÆCIS King Kong arbejder over hele jorden, hvor der er brug for dens kolossale evner, men Desmond Knight er australier. Hans hidtil største udfordring har været tagbuerne på et stadion. De spændte 300 meter eller længere end vingespændet på fire Jumbojets ved siden af hinanden. Det var kompliceret at arbejde med de mange løft af tagsektioner, der skulle samles til de store buer. Men kranen er netop konstrueret til tunge, høje løft ind over omkransede områder, siger han. Kranens to arme er henholdsvis 80 og 130 meter lange, og løftet kan forlænges og udvides med bom til 130 meter, så kranen kan række over 200 meter ud og da bære 150 tons. King Kong er meget manøvre-

Kranen set i jord-perspektiv. De bageste larvefødder vejer hver 2000 tons og hvert bælte 100 tons. En kæmpe byggeplads giver et godt indtryk af højden på kranernes "King Kong". dygtig og arbejder præcist ned til få centimeter. At flytte den kræver geometri, hvor der udregnes og markeres et nyt centrum, og så er det bare at køre derover med hjælp fra folkene på jorden. Desuden kan kontravægtene på 1.200 tons drejes til siderne under kørsel for at holde balancen i kranens tårn. De forreste larvefødder vejer hver 1.500 tons, de bageste 2.000, og hvert bælte vejer 100 tons. King Kong kommer i et samlesæt, så monsteret kan afmonteres og pakkes tilbage i kasser og containere klar til at blive genfødt i den næste havn og slippe sine mekaniske muskler løs på nye gigantiske konstruktioner. Der er ingen begrænsninger i King Kongs rum. Toppen af kæmpekranen set fra en boks løftet op i 120 meters højde. Kranens kontra-vægte vejer 1.200 tons hver - mere end 1.000 biler. Maskinmesteren januar 2008 side 19

Vedvarende energi offshore Af Gitte Merrild, MF Foto: EWEA Vindkraft til søs i Nordeuropa GÅR DET SOM KLIMAMINISTER CONNIE HEDEGAARD KÆMPER FOR, VIL MAN I DE KOMMENDE 13 ÅR REJSE HUNDREDVIS AF HAVVINDMØLLER UD FOR NORDEUROPAS KYSTER. F side 20 Siemens Wind Power bygger 3,6 MW enheder til havs. Tyske Repower Systems har en mølle på 5 MW i produktion. lere hundrede enorme havvindmøller skal levere mellem 20 og 40 GW el til et EU, der har sat sig det mål, at sænke udledningen af C0 2 med 20 pct. og samtidig øge andelen af vedvarende energikilder til 20 pct. frem til 2020. Offshore vindenergi spiller en nøglerolle i reduktionen af CO 2 -udslip, er en afgørende faktor i problematikken omkring import af fossile brændstoffer, og er en sektor med et enormt vækstpotentiale, sagde Connie Hedegaard til over 1000 deltagere på konferencen Offshore Wind 2007 i Berlin i december. Med energi/miljøministrene fra Sverige og Tyskland underskrev hun en aftale om at give offshore vindenergi i Europa et ordentligt skub fremad. Et søkort over det nordlige Europa er allerede spækket med eksisterende og kommende havvindmøller på mellem 3 og 5 MW ydeevne i vindparker på størrelse med Horns Rev II. Men det er dyrt og risikabelt at navigere i vindkraft på de stormomsuste have. Transport, fundamenter og montering alene koster millioner af kroner pr. vindmølle. Branchen presser derfor på for at opnå politisk opbakning til en seriøs satsning offshore for at sikre investering i fremtiden. HANDLING NU Det er inden for de kommende fem år, at EU skal træffe beslutning om en handlings- og strategiplan for en fælles energipolitik, hvis offshore vindenergi skal udvikles for alvor. Teknologien har vi, men vi mangler et politisk fundament, f. eks. afregningstariffer, der gør det attraktivt for industrien at investere i havvindmøller, siger Christian Kjær, direktør for EWEA, den europæiske organisation for vindenergi. Allerede i 2008 vil svenskerne have 1000 MW på havet, og i 2016 vil tallet være steget til helt op imod 3000 MW, oplyste den svenske energiminister Maud Olofsson. Briterne har givet tilladelse til flere MW havvindkraft end nogen anden i EU ledsaget af fordelagtige afregningspriser. 25.000 MW er målet for 2020. På konferencen spurgte MASKINMESTEREN til vedligeholdsudfordringer med vindmøller på op til 5 MW. VEDLIGEHOLD Siemens Wind Power bygger nu møller på 3,6 MW, og Poul Skjærbæk, afdelingsleder i udviklingsafdelingen, understreger, at det dermed bliver endnu vigtigere, at samtlige enheder er i drift. Når ydelsen fra en stor mølle falder ud, bliver hullet i produktionen større. Proaktiv drift og vedligehold får øget betydning. Man kan ikke afvente, at noget går i stykker. Fremover vil man måske blive nødt til at skifte komponenter regelmæssigt, før problemerne opstår. Det er jo typisk, at noget går i stykker, når møllerne er belastet maksimalt under høje vindstyrker, når man ikke kan