Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til: Kina Navn: Berit Rogild Hansen Email: 105560@viauc.dk Tlf. nr. +45 20 81 17 59 Evt. rejsekammerat: Jesper Bech Østerlev Sambleben Hjem-institution: VIA University College, Randers Holdnummer: F08 Værts-institution/Universitet: West China School of Nursing, Sichuan University, Chengdu, China Praktikplads/Hospital: West China Hospital of Sichuan University Speciale: Kardiologisk medicinsk sengeafdeling Udvekslingsperiode: d. 28/2 11/3 2011 Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Jeg så opslaget omkring udvekslingsvalgfaget på en af skolens opslagstavler, og tænkte at det kunne være spændende. For en studerende som jeg på modul 13, var dette valgfag den sidste mulighed for at tage ud i verden under uddannelsen. Jeg fandt det meget lærerigt og nyttigt at udvide min kulturelle horisont, da man også møder andre kulturer på afdelingerne herhjemme. Jeg er ikke en person der har rejst særlig meget og har dermed ikke mærket de store kulturforskelle på egen krop. En udvekslingstur kan også være med til at give hverdagen et andet perspektiv og dermed andre kreative løsningsforslag. Jeg forhørte mig lidt på holdet for at finde en at tage af sted med og heldigvis ville Jesper gerne med. Jeg havde på forhånd besluttet mig for at tage af sted uanset om der var andre der ville med. Men det var da kun dejligt at vi kunne være 2 fra samme hold på turen.
Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg valgte at tage til Kina da min viden omkring dette land er sparsom. Interessen for Kinas sundhedsvæsen er blevet større i Danmark i og med at flere kræftpatienter tager til landet for at blive behandlet. Jeg synes det kunne være interessant at udforske, hvilke forhold disse patienter bevæger sig ud i. Kinas brug af traditionel kinesisk medicin og kulturens betydning for behandling og pleje af patienter var også tiltrækkende. Derudover var udvekslingsturen for mig mest med henblik på at få andre inputs end dem det danske sundhedsvæsen har givet mig. Dermed blev Kina destinationen. Min forberedelse til udvekslingsopholdet Forberedelserne til opholdet begyndte allerede ca. 5 måneder før afrejse, dette indebærer ansøgninger til selve kurset, visumansøgning, vaccinationer, økonomi osv. Inden opholdet var det vigtigt at finde ud af, hvilke vaccinationer der skulle til. Min læge mente det var nok med stivkrampe og én hepatitis vaccine. Senere fandt jeg ud af, via Jesper, at det nok var en god idé at få både hepatitis A og B vaccine, da vi jo skulle på hospitalet under vores ophold. Disse kostede 2100 kr. og varer i 10 år. Hepatitisvaccinen skal gives af 3 omgange. De første 2 skal gives inden afrejse med 1 måneds mellemrum, den sidste gives når man er hjemme igen. Visumansøgningen var en mere omstændelig proces, mest fordi vi måtte vente på et invitationsbrev fra skolen i Kina. Da dette brev ikke kom i tide måtte vi søge turistvisum, hvilket forløb uden problemer. Det er også okay kun at have et turistvisum, når man ikke skal være i landet længere tid. Så snart det bliver 6 måneder skal der søges om et studievisum. Vi fik arrangeret flybilletterne sammen med en af de andre piger, efter det første møde på sygeplejeskolen i Viborg. Vi kom således til at give 4700 kr. for en tur/retur-billet fra København over Amsterdam til Chengdu. Derudover kommer transport til og fra lufthavnen både i Danmark og Kina. Vi fandt hurtigt ud af, at vi alle gerne ville, at vi havde nogle dage i landet både før og efter det planlagte program, så vi kom til byen 4 dage før og havde 6 dage efter.
Vi arrangerede rejsen, så vi kom til at følges med de andre som ville flyve fra Hamburg til Amsterdam. De fik deres billetter lidt billigere, men nåede desværre ikke flyveren fra Amsterdam til Chengdu, og måtte vente der i noget tid. Jeg vekslede 2000 kr. til US Dollars inden afrejse og vekslede dem til kinesiske Yuan i lufthavnen, uden problemer. Derudover hævede jeg penge i de automater der står ATM på. Vi var blevet informeret om at det var muligt at bruge VISA-kort de fleste steder, dette var dog ikke altid tilfældet. Så vi måtte indimellem låne lidt af hinanden, hvis man ikke havde kontanter på sig. Det er utroligt billigt at leve i Kina, så det var ikke mad og bolig pengene blev brugt på. Et måltid i skole-kantinen kostede rundt regnet 4 danske kroner og vi kunne bo på kollegiet for 80 yuan om dagen (ca. 65 kr.) i fine dobbeltværelser med eget toilet og bad samt tv. Alt i alt har jeg brugt 15.000-17.000 kr. på hele turen med vaccination, visum, billetter, lommepenge osv. Fagligt udbytte Hvordan arbejdede jeg med læringsmål? Inden opholdet i Kina, var der undervisning i Danmark. Litteraturen til disse undervisningstimer gav mig et fint billede af Kinas kultur og nogle af de problemstillinger der eventuelt kunne findes. Jeg har forsøgt at forholde mig observerende på den afdeling vi kom på i de to uger. Her har jeg prøvet på at opspore en relevant sygeplejefaglig problemstilling, som jeg kunne bruge til min præsentationsportfolio. Derfor har jeg bevæget mig noget bredt i feltet og været nysgerrig på alle input i den kliniske praksis. Specielt har jeg forsøgt at fremdrive retningslinjer via de studerende som er enormt hjælpsomme. Hvordan var kontakten til vejledere? Kontakten til vejlederne var rigtig god, og de var gode til at tage sig af os, hvis der opstod problemer. Desuden var de også meget forståelige overfor vores behov og der var mulighed for
ændring af det fastlagte program. Vejlederne var meget interesserede i at høre om Danmarks sundhedsvæsen og den danske sygeplejerskeuddannelse og fremsatte krav til os om at redegøre for vores uddannelse. Hvis der var noget vi var i tvivl om og vejlederne ikke var i nærheden, var de kinesiske studerende rigtig søde til at formidle kontakten. Vejlederen har haft øje på os, hver især, og har vurderet os ud fra de punkter vi skulle vurderes ud fra, hvilket viser, at hun har taget os seriøst på trods af vores korte besøg. Hvordan var kontakten til patienter? Kontakten mellem mig og patienten skulle formidles gennem den kinesiske studerende, som var tildelt mig. Dermed følger også en ret stor sprogbarriere og tabt kommunikation. Den studerende spurgte ofte om der var spørgsmål jeg ville stille patienten, hvilket gjorde at jeg følte mig som en del af helheden. Det kan dog være svært at tolke det stemningsleje patienten er i, når man ikke har forstand på det kinesiske sprog. Den kinesiske studerende jeg havde fået tildelt havde svært ved at udtrykke sig på engelsk, så jeg fik tit nogle svar i brudstykker. Hun forstod godt, hvad jeg ville spørge om og spurgte sikkert patienten om det rigtige, men det kan være svært at vide om man får det hele med, når patienten svarer. Vi var derfor oftest flere omkring patienten og fungerede nærmest som en enhed. Patienterne var meget interesserede i os og var meget venlige og smilende. Men de var samtidig også i stand til at sige fra, når de ikke magtede at tale med os. Når dette var tilfældet talte patientens pårørende for ham/hende. Kulturelt udbytte Hvad lærte du om landets kultur Kineserne er meget gæstfrie og hjælpsomme. Kan de ikke selv hjælpe dig er de ikke blege for at springe hen og gribe fat i den nærmeste anden kineser og sådan fortsætter den næste gerne.
Kineserne er tæt knyttet til deres familie. Familien har altid noget at skulle have sagt. Man tager ikke mange beslutninger uden sin familie bag sig. Nogle af de kinesiske studerende som vi mødte på vores vej, gav fx udtryk for at de ikke fuldt ud havde besluttet på egen hånd, at de ville være sygeplejersker. Denne beslutning var taget i samråd mellem dem, deres forhenværende skole og deres forældre. Hvor meget indflydelse de selv havde haft, kom ikke til udtryk. Der er overbefolkning i landet, hvilket vistnok ikke kommer bag på nogen. Det jeg bed mest mærke i, var at mange har ensformige jobs, hvor de nærmest står vagt en hel dag på det samme sted. Nogle (læs: mange) var udstyret med en kost af den gamle slags og gik og holdt gader og stræder rene. Selv på motorvejen så man folk udstyret med en kost. Det jeg får ud af det syn er, at de arbejder sammen for at holde landet pænt og rent, men at de også er så mange, at der ikke kan være alsidige jobs til alle. I forhold til deres tro på ying og yang og al tings betydning fik vi fortalt, at folket i Sichuan provinsen skulle spise meget krydret mad for at holde det disede klima væk fra kroppen, eller noget i den stil. Dermed sagt, at de holder fast i overbevisninger fra gammel tid. Der findes vestlige spisesteder i Chengdu, såsom Pizza Hut og McDonalds, men det er bestemt ikke de restauranter kineserne besøger oftest. De holder tilsyneladende godt fast i det traditionelle kinesiske køkken som består af mange forskellige grøntsager, ris, nudler, kød og mange andre spændende ting. Vi har oplevet hønsefødder, andefødder og grisefødder samt kødstykker med lidt ben indimellem. Så kulinariske oplevelser er der også masser af. Om kulturen i landets sundhedsvæsen I Kina betaler man selv for behandlingen, nogle har en forsikring der dækker en del af udgifterne, men det er langt fra alle. Der er oprettet sundhedscentre, hvor der bl.a. undervises i fødselsforberedelse. I sundhedscentret findes et apotek med både vestlig og kinesisk medicin, traditionel kinesisk lægepraksis med fx akupunktur og koppebehandling, børnelæge o.m.a.
Det ser ud til at mange patienter henvender sig, efter at have gået i lang tid med deres sygdom. Her skal nævnes en patient der havde gået med et 5 kr. stort sår på hælen i over 10 år, som så viste sig at være meget større efter oprensning. Hvis en patient har brug for en operation, sker beslutningen hos familien. Familien er med under hele indlæggelsen, således at der altid er én pårørende til stede til fx at modtage informationer for/om patienten og hjælpe med indtagelse og udskillelse. Dermed skal familien jo også have råd til at kunne være ved patientens side under indlæggelsen. Hvis patienten dør under operationen skal dennes familie alligevel betale for behandlingen. Patientens autonomi er nærmest ikke-eksisterende, hvilket viser sig ved, at man fx vælger at give patientens diagnose til familien først og så er det op til familien, lægen og sygeplejersken at vurdere om patienten skal vide diagnosen. Om sygeplejekulturen Sygeplejehvervet er i Kina ikke det mest velansete. Heller ikke fra de studerendes side. Mange har som beskrevet ikke selv valgt retningen, men fx p.g.a. økonomi været nødsaget til at tage denne uddannelse. Dette bevirker også for fleres vedkommende, at man sadler om og tager en anden uddannelse, når økonomien tillader det. En af konsekvenserne bliver, at der mangler sygeplejersker i Kina. Den kardiologiske afdeling var således skruet sammen: 80-90 sengepladser, de fleste på 6-7 sengsstuer, nogle 2- og 1-sengsstuer. Afdelingen var et stort larmende instrument. Der var ca. ligeså mange pårørende som patienter, ekstremt mange læger og sygeplejersker samt deres studerende. Der anvendtes rundepleje til en del af procedurerne, såsom sengeredning, ophængning af antibiotika, blodsukkermåling. Når dette foregik som en del af de studerendes program, stod der oftest omkring 12 mennesker omkring én patient. Det kan virke voldsomt på os fra Danmark, da vi ikke er vant til at skulle stå så mange omkring én patient. Vi trak os indimellem lidt væk fra hurlumhejet fordi det føltes ubehageligt sådan at omringe patienten.
Når lægen har gjort tilsyn af patienten sammen med sin skare af medicinstuderende, går de gerne ud på gangen og taler videre om, hvad de har set. Dermed kan alle andre få en lytter med. Der er intet til hinder for at den pårørende kan gå forbi og høre noget som han/hun måske ikke skulle have hørt. Sygeplejerskerne så ikke ud til at have overvældende travlt. De kunne finde tid til at sove i deres middagspause og virkede ikke stressede. Tit tilser de patienterne sammen og det kan synes ineffektivt. Social erfaring - Hvordan blev du modtaget af kolleger Afdelingen modtog os på bedste vis, og vi skulle præsentere os selv overfor alle sygeplejerskerne mens vi stod i en rundkreds. Dernæst blev vi vist rundt i afdelingen. De kinesiske studerende og deres kliniske vejledere var meget interesserede i, hvordan vi så gjorde i Danmark mht. forskellige procedurer. Vi blev bedt om at lave et oplæg omkring den danske sygeplejerskeuddannelse. Dette blev fremvist for studerende og vejledere. Havde du kontakt til lokalbefolkningen Da vi først ankom til Chengdu følte vi os nærmest som de eneste udlændinge i miles omkreds. Kineserne så sig over skuldrene efter os og blev ved længe. Flere gange er vi blevet spurgt om ikke vi lige kunne stille op til fotografering med kineserne. Andre gange kom kinesere løbende efter os for at få taget billeder sammen med os. På vores tur mødte vi mange spændende mennesker. Specielt blev vi budt på en kop varmt vand, da vi var på bjergvandring. Værten, som var en ældre herre, kunne ikke engelsk, så vi benyttede os af vores mini-parlør. Vi fik formidlet, at vi var sygeplejerskestuderende. Mandens søn kom forbi
sammen med en midaldrende dame. Vi fandt ud af at damen havde tandpine og tilbød hende nogle smertestillende tbl. vi havde med i tasken. De blev alle sammen meget glade for vores hjælp. Andre gange er vi stødt på enormt søde børn, som vi snakkede med. Nogle børn blev nærmest bange for os og løb væk mens andre syntes vi var spændende og kom nærmere. En aften hvor vi var 4 piger af sted kom vi forbi et stort stadion. Klokken var nær 21 og vi var på vej hjem. Ved stadionet hørte vi noget musik og da vi kom nærmere så vi dansende kinesere. Dette ville vi ikke gå glip af og gik nærmere. Desværre var denne udendørs dansetime slut i det samme. Vi valgte alligevel at gå derhenad og så så to skønne piger rende rundt. Vi gik nærmere og satte os på hug, og pigerne kom nærmere. Deres forældre stod lige ved siden af. Pigerne var enormt tillidsfulde og grinte helt vildt. De var omkring 1,5-2 år gamle. Vi tog en masse billeder og det endte med at den ene pige nærmest ikke ville lade os gå. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Vi påpegede at det kunne have været rart at vide, hvilken afdeling man skulle på inden afrejse, så man eventuelt kunne have læst lidt op på specialet. Dette tog afdelingen pænt til sig. Vi forklarede at vi på den måde kunne stille dem endnu flere konkrete spørgsmål. Andet du synes andre bør vide om udveksling Det har været 2 fantastisk lærerige uger. Jeg tror uanset om man skulle være der 2 uger eller 3 måneder vil Kina sætte sit præg på din videre færden. Tag ud, det er det hele værd.