Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til: Rumænien Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Sofia Uggerhøj Hansen, Lene Hedegaard og Lena Andersen Tlf. nr. Sofia: Lene: Lena: Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Sygeplejeskolen Århus Holdnummer: 071A Værts-institution/Universitet: Scoala Sanitaria Postliceala Carol Davila, Galati, Rumænien Praktikplads/Hospital: Voksen hospital og St. John pediatric hospital Speciale: Generel Udvekslingsperiode: 2. marts 13. marts Hvorfor valgte du at tage på udveksling, og hvorfor valgte du det specifikke sted? Vi valgte at tage på udveksling for at få indblik i et andet sundhedssystem. Vi tænkte at dette var en mulighed vi ikke kunne gå glip af. Vi var interesseret i at opleve et land og dens kultur på en anden måde end når man er på ferie. Valget faldt på Rumænien, da vi ønskede at opleve et helt anderledes land og sundhedssystem end vores eget. Din forberedelse til udvekslingsopholdet Økonomi: Allerførst skulle vi jo vaccineres. Det blev krævet at vi havde en hepatitis A+B-vaccine og det koster ca kr. (herefter virker den så også de næste ca år). Flybilletten til Bukarest kostede 1500 kr. og dem købte vi gennem SAS. Transporten fra hovedstaden Bukarest til Galati kostede hvad der svarede til 110 kr. og det var naturligvis den samme pris hjemad. Mht. beboelse, så havde vi valgt at tage imod tilbudet fra skolen, som var en lejlighed som vi delte sammen med 4 engelske studerende. Prisen var 12 euro pr. nat (i 12 nætter). Eftersom vi havde valgt at tage af sted lidt før tid, så blev det også til 4 overnatninger i Bukarest og prisen her lød ligeledes på 12 euro pr. nat. Vi oplevede det som billigt at spise ude på restauranterne man kunne sagtens få et godt måltid mad for kr. Vi valgte dog langt de fleste dage at købe ind på markedet. Her kunne man få de 1

2 flotteste og lækreste grøntsager og frugter til meget billige penge. Så det er bestemt muligt at leve godt og billigt dernede. Rejsen: Vi bestilte flybilletter straks vi hørte vi skulle på udveksling. Vi søgte gennem momondo og fandt flybilletter fra København til Bukarest til ca kr. med SAS, det er en god ide at bruge tid på at søge så man får så billige billetter som muligt. Oprindelig var det en direkte tur, men eftersom der lige havde været mange fyringer hos SAS, tjekkede vi lige at vores flytider var som de skulle være. Vores afgang viste sig så at være aflyst, panik. Heldigvis kunne vi komme afsted samme dag som planlagt, men i stedet med en mellemlanding i München. Vi havde ikke hørt noget fra SAS omkring ændringerne, så derfor husk at tjekke om der er nogle ændringer i rejseplanen. For også at have tid til at opleve Bukarest tog vi allerede til Rumænien torsdag morgen, så vi havde 3-4 dage. For at dette er muligt havde vi ikke nogen studiedag ugen før. Vi valgte at tage toget til København. For at komme fra Otopeni (lufthavnen i Bukarest) til det hostel inde i byen vi havde booket, endte vi med at tage en taxa. Bussen er klart billigere men det kræver at man har Lei, som er den rumænske møntfod, og det havde vi ikke. For at komme til Galati om søndagen valgte vi at tage toget. Det koster 37 Lei. (75 kr.), tager ca. 4 timer, man sidder rigtig godt, og der var ikke mange stop undervejs. Englænderne havde valgt at tage imod skolens tilbud med taxa for 100 euro for 4 mennesker, hvilket de bittert fortrød. De sad mast og så var det dyrere. Vaccinationer: Vi fik lavet en MRSA test (podning fra næsen) både før og efter turen. Den er gratis og laves af egen læge. Svaret tager cirka en uge at få, så det er vigtigt at man ikke kommer i tanke om det lige før man drager af sted;). Endvidere skal man have vaccine mod hepatitis A og B. Ifølge retningslinjerne skal man hav en TUB. Dette var der en del forvirring omkring, da nogle sagde at det var en vaccine mod tuberkulose, mens andre sagde det var en test for tuberkulose. Efter et par mails frem og tilbage til Mette Bønløkke, resulterede det i at vi slet ikke skulle have en TUB, så denne har vi altså ikke fået, selvom der står på nettet at man skal. Vi blev ikke spurgt om et dernede. Man skal have dokumentation med på test og vaccinationer. Vi skulle godt nok ikke vise det til nogle, men tag det med for en sikkerheds skyld. 2

3 Fagligt udbytte Hvordan arbejdede du med læringsmål? Under opholdet indsamlede vi data og udarbejdede et temaforløb. Vi arbejdede dermed med nogle af læringsmålene for vores semester. Det var dog ikke muligt at tænke alle ind helt på samme måde som vi ville have gjort herhjemme eftersom det var en observationspraktik, men det gav alligevel anledning til refleksion. Eftersom de på alle fronter gjorde tingene på en så markant anderledes måde, betød det at vi kom til at reflektere over hvorfor vi herhjemme gør, som vi gør. På den måde var vi opmærksomme på, at tænke semestrets mål ind i observationerne. Hvordan var kontakten til vejledere? Vi havde ikke nogen klinisk vejleder dernede. På hospitalerne fulgtes vi rundt med en studerende, som sørgede for at vi fik set en masse forskelligt. Vi fulgtes med to forskellige studerende hvoraf den ene talte engelsk fint, mens den anden studerende kun kunne sige ganske få ord. Da sygeplejerskerne og lægerne mere eller mindre ikke taler engelsk var det den studerende som fungerede som tolk. Selvom der var nogle sprogvanskeligheder, gjorde de et kæmpe arbejde for at vi fik set nogle ting og forsøgte på bedste vis at besvare vores spørgsmål. En gang i ugen havde vi refleksionssamtale med en sygeplejelærer. Hvordan var kontakten til patienter? Vores kontakt til patienterne var meget sparsom. På børnehospitalet snakkede vi lidt med nogle mødre ved hjælp af vores rumænske sygeplejestuderende, som fungerede som tolk. Omvendt var det meget svært at benytte vores rumænske sygeplejestuderende som tolk på voksenhospitalet, da hun snakkede meget dårligt engelsk. Vi oplevede patienterne søde og smilende. Vi mødte ingen patienter som kunne tale engelsk, så dette er selvfølgelig en væsentlig barriere for vores kommunikation. Den nonverbale kommunikation er derfor i centrum. Selvfølgelig var der nogle af de ældre damer, som tog os i hånden og nussede. 3

4 Kulturelt udbytte Hvad lærte du om landets kultur: Vi blev meget betaget af det rumænske folk. Mange levede under kummerlige forhold, som vi i Danmark slet ikke ville stille os tilfredse med. Alligevel havde de ikke blot nok i sig selv, men var meget hjælpsomme overfor os turister. De ville meget gerne tale med os og stod vi fx og kiggede på kortet for at finde vej, så kom der hurtig en rumæner som var behjælpelig. De var meget imødekommende og nysgerrige. Man kunne tydeligt mærke, at der ikke kommer mange turister til landet. Det kunne bl.a. ses ved at de kiggede meget og vendte sig rundt på gaden. Vi oplevede også det rumænske folk som værende meget gæstfrie. Selvom midlerne tydeligvis var små, så ville de meget gerne invitere på mad osv. Vi bed også mærke i, at Rumænien er et traditionsbundet land. I den tid vi var der, havde de adskillige traditioner som de var meget stolte af og gik meget op i at fejre. Mens vi var dernede oplevede vi fx kvindens dag og mandens dag På disse 2 forskellige dage havde man tradition for at fejre kønnene og det gjorde man så på 2 forskellige måder. Og ved årets første forårsmåned, er det traditionen at folk giver blomster til hinanden - ikke hele buketter men blot en enkelt blomst. Vi synes det var rigtig hyggelige traditioner og meget charmerende og lidt en kontrast til den danske kultur hvor vi også ganske vist har traditioner, men slet ikke i samme grad som her. Landet er tydeligvis meget fattigt og det gik virkelig op for os en dag hvor vi tog på et meget stort marked i Bukarest. Vi havde nok forventet en masse nips-ting, tørklæder osv. men vi blev overrasket! Her gik det virkelig op for os hvor sparsomme ressourcerne var i landet. Her solgte de alt mulig, som efter vores mening, var ragelse. Det var alt fra gamle rustne møtrikker til faldefærdige dukker. Det var ting som vi for længst havde smidt væk i Danmark! Man fik helt dårlig samvittighed, når man tænker på, hvad man smider væk herhjemme. Man kunne ikke helt lade være med at tænke på de ting vi smider ud herhjemme. Mange at de ting ville rumænerne tage imod med kyshånd. Om kulturen i landets sundhedsvæsen Man mærkede hurtigt det hierarki der hersker i det rumænske sundhedsvæsen. Det er lægen der bestemmer, og som en sygeplejerske sagde lægerne ser os som rotter. På børnehospitalet var tonen fra en af lægerne meget skarp og den studerende var nærmest bange for hende. For at man kan være bare en anelse sikker på god behandling skal man give penge under bordet til lægen. Når man blev indlagt spurgte man altså så de andre patienter hvor meget de havde betalt og så havde man en nogenlunde fornemmelse for hvor meget man skulle betale lægen. 4

5 Når vi spurgte ind til psykiatrien, var den studeredes reaktion: Der må i ikke komme ud, det er meget farligt. Hun fik nærmest de psykisk syge til at lyde som vilde dyr og man kan spekulere på hvorvidt de psykisk syge er accepteret i deres samfund. Der var lidt forvirring omkring hjemmesygeplejen. Det er stadig en del af deres kultur at det er familien der tager sig af de syge familiemedlemmer. Hvis man derimod ikke havde nogen til at tage sig af en, kunne man spørge en sygeplejerske om hun mod betaling ville hjælpe. Vi så mange forskellige uniformer og kunne aldrig rigtig blive kloge på om deres uniform fortalte noget om deres profession. Det viste sig at man selv skal købe sin uniform og der er ingen regler, andet end den skal være hvid. Personalet tager derfor også selv deres uniformer med hjem og vasker dem. De var meget optaget af at hvis vores sko ikke var hvide og hvis man havde sorte leggins på, bar vi rundt på mange bakterier, deres begrundelse var at sort tiltrækker bakterier. Men trods dette benytter de sjældent handsker, vasker eller spritter aldrig deres hænder. Det er meget normalt at patienterne sommetider sover to og endda tre i samme seng. Valget er nemlig del seng med en anden eller tag hjem. Om sygeplejekulturen: I Rumænien kan man tage sygeplejerskeuddannelsen på privatejede skoler eller universitetet. Som vi kunne forstå ligger forskellen i at de betaler for at studere på de privatejede skoler, hvor det på universitet er gratis. Det tager 3 år at blive sygeplejerske og de tjener 300 euro pr. måned. Vi har på fornemmelsen at de er mere i praktik end på skolebænken. I udannelsen er der mere fokus på de naturvidenskabelig fag end de humanistiske og dette kom til udtryk i plejen. De rumænske sygeplejestuderende går i skole 8 timer om dagen. Vi oplevede ikke at der var meget patientkontakt. Sygeplejersken er mere fokuseret på hvilken oplevelse der skal udføres. I Rumænien benytter de plejeformen rundepleje, som er inspireret af samlebåndsprincippet. Dette så vi ved at samme sygeplejerske udfører samme pleje til alle patienterne på afdelingen, for eksempel én der tager blodtryk, én der tager injektioner osv. De får ikke uddelegeret patienter ved vagtens begyndelse, som man gør på de danske hospitaler. Sygeplejerskerne bruger meget tid på det administrative, frem for at snakke med patienterne. Ud over at de skal dokumentere for dem selv, skal de også dokumentere hvad lægen diktere. 5

6 Social erfaring Hvordan blev du modtaget af kolleger: Overordnet set, så følte vi os velkomne blandt vores kolleger. Vores medstuderende var interesseret i os og meget hjælpsomme. Specielt én af dem brugte meget af sin tid med og på os. De var meget omsorgsfulde og spurgte os ofte om vi havde det godt. Modtagelsen af kollegerne på hospitalet var også god. Langt størstedelen var meget interesseret i os og ville gerne høre hvordan forholdene var, hjemme hos os. Vi mødte nogle stykker som fandt det interessant at de kunne få lov at øve deres engelsk ved at tale med os og viste os ivrig rundt på deres hospital og svarede på alle vores spørgsmål. Vi havde dog også et møde med en knap så sympatisk læge, men det vurderede vi som værende et særsyn. Grundet den sproglige barriere var det desværre svært at kommunikere med hinanden, men mange viste stor interesse og venlighed overfor os! På trods af sprogbarrieren, så fik vi stadig rigtig meget ud af det, eftersom de studerende oversatte eller også brugte vi vores kropssprog. Havde du kontakt til lokalbefolkningen Galati er en by på størrelse med Århus. Alligevel endte vi nærmest med at føle os hjemme i det område hvor vi boede. Lokalbefolkningen er meget søde og åbne mennesker. Den studerende inviterede os alle 7 udvekslingstuderende til 4 retters menu hos sig selv, og brugte meget af sin fritid sammen med os. Når vi gik på markedet, blev vi straks genkendt. En dag tog vi med en båd/færge over til et lille landsbysamfund som nærmest var selvforsynende. Vi havde kun gået i 10 min før en dame gav os lækre brød fordi hun havde set at vi havde lange øjne efter dem. En anden mand inviterede os ind for at vise os alle hans dyr, samt bød på hjemmelavet feta, brød og noget der lignede rent fedt. Alt dette fordi vi fik øje på hans skønne hundehvalpe. Skolen havde planlagt besøg til børnehjemmet Betesta, som blev styret af to søstre. Vi endte med at bruge en del tid med disse mennesker, da de var nogle fantastiske mennesker og de talte engelsk som gjorde kommunikationen let. Om fredagen delte de mad ud til hjemløse, som vi fik planlagt at skulle være med til. Vi snakkede med dem, og så deres bolig. En af de hjemløse var en gammel mand uden ben. Han havde talt at vi var 7 studerende, og kom med en blomst til os hver i anledningen af at det er blevet forår (tradition at man giver blomster til hinanden). (En af de sidste dage i Galati lavede alle os udvekslingsstuderende mad til 50 mennesker på børnehjemmet. Vi fik mulighed for at snakke med nogle af de frivillige på børnehjemmet samt børnene. Den allersidste aften i Galati havde Betesda folkene inviteret os til middag i deres eget hjem.) Alt i alt kan man kun sige at det er en imødekommende befolkning. 6

7 Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet, andet du synes andre bør vide om udveksling: Igennem vores udveksling i Rumænien har vi oplevet et sundhedssystem som adskiller sig markant fra det danske. Det har været meget spændende at opleve og vi kan kun anbefale andre at gøre det, da man næppe får en chance som denne igen. At være på udveksling er meget anderledes end at være turist i et land. At opleve et sundhedssystem som dette, gør at man sætter endnu mere pris på vores eget. De har ikke de ressourcer som vi besidder og dette kommer selvfølgelig til udtryk i hvordan standarden er. Vi vil anbefale at I tager små danske souvenirs med derned til de rumænske studerende. Dette havde vi ikke tænkt på og følte os lidt dårlig tilpas da de engelske udvekslingsstuderende hev alverdens gaver op af tasken. Som skrevet tidligere besøgte vi børnehjemmet Betesda. Dette var en helt unik oplevelse og vi mødte mennesker som bruger hele deres liv på hjemløse børn. Dette er meget prisværdigt. Tag afsted! 7