Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1
Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering
Den nuværende fritidsstruktur i København 114 kommunale 184 fritidshjem/ KKFO 102 klubber 20 KKFO er 70 skoler ~250 matrikler 70 selvejende 63 rene fritidsinst 121 fritidsinst. integreret m/0-6 år eller klub
27-02-2015 Størrelse på nuværende fritidshjem I integrerede Antal fritidshjemspladser Rene Fritidshjem institutioner Instituioner i alt Antal pladser 1-28 0 6 6 122 29-56 5 28 33 1516 57-84 8 36 44 3068 85-112 10 13 23 2288 113-168 12 15 27 3689 169-224 4 8 12 2275 225-280 3 1 4 1000 281-336 3 2 5 1557 337-0 1 1 455
27-02-2015 Fritidsanalyse forår 2014 Fritidsanalysen rummer følgende generelle konklusioner og pointer i forhold til Fremtidens Fritidstilbud: At forældrene indholdsmæssigt vægter at tilbuddene medfører et væsentligt skifte i forhold til skoledagen, hvorfor det er vigtigt, at tilbuddene i en vis gradigangsætter selvstændige aktiviteter. At forældrene oplever, at samværet med venner og klassekammerater i fritidstilbuddet har værdi At personalet som primær opgave støtter og udfordrer med pædagogiske aktiviteter Et tæt samarbejde mellem skole og fritidsinstitution At tilbuddet for de mindre børn er baseret på tryghed og at være bindeled til øvrige aktiviteter, barnet går til At tilbuddet for de unge giver øgede mulighed for selvvalgte aktiviteter 5
27-02-2015 Tre centrale værdier for fritidstilbud i KK Fritidslivet har en afgørende betydning for børns læring og udvikling Derfor væsentligt med fritidstilbud af høj kvalitet og høj brug af tilbuddet Derfor også fortsat en central kommunal opgave at sikre, at der er gode rammer omkring den del af børn og unges liv, der foregår uden for skoletiden. Kommunen har et særligt ansvar for de udsatte børn og unge, der har et større behov for socialpædagogisk støtte i fritiden. 6
Økonomien Fordelingen af de anvendte midler på skole- og fritidsområdet for børn i indskolingen Personale og børnerelaterede udgifter Personale og børnerelaterede udgifter Ledelse og adm. Bygninger Personale og børnerelaterede udgifter Ledelse og adm. Bygninger Ledelse og adm. Bygninger Skole Skole Skole Sidste år Fremover med nuværende struktur Fremover med ændret struktur
Medarbejderne Situationen i dag 13% 87% Andel pædagogisk personale med stillinger på min. 30 timer Fremover med nuværende struktur Det er afgørende for den pædagogiske kvalitet at kunne tilbyde attraktive stillinger til kvalificeret personale Andel pædagogisk personale med stillinger på min. 30 timer Fremover med ny struktur Andel pædagogisk personale med stillinger på min. 30 timer Vi vil arbejde på en stillingsstruktur, som gør, at vi kan beholde og udvikle vores personale, så de har et attraktivt jobindhold, og så vi får mulighed for at have fuldtidsstillinger det gør vi ved at definere nye stillingskategorier og få dem forhandlet på plads.
Fremtidens fritidstilbud BUU 11. juni 2014 Målsætning København ønsker at fastholde børn og unges trygge og aktive fritidsliv i en tid hvor skoledagen bliver længere I København vil vi derfor nytænke vores fritidstilbud med udgangspunkt i de stærke kompetencer der i dag findes både i de pædagogiske tilbud, det lokale kulturliv og i det frivillige foreningsliv, og nytænke tilbuddene med afsæt i de behov og interesser børn i forskellige aldre har Principper Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag Der skal skelnes mellem typer af pædagogiske tilbud, så de mindste skolebørn er i et trygt og dannende miljø, der giver forældre mulighed for pasning, mens de større børn dannes i et pædagogisk tilbud i samspil med byens mange andre muligheder Fritidsstrukturen skal være faglig og økonomisk bæredygtig Skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen Skoler, fritidstilbud, foreninger og andre aktører i lokalområdet skal samarbejde om aktiviteter og faciliteter og skal sammen bidrage til at danne specielt de større skolebørn Der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg 9
Hvordan kan fritidstilbuddene nytænkes? Fritidsinstitutioner til de mindste (6-9) Fritidsinstitution : Skole - 1:1 Fritidscentre til de største (10-13) Større områder - flere skoler Fælles og helhedsorienteret tilgang fra skole og fritidstilbud sammenhængende, afvekslende og trygt læringsrum Socialpædagogisk fritidsindsats og skabelse af attraktive ungdomsmiljøer kombination af pædagogiske tilbud, det lokale kulturliv og det frivillige foreningsliv
En sammenhængende hverdag Eksempel på nuværende struktur Den kommende 1:1 struktur Kommunal 110 FH Ungdomsklub Pladser findes i klubfællesskab På skolen Selvejende 54 FH 300 m fra skolen Klubfællesskab Juniorklub Pladser findes i området Skole Kommunal 44 FH 300 m fra skolen Skole Fritidscenter Fritidsklub Pladser findes i området Selvejende 66 FH 600 m fra skolen Fritidsinstitution At skabe større sammenhæng indenfor de nye rammer som understøttes af En fysisk nærhed mellem skole og fritid En entydig skoletilknytning og ledelsesrelation En bæredygtig institutionsstørrelse, som også understøtter relationer ift. klasser og klassetrin
Konkrete forandringer som fremtidens fritidstilbud vil medføre: Fritidsinstitutioner (6-9 år) Fysiske rammer: Skal ligge så tæt på skolerne som muligt. Konsekvens: Der skal ombygges, nybygges, frasælges samt konverteres til 0-6 års institutioner eller andre kommunale formål Organisation: Etableres 1:1 i forhold til folkeskolerne med en klar ledelsesstruktur. Konsekvens: Der skal lukkes og sammenlægges Fagligt: Sammenhængende hverdag for børn. Konsekvens: Tættere integration ml. skoler og fritidsinstitutioner Fritidscentre (10-13 år) Fysiske rammer: Tager udgangspunkt i de tilgængelige faciliteter. Konsekvens: Multifunktionelt perspektiv Organisation: Fritidscentre kan dække flere folkeskoler. Ét fritidscenter én ledelse. Konsekvens: Reducere enheder og skabe mulighed for at sikre bredde i aktivitetsmulighederne i lokalområderne ved samarbejde med foreninger Fagligt: Fritidscentre skal øge samarbejdet med bl.a. foreninger. Konsekvens: Tættere integration med foreninger, kulturtilbud mv., således at foreninger og institutioner ikke konkurrerer om børn og unges tid, men i stedet samarbejder om at etablere den rigtige buket af muligheder
Reform af fritidssektoren - anlægsøkonomien Målsætninger kræver omfattende og langsigtede investeringer 52 ud af kommunens 58 almenskoler har behov for tilpasninger Foreløbige skøn peger på et samlet behov i omegnen af 1,2-1,3 mia.kr. Periodisering over flere år Budget 18 Budget 15 Budget 15: Tildelt ramme på 177,3 mio. kr. - Løsninger for 8 skoler med igangværende/ planlagte byggesager - Midler til 16 forundersøgelser (4,8 mio. kr.) Budget 17 Budget 16 Anlæg: B15: Ramme på 177,3 mio. kr. OFS15: Justering B16: Yderligere midler pba. forundersøgelser mv.
Modeller for organisering Der er følgende organiseringsmodeller for henholdsvis fritidsinstitutioner og fritidscentre i spil: Mulige organiseringer Fritidsinstitutioner 1. Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger/netværk 2. Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner udenfor klynger/netværk Mulige organiseringer Fritidscentre 1. Alle fritidscentre bliver del af klynge eller netværk 2. Alle fritidscentre bliver del af et klubfællesskab 3. Alle fritidscentre bliver selvstændige enheder udenfor både klynge / netværk og klubfællesskaber
27-02-2015 Faglighed to perspektiver skal tilgodeses 0-18 År Skole Fritidstilbud Der er et politisk ønske om at bevare et fungerende 0-18 års perspektiv samtidig med, at sammenhæng mellem skole og fritid skal styrkes. Vi skal finde løsninger, hvor det ene perspektiv understøttes strukturelt, mens det andet skal understøttes ved fleksible samarbejdsløsninger
27-02-2015 Faglighed niveau for rammesætning Lovgivnin g, politiske pejlemærker og målsætninger Lovgivning Pejlemærker (0-18 år) Målsætninger fritidshjem/kkfo er (6-9 år) Målsætninger for klubber (10-17 år) Udmøntningen Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Forældresamarbejde - forældrepartnerskab Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Sammenhæng også i overgange Systematik og metode
Den videre proces 18. marts 2015: Indstilling til BUU om implementeringsplaner, udkast til organisering samt principper for faglig kvalitet og budgetmodel 20. maj 2015: Beslutning om organisering efterfølgende møderække om konkrete aftaler for indfasning August 2015: Implementering af ny organisering; forslag til ny budgetmodel sendes i høring Oktober/november 2015: Beslutning om budgetmodel 1. august 2016: Den nye organisering er fuld indfaset De kommende år: Etablering af de fysiske rammer