EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 12.02.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0596/2006 af Odysseas Poimenidis, græsk statsborger, om de græske myndigheders beslaglæggelse af hans motorkøretøj 1. Sammendrag Andrageren henviser til en række uregelmæssigheder, som fandt sted i Grækenland, da toldmyndighederne i Komotini ved en kontrol i maj 2006 hævdede, at den bil, han havde lejet hos BMW, var smuglet og anvendt ulovligt i Grækenland. På grundlag af dette blev køretøjet beslaglagt, og andrageren blev pålagt at betale et usædvanligt stort beløb i bøde. Andrageren opfordrer Europa-Parlamentet til at sørge for, at de græske myndigheder overholder EU s retsakter 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 15. december 2006). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 192, stk. 4). 3. Kommissionens svar, modtaget den 23. marts 2007. "Klagen Andrageren arbejder og har fast bopæl i Tyskland. De græske toldmyndigheder har beslaglagt hans køretøj og idømt ham store bøder for ulovligt at have anvendt sin tyskregistrerede bil i Grækenland, selv om han ikke overskred den periode på seks måneder, som er foreskrevet i direktiv 83/182/EØF. Han anmoder Parlamentet om at gribe ind og stoppe overtrædelsen af EU-retten. Kommissionens kommentarer De problemer, som andrageren nævner, vedrører et spørgsmål, som Kommissionen er bekendt med. Både Parlamentet og Kommissionen har modtaget en lang række lignende andragender CM\708645.doc PE386.632/REV.II
og klager. Problemet drejer sig især om beslaglæggelse af biler og idømmelse af store bøder (herunder betaling af registreringsafgift), hvilket Kommissionen mener er i modstrid med direktiv 83/182/EØF om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler (EFT L 105, 23.4.1983). De græske myndigheders praksis er primært baseret på en fortolkning af begrebet "normalt opholdssted", der er indeholdt i artikel 7 i direktiv 82/182/EØF, og Kommissionen mener ikke, at den overholder direktivets anvendelsesområde og formål. Grækenland strækker dette begrebs betydning for langt. Spørgsmålet har været genstand for mange klager, der i øjeblikket behandles i henhold til overtrædelsesprocedure nr. 1997/4258. Efter at have gennemført overtrædelsesproceduren mod Grækenland har Kommissionen besluttet at indbringe Grækenland for EF-Domstolen. I retssagen, der nu behandles af Domstolen under nummer C-156/04, fandt den offentlige høring sted den 26. juni 2006, og generaladvokatens udtalelse, der er i overensstemmelse med Kommissionens holdning, blev fremlagt den 14. september 2006. Det skal nævnes, at Europa-Parlamentet også har behandlet dette emne i initiativbetænkningen af Cashman (A6-0394/2005), som blev godkendt af Parlamentet den 14. februar 2006. Andrageren har også sendt en lignende klage til Kommissionen den 3. juli 2006, og den vil efterfølgende også blive behandlet i henhold til ovenfor nævnte overtrædelsesprocedure nr. 1997/4258. Som det er andrageren bekendt, afhænger hans sag såvel som mange andre andrageres sager og klager af udfaldet af sag C-156/04. Konklusion Det er nødvendigt at afvente dom i sag C-156/04 før videre behandling." 4. Kommissionens supplerende svar, modtaget den 21. september 2007. "Kommissionens bemærkninger De problemer, som andrageren nævner, vedrører et spørgsmål, som Kommissionen er bekendt med. Både Parlamentet og Kommissionen har modtaget en lang række lignende andragender og klager. Europa-Parlamentet har behandlet dette emne i initiativbetænkningen af Cashman (A6-0394/2005), som blev godkendt af Parlamentet den 14. februar 2006. Direktiv 83/182/EØF om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler (EFT L 105 af 23.4.1983) har til formål at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for personer samt for gennemførelsen af det indre marked. I henhold til direktivet indrømmes der fritagelse for registreringsafgift og normale vejafgifter i en sammenhængende eller ikkesammenhængende periode på højst seks måneder pr. periode af 12 måneder ved midlertidig indførsel af et transportmiddel, på følgende betingelser: - transportmidlet skal være erhvervet i overensstemmelse med de almindelige beskatningsregler, som gælder på hjemmemarkedet i en medlemsstat, PE386.632/REV.II 2/5 CM\708645.doc
- den person, der indfører det pågældende transportmiddel, har sit sædvanlige opholdssted 1 i en anden medlemsstat end den, i hvilken den midlertidige indførsel finder sted, og anvender transportmidlet til privat brug, - transportmidlet må ikke overdrages eller udlejes i den medlemsstat, i hvilken den midlertidige indførsel finder sted, eller udlånes til en person med bopæl i denne stat. En generel bestemmelse, som er afledt af direktivet, er, at bilen skal være registreret i det land, hvor personen har sit "sædvanlige opholdssted". Hvis en persons sædvanlige opholdssted er i en anden medlemsstat end den medlemsstat, i hvilken bilen indføres, vil han kun være berettiget til fritagelse for registreringsafgiften i et tidsrum på op til seks måneder. Hvis hans sædvanlige opholdssted derimod er i den medlemsstat, i hvilken bilen indføres, vil han i henhold til direktivet ikke være omfattet af fritagelsesordningen. Kommissionen mente, at det græske sanktionssystem var urimeligt og deres tariffer uforholdsmæssige, hvorved Grækenland tilsidesatte direktivet og EF-traktatens artikel 90. Efter at have gennemført overtrædelsesprocedure nr. 1997/4258 mod Grækenland besluttede Kommissionen at indbringe Grækenland for EF-Domstolen. For det første kritiserede Kommissionen Grækenland for at føre en administrativ praksis, hvorefter de græske myndigheder i tilfælde, hvor de oplysninger, der tjener som grundlag for fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, både vedrører Grækenland og en anden medlemsstat, systematisk fastlægger Grækenland som de pågældende personers sædvanlige opholdssted. For det andet kritiserede Kommissionen, at det indebærer uforholdsmæssigt høje sanktioner, når det sædvanlige opholdssted fastlægges til at være Grækenland. Dommen i sag 156/04 blev afsagt den 7. juni 2007. Domstolen afviste Kommissionens påstande om fastsættelsen af det sædvanlige opholdssted. Ifølge Domstolen tilkommer det medlemsstaternes kompetente administrative myndigheder at foretage en bedømmelse og afvejning af samtlige relevante forhold, der kendetegner hvert enkelt tilfælde, og myndighederne synes under alle omstændigheder ikke at have overskredet deres skønsbeføjelser med henblik på fastlæggelsen af de pågældendes sædvanlige opholdssted (punkt 46 og 49). Ligeledes i strid med Kommissionens holdning afgjorde Domstolen, at nationale bestemmelser, der kvalificerer en handling, hvor en person med sædvanligt opholdssted i Grækenland kører en bil med udenlandske nummerplader, som smugleri, der medfører strafferetlige sanktioner, nemlig fængsling af ejeren af køretøjet og beslaglæggelse heraf tillige med administrative sanktioner i form af bøder, ikke er uforholdsmæssige (punkt 71-72). På den anden side gav Domstolen Kommissionen medhold i, at Grækenland ikke kan have lovgivning, hvor det fastsættes, at der ikke vil blive rejst straffesag, såfremt de pågældende personer betaler den pålagte afgift og undlader at gøre brug af de i national ret fastsatte retsmidler mod pålæggelsen af nævnte afgift. Da de nationale domstoles kompetence til at sikre anvendelsen af direktivet og beskyttelsen af de rettigheder, som direktivet medfører for 1 Artikel 7, stk. 1 i direktiv 83/182 har følgende ordlyd: "Med henblik på dette direktiv forstås ved "sædvanlig opholdssted" det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller - hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold - på grund af et privat tilhørsforhold hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor." CM\708645.doc 3/5 PE386.632/REV.II
borgerne, navnlig gennem en fastlæggelse af det sædvanlige opholdssted, kan de nationale bestemmelser fratage borgerne den med fællesskabsretten tilsigtede effektive retsbeskyttelse, idet den kan foranledige dem til med henblik på at undgå en straffesag at give afkald på de retsmidler, der normalt er fastsat ved national ret (punkt 76-77). Endvidere var Domstolen enig med Kommissionen i, at nationale bestemmelser, der bestemte, at der foruden pålæggelse af bøder skete midlertidig tilbageholdelse af køretøjerne, som først blev frigivet efter betaling af de skyldige bøder og eventuelle andre afgifter, var i strid med fællesskabsretten. Denne foranstaltning kan afskære den berettigede fra at anvende sit køretøj under en periode, der kan være lang, navnlig når de pålagte bøder anfægtes ad rettens vej. Denne foranstaltning er således uforholdsmæssig i forhold til det forfulgte formål, som består i opkrævning af bøder, og som kan opnås gennem foranstaltninger, som i højere grad er i overensstemmelse med fællesskabsretten, som f.eks. sikkerhedsstillelse (punkt 83). Domstolen afviste også Kommissionens anmodning om at erklære, at den græske lovgivning på ovennævnte områder, er i strid med EF-traktatens artikel 90. Kommissionens tjenestegrene sendte et brev til de græske myndigheder med anmodning om oplysninger om de foranstaltninger, som Grækenland har truffet for at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med fællesskabsretten, som den fremgår af Domstolens dom, og om eksemplarer af lovændringerne. Kommissionen modtog svaret den 13. september 2007, og det bliver for øjeblikket oversat. Hvis Grækenland ikke vil vedtage ændringer, som bringer dets lovgivning i overensstemmelse med dommen, vil Kommissionens tjenestegrene på mødet om overtrædelser i december 2007 foreslå Kommissionen at indlede artikel 228-proceduren. Under alle omstændigheder er spørgsmålet om, hvor personens sædvanlige opholdssted anses for at være i forbindelse med direktivet, et faktuelt spørgsmål, som Kommissionen ikke kan træffe beslutning om. Hvis andrageren har en anden opfattelse end de nationale myndigheder, er den eneste måde, hvorpå han kan opnå afhjælpning, at gøre brug af de nationale administrative eller retlige retsmidler. Andrageren har også sendt en lignende klage til Kommissionen den 3. juli 2006, og den bliver behandlet i henhold til ovenfor nævnte overtrædelsesprocedure nr. 1997/4258. Konklusion Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion har registreret andragerens brev som en klage og har oplyst ham om udfaldet af sag C-156/04." 5. Kommissionens supplerende svar, modtaget den 12. februar 2008. "Den nuværende situation vedrørende de græske bilafgifter er som følger: - Dommen i sag C-74/06 blev afsagt den 20. september 2006. Kommissionen mente, at Grækenlands anvendelse af de afskrivningssatser, der anvendes til at beregne registreringsafgiften for brugte køretøjer, er en overtrædelse af EF-traktatens artikel 90. Endvidere havde Kommissionen gjort gældende, at den manglende gennemsigtighed i beregningen af afskrivningen og det gebyr, på 300 euro, der blev opkrævet for sagkyndige undersøgelser af køretøjer, også var i strid med artikel 90. PE386.632/REV.II 4/5 CM\708645.doc
- EF-Domstolen afviste Kommissionens sidste to påstande. Med hensyn til afskrivningssatsen var Domstolen imidlertid enig med Kommissionen og erklærede, at den var i strid med artikel 90. - Den 9. oktober 2007 sendte Kommissionen en skrivelse til de græske myndigheder med anmodning om oplysninger om, hvilke foranstaltninger de græske myndigheder har truffet til efterlevelse af Domstolens dom. - Kommissionen modtog svaret den 24. december 2007, og det er for øjeblikket ved at blive oversat. - I deres svar på Kommissionens skrivelse vedrørende sag C-156/04, underrettede de græske myndigheder Kommissionen om, at de to bestemmelser, som EF-Domstolen mente var i modstrid med fællesskabsretten, var indeholdt i en lov, som allerede blev ophævet i 2001, og at den nuværende lovgivning er i overensstemmelse med fællesskabsretten. - Kommissionen sendte den 30. oktober 2007 endnu en skrivelse til de græske myndigheder med anmodning om yderligere oplysninger om den lovgivning, der har erstattet de bestemmelser, som EF-Domstolen kritiserede. - Grækenland svarede på Kommissionens anden skrivelse ved en skrivelse af 30. november 2007. - Hvad angår Domstolens første kritikpunkt, forklarede de græske myndigheder i deres skrivelser, at den nuværende lovgivning ikke længere betragter ejerskab eller brug af køretøjer, der er registreret i andre EU-lande, for personer, der normalt er bosiddende i Grækenland, som en forbrydelse og derfor ikke indeholder bestemmelser, hvorved personer, der findes skyldige i denne forbrydelse, kan undgå en straffesag, hvis de betaler registreringsafgiften og undlader at gøre brug af de retsmidler, der er indeholdt i den nationale lovgivning. - Med hensyn til det andet kritikpunkt forklarede de græske myndigheder, at selv om det stadig i henhold til den nye lov er muligt midlertidigt at tilbageholde græske statsborgeres køretøjer, der er indregistreret i andre medlemsstater, kan det kun ske i sager, hvor opkrævningen af gæld til staten ikke er garanteret, i modsætning til de tidligere bestemmelser, hvor tilbageholdelse altid var obligatorisk. - Der tyes kun til tilbageholdelse som en sidste udvej, hvor lovovertræderen har nægtet enten at betale registreringsafgiften på køretøjet for at få bilen konverteret eller at tage bilen med ud af Grækenland, hvilket er en mulighed, som Domstolen fandt gunstig for den pågældende person (præmis 84 i sag 156/04). Kommissionen finder på baggrund af de modtagne oplysninger, at den aktuelle græske lovgivning efterlever Domstolens dom, hvorfor der ikke er grund til at iværksætte en artikel 228-procedure." CM\708645.doc 5/5 PE386.632/REV.II