Årsmøde og generalforsamling i Dansk Friskoleforening Landsmødet i Dansk Friskoleforening blev afholdt lørdag den 24. og søndag den 25. april i et forrygende forårsvejr ved Faaborg Fjord. 360 mennesker deltog fra 82 friskoler og blev et af de møder, hvor flest friskolefolk var samlet på ét sted i mange år. Ud over at udgøre foreningens generalforsamling blev det også en folkefest, hvor fællesskabet blev fejret. For mange friskolefolk og nye friskoler blev det en oplevelse af at være del af en bevægelse, som rakte langt ud over egen skole: tænk at være sammen med så mange, der umiddelbart forstod, hvad man sagde og tænkte. Forårssolen lokkede deltagerne udenfor i pauserne. Landsmødet blev holdt på Hotel Faaborg Fjord; hovedparten af deltagerne boede på hotellet eller på Faaborg Vandrerhjem det døgn, det foregik. Efter landsformand Ebbe Lilliendals velkomst til den store forsamling, kunne han afsløre, at den nye røde friskolesangbog, Dansk Skolesangbog, var færdig efter fire år og nu kan anskaffes. Alle deltagere fik ved samme lejlighed forærende et eksemplar, som blev brugt under resten af forløbet akkompagneret af Kirsten Svensmark Møller, som har været med i sangbogsudvalget. Sangbogen består fortsat af ca. 400 sange, heraf er ca. 150 nye. Efter velkomsten fortalte Kirsten Svensmark om arbejdet med den nye sangbog og om de principper, der lå bag. Dernæst holdt Jørgen Gleerup, der er lektor ved Syddansk Universitet, det første foredrag. Og 24 timers intens oplevelse, diskussion og samvær var skudt i gang. Årsmødet bestod traditionen tro af en samling blandede bolcher: ud over generalforsamlingen lørdag eftermiddag var der foredrag, fællessang, spisning, underholdning og kunstneriske indslag. Lørdag aften bød på festmiddag med dans bagefter. Landsformanden med den nye friskolesangbog, som nu er til salg. 8 Godkendelse af beretningen.
Landsmøde 2010 Ingen læring uden fællesskab Jørgen Gleerup fortalte i sit foredrag, Fællesskaber, Skole og Demokrati, at læring tidligere var knyttet til tradition og fællesskab. Man vidste i princippet, hvad der skulle læres. Det var stort set det samme, som tidligere generationer skulle lære. Læringen var knyttet til fællesskaber, som var givne på forhånd, og kravene fra arbejdsmarkedet var forudsigelige. Ingen af delene gælder længere. Ingen ved, hvad børnene og de unge skal kunne om 20 år. Siden 50 erne er de naturlige fællesskaber blevet afviklet, men da læring forudsætter en kontekst, fællesskaber, må vi genopfinde og skabe nogle nye. Der findes tre slags viden. Der er kvalifikationer, som er det, vi ved, at vi ved. Der er kompetencer, der er det, vi ikke ved, at vi ved. Og så er der innovation, der er det, vi ikke ved, at vi ikke ved. Det sidste har folkeoplysningen været god til. Jørgen Gleerup. Generalforsamling i Dansk Friskoleforening 2010 Undervisningsminister som video. Oprindeligt skulle Bertel Haarder have talt ved generalforsamlingen, men p.g.a. regeringsrokaden har vi i mellemtiden fået ny undervisningsminister, men Tina Nedergaard kunne ikke deltage med så kort varsel. I stedet optrådte hun med en videohilsen. Medielinien ved Vallekilde Højskole havde optaget den. Fra de to store lærreder i salen mindede hun deltagerne om regeringens mål om, at grundskolen skulle være på top 20 i læsning, matematik og engelsk, og at målsætningen var, at 95% af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse. Det gjaldt også friskolerne. Til gengæld understregede hun, at det faglige forudsatte tryghed, kreativitet og fællesskab. Og tryghed og engagement skulle også gælde forældre og lærere. Undervisningsministeren takkede for det gode samarbejde med skoleforeningerne, som havde haft stor indflydelse på udformningen af den nye tilsynsordning med certificering eller selvevaluering. Et par mødedeltagere brokkede sig lidt over, at der ikke var mulighed for at stille spørgsmål til ministeren. 9
Formandens mundtlige beretning 10 Uafklaret mentorordning Landsformand Ebbe Lilliendal fortalte i sin mundtlige beretning bl.a. om, at en ordning for at give læreruddannelsen et kvalitetsløft ved at knytte en betalt mentorordning til treårspraktikken ved Den frie Lærerskole i Ollerup, ikke havde resulteret i noget ud over positive tilkendegivelser fra den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder og ministeriet. Men penge var der ikke kommet, så derfor kan skolerne hverken indregne det i fagfordeling eller arbejdstidsregler for det kommende skoleår. Frygter pres på økonomien Lilliendal frygtede, at statens varslede besparelser på 6 milliarder kroner ville sætte statstilskuddet under pres, selv om Lars Løkke Rasmussen havde sagt, at der ikke skulle spares på folkeskolen, hvilket måtte betyde, at friskolerne, som ellers skal matche folkeskolen, ligeledes ville gå fri. I det forløbne år har foreningen haft fokus på de mindre skolers situation. En mulighed for lettelse i dagligdagen kan være, at to skoler deler en sekretær, som således får mere rutine og erfaring. Det var også ønske at få færre deadlines til de mange indberetninger. Socialdemokratisk angreb på forældreretten I forbindelse med det socialdemokratiske forslag (se side 6) om at kræve mindst 50 elever på friskolerne for at yde tilskud, sagde formanden: Socialdemokraterne vil med deres forslag gøre det stort set umuligt at starte en friskole op helt fra bunden. Samme parti har gentagne gange i debatten fremført, at frie grundskolers berettigelse skal være som reelt pædagogiske alternativer til folkeskolen. Hvordan kan det lade sig gøre, når partiet ønsker at spænde ben for oprettelse af nye friskoler, hvor en forældregruppe samler sig om en pædagogisk ide og på den vil starte en ny friskole. De kan sjældent mønstre et stort antal elever fra dag ét. (...) Hvis Socialdemokraterne er ude efter de gode alternativer, der opstår på baggrund af en lukket folkeskole, så er min vurdering, at deres ide om minimum 50 elever ikke vil få den store virkning. Langt de fleste starter med flere elever end 50 og er efter indkøringsfasen på tre år kommet et godt stykke over de 50 elever. Kommunerne ønsker endnu engang at gøre det uoverkommeligt at oprette nye friskoler som erstatning for en nedlagt kommuneskole. Derfor ser det ud til, at Folketinget vil rykke fristen for, hvornår kommunerne skal melde ud, hvilke skoler de vil nedlægge til 1. marts samme år. En ny friskole skal anmeldes til start 15. august året før, hvorfor friskoleforeningen i det mindste ønsker denne frist rykket til midt i december året før. Ekstremismetilsynet Første runde af det nys overståede ekstremismetilsyn med fem frie grundskoler er netop overstået uden, der var noget at komme efter. Det bekræfter mig i, at ekstremismetilsynet er sat i værk i en helt anden dagsorden, og jeg må sige, jeg oplever det som spild af en masse god tid både i Skolestyrelsen og ude på de berørte skoler. Alle 500 frie grundskoler har et løbende tilsyn hen over året, som blandt andet skal påse, at skolerne underviser i demokratisk dannelse, sagde Lilliendal. Tilfredshed med ny foreningsstruktur Til sidst opsummerede formanden erfaringerne efter nu at have haft generalforsamling for tredje gang med den nye foreningsstruktur: En hovedstyrelse på 11 personer valgt på tværs af landet har efter min opfattelse kvalificeret vores politiske arbejde. Vi kan langt hurtigere reagere på fælles mandat. (...) Vi er nu langt flere, der samlet set arbejder med de mange opgaver inden for Dansk Friskoleforening. Der er eksterne medlemmer i alle de stående udvalg, og næsten alle regionsudvalg er her efter de sidste regionale valgmøder oppe på 5 til 7 medlemmer. Pt. er der 16 eksterne udvalgsog arbejdsgruppemedlemmer og ca. 30 regionsmedlemmer. Sammen med hovedstyrelsen er der nu ca. 55, der hver på sin måde bidrager til foreningens arbejde. Tidligere var det meget koncentreret hos de 21, som var valgt til hovedstyrelsen med 7 fra hver af de tre gamle afdelinger.
Landsmøde 2010 Skriftlig og mundtlig beretning Formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen er en ajourføring af den skriftlige, som er blevet udleveret til alle foreningens medlemmer sammen med årsberetningen. Det er alene den skriftlige beretning, som generalforsamlingen skal godkende. Det blev den også efter debatten. Debatten Den eneste politiker, der havde afsat tid til friskolernes møde, var Britta Schall Holberg, der er medlem af Uddannelsesudvalget for Venstre. Hun sagde, at hun ønskede et stop for flere nye centrale tiltag over for friskolerne. Hun var træt af, at vi jager rundt lovgivningsmæssigt med friskolerne. Vi er nødt til på Christiansborg at udvise tillid og ikke blande os hele tiden. Indlægget udløste applaus. Da der ikke denne gang var store, akutte sager på dagsordenen, blev den efterfølgende debat tilsvarende dæmpet. Lisbet Krarup (skoleleder ved Bonnet Friskole) fremførte, at Region Midtjylland var elendig. Den var alt for stor med 2½ times kørsel på tværs. Hans Henrik Pedersen (skoleleder ved Hjemly Friskole) spurgte, om den politiske modstand skyldes ideologisk modsætning eller uvidenhed, og Bent Toelberg (skolekredsmedlem ved Lille Egede Friskole) gav også udtryk for frustration over de evindelige angreb og begrænsninger for friskolerne, når han som mange andre forældre havde mange års gode erfaringer fra både fri- og efterskole. Ebbe Lilliendal ville ikke uden videre skrive under på, at der var en uoverstigelig kløft mellem politikere og friskoler, men at det drejede sig om hele tiden at informere og pleje kontakten. Formanden så små tegn på en opblødning af den rigide kontrol- og outputtænkning, hvor alt, hvad der ikke er nævnt i loven som tilladt, automatisk er forbudt. 11
Pengene Foreningens kasserer Svend Arup (skoleleder ved Struer Friskole) fremlagde foreningens regnskab, der trods et budgetteret underskud på 192.000 kroner alligevel endte med et overskud på 123.000 (regnskabet kan ses i årsberetningen). Fra salen blev der spurgt, hvorfor man budgetterede så pessimistisk, når det alligevel endte helt anderledes og igen budgetterede med et stort minus i 2011på 318.000. Svend Arup svarede, at det skyldes, at foreningen gerne vil prioritere regionernes arbejde højt og derfor afsatte et beløb, der kunne dække fuld Vennerne aktivitet i alle regioner og i øvrigt også hovedstyrelsesmedlemmernes fulde deltagelse i alle møder. Når pengene så alligevel ikke bliver brugt fuldt ud, så fremkommer der en stor besparelse, men det er ikke en besparelse, der er ønsket, men én, der fremkom som resultat af realiteterne. Foreningen vil med afsættelse af midlerne til regionen signalere, at den gerne ser pengene brugt på flere regionale arrangementer og tiltag. Regnskabet blev vedtaget enstemmigt. Kasserer Svend Arup fremlægger regnskabet. Nye i hovedstyrelsen Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening bemærkede, at de mange hilsner fra Dansk Friskoleforenings venner og samarbejdspartnere var udtryk for en særlig foreningskultur i friskoleforeningen. Derudover takkede han for partnerskabet, hvortil Ebbe Lilliendal spurgte, om han tænkte på et registreret eller ej. Thorstein Balle fra Den fri Lærerskole takkede for samarbejdet og så hen til også at få Steinerskoler, lilleskoler og andre frie grundskoler med i samarbejdet omkring det nye Nationalt Videncenter for Frie Skoler, som i øvrigt netop har ansat Annette Vilhelmsen som leder. Valget Niels Glahn fra Højskolernes hus understregede fællesskabet om spændingsforholdet mellem frihed og kontrakt med staten. Arne Pedersen fra Frie Skolers Lærerforening syntes samarbejdet var blevet bedre, og at fagforeningen ville arbejde lige så ihærdigt for retten til fri skole som friskoleforeningen.. Per Hansen fra Undervisningsministeriet takkede for et ordentligt og redeligt samarbejde, hvor det var muligt også at tale sammen uden for referat. Karsten Suhr fra Fordelingssekretariatet takkede for samarbejdet. Uffe Kirk. I år var der seks kandidater på valg til hovedstyrelsen. Der skulle vælges tre for en treårig periode. Ute Schøtzig og Lis Eriksen Toelberg genopstillede, mens der var fire nye kandidater. Det var Uffe Kirk, der er skoleleder ved Gudenådalens Friskole, Anne Tribondeau, der er forælder ved Refsvindinge Friskole og engageret i arbejdet i Region Fyn, Vibeke Helms, der er skoleleder ved Den fri Hestehaveskole, og Vibeke Venke Hansen, der er forælder ved Rødding Friskole, og som tidligere har været medlem af og formand for friskolens bestyrelse. Der blev foretaget skriftlig, prioriteret afstemning, hvor de to kandidater med lavest placering blev suppleanter. Valgt til bestyrelsen blev Uffe Kirk, Ute Schøtzig, Anne Tribondeau og Lis Eriksen Toelberg. Førstesuppleant blev Vibeke Helms og andensuppleant Vibeke Venke Hansen. Anne Tribondeau. 12
Landsmøde 2010 Oplevelser og indtryk Noget af det, der nok fylder mest i deltagernes erindring fra årsmødet er det, der ikke lader sig referere: oplevelserne og indtrykkene fra kunstnerne, der optrådte og underholdte, festen lørdag aften og de mange uformelle samtaler i pauserne udenfor i det gode vejr. Lørdag aften var der flot festmiddag, som efterfulgtes af en helt overdådig koncert med soulsangerinden Marie Carmen Koppel og pianisten Steen Rasmussen. Derefter spillede Swinging London op til dans og der blev danset til den store guldmedalje af de mere end 300 glade friskolefolk. Efter morgenmaden søndag og en morgensang fra den røde satte Løgnhalsen og De Medskyldige Carl Quist Møller med band igen gang i blodomløbet hos de morgentrætte med et vanvittigt og morsomt fortælle-, musik- og sangshow, der førte tilhørerne med en lilleskoleelev afsted fra det helt hverdagsgenkendelige til en virkelig fantastisk rejse til Kina og Afrika, hvorefter han hjemvendt blev mødt med faderen prosaiske spørgsmål: Hvorfor kommer du hjem fra skole så sent?. Toget var forsinket af forskellige årsager... Carl Quist Møller med band. At være et ordentligt menneske Sidste indslag søndag formiddag var historiker Henrik Jensens foredrag om Det ordentlige Menneske, der forstår at finde balancen mellem pligtkultur og rettighedskultur. Før renæssancen havde vi en kultur, hvor det drejede sig om, at den enkelte gjorde sin pligt, men nu drejer det sig først og fremmest om at kræve sin ret. Det er samfundets mulighed for overlevelse, at vi bliver opmærksomme på, at vores samfund også er en pligtkultur. Både i forhold til vore børn og unge, og også i forhold til indvandrere skal vi turde sige, at der altså også følger pligter med, hvis man vil leve i et samfund og et fælleskab. Han advarede mod en tendens i medierne: I medierne ser vi, at det bedste stof er grænseoverskridende personer som f.eks Jønke, Klaus Riskær Pedersen og Henrik Jensen. Stein Bagger. Henrik Jensen kalder dem villede psykopater, der overskrider egne og andres grænser og bliver en slags rollemodel i vores moderne samfund. Vi må genindsætte pligten i et balanceret forhold til retten. Efter stemningen og deltagerantallet at dømme har det fælles landsmøde pustet ny energi i foreningens årsmøder. Alt blev afviklet let, teknik og tidsplan fungerede, hotellet magtede opgaven, og det gjorde arrangørerne også. Det var et både fornøjeligt og givende årsmøde, hvor ikke mindst det at mødes og tale med mennesker, som man har så meget til fælles med, er en stor oplevelse. Eneste ulempe er, at det er blevet dyrt. Mange skoler har valgt at betale for deltagerne som en investering i inspiration og netværk. Er man med til det hele koster det 855 kr. per person plus overnatning (100-685 kr.). Deltagelse alene i generalforsamlingen er dog gratis. Men så får man heller ikke det sjove med. Claudi Clausen 13
Dansk Friskoleforening bestod indtil 2007 af tre afdelinger, Jyske, Fynske og Sjællandske Afdeling, med hver sit årsmøde. Foreningens generalforsamling blev mao. afholdt i tre omgange, én i hver af afdelingerne i de tre landsdele. Møderne blev holdt med en til to dages mellemrum. Hovedstyrelsen bestod dengang af 21 medlemmer, 7 valgt i hver af de tre afdelinger. Landsformand og kasserer deltog i alle generalforsamlingerne og afleverede mundtligt den samme beretning hvert sted. Godkendelse krævede godkendelse i alle afdelingerne. 2004 3 afdelingsgeneralforsamlinger 265 deltagere i alt 2005 3 afdelingsgeneralforsamlinger 300 deltagere i alt 2006 3 afdelingsgeneralforsamlinger (Østerbro) 364 deltagere i alt 2007 3 afdelingsgeneralforsamlinger (for sidste gang) 220 deltagere i alt Den ny foreningsstruktur trådte i kraft i 2007 med fælles årsmøde for hele landet og med en reduceret hovedstyrelse på 11 medlemmer. 2008 Landsmøde Faaborg 250 deltagere 2009 Landsmøde Nyborg 302 deltagere 2010 Landsmøde Faaborg 362 deltagere 14 Første gang, de tre afdelingers gene-ralforsamlinger blev afholdt samme sted, var i 2006 på Østerbro, men de blev stadig afholdt som tre separate generalforsamlinger. Deltagerantallet steg det år sikkert p.g.a. nyhedens interesse og nåede op på 364, mens deltagertallet faldt markant ved næste årsmøde, som var afdelingernes sidste. Vigtigste punkt på dagsordenen var nedlæggelse af afdelingerne til fordel for en ny foreningsstruktur, som indebar, at årsmødet og generalforsamlingen fremover skulle afholdes som et fælles landsmøde. Det har med årsmødet i Faaborg nu i år været afholdt tre gange og deltagerantallet har år for år været stigende og større end det samlede deltagerantal i afdelingerne i mange år (hvis vi ser bort fra det usædvanlige arrangement i 2006). I år er det nået grænsen for, hvad Hotel Faaborg Fjord kan rumme, hvorfor Dansk Friskoleforenings årsmøde den 7. og 8. maj 2011afholdes på Hotel Nyborg Strand. Årsmødet vil denne gang også blive en markering af Dansk Friskoleforenings 125 års fødselsdag. CC